Zeki <Zeki@nope.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1ilb9fm.11nfx5r1byeda8N%spambuster@users.toughguy.net...
> > Zeki <Zeki@nope.dk> wrote:
> >> Derfor nytter det ikke at henvise til Grundloven. For demokratiet har jo
> >> talt.
> >
> > Det du taler om med dødstraf i USA har ikke en skid relevans i Danmark
> > Zeki, fordi EU ikke er en føderation i forfatningsmæssig forstand.
> > Danmarks Riges Grundlov står til hver en tid over EU domstolens domme.
>
> Ja, men at påstå at overholdelse af EU-regler/afgive suverænitet skulle være
> grundlovsstridigt er altså ikke korrekt, for det er jo NETOP grundloven som
> "gør det muligt for Danmark at være medlem af organisationer som for
> eksempel FN og Europarådet.
>
> EU's institutioner kan blandt andet på visse områder udstede regler, der
> gælder umiddelbart i Danmark, og EU har dermed adgang til at udøve
> beføjelser, som ellers er en del af den nationale selvbestemmelsesret
> (suverænitet). "
>
> Læs mere her:
>
http://www.eu-oplysningen.dk/dkeu/dk/grundlov/
http://jp.dk/meninger/kronik/article1402936.ece
Kronik: I Danmark gælder dansk ret
Af Ole Hasselbalchs jur. dr. Humlebæk
05.08.08
Tilslutningen til EU er ikke en irreversibel blankocheck, som giver
denne organisations institutioner adgang til i al fremtid at diktere,
hvad der skal være dansk ret, skriver dagens kronikør. Da en russisk
kosmonaut efter at have cirklet længe i verdensrummet blev spurgt, hvad
han havde savnet mest, svarede han, at det var at gå en tur i skoven.
Eksemplet er illustrativt for noget, der kendetegner de fleste
mennesker: Man skønner ikke på det, man har, førend man har mistet det.
Derfor overser man også let, hvad der er nødvendigt for at bevare sine
goder. Sådanne forglemmelser kan være kritiske, og begås de af
toppolitikere, vil de evt. føre til samfundets kollaps.
Den russiske kosmonauts konstatering er relevant i sommerens debat om
udlændingelovgivningen ctr. EU-domstolen.
Medierne og de fleste politikere tog længe kun refleksmæssigt stilling
til udlændingeproblematikken, og refleksen ledte ikke til det vigtigste,
nemlig fremtidsperspektivet. Dette var og er i EU-området, at det her er
lykkedes at skabe livsforhold, som flertallet af jordens befolkning
misunder os så inderligt, at de søger hertil i et sådant omfang, at vor
verdensdel vil forsvinde i kaos, hvis ikke fænomenet tages højtideligt.
Allerede nu er udviklingen så vidt fremskreden, at dette vil ske, hvis
ikke en massiv del af dem, der allerede er kommet, repatrieres.
Rettidig omtanke i så henseende var imidlertid længe ikke værdsat og
står for så vidt stadig i ringe kurs. Når f.eks. irakiske tolke følte
sig truede, så måtte der laves en særordning, der gav dem mulighed for
at slå sig ned her. Når danskere efter års lovgivningsmæssige
forsømmelser påområdet ikke mere bare kan få lov til at gifte sig her og
nu med hvem som helst udefra, så er det for en stor del af pressen og
mange politikere skammeligt, synd og umenneskeligt. Når kun 1.700 af
20.000 bosniske flygtninge er rejst hjem igen, uagtet deres land med
dansk hjælp er bragt i nogenlunde orden, noteres det i DR's tv-nyheder
23/7 08 som en succeshistorie.
Rækken af eksempler kan gøres endeløs - og hver for sig udgør de søm til
den kiste, i hvilken EU-landene med tilhørende økonomi, kultur og
demokratiske systemer vil blive stedt til hvile inden for en overskuelig
fremtid, hvis ikke der gøres noget drastisk for at forhindre det.
Med øjne, der er så fugtige af medfølelse, at horisonten forsvinder,
kaster alt for mange alt for indflydelsesrige mennesker sig gang sig på
gang ud i en stillingtagen, som ingen stillingtagen rummer til vort p.t.
mest presserende problem.
Manglen på omtanke mht. de langsigtede konsekvenser af det, der foregår,
som de nævnte eksempler illustrerer, trives imidlertid bedst i
samfundets top, hvor man ikke sålet får virkeligheden at føle direkte på
egen krop.
Ved valget i 2001 gik det op for de ledende danske politikere, at de
måtte de tage højde for de problemer, indvandringen skaber, hvis de
ville forblive på toppen. Heraf udsprang den nugældende
udlændingelovgivning. Blandt det flertal af europæiske politikere, der
stadig er stand til at nedtromle vælgernes bekymringer på dette felt,
stortrives en manglende praktisk ansvarlighed derimod stadig. Ligeledes
har den frodig grobund dér, hvor man slet ikke er afhængig af et
folkeligt mandat - herunder i de talrige studerekamre, centre, udvalg,
kommissioner, agenturer og tilsvarende steder, hvor kloge hoveder samt
dem, der elsker idealer og store ideer for sportens skyld, kan lege med
hinandens tanker fjernt fra verdens larm.
