Vi må ikke reklamere for egne produkter her i gruppen, men set i lyset af de
seneste lovforslag fra socialministeren og justitsministeren, som skal få
forældre til at tage ansvar for deres børn vil jeg kort præsentere vores
branche:
Hvad kan vi hjælpe forældrene med?
--------------------------------------------------
Vi tilbyder totalpakker til forældre der ikke vil ruineres af deres børn og
derfor vælger at beskytte dem selv mod børnenes handlinger.
De ringer til en af vores undervisningskonsulenter, som sammen med dem
finder frem til om deres børn lider af en af de to sygdomme som vi
behandler. Det drejer sig om de anerkendte psykologiske diagnoser:
"Oppositional defiant disorder" og "Reactive attachment disorder" som
utrolig mange børn går rundt med uden at vide det:
http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=445
Citat: "Ifølge DSM-IV lider op imod 16 procent af de amerikanske børn af
denne sygdom. ''De kunne såmænd godt have sagt 100 procent,'' siger Paula
Caplan:"
I vores branche behandler vi ca. 100.000 børn alene i USA. Metoderne spænder
fra korte overlevelsesture på 100 dage til lange ophold på terapeutiske
efterskoler, hvor at vores konkurrenter WWASP, Aspen Education Group og
UHSINC har langt de fleste pladser. Vi er hos WWADS kun en mindre aktør, men
vi er meget ivrige efter at gå ind på det europædiske marked.
Hvorfor skal forældre bruge vores produkter?
-------------------------------------------------------------
1) For at beskytte dem selv. Branchen oplevede et boom da man i USA indførte
nul-tolerance overfor ungdommens unoder. I nogle stater er det fængsel, hvis
man er vidende om et barns misbrug af alkohol (under 21 år). Her i landet
kan De som forældre blive ruineret, hvis deres barn sætter ild til en
container, som tager fat i nogle ejendomme.
2) For at hjælpe barnet. Den meget anderkendte forsker B.S. Skinner
fremlagde allerede for mere end 30 år siden teorien om den såkaldte "Skinner
box". Ved at fjerne stimuli fra det omkringliggende samfund, så kan barnet
vælge rigtigt. Man kalder det ofte også forsimplet setting. Her er en
artikel om Skinner boxen:
http://en.wikipedia.org/wiki/Skinner_box (Onde
tunger påstår at han anbragte datteren i et sådan miljø. Det har intet på
sig. Første gang at man forsøgte dette på børn var på Provo Canyon School
som også har skolet Paris Hilton og se hvor mange penge at hun skraber til
sig.) Vil de som forælder ikke beskytte deres barn fra dårlig indflydelse?
Tænk på at hvis alle forældre forhindrede deres børn i at drikke, så
stoppede alle disse slemme skudsvekslinger blandt unge nok.
Vi har kontakt til anerkendte uddannelsesinsitutioner overalt i verdenen og
har deres børn brug for en doktorgrad, så kender vi universiteter på Ceylon,
der kan klare dette mod kun et mindre gebyr.
Hvordan kan vi hyre dem?
-----------------------------------
De må surfe efter vores skoles navn, da vi ikke reklamerer her i gruppen. Vi
har normalt en såkaldt transportdivision, som henter deres barn fra egen
seng, men denne er ikke helt på plads i Danmark. En konkurrende virksomhed
gør allerede sådan idag her i Danmark, så det er kun et spørgsmål om tid.
Indtil at denne er klar, så kan de narre deres barn på ferie. Det sker meget
ofte i de tilfælde hvor at europædiske forældre bruger branchens produkter:
Se denne historie fra BBC:
http://www.bbc.co.uk/insideout/extra/series-1/boot_camp.shtml
Jamen I er kristne. Vi vil gerne bestille genopdragelse i en anden
trosretning.
----------------------------------------------------------------------------
-----------------------------
Vi presser ikke en bestemt tro ned over hovedet på folk. Vi bruger nogle
genopdragelses teknikker som alle timesharesælgere eller pyramidespils
arrangører bruger. Til mindre slemme tilfælde kan forældre bestille et
lignede coaching produkt i Farum hver sommer hos en konkurrent.
Men vi vil da gøre opmærksom på at andre trosretninger har lignede
programmer:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/6402577.stm (Ghana for europædiske unge.
Men de slår børn. Citat: "Ms Buapim also felt the use of corporal punishment
instilled discipline in her daughters.")
http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/2003462221_monk05m.html
(Budditisk genopdragelse. Men der er stadig Røde Khemer i området).
Sidst og ikke mindst er der selvfølgelig Faderhuset, men pas på med at
deltage i Gudtjenesterne selv, da det oprindelige formål selvfølgelig var at
beskytte familiens midler.
Kort sagt: Vi kan hjælpe Dem som forældre hvis deres børn lider af en af de
to lidelser som vi behandler. Kontakt deres læge for at få undersøgt deres
barn, hvis denne ikke hører efter og adlyder.
--
Regards
Meditation Inlet - special boarding school for children with special needs.
H. Jensen
case-manager