---

Fredselskende Kina-Japans arbejdsglæde

Man kan kritisere at Kina og Japan tillod at deres broderland Nordkorea
solgte avanceret kernevåbenteknologi til muslimske slyngelstater.



Men det var vel et aftalt spil med USA der havde og har brug for
fjendebilleder og som derfor skabte Koreakrigen ved at give Stalin mere
våbenhjælp end han behøvede mod Hitler, så USSR kunne opruste det ny "kommunist"-Kina
i 1950.



Det var USA der forærede Tibet som vasalstat til Kina helt ,

ligesom de gav USSR hele ØstEuropa som slavestater i den tidlige
efterkrigstid.



Men de konfuzianske lande er ikke angrebslystne og farlige - de satser på
handelskrige og at skabe produktion og arbejdsglæde.



Vi bør lære af Kina, som Japan har givet den økonomiske førertrøje til i
1991 da japanerne toppede.



Da vor ulandshjælp har vist sig ultraskadelig i Afrika, skal vi påskønne at
Kina nu hjælper disse halenegerlande frem og lader dem opnå stop for
befolkningsvækst via borgerkrige, siden de sorte ikke er civiliserede nok
til kinesisk etbarnspolitik.



Jeg lavede TV-udsendelser i Zambia om familieplanlægning og de blev de mest
sete skoleTV-programmer men de blev taget af plakaten, da jeg rejste for
missionæruddannde kristne afrikanere tænker som muslimer, at børn er en guds
gave, så de er imod kondomer og ppiller.



Mine velstående sorte TV-producerkolleger fik dog særligt mange børn og
disse fik de gode stillinger - har du penge så kan du få, og har du ingen så
må du gå. De var fra ledende stammer og vil ikke dø i de sorte landes
borgerkrige.



Kineserne har fået styr på deres show og efterlignes af det ikke-muslimske
Asien. Selv Thailand stormer nu frem.

Men de har har ikke velfærdsstaternes empati - de satser på klansammenhold
og familiers egen hjælp til svage. Vi kan lære meget af Kina, og at vi
militært kæmper sammen med USA gør os ikke til Kina-fjender.