---

Kære gruppe.

I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til for
at danne den ilt et menneske behøver?

F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?

Vh

PDA

---

On 12 Aug., 09:04, "PDA" <xpda...@xhotmailx.com> wrote:
> Kære gruppe.
>
> I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til for
> at danne den ilt et menneske behøver?
>
> F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?

Så vidt jeg forstår, kommer størstedelen af atmosfærens ilt fra
havalger, mens f.eks. en regnskov bruger lige så meget ilt somden
producerer (og således på ingen nåde er verdens lunger).
Træer producerer iøvrigt også drivhus gas, hvilket er en meget ny
opdagelse.

J.O.

---

Hej Jens

> Så vidt jeg forstår, kommer størstedelen af atmosfærens ilt fra
> havalger, mens f.eks. en regnskov bruger lige så meget ilt somden
> producerer (og således på ingen nåde er verdens lunger).

Ja skoven er miljøneutral, og jeg syntes at kunne huske at størstedelen
af den frie ilt i atmosfæren skulle være af mineralsk oprindelse.

--
Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:48a16990$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej Jens
>
>> Så vidt jeg forstår, kommer størstedelen af atmosfærens ilt fra
>> havalger, mens f.eks. en regnskov bruger lige så meget ilt somden
>> producerer (og således på ingen nåde er verdens lunger).
>
> Ja skoven er miljøneutral, og jeg syntes at kunne huske at størstedelen
> af den frie ilt i atmosfæren skulle være af mineralsk oprindelse.
>
Det er altså ikke helt korrekt!
Skovens træer får kun sit kulstof fra luften.
Hvis deres emission af CO2 var lgie så høj som deres optagelse af CO2, ville
der ingen tilvækst være i træmassen!
Og det er der jo. Et træ blir større - Og størsteparten af det er kulstof.
Man må kunne måle en skovs CO2optagelse ved at måle tilvæksten af ved over
et års tid.
Mon ikke nogen har gjort det?

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk

---

Hej Frodo

> Det er altså ikke helt korrekt!

Når træerne vender tilbage til naturen reverseres
hele seancen jo.

--
Mvh Max

---

"Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> wrote in message
news:48a17860$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Et træ blir større - Og størsteparten af det er kulstof.

Men ikke i det uendelige. En dag vælter det og rådner eller det bliver
brændt af og så bliver CO2 frigivet igen.

---

Uffe Kousgaard wrote:
> "Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> wrote in message
> news:48a17860$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>> Et træ blir større - Og størsteparten af det er kulstof.
>
> Men ikke i det uendelige. En dag vælter det og rådner eller det bliver
> brændt af og så bliver CO2 frigivet igen.
>
>
Men man kan godt udvide den gennemsnitlige skovbestand/biomasse.

---

Martin Andersen skrev:

> Men man kan godt udvide den gennemsnitlige skovbestand/biomasse.

Ja, men ikke uendeligt, og den dag der ikke er plads til flere
udvidelser, vil CO2-udledningen være præcis den samme som idag
forudsat at menneskerne ikke lægger deres vaner (eller antal) om.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Andersen skrev:
>
>> Men man kan godt udvide den gennemsnitlige skovbestand/biomasse.
>
> Ja, men ikke uendeligt, og den dag der ikke er plads til flere
> udvidelser, vil CO2-udledningen være præcis den samme som idag
> forudsat at menneskerne ikke lægger deres vaner (eller antal) om.
>
Nu er et krav til uendeligt skalerbare løsninger sjældent relevant.

Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig der overhoved vil være nogen
der gider holde fast i så oldnordisk teknologi som forbrændingsmotoren
om blot 300 år.

Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
nøjes med dem.

---

Hej Martin

> Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
> skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
> nøjes med dem.


Hvilke efterkommere ?

--
Mvh Max

---

Max wrote:
> Hej Martin
>
>> Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
>> skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
>> nøjes med dem.
>
>
> Hvilke efterkommere ?
>
Dem der kommer efter os. Hvis der ikke kommer nogen, er der heller ikke
nogen til at bekymre sig.

---

Martin Andersen skrev:

> Hvis der ikke kommer nogen, er der heller ikke
> nogen til at bekymre sig.