For at tage et nyligt eksempel:
Kan det undre, at når et såkaldt Europæisk Agentur for Grundliggende
Rettigheder får kæmpebeløb til at arbejde med "racisme, fremmedhad og
dertil relateret intolerance", såproducerer agenturet en 2008-rapport,
hvorefter den slags er et problem i Europa? I dette foretagende sidder
jo uafhængige teoretikere så tæt, at de simpelt hen ikke lader sig vælte
omkuld. End ikke når de bruger pengene påat undersøge et fænomen, der
ikke er defineret, men har udspring i tankemæssige vanvidskonstruktioner
fostret på den yderste venstrefløj (påvist i Ugeskrift for Retsvæsen
2007 B s. 241 ff).
Lige så lidt kan det undre, at det er andre teoretikere og tilhængerne
af besnærende verdensanskuelser, der først rykker ud til forsvar, når
seriøsiteten i den slags studier betvivles. Som f.eks. i JP 14/7 Jørgen
Dragsdahl, hvis mangel på virkelighedsfornemmelse endog er så stor, at
han i dag må føre indviklede injuriesager om, hvorvidt han i sin tid
havde forvildet sig derhen, hvor han med føje kunne karakteriseres som
KGB-agent.
Ellers kan det undre, at det altid fortrinsvis er teoretikere, der med
støvet bølgende om sig hiver alderstegne, med gummiparagraffer
overlæssede internationale konventioner af stalden, når virkelighedens
behov sætter spor i udlændingelovgivningen?
Kan det derfor egentlig undre, at EF-domstolen ind imellem afsiger
domme, der leder i den modsatte retning af, hvad europæernes aktuelle
problemer tilsiger, selv om den havde haft andre muligheder?
Europæisk samarbejde er visselig langt at foretrække frem for de
samkvemsformer, der prægede vor verdensdel førhen. Problemet er
imidlertid, at man ved at lade dette samarbejde styre af sværmere,
teknokrater, amokløbere blandt de lærde samt andre uden horisont sætter
den folkelige opbakning bag den europæiske tanke over styr.
Det er det, der i markant grad er ved at ske.
Nu står vi ikke bare med et vanvittigt EU-agentur, nogle højtråbende
menneskerettighedsakrobater med tilhørende følgagtige journalister eller
noget tredje af mindre betydning. Næh, vi står - igen - med en afgørelse
fra EF-domstolen, som ligger fjernt fra den europæiske virkeligheds
behov.
I et demokrati er de siddende politikeres risiko for at blive sparket ud
ved næste valg en garanti for, at der ikke lovgives hen i vejret. Hos os
udledes gældende ret derfor af vedtagelser i folkevalgte forsamlinger,
hvor enhver kan henvende sig med oplysninger, problemer og indsigelser.
På dette grundlag fremdestilleres gennem åben diskussion, hvad der skal
gælde. Beslutter de folkevalgte intet, kan folk (i det store og hele)
bestemme selv.
En domstolsafgørelsetræffes derimod bag lukkede døre på grundlag af den
af de folkevalgte vedtagne lovgivning og under indtryk af, hvad
advokaterne har sagt.
EF-domstolen har imidlertid for sit vedkommende den vane selv at skabe
ret ud over, hvad vi herhjemme er vant til, at domstole tillader sig.
Det formelle påskud er oftest, at de af politikerne vedtagne traktater
og andre regler indeholder nogle overordnede principper, der kan
fortolkes på. Problemet er bare, at disse principper er så rummelige, at
de meget langt ligner glimmerplatheder, hvis udmøntning i praksis efter
dansk retsfølelse og -tradition vil være overladt til efterfølgende
beslutning hos de folkevalgte.
Man kan mistænke, at den reelle årsag til EF-domstolens tendens til at
træde i lovgivers sted i sådanne og andre tilfælde ikke blot er en anden
forfatningstradition, men også den bagudskuende EU-fundamentalisme, som
naturligt vil være EU-ansattes - herunder EU- dommeres - ledefyr.
Den danske demokratiske måde at skabe ret på kan ikke komme som nogen
overraskelse, hverken for EF-domstolen eller syd for Alperne. Det kan
heller ikke være nogen overraskelse, at stillingen derfor i Danmark må
være den, at hvor der ikke er taget rimeligt klart stilling i de
EU-retlige regelsæt, som Danmark har tiltrådt, såhar det danske
folketing forbeholdt sig retten til selv at fylde hullet ud.
Tilslutningen til EU er i øvrigt heller ikke en irreversibel
blankocheck, som giver denne organisations institutioner adgang til i al
fremtid at diktere, hvad der skal være dansk ret. Der er således grund
til at erindre om, at den lovgivende magt ifølge grundlovens § 3 er hos
Folketinget (og kongen) og derfor ikke definitivt kan overdrages til
anden side. Hvis et folketingsflertal gennemfører en klokkeklar
lovgivning på et område, kan EF-domstolen følgelig ikke med hjemmel i
lovgivningen om Danmarks tiltrædelse af EU med bindende virkning i
Danmark vedtage det modsatte.
Højesteret refererer til det danske folketing. Hvis beslutninger i
Folketinget fastsætter, hvad der skal gælde hos os, er det følgelig
dette, der mådømmes efter på dansk grund. Bliver der problemer med EU i
den anledning, er det Folketingets ansvar - og EU's overvejelse, om en
sådan konfrontation er risikoen værd.
Hvem véd - måske ligger netop her et lille lands mulighed for at
fremprovokere ansvarlighed i et stort spørgsmål.
Hvis EF-domstolen derfor dømmer eller ligefrem lovgiver på tværs af,
hvad den danske lovgiver klart har vedtaget, i et sagsforhold,
Folketinget med god føje ikke anså for berørt af EU-retlige regler, må
det være EF-domstolens problem. Skulle denne endog gå hen og få
lejlighed til at mene, at der af den grund skal idømmes Danmark
sanktioner for manglende overholdelse af en afgørelse, må det også være
dens eget problem.
Dette vil givetvis give mange såkaldte EU-eksperter slagtilfælde.
Men det bliver Europa næppe ringere af.
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/