---

Min fornemmelse for korruptionshistorien i Kina

1972-76 arbejdede jeg daglig som Danida-ekspert med zambianske og afghanske
korrupte statsansatte og erfarede at der er stor retfærdighed i at
embedsmænd opnår status og rigdom via bestikkelse.

Den dygtige papirnusser, der får ekspederet sine sager effektivt, opnår jo
flest korruptionsindtægter så han kan belønne sin overordnede og blive i
jobbet så de udygtige glider ud, og sådan har det været også i Kina før de
forfærdelige opiumskrige, hvormed britisk-amerikanske multinationale firmaer
tvangsåbnede landet for narkohandel m.m. omkring 1850

Der var en høj grad af udbud-efterspørsel retfærdighed i de indarbejdede
mekanismer og der havde i århundreder været stabile mafiøse netværk, der
skabe oplyst enevælde med hensyntagen til fattigfolks behov. men da briterne
sønderbombede paladser der var kejsermagtens symboler skabtes et hovedløst
samfund med forfærdelige borgerkrige og sultkatastrofer i hundred år, indtil
konfuzianerne igen kom til magten og stoppede kristendommens fremmarch.

Japan havde bekriget Kina for at holde Vesten ude og selvom de tabte i 1945
, opnåede de hoved-målet, nemlig pr plan-B at Maos kommunister smed Vestens
marionetter på porten , Taiwan excl.

Maos kulturrevolutions-hestekur skaffede orden i sagerne så Kina kunne
efterlligne Japans industrimirakel og blive en overfor USA og EU jævnbyrdig
stormagt og måske snart en overlegen økonomi.

Med et minimalt skattetryk opnår de, at hjulene snurrer og robotterne
spytter salgbare højkvalitets varer ud og Vesten kan ikke finde på andet at
kritisere end at de har inddraget Tibent i wirtschaftswunderet.

Havde USA ikke stoppet japanernes Kina-erobring, var samme resultat opnået
lidt tidligere.

Japans sønderbombning kom landet sig hurtigt over og at Japans industrivækst
toppede i 1991, var nok delvis en selvvalgt anti-materialistisk beslutning,
delvis for ikke at skabe for megen misundelse i Vesten og for at lade
samarbejde med Kina ske til Kinas fordel, så de nu ved olympiade m.m. kan
blive respekterede og usårlige for USA's krigstrusler.

Nixons tilladelse af økonomisk samarbejde Kina-Vesten er måske den mest
verdensgavnlige beslutning, som en USA-præsident har taget.

Glistrup har altid rost Kina og Japan for at føre fremskridtspolitik og
måske vi af nød vil lære at kopiere lavskat og lav-lovjungle pø om pø, fordi
ikke alle job bør forsvinde over til den konfuzianske region (der pga
kinakøbmænd omfatter bl.a. Malajsia, der ikke er så muslimsk at det gør
noget.)