Hvis vi ikke bekymrer os, kommer der ikke nogen efter os.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Andersen skrev:
>
>> Hvis der ikke kommer nogen, er der heller ikke
>> nogen til at bekymre sig.
>
> Hvis vi ikke bekymrer os, kommer der ikke nogen efter os.
>
Nu taler vi samme sprog.

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Martin Andersen skrev:
>
>> Hvis der ikke kommer nogen, er der heller ikke
>> nogen til at bekymre sig.
>
> Hvis vi ikke bekymrer os, kommer der ikke nogen efter os.
>

De glade 60'ere og til dels 70'ere var fyldt med mennesker der ikke
bekymrede sig, og de blev efterfulgt af en horde af mildest uopdragne
unger, men det var kanske ikke dét du mente? :)

- cep

---

Claus E. Petersen skrev:

> De glade 60'ere og til dels 70'ere var fyldt med mennesker der ikke
> bekymrede sig

Nej, det var de ikke. Det var den tid hvor vi levede i den
konstante og nærliggende trussel om en global atomkrig. Det var
også i den tid miljøbevægelserne blev grundlagt.

> og de blev efterfulgt af en horde af mildest uopdragne
> unger, men det var kanske ikke dét du mente? :)

Nævn mig en generation der ikke er blevet efterfulgt af en horde
uopdragne unge.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:g2c5a4dj2prgeu9revrgund51mc80gn7eh@news.stofanet.dk...
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> De glade 60'ere og til dels 70'ere var fyldt med mennesker der ikke
>> bekymrede sig
>
> Nej, det var de ikke. Det var den tid hvor vi levede i den
> konstante og nærliggende trussel om en global atomkrig. Det var
> også i den tid miljøbevægelserne blev grundlagt.
>
>> og de blev efterfulgt af en horde af mildest uopdragne
>> unger, men det var kanske ikke dét du mente? :)
>
> Nævn mig en generation der ikke er blevet efterfulgt af en horde
> uopdragne unge.


Det er et relativt nyt fænomen at de sociale forhold er under konstant
udvikling.

Mvh
Martin

---

Hej Martin

> Det er et relativt nyt fænomen at de sociale forhold er under konstant
> udvikling.


Ja, det er ikke ældre end menneskeheden.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:48a347ce$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Martin
>
>> Det er et relativt nyt fænomen at de sociale forhold er under konstant
>> udvikling.
>
>
> Ja, det er ikke ældre end menneskeheden.
>
Snikke snakke sovs i piben

Mvh
Martin

---

>> og de blev efterfulgt af en horde af mildest uopdragne
>> unger, men det var kanske ikke dét du mente? :)
>
> Nævn mig en generation der ikke er blevet efterfulgt af en horde
> uopdragne unge.
>

Touché!

Selv i oldtidens grækenland brokkede man sig over unge uden respekt for
de ældre osv. osv. :)

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:48a34680$0$15892$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> og de blev efterfulgt af en horde af mildest uopdragne unger, men det
>>> var kanske ikke dét du mente? :)
>>
>> Nævn mig en generation der ikke er blevet efterfulgt af en horde
>> uopdragne unge.
>>
>
> Touché!
>
> Selv i oldtidens grækenland brokkede man sig over unge uden respekt for de
> ældre osv. osv. :)

Dengang var de uopdragne få promille men idag er de magtfulde og mange

---

Martin Andersen skrev:

> Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
> skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
> nøjes med dem.

Næ, de mangedobler deres CO2-udledning så vi alle dør længe før
træerne har fyldt landjorden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Andersen skrev:
>
>> Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
>> skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
>> nøjes med dem.
>
> Næ, de mangedobler deres CO2-udledning så vi alle dør længe før
> træerne har fyldt landjorden.
>
Vi har svært ved at hive nok op af jorden som det er nu. Hvilke kilder
skal finansiere den "mangedobling"? Jeg gætter på det bliver uøkonomisk
at hente større mængder fossile brændstoffer op af jorden inden for en
overskuelig fremtid, og alternative energikilder vil før eller senere
være den *kortsigtet* økonomisk favorable option, simpelthen pga.
almindelige markedsøkonomiske kræfter.

