Sindssygdom skabte fængslerne
Voldsmænd er i stenalderen blevet dødsstraffet.
Men en overklassesøn som var sindsygt uregerlig, og hvis mor forhindrede at
han hævn-aflivedes, er nok blevet muret inde i et hul i hjemmets jordgulv og
den ide er blevet kopieret, når en nabostammes yndlingssøn skulle holdes som
gidsel uden flugtmulighed. Som et depositum og afpresningsobjekt.
Samfundstjeneste a la kz-arbejdslejr har nok været en hyppigere straf, som
afskrækkede og holdt kriminaliteten nede i de lavere sociale lag.
Kongers stenborge havde egnede fangehuller og brugtes meget til at kongen
satte sig i respekt uden at dræbe.
Oplysningstidens humanister såsom Jeremy Bentham fra London mente at straf
betyder "forbuden frugt smager bedst" men i Rusland så han central
overvågning af mange arbejdende fanger, og han opfandt stjernefængslet,
panoptikon-fængslet, hvor én fangevogter kunne overvåge at tusinder var
travlt beskæftiget med industrielt samlebåndsarbejde og gavnede statens
økonomi som kompensation for deres vold og tyverier. Det greb om sig og
arbeit-macht-frei ønsketænkning blev stor i USA's kvæker-drevne fængsler,
hvor bibellæsning og ansigtsmaske blev opreklameret rutine.
Velfærdsstaten skabte de nuværende danske luksusfængsler, som nok snart
erstattes med hjemmefængsling og elektronisk fodlænke vedr flertallet af
fanger.
De farlige fanger behøver vi dog bag tremmer, men da mange bliver narkomaner
her, og chikaneres af stærke overfanger, så bør elektronikken videreudvikles
så farlige fanger hindres i samvær med medfanger og telefonerer sammen i
stedet.
Fordi fagforeninger hindrer, at meningsfuldt industriarbejde uddelegeres til
fængslede, og fordi total kedsomhed kan gøre sindssyg, så er elektronisk
dialog mellem fanger en god løsning, og måske det kan gøre fanger sociale
med mindre risiko for tilbagefald efter løsladelse.
|