NARKOFRI KORTSPILSFÆNGSLER uden tilbagefald
Et sted at indlede pilotstudy med forbedringshus-i-st-f-fængsel er de
fanger i de gammeldags fængsler, som har været nødt til at gå i selvvalgt
isolation, fordi de chikaneres af medfanger fx fordi de har narkogæld.
Det påstås - men er måske overdrevet - at isolation kan være så ubehagelig,
at ensomheden skaber sindsyge.
Visse farlige fanger er samvittighedsløse, afstumpede, forråede,
følelseskolde og uden empati og den vold eller frihedsberøvelse, som de har
skadet medmennesker med og er dømt for, kan forklares ved, at de er uheldigt
opdraget og ikke føler sig som en normal og værdsat del af det menneskelige
fællesskab.
Forestil dig, at disse monsterfanger placeres i eneceller, hvorfra der kan
billedtelefoneres til nogle af Europas andre isolatonsfængslede dømte og de
kan beskrive deres haves og ønskes (profil, CV) på nogle skærmbilleder og
de kan studere disse selvbeskrivelser (eller ekspertudførte beskrivelser)
for de andre test-fanger
Demm der forekommer at være interessante at tale eller skrive sammen med,
kalder de op, og de fordriver tiden med smalltalk, eller hvad de bliver
enige om.
Eksperimentet kan også udføres med kun gammeldags lyd-telefoni, og de kan
have to telefonnumre, idet det ene er til en minutlang selvindtalt
telefonsvarermeddelelse, der kan give andre lyst til at tale med netop denne
dømte person.
Telefonmøde med mere end to personer kan også udføres.
Man drømte engang om, at fanger der i cellen kun havde adgang til en bibel
ville få dårlig samvittighed over deres udåd og komme ud som bedre
mennesker, og man kaldte afsonings-anstalten for et forbedringshus og
håbede, at dette ville være en selvopfyldende profeti. Måske det i visse
tilfælde har virket netp efter hensigten, men vi hører mest om
svingdørs-fanger, der vender tilbage til kriminelle vildveje, når de kommer
ud
Hvis en fange hader menneskeheden og sig selv og kun har bitterhed og
hævntørst tilovers for andre personer, så kan det elektroniske samvær
inspirere til en empati og lyst til at blive anerkendt og vise anerkendelse.
Vi tørster alle efter accept, og når fangen erfarer, at ingen gider tale
med ham, hvis "fuck you" er det eneste budskab han udsender, så vil han nok
overveje det Nietzscheske motto "Livskunst er at være vennesæl" og han vil
udtænke måder at være elskværdig og underholdende, så han kan fastholde
andres opmærksomhed og ikke føle sig ensom.
Måske han har evner han kan lære fra sig - eller kender gode jokes og
historier. Fanger med stålsat overlevelsesvilje har disciplineret sig under
indespærringen og spillet skak med sig selv, og sådant er nok lettere, hvis
andres anerkendele er en ansporende gulerod.
For de fanger, der ikke har det bedst i deres eget selskab, kan gradvis
opbygges en korpsånd og sammenhængskraft, der vil motivere dem til efter
løsladelse ikke at udføre hærværk eller andet asocialt.
Naturligvis kan man også tænke sig ulemper ved vildtvoksende ukontrolleret
fange-fange snak, fx at der planlægges ny forbrydelser.
Der kan tænkes forskellige modtræk mod sådant, bl.a. at al kommunikation
bliver båndet eller lyttes med på af kontrollanter - og/eller forskere fra
stat/betalende firmaer/betalte firmaer/nysgerrige tilfældige personer.
Det kan kræves, at snak kun sker på visse sprog, så indholdet kan tjækkes,
og bryder fangen sit æresord, kan det føre til hurtig straf, fx at
telefonadgang fratages i en måned.
Efter sigende har en arbejdslejr haft en kortspils-bygning med fire rum der
alle havde et hjørne fælles med to naborum - forestil dig vandretplanen som
et stort H, forsynet med mure, der aflukker top- og bundlinierne og en mur
fra midterste toppunkt til midterste lavpunkt, således at der er tale om
fire ens firkantede rum der alle har en indre østvest mur og en indre
nordsyd mur fælles med to andre rum.
Hvis fællesmurene er af panserglas - eller gjort delvis gennemsigtige
v.hj.a. en rude nær midterlodlinien - så kan fire fanger se to medfanger og
evt skimte diagonalt den fjerde.(evt har midtpunket i bygningen en lodret
høj, gennemsigtig luftfydt søjle)
Yderligere har fællesmurene en spalte, hvorigennem kan ofte føres spillekort
og nu kan de fire indsatte både spille kort og tale sammen - men ikke røre
eller slå på hinanden.
Det var eftertragtet a la gårdtur at få en time i denne kortspilsbygning, og
da fanger ellers ikke måtte udveksle budskaber, så opnåede lejrledelsen
indsigt i sammensværgelser m.m. ved at placere en skjult båndoptager og et
kamera, så alt meddelt kunne studeres siden hen af personalet.
Japanske fængselsstraffe er bemærkelsesværdigt korte sammenlignet med
Vestens, og alligevel er de effektivere, mht at de straffede ikke falder
tilbage i forbrydelse efter løsladelse.
Der er er ikke besøgs og udgangstilladelser (kun advokatbesøg) , og maden er
trist og de murede rum er kolde, og der skal udføres hårdt arbejde og
mediteres, og hvis der sjuskes, får fangens ryg et hårt slag med en kæp af
en munk.
Vesten kan måske opnå samme fordele på en for os naturlig måde, ved at også
vi afskaffer alt frit og korporligt fangesamvær fx ved måltider, og hvis al
ransport af bøger, post, mad og fjernelse af urin og ekskrementer udføres
pr rørpost eller robot, kan fængslet holdes narkofrit, hvilket måske er mest
tiltrængte forbedring og vej til at gøre et typisk dyrt dansk fængsel til
billigt forbedringshus.
|