Og så er der selvfølgelig fusion (og naturvidenskaben generelt) som er
en dark horse hvad angår energiforsyningens fremtid.

Jeg er en apatisk optimist :)

---

Martin Andersen skrev:

> Vi har svært ved at hive nok op af jorden som det er nu.

Det går da meget godt.

> Hvilke kilder skal finansiere den "mangedobling"?

Der opdages jævnligt nye kilder, og de kendte er ikke udtømt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Martin Andersen skrev:
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Martin Andersen skrev:
>>
>>> Men man kan godt udvide den gennemsnitlige skovbestand/biomasse.
>>
>> Ja, men ikke uendeligt, og den dag der ikke er plads til flere
>> udvidelser, vil CO2-udledningen være præcis den samme som idag
>> forudsat at menneskerne ikke lægger deres vaner (eller antal) om.
>>
> Nu er et krav til uendeligt skalerbare løsninger sjældent relevant.
>
> Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig der overhoved vil være nogen
> der gider holde fast i så oldnordisk teknologi som forbrændingsmotoren
> om blot 300 år.

Så længe benzin er det brændstof der får en alm. konsumvare motor til at
accelere hurtigst, vil den nuværende forbrændings motor være den mest
populære.
At lovindgreb eller resourcemangel kan ændre tilgængeligheden er så en
anden snak.
Nu er 300 år lang tid, men forbrændigsmotoren har allerede fungeret fint
i en trediedel af den periode.
Jeg kan sagtens forestille mig at benzin motoren er den mest populære om
300 år, såfremt der er olie der kan betales til den tid.

>
> Så jeg ser det omvendt: Vi behøver ikke bekymre os så meget om at vi
> skal lægge vores vaner om. Vores efterkommere gider helt sikkert ikke
> nøjes med dem.

Ikke så sikkert imo.
Det er jo et spørgsmål om pris kontra fordele.
Hvis olie forbliver billigt, er der stort set kun lovindgreb der kan
ændre forbrugsmønstret, med mindre der udvikles teknologi der kan sende
folk lige så hurtigt på arbejde til færre penge.
Igen, hvis olie stiger til $18.000 tønden, vil de fleste nok modificere
kareten til at køre på gas eller bio-brændsel.

- cep

---

Claus E. Petersen skrev:

> Så længe benzin er det brændstof der får en alm. konsumvare motor til at
> accelere hurtigst, vil den nuværende forbrændings motor være den mest
> populære.

Elmotoren er løbet fra bezinmotoren hvad acceleration angår.
Maserati, Lamborghini og Porsche fik baghjul. Fidusen er at der
monteres en elmotor ved hvert hjul, og den fungerer både som
bremse og motor. Derved bliver vægtforøgelsen ikke særlig stor -
25 kg i stedet for 16 kg til bremsen pr. hjul. Hele det klodsede
transmissionssystem er væk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On 13 Aug., 03:24, "Claus E. Petersen" <snurrber...@yahoo.com> wrote:
> Nu er 300 år lang tid, men forbrændigsmotoren har allerede fungeret fint
> i en trediedel af den periode.
> Jeg kan sagtens forestille mig at benzin motoren er den mest populære om
> 300 år, såfremt der er olie der kan betales til den tid.

Det har jeg til gengæld meget svært ved at forestille mig. Elmotoren
er langt overlegen, både ved at kunne levere mere kraft, være lettere,
langt mindre, mere fleksibel og langt simplere og dermed robust.
Der er faktisk kun en eneste grund til at forbrændingsmotoren nogen
sinde fik en chance i forhold forbrændingsmotoren. Og det er at
energitæthende er langt større i benzin/olie end i et batteri. Den dag
der kommer et batteri med konkurrencedygtig energitæthed (og kort
ladetid) så vil forbrændingsmotoren i løbet af en kort årrkke være
sparket af banen til biler.
Vi kan så glæde os over at energiprisen fra solceller omkring år 2016
skulle nå ned på niveauet for energi fra kulfyrede kraftværker (ifølge
bedste gæt fra dem der følger solcelleindustrien). Måske tegner
fremtiden ikke særlig lys for Saudiarabien og Rusland.

