Tavhedspligtbrud i dansk voldtægtsfilm
"Mollymam" er filmatisering af skuespil, der fik DF til at kræve stop for
skuespilstøtte, fordi falsk voldtægtsanmeldelse fik uhyrlig reklame
En sexet pige er vild med at optage alt på film, og hendes kæreste
arrangerer gruppevoldtægt af hende udfra deres fælles drejebog.
Skønt hun dermed har sagt ja til alt i alle startfaser, så oplever hun at
have sagt nej i slutningen og går til politiet, hvor en betjent fascineres
af hende og vil skaffe hende medhold i at hun er blevet ægte voldtaget!!!!
Hun skal gentage episoden med betjenten som indtrængende part og betjenten
betror sig til betjentens kæreste , hvilket er et typisk eksempel på at man
aldrig kan stole på sagsbehandleres løfte om tavshedspligt.
Er man engageret i en sag, vil man tale med sin kæreste om den, og
anonymisering vil blive gennemskuet når kæresten informeres om sagen i
aviserne eller TV.
Selvfølgelig er det oplagt at en voldtægtsanmeldelse skal droppes og alle
båndede forhør leveres til politichefen, når pigen er i tvivl om det var
voldtægt og behøver et knald med en betjent for evt at få genopfrisket
hukommelsen og give politiet en sag at gå til byretten med.
Piger der går enrum med mænd har sat sig i en bevismæssig umulig situation,
og kan ikke kræve en mand voldtægtsdømt når hun siger skiftevis ja og nej.
Trist at dansk film lefler for pjat om fornøjelsessex og fjerner fokus fra
det, der er større i de fleste kvinders liv, formeringssex, yngelpleje.
Det er latterlig luksus at gå op i , om den ballet-æstetik, som
fornøjelsessex er , sker med 90% eller 100% indforståelse.
|