http://borsen.dk/?treeid=889&id=HCUT-7J9KVW96713
USA's regering overtager to finanshuse
2008-09-07 17:43
Den amerikanske regering tager kontrol med de to kriseramte
finansgiganter Fannie Mae og Freddie Mac. Aktionærerne taber deres penge.
Det meddelte finansminister Henry Paulson i dag.
Det sker for at forhindre en forværring af den allerede alvorlige
krise på det amerikanske boligmarked og i finanssektoren.
Begge de to finanshuses ledelser er fjernet og bliver erstattet af
det amerikanske finanstilsyn for boligmarkedet, FHFA.
Fannie Mae og Freddie Mac har tabt enorme beløb på boligmarkedet
i det seneste år og er i fare for at kollapse.
Den amerikanske regerings kontrol med de to selskaber er midlertidig
og gælder foreløbig i et år.
De to institutioner har stor indflydelse på boligmarkedet, og de ejer eller
kontrollerer næsten halvdelen af USA's boligobligationer.
Beslutningen indebærer, at aktionærerne i de to selskaber taber deres penge.
_________________________________________________________
http://borsen.dk/?treeid=889&id=NRRR-7J9KGY96711
Regeringsindgreb i USA godt nyt for Europa
2008-09-07 16:54
Det er gode nyheder for europæisk og dansk økonomi,
at den amerikanske regering overtager landets to kreditgiganter,
Freddie Mac og Fannie Mae, siger økonom.
Den ventede regeringsovertagelse af de nødlidende amerikanske realkreditgiganter,
Fannie Mae og Freddie Mac, er også gode nyheder for den europæiske og danske økonomi.
Det siger cheføkonomen i Danske Bank, Steen Bocian, efter at flere
amerikanske medier meldte om, at regeringen i Washington søndag
ville overtage de to lånegiganter.
- Det handler om at undgå, at krisen på det amerikanske boligmarked
spreder sig mere end højst nødvendigt til husholdningerne og virksomhederne.
Skulle det ske, ville vi stå over for en meget dyb økonomiske krise for USA,
og det ville også smitte negativt af på os i Europa, siger Steen Bocian.
De to finansielle institutioner ejer eller kontrollerer boligobligationer for mere
end 26.000 milliarder kroner og sidder på cirka 75 procent af alle udlån til
boligmarkedet i USA. Steen Bocian mener, at overtagelsen er nødvendig.
- Hvis man lod Freddie Mac og Fannie Mae dø, ville der ikke være nogen til at
finansiere boligkøb i USA. Dermed vil der blive et endnu større kollaps på boligmarkedet,
end vi indtil videre har set med prisfald på op til 20 procent, siger han til Ritzau.
________________________________________________________
http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601087&sid=auCiw0BP4Fyk&refer=home
"The FHFA will take over Fannie and Freddie under a so-called conservatorship, replacing their chief
executives and eliminating their dividends. The Treasury will purchase up to $100 billion of
senior-preferred stock in each company as needed to maintain a positive net worth. It will also
provide secured short-term funding to Fannie, Freddie and 12 federal home-loan banks, and purchase
mortgage-backed debt in the open market.
The takeover of Fannie and Freddie is the biggest step yet in officials' efforts to grapple with a
yearlong credit crisis that has caused more than $500 billion of losses and writedowns. The
government is taking an increasing role in financial markets, after the Federal Reserve six months
ago provided $29 billion of financing to prevent Bear Stearns & Cos.'s collapse."
Jan Rasmussen