J.O.

---

PDA skrev:
> Kære gruppe.
>
> I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til for
> at danne den ilt et menneske behøver?
>
> F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?
>
> Vh
>
> PDA
>
>

Er der ikke bare ét eller andet man kan bruge denne forfærdelige CO2
til, inden vi alle dør af den?

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:48a23aa8$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> PDA skrev:
>> Kære gruppe.
>>
>> I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til
>> for at danne den ilt et menneske behøver?
>> F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?

> Er der ikke bare ét eller andet man kan bruge denne forfærdelige CO2 til,
> inden vi alle dør af den?

CO2 er ikke forfærdelig - hvor har du dog det fra?
CO2 er nødvendig for fotosyntesen og er betingelsen for højere liv -
både på land og i vand.
CO2 bidrager lidt til drivhuseffekten, da den kan absorbere varmestråling
i 13-15 mikrometer båndet. Derfor vil en fordobling af indholdet i
atmosfæren ikke
give den dobbelte virkning.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xperhansen@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:48a6ec14$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...

> CO2 bidrager lidt til drivhuseffekten, da den kan absorbere varmestråling
> i 13-15 mikrometer båndet. Derfor vil en fordobling af indholdet i
> atmosfæren ikke
> give den dobbelte virkning.

Selvom det bidrager, er det ikke sikkert at mennskeskabe ændringer påvirker
klilmaet så meget at det har sundhedsbetydning for nogen
Der er jo for mange vigtige faktorer der medvirker, til at vi kan sige noget
særlig sikkert

I reagensglas med væske og kolbe med gas kan alt ændres undtagen een faktor.
I atmosfæren er det umuligt, så dommedagsfrygt er til grin.

---

"PDA" <xpda81x@xhotmailx.com> skrev i en meddelelse
news:48a135d9$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Kære gruppe.
>
> I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til for
> at danne den ilt et menneske behøver?
>
> F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?
>
> Vh
>
> PDA

Kære gruppe, igen...

Der er en masse gode indspark og holdninger, men... mit spørgsmål var
egentlig ment videnskabeligt. Hvor meget ilt producerer et træ ved
produktion af 1 kg. tørstof, ved f.eks.?

Vh

PDA

---

"PDA" <xpda81x@xhotmailx.com> skrev i en meddelelse
news:48a2c577$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "PDA" <xpda81x@xhotmailx.com> skrev i en meddelelse
> news:48a135d9$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>> Kære gruppe.
>>
>> I forlængelse af den gode tråd om CO2, hvormange træer skal der så til
>> for at danne den ilt et menneske behøver?
>>
>> F.eks. 50 årige bøgetræer, som blev nævnt i den anden tråd?
>>
>> Vh
>>
>> PDA
>
> Kære gruppe, igen...
>
> Der er en masse gode indspark og holdninger, men... mit spørgsmål var
> egentlig ment videnskabeligt. Hvor meget ilt producerer et træ ved
> produktion af 1 kg. tørstof, ved f.eks.?
>
> Vh
>
> PDA
>

Det er ret kompliceret at regne ud, men man kan alligevel få en idé om hvad
der foregår.

Når en plante trækker energi ud af sollyset, så sker det ved at vand spaltes
i 2 x H+ (også kendt som protoner) og et iltatom. Til opbyggelse af f.eks.
glucose, skal der bruges 6 CO2 og 6 H2O, og resultatet er C6H12O6 + 6 O2.
Vægten af glucose er 180 g/mol, vægten af O2 er 32 g/mol. Svaret er, at for
at producere 1 kg tørstof producerer træet 178 g O2.

Glucose er meget godt at bruge som eksempel, da dets kemiske opbygning
kvantitativt svarer til cellulose, som udgør en meget stor del af tørstoffet
i træ.

