---

Hvordan kan mor være altafgørende for IQ i de første måneder?

I ni måneder har foster og mor haft fælles hormoner og andet, og den nyfødte
er tændt på at få mælk og magt over moderen via øjenkontakt, og hun er tændt
på den lilles trivsel.- og at modsætte sig kolikskrigeris terror.

Hvis hun straffer barnet for at skrige opstår én form for intelligent ludo ,
der træner barnet i selvstændighed og udvikler slavemoral og kreativitet og
andet.

Er hun overdreven imødekommende vedr alt, får hun måske et ugideligt og
sløvt barn, der ikke leder efter udfordringer og præstationer.

Hver mor og hvert barn skaber et særligt spil, og moderens dobbelthed pga
egen skitzosplittelse betyder, at barnet får et særligt splittelsesmønster
som personlighed

Uden sindsyge kan mennesket ikke tænke, mener mange vismænd, og det at kalde
mødre for skitzofrenogene er ikke en fæl nedvurdering af dem - vi er jo alle
tossede, på hver sin måde. Er det en skadelig skitso, kan den være skabt i
de tidlige måneder. Er udvikling af harmonisk personlighed på skinner, kan
det være moderens ære, selvom hun har handlet instinktivt og været heldig
med at hendes indsats matcher samfundet.

Moderen ved hvilket samfund barnet skal gå i skole i og søge job i , så
indretter sin opdragelse efter det.

Derved er hun ikke enerådende mht om barnets OQ bliver høj eller lav.

Måske hun ønsker et ordblindt eller uintelligent barn, for derved kan hun
profilere sig selv optimalt overfor sin egen indre domstol.

Dette opvækstmiljø - den sociale arv - er langt vigtigere end DNA-arv,
derved at vi kan gøre noget ved det.

Biologisk arv er derimod fastlagt når kvinden vælger partner. Trods
DNA-indsigt er lægerne magtesløse.

Bioarv skaber personlighed på bl.a. følgende måder: hvis barnet er smukt,
vil de få popularitet, der ofte gør klog - om end smukke piger kan risikere
at være så forkælet med succes, at de ikke anstrenger sig for at lære og
blive yderligere kloge

Er drengen stærk og har forbryderrfjæs, bliver han lettere voldsmand. Har
han sukkersyge , bliver han måske selvmedlidende og bitter og arven former
således personligheden. Udseende og sygdomsanlæg er måske eneste årsag til
at der nedarves tendenser til særlig personlighed og IQ - måske vi fødes med
temmelig ens grå celler mellem ørerne

Nedarvet profil for binyrebarnhormoner kan dog skubbe i retning af at man
bliver en vovehals eller en forsigtigpeter - og avl på husdyr til tamhed er
nok om at undgå genetik for sådan vildskab