---

Når man læser med i gruppen, og ser de forskellige links osv, så ser det jo
herligt ud. Jeg laver også selv mad til familien, men jeg føler mig lidt
hæmmet. Der er nemlig ting jeg pr. definition ikke bryder mig om.

Kål er det værste. Råt går det an, det kan endda være lækkert. Men
ligesåsnart det bliver varmet op starter brækfornemmelserne. Det kan skyldes
traumatisering, - jeg blev tvunget til at spise min stuvede kål som barn,
endskønt jeg ikke kunne lide det. Da det var blevet koldt og stift, og alle
andre havde forladt bordet skulle jeg stadig spise det. Da jeg efter et
forsøg havde kastet op i det skulle jeg stadig spise det....

Undskyld detaljerne.

Men der er altså ting jeg bare ikke kan forestille mig at spise med
velbehag. Alle former for varm kål, spinat og stuvning især. Selleri er
heller ikke noget hit. Specielt bladselleri. Det smager afskyeligt efter min
mening, men er ofte nævnt som ingrediens i forskellige opskrifter, og hvis
jeg laver retten uden, bliver den ikke "rigtig".

Jeg synes det er synd for mig og for resten af familien. Kan man lave en
"omvendt afvænning"?

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Jeg havde det lidt på samme måde, og først nu som voksen spiser jeg kål.

Min erfaring er, at lave noget helt andet end barndommens "traumekål"!!
Find nogle lækre opskrifter og bliv inspireret af andres gode ideer.
Prøv dig frem i SMÅ mængder, lad dine smagsløg vænne sig til smagen - og
hovedet vænne sig af med traumet.

Her har det virket, i dag spiser jeg stuvet hvidkål og rosenkål med
velbehag, selv blomkål spiser jeg gladeligt

Held og lykke med det - den største udfordring sidder i øverste etage

/Dorthe

Martin Bak skrev:
> Når man læser med i gruppen, og ser de forskellige links osv, så ser det jo
> herligt ud. Jeg laver også selv mad til familien, men jeg føler mig lidt
> hæmmet. Der er nemlig ting jeg pr. definition ikke bryder mig om.
>
> Kål er det værste. Råt går det an, det kan endda være lækkert. Men
> ligesåsnart det bliver varmet op starter brækfornemmelserne. Det kan skyldes
> traumatisering, - jeg blev tvunget til at spise min stuvede kål som barn,
> endskønt jeg ikke kunne lide det. Da det var blevet koldt og stift, og alle
> andre havde forladt bordet skulle jeg stadig spise det. Da jeg efter et
> forsøg havde kastet op i det skulle jeg stadig spise det....
>
> Undskyld detaljerne.
>
> Men der er altså ting jeg bare ikke kan forestille mig at spise med
> velbehag. Alle former for varm kål, spinat og stuvning især. Selleri er
> heller ikke noget hit. Specielt bladselleri. Det smager afskyeligt efter min
> mening, men er ofte nævnt som ingrediens i forskellige opskrifter, og hvis
> jeg laver retten uden, bliver den ikke "rigtig".
>
> Jeg synes det er synd for mig og for resten af familien. Kan man lave en
> "omvendt afvænning"?
>

---

Dido wrote:
> Jeg havde det lidt på samme måde, og først nu som voksen spiser jeg kål.
>
> Min erfaring er, at lave noget helt andet end barndommens "traumekål"!!
> Find nogle lækre opskrifter og bliv inspireret af andres gode ideer.
> Prøv dig frem i SMÅ mængder, lad dine smagsløg vænne sig til smagen - og
> hovedet vænne sig af med traumet.
[...]

Er der ikke kål i forårsruller?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen wrote:

>Er der ikke kål i forårsruller?

Jo, i nogle slags - mest dem, som er frosne og på tilbud i
supermarkederne; her er det hvidkål, som er hovedingrediensen, da det
er billigt. Nogle versioner markedsføres som 'med oksekød', hvor der
er tilsat en teskefuld hakkede sener og andet affald fra produktionen
af oksekødsudskæringer.

Prøv selv at lave dem med div. svampe, løg, div. kød, bambusskud,
peberfrugter, bønnespirer, poreringe, rejer eller hvad man nu lige har
i køleskabet. Det kan kun blive markant bedre, næsten uanset hvad man
putter i. Nogle passende krydderurter vil også gøre gavn.

Samme problematik findes i remouladerne. I stedet for de syltede
grøntsager og kapers, er der tilsat kogt hvidkål.

