---

Abemor lægger spædbarnet fra sig.

Den nyfødte vil bæres og holdes ind til kroppen af mor. Bliver de tunge , og
menneskets bæresele er ikke opfundet, så lægger man barnet i vugge/barnevogn
og så klynker det efter mors opmærksomhed som kan være en mangelvare.

Vi torturerer barnet ved, at mor ikke lægger barnet på jorden, hvor der er
orme og kryb som den lille kan forske i.

Har du en kedelig have uden halvrådden frugt at finde i plænen for den
lille, så byg af teknik-Lego nogle intelligensprøve-maskiner, der gir den
korttidsparkerede spæde udfordringer, så ikke det bliver til kolikbarn

To rotter får meget spas ud af en trædemølle, som den stærke får den svage
til at drive, så der kommer et korn ud hver minut - og når den stærke er
helt mæt, får den svage, der puklede, et par af kornene.

Hvis man så tidligt skal yde for at nyde, er det dyrisk liv ,

og den opvoksende generation får ikke den sindsyge skam-skyld mekanik som
gør os alle sindsyge

- og dermed lærer det os at tænke som normale mennesker.

Næste trin i den sociale arv er pottetræning, hvor din mor nidstirrer dig,
når din magtkamp får dig til at lande pis og lort ved siden af potten. Det
gir skam-skyld - eller ære-forfængelighed-stolthed, som programmerer din
samvittighed så du resten af livet er slave af forældre-rester i dit
baghoved.

Jeg satte et trug med mad og et med småkager i babyrummet(lavt hhv højt) og
lod søn og siden datter skide og pisse hvor de ville på parketgulvet og
tørrede op efterhånden - det var lettere end at skifte ble - og de
ekskrementerede altid i sammme hjørne. Men uden gængs socialisering er der
risiko for udstødende sindsyge og måske derfor tog moderen dem hjem til
Jylland, før de fik aparte kontinuum og nul-fremmedgørelse af min sære
småbørns-management.

Havde mine eksperimenter fået lov at løbe linen ud, var de blevet forsynet
med hus-job og lommepenge pr akkordbetaling og skulle selv købe mad og tøj
fra de var helt små og ville de ha slik og genbrugstøj og ikke nyt tøj og
vegetarsundhed, så dem om det. Men hvis alt er handel bliver de måske
afstumpede ludere og ikke smilende normalister. Smilet er en social pligt og
om indlært inkompetence (til at bide).

I have a dream om at udbud og efterspørgsel kan skabe nul-skam og nul-skyld
og få alt frem i lyset - og byttehandler sker jo når begge har fordel, så
hvor er risikoen? At fortrænge taknemlighedsgæld betyder ikke, at den dermed
ignoreres. Er dårlig samittighed ikke om fortrængt skyld, og Lys over Land
er bedre en at skidtet gærer i underbevidstheden - havde Camus ikke ret i at
vi skal bevidstgøre os om alt. Han var klogere end science-nørd Galilæi der
krævede at vi skal måle alt.