Allan F

---

"Allan F"
> Det er ret kompliceret at regne ud, men man kan alligevel få en idé om
> hvad der foregår.
>
> Når en plante trækker energi ud af sollyset, så sker det ved at vand
> spaltes i 2 x H+ (også kendt som protoner) og et iltatom. Til opbyggelse
> af f.eks. glucose, skal der bruges 6 CO2 og 6 H2O, og resultatet er
> C6H12O6 + 6 O2. Vægten af glucose er 180 g/mol, vægten af O2 er 32 g/mol.
> Svaret er, at for at producere 1 kg tørstof producerer træet 178 g O2.
>
> Glucose er meget godt at bruge som eksempel, da dets kemiske opbygning
> kvantitativt svarer til cellulose, som udgør en meget stor del af
> tørstoffet i træ.

En lille korrektion:
Ved dannelse af 1000g glucose, dannes 1067g O2 (antalsforholdet er 1:6) -
samtidigt er der brugt 1467g CO2 og 600g vand.

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:48a3618c$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Allan F"
>> Det er ret kompliceret at regne ud, men man kan alligevel få en idé om
>> hvad der foregår.
>>
>> Når en plante trækker energi ud af sollyset, så sker det ved at vand
>> spaltes i 2 x H+ (også kendt som protoner) og et iltatom. Til opbyggelse
>> af f.eks. glucose, skal der bruges 6 CO2 og 6 H2O, og resultatet er
>> C6H12O6 + 6 O2. Vægten af glucose er 180 g/mol, vægten af O2 er 32 g/mol.
>> Svaret er, at for at producere 1 kg tørstof producerer træet 178 g O2.
>>
>> Glucose er meget godt at bruge som eksempel, da dets kemiske opbygning
>> kvantitativt svarer til cellulose, som udgør en meget stor del af
>> tørstoffet i træ.
>
> En lille korrektion:
> Ved dannelse af 1000g glucose, dannes 1067g O2 (antalsforholdet er 1:6) -
> samtidigt er der brugt 1467g CO2 og 600g vand.
>
> Hilsen Regnar Simonsen

Ja, jeg har glemt at gange med de 6 mol O2 - sorry.
CO2 vejer 44 gram/mol, H2O vejer 18 g/mol
1 kg glucose er 5.56 mol (1000 g / 180 g/mol)
5.56 x 6 x 44 = 1466.67 g CO2
5.56 x 6 x 18 = 600 g H2O
5.56 x 6 x 32 = 1066.67 g O2.

1466.67g + 600g = 1000g + 1066.67g

Sådan går det når man sjusker med mellemregningerne.

Allan F

---

"Allan F" <A_Folmer@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:7fd1b$48a384f1$55da9a39$18871@news.galnet.dk...
>
> "Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:48a3618c$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Allan F"
>>> Det er ret kompliceret at regne ud, men man kan alligevel få en idé om
>>> hvad der foregår.
>>>
>>> Når en plante trækker energi ud af sollyset, så sker det ved at vand
>>> spaltes i 2 x H+ (også kendt som protoner) og et iltatom. Til opbyggelse
>>> af f.eks. glucose, skal der bruges 6 CO2 og 6 H2O, og resultatet er
>>> C6H12O6 + 6 O2. Vægten af glucose er 180 g/mol, vægten af O2 er 32
>>> g/mol. Svaret er, at for at producere 1 kg tørstof producerer træet 178
>>> g O2.
>>>
>>> Glucose er meget godt at bruge som eksempel, da dets kemiske opbygning
>>> kvantitativt svarer til cellulose, som udgør en meget stor del af
>>> tørstoffet i træ.
>>
>> En lille korrektion:
>> Ved dannelse af 1000g glucose, dannes 1067g O2 (antalsforholdet er
>> 1:6) - samtidigt er der brugt 1467g CO2 og 600g vand.
>>
>> Hilsen Regnar Simonsen
>
> Ja, jeg har glemt at gange med de 6 mol O2 - sorry.
> CO2 vejer 44 gram/mol, H2O vejer 18 g/mol
> 1 kg glucose er 5.56 mol (1000 g / 180 g/mol)
> 5.56 x 6 x 44 = 1466.67 g CO2
> 5.56 x 6 x 18 = 600 g H2O
> 5.56 x 6 x 32 = 1066.67 g O2.
>
> 1466.67g + 600g = 1000g + 1066.67g
>
> Sådan går det når man sjusker med mellemregningerne.
>
> Allan F
>
>

Lige hvad jeg spurgte om!

Takker.

PDA