Men OK! Det sælger i tonsvis. Verden VIL bedrages, hvis prisen er lav.


m.v.h. Emil

---

Jo...og??? Jeg forstår ikke helt, jeg skriver da ikke om forårsruller?!?

Peter Knutsen skrev:
> Dido wrote:
>> Jeg havde det lidt på samme måde, og først nu som voksen spiser jeg kål.
>>
>> Min erfaring er, at lave noget helt andet end barndommens
>> "traumekål"!! Find nogle lækre opskrifter og bliv inspireret af andres
>> gode ideer. Prøv dig frem i SMÅ mængder, lad dine smagsløg vænne sig
>> til smagen - og hovedet vænne sig af med traumet.
> [...]
>
> Er der ikke kål i forårsruller?
>

---

On Thu, 11 Sep 2008 18:46:34 +0200, "Martin Bak"
<fornavn@fornavnefternavn.dk> wrote:

>Når man læser med i gruppen, og ser de forskellige links osv, så ser det jo
>herligt ud. Jeg laver også selv mad til familien, men jeg føler mig lidt
>hæmmet. Der er nemlig ting jeg pr. definition ikke bryder mig om.
>
>Kål er det værste. Råt går det an, det kan endda være lækkert. Men
>ligesåsnart det bliver varmet op starter brækfornemmelserne. Det kan skyldes
>traumatisering, - jeg blev tvunget til at spise min stuvede kål som barn,
>endskønt jeg ikke kunne lide det. Da det var blevet koldt og stift, og alle
>andre havde forladt bordet skulle jeg stadig spise det. Da jeg efter et
>forsøg havde kastet op i det skulle jeg stadig spise det....
>
>Undskyld detaljerne.
>
>Men der er altså ting jeg bare ikke kan forestille mig at spise med
>velbehag. Alle former for varm kål, spinat og stuvning især. Selleri er
>heller ikke noget hit. Specielt bladselleri. Det smager afskyeligt efter min
>mening, men er ofte nævnt som ingrediens i forskellige opskrifter, og hvis
>jeg laver retten uden, bliver den ikke "rigtig".
>
>Jeg synes det er synd for mig og for resten af familien. Kan man lave en
>"omvendt afvænning"?


Forstår godt din situation,jeg har det med fisk,halsen lukker ved den
mindste smag af fisk,og jeg er nu på den anden side af de 50 år,så den
slags bliver hængende i mange år,hvis man ikke får gjort noget ved
det,men hvor går man lige hen og siger "jeg kan ikke spise xxxx kan i
hjælpe"

/gubbi

---

Hej gubbi

> slags bliver hængende i mange år,hvis man ikke får gjort noget ved
> det,men hvor går man lige hen og siger "jeg kan ikke spise xxxx kan i
> hjælpe"

Ikke for at være morsom, men er det ikke sådan noget psykologer
kan hjælpe en med ?

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:48c9634e$0$15884$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Ikke for at være morsom, men er det ikke sådan noget psykologer
> kan hjælpe en med ?

Næppe. Den slags problemer er selvvalgte, og formålet er normalt, at man
ønsker opmærksomhed og intet andet.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Hej Jens

> Næppe. Den slags problemer er selvvalgte, og formålet er normalt, at
> man ønsker opmærksomhed og intet andet.

Du kunne måske have gavn af at snakke med en :)

--
Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:48ca0511$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej Jens
>
>> Næppe. Den slags problemer er selvvalgte, og formålet er normalt, at
>> man ønsker opmærksomhed og intet andet.
>
> Du kunne måske have gavn af at snakke med en :)
>

Jeg tvivler på at det vil hjælpe. Jeg tror at hans opførsel er selvvalgt og
at formålet med den er at få opmærksomhed....

Steen.

---

"Steen Jakobsen" <ingen@post.dk> skrev i en meddelelse
news:48ca7e15$0$56768$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
> news:48ca0511$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hej Jens
>>
>>> Næppe. Den slags problemer er selvvalgte, og formålet er normalt, at
>>> man ønsker opmærksomhed og intet andet.
>>
>> Du kunne måske have gavn af at snakke med en :)
>>
>
> Jeg tvivler på at det vil hjælpe. Jeg tror at hans opførsel er selvvalgt
> og at formålet med den er at få opmærksomhed....
>
> Steen.

Godt for jer, at I aldrig har oplevet brækfornemmelser af bestemte
smage/lugte/teksturer I får i munden. Hvis I havde det, ville I aldrig lukke
den slags tåbeligheder ud.

