Vi som æder lig og ægger til fællessex: Soya
Carl Erik Soya var en meget glistrupsk forfatter der levede efter mottoet
"Provoker konstruktivt og du forbedrer verden"
Blandt hans mange sunde pointer var, at fri livsudfoldelse er ukritisabel,
når man ikke volder, og sexfrigørelsen var tæt ved
pornoliberaliseringsgennembruddet, da han skrev sine literære mesterværker.
Et af dem beskriver kort en søndag morgen i sovebyerne, hvor den nygifte
mand i avisens tillæg ser en kunstners billede af en kvinde, der hviler
albuerne på vindueskampen og stritter æggende med sin bagdel.
Da konen vågner overtaler han hende til at stille sig på den måde og
begynder så at bolle - og ser pludselig at snesevis af par i vinduerne på
den anden side af vejen har fået netop samme inspiration af samme
søndagsavis og en fælles korpsånd for dem til at se hinandens aparte
samleje.
Som 11-årig gjorde et radiohørespil enormt indtryk på mig, om en
mellemøstlig landsby hvor en loge i hemmelighed mødtes på kirkegården den
første nat efter hver begravelse og graver liget op og spiser det.
Mellem hver akt skiftedes til telefondamen i radiohusets reception som
venindesnakkede om intolerancen mod homosexuelle, så det kom frem, at
mobning af bøsser er så urimelig som mobning af folk der spiser lig - der er
jo ingen levende ofre.
|