Selv undgår jeg de fødevarer, for netop IKKE at skabe opmærksomhed! Og tro
mig, man får langt mere opmærksomhed ved at løbe fra selskabet for at brække
sig, end ved at sige "nej tak, jeg har det fint kun med grøntsager"!

Tina

---

"Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
news:48cacc51$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Steen Jakobsen" <ingen@post.dk> skrev i en meddelelse
> news:48ca7e15$0$56768$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:48ca0511$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Hej Jens
>>>
>>>> Næppe. Den slags problemer er selvvalgte, og formålet er normalt, at
>>>> man ønsker opmærksomhed og intet andet.
>>>
>>> Du kunne måske have gavn af at snakke med en :)
>>>
>>
>> Jeg tvivler på at det vil hjælpe. Jeg tror at hans opførsel er selvvalgt
>> og at formålet med den er at få opmærksomhed....
>>
>> Steen.
>
> Godt for jer, at I aldrig har oplevet brækfornemmelser af bestemte
> smage/lugte/teksturer I får i munden. Hvis I havde det, ville I aldrig
> lukke den slags tåbeligheder ud.
>
> Selv undgår jeg de fødevarer, for netop IKKE at skabe opmærksomhed! Og tro
> mig, man får langt mere opmærksomhed ved at løbe fra selskabet for at
> brække sig, end ved at sige "nej tak, jeg har det fint kun med
> grøntsager"!
>
>
Du har misforstået Steen. Det er kun Jens Bruun der er sygeligt fokuseret på
opmærksomhed. Søger man på det vil man finde, at han i ikke mindre end 61
indlæg på usenet beskæftiger sig med teorier om, at folk gør dette eller
hint for at få opmærksomhed. Steen refererede netop til, at JB netop gør
dette for at få opmærksomhed. Hvad han hermed har fået.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

"Tina." wrote:

>Selv undgår jeg de fødevarer, for netop IKKE at skabe opmærksomhed! Og tro
>mig, man får langt mere opmærksomhed ved at løbe fra selskabet for at brække
>sig, end ved at sige "nej tak, jeg har det fint kun med grøntsager"!


Det er OK at sige "nej tak", uden at uddybe det nærmere.

For kort tid siden faldt jeg over et helt andet svar, som jeg ikke
husker ordret. Det var noget i stil med:
"Ifølge min religion, Alibabismen (eller andet frit opfundet udtryk),
er det mig ikke tilladt at spise xxxxxxxx".
Det gav mere forståelse, end blot et "Nej tak".
Og så kan man jo grine lidt af omgivelsernes respekt for noget, som de
heller ikke aner hvad er.


m.v.h. Emil

---

Emil skrev:
> "Tina." wrote:
>
>> Selv undgår jeg de fødevarer, for netop IKKE at skabe opmærksomhed! Og tro
>> mig, man får langt mere opmærksomhed ved at løbe fra selskabet for at brække
>> sig, end ved at sige "nej tak, jeg har det fint kun med grøntsager"!
>
>
> Det er OK at sige "nej tak", uden at uddybe det nærmere.
>
> For kort tid siden faldt jeg over et helt andet svar, som jeg ikke
> husker ordret. Det var noget i stil med:
> "Ifølge min religion, Alibabismen (eller andet frit opfundet udtryk),
> er det mig ikke tilladt at spise xxxxxxxx".
> Det gav mere forståelse, end blot et "Nej tak".
> Og så kan man jo grine lidt af omgivelsernes respekt for noget, som de
> heller ikke aner hvad er.

Den virker desværre ikke, hvis folk udmærket ved, hvilke regler ens
religion har i den retning.

Venlig hilsen Dikte - katolik og salonvegetar

---

<gubbi> skrev i en meddelelse
news:cqnic41ol0ecu4rvfhh915396l01mqq5og@4ax.com...

>
> Forstår godt din situation,jeg har det med fisk,halsen lukker ved den
> mindste smag af fisk,og jeg er nu på den anden side af de 50 år,så den
> slags bliver hængende i mange år,hvis man ikke får gjort noget ved
> det,men hvor går man lige hen og siger "jeg kan ikke spise xxxx kan i
> hjælpe"
>

Sådan har jeg det også med fisk... alene fornemmelsen af fiskekødet i munden
får mig til at skulle kaste op. Ingen har nogensinde tvunget mig til at
spise fisk, jeg har aldrig fået dårlig fisk og jeg har aldrig haft et
fiskeben i munden. Tun, fiskefilet med masser af remoulade, fiskefrikadeller
af enhver art og med remoulade eller andre smagshæmmere, fiskduserne, og alt
andet med fisk... Føj, føj, føj.... smager jævnligt fisk, alt muligt fisk,
tilberedt på alle mulige måder og med lækkert tilbehør... Men nej, min krop
vil bare ikke have fisk.

Tina

---

"Tina." <spørg@mig> writes:

> Sådan har jeg det også med fisk... alene fornemmelsen af fiskekødet i munden
> får mig til at skulle kaste op.

Jeg har det med mælk. Som treårig kom jeg i børnehave, hvor man skulle
drikke mælk til frokost. Min mor arbejdede i samme børnehave og havde
advaret dem, men nej, jeg skulle drikke min mælk. Resultat: Jeg
brækkede mig ud over det hele og de måtte til at gøre rent. :)
Derefter fik jeg vand.

Jeg har prøvet det flere gange siden, og jeg kan simpelthen ikke
fordrage den smag. Men jeg spiser gerne surmælksprodukter og masser af
ost, så jeg er ikke så bekymret for mit kalkindtag.

Manden drikker en halv liter mælk til frokosten på arbejdet, så vi har
aldrig mælk i huset, altså bortset fra det hjemmelavede. :) Men nu må
vi se når Ellen om et halvt års tid ikke har nok i det længere.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uvdx17t4l.fsf@trinekc.dk...
> "Tina." <spørg@mig> writes:
>
>> Sådan har jeg det også med fisk... alene fornemmelsen af fiskekødet i
>> munden
>> får mig til at skulle kaste op.
>
> Jeg har det med mælk. Som treårig kom jeg i børnehave, hvor man skulle
> drikke mælk til frokost. Min mor arbejdede i samme børnehave og havde
> advaret dem, men nej, jeg skulle drikke min mælk. Resultat: Jeg
> brækkede mig ud over det hele og de måtte til at gøre rent. :)
> Derefter fik jeg vand.

Puh, kan heller ikke fordrage mælk, har aldrig kunne lide det, og blev
tvunget til at drikke 1/4 liter hver dag fra børnehaveklasse til 8. klasse,
hvor vi kunne vælge mælk fra. Mælk er fint til pandekager, sovs, æggekage,
osv. Men drikke det... Føj! Og cornflakes smager fint uden mælk.

>
> Jeg har prøvet det flere gange siden, og jeg kan simpelthen ikke
> fordrage den smag. Men jeg spiser gerne surmælksprodukter og masser af
> ost, så jeg er ikke så bekymret for mit kalkindtag.

Samme her. Smagen og lugten af mælk giver mig kvalme.

>
> Manden drikker en halv liter mælk til frokosten på arbejdet, så vi har
> aldrig mælk i huset, altså bortset fra det hjemmelavede. :) Men nu må
> vi se når Ellen om et halvt års tid ikke har nok i det længere.



Tina
/der heller ikke spiser hverken hel- eller halvkogte æg, spejlæg eller andet
der kun er æg.

---

Hej Martin

> Jeg synes det er synd for mig og for resten af familien. Kan man
> lave en "omvendt afvænning"?

Det kan man, jeg gad tidligere ikke kål, brokolli, selleri, porre,
peberfrugter og
mange andre slags grønsager, de ville bare ikke ned. Jeg fik kvalme hvis
der
blev kogt selleri i huset. Så lagde jeg de 40 grønne Cecil om dagen på
hylden,
og efter et par år spiste jeg så alle grønsager med velbehag uanset
hvordan
de er tilberedt, allesammen smager helt anderledes end jeg husker de
skulle
smage. Nu kan jeg spise boller i selleri og stuvet spidskål og alt den
slags, og
jeg nyder det virkeligt (min kone nyder det jo også da hun altid har
kunnet
lide grønsager og syntes det er lækkert at få dem serveret)

--
Mvh Max

---

On Thu, 11 Sep 2008 18:46:34 +0200, "Martin Bak"
<fornavn@fornavnefternavn.dk> wrote:

>Kål er det værste. Råt går det an, det kan endda være lækkert. Men
>ligesåsnart det bliver varmet op starter brækfornemmelserne. Det kan skyldes
>traumatisering, - jeg blev tvunget til at spise min stuvede kål som barn,
>endskønt jeg ikke kunne lide det. Da det var blevet koldt og stift, og alle
>andre havde forladt bordet skulle jeg stadig spise det. Da jeg efter et
>forsøg havde kastet op i det skulle jeg stadig spise det....

En idé kunne måske være at starte med nogle typer, der ikke minder
særlig meget om den slags kål i struktur og bitterhed, som du væmmedes
ved som barn.

Og så måske sørge for, at kålen ikke er et bærende element, så der er
masser af andet godt på tallerkenen, man kan spise i stedet for, så
måltiden ikke opfattes som en begrænsning.

Sluttelig kunne man der også vælges en tilberedning, hvor kålsmagen
holdes i skak af noget syrligt nok noget røget. Og så er jeg klar til
at gi' et konkret bud -- radicchio.

Fx sammen med andebryst og sprøde kantareller og en god efterårsmos på
kartofler og persilleord.

Inspiration her:

http://www.bergholt.net/andebryst_med_sproede_kantareller_sellerimos_radicchio_i_pancetta_og_roedvinssauce.html


---
Mvh.
Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Bergholts opskrifter - senest: Boeuf
bourguignon)

---

"Kasper Bergholt" <mxnxgx@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:949kc4h2l1lacq1d5r001u5mrc2ksimc8b@4ax.com...
> On Thu, 11 Sep 2008 18:46:34 +0200, "Martin Bak"
> <fornavn@fornavnefternavn.dk> wrote:
>
>>Kål er det værste. Råt går det an, det kan endda være lækkert. Men
>>ligesåsnart det bliver varmet op starter brækfornemmelserne. Det kan
>>skyldes
>>traumatisering, - jeg blev tvunget til at spise min stuvede kål som barn,
>>endskønt jeg ikke kunne lide det. Da det var blevet koldt og stift, og
>>alle
>>andre havde forladt bordet skulle jeg stadig spise det. Da jeg efter et
>>forsøg havde kastet op i det skulle jeg stadig spise det....
>
> En idé kunne måske være at starte med nogle typer, der ikke minder
> særlig meget om den slags kål i struktur og bitterhed, som du væmmedes
> ved som barn.
>
> Og så måske sørge for, at kålen ikke er et bærende element, så der er
> masser af andet godt på tallerkenen, man kan spise i stedet for, så
> måltiden ikke opfattes som en begrænsning.
>
> Sluttelig kunne man der også vælges en tilberedning, hvor kålsmagen
> holdes i skak af noget syrligt nok noget røget. Og så er jeg klar til
> at gi' et konkret bud -- radicchio.
>
> Fx sammen med andebryst og sprøde kantareller og en god efterårsmos på
> kartofler og persilleord.
>
> Inspiration her:
>
> http://www.bergholt.net/andebryst_med_sproede_kantareller_sellerimos_radicchio_i_pancetta_og_roedvinssauce.html
>
>
>
Tak Kasper, det ser fanme lækkert ud. Og svampe holder jeg meget af, og jeg
kan jo hente dem lige udenfor døren nu. Det har jeg lyst til at prøve. Vi
får en dobbelt-udfordring, for datteren på 11 vil ikke spise svampe...

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

On Fri, 12 Sep 2008 23:46:58 +0200, "Martin Bak"
<fornavn@fornavnefternavn.dk> wrote:


>> Fx sammen med andebryst og sprøde kantareller og en god efterårsmos på
>> kartofler og persilleord.
>>
>> Inspiration her:
>>
>> http://www.bergholt.net/andebryst_med_sproede_kantareller_sellerimos_radicchio_i_pancetta_og_roedvinssauce.html
>>
>>
>>
>Tak Kasper, det ser fanme lækkert ud. Og svampe holder jeg meget af, og jeg
>kan jo hente dem lige udenfor døren nu. Det har jeg lyst til at prøve. Vi
>får en dobbelt-udfordring, for datteren på 11 vil ikke spise svampe...

Hej Martin!

Jeg er glad for, at forslaget kan bruges! Meld endelig tilbage med,
hvordan eksperimentet gik -- for dit og datters vedkommende.

Jeg vil tro, at de sprødre, halvkaramelliserede kantareller kunne være
et ok sted at starte, hvis man ikke bryder sig om svampe. Det er noget
helt andet end bløde, svampede (halvkedelige) danske blege
champignons.

---
Mvh.
Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (På vej: ?)

---

Martin Bak wrote:
> Når man læser med i gruppen, og ser de forskellige links osv, så ser
> det jo herligt ud. Jeg laver også selv mad til familien, men jeg
> føler mig lidt hæmmet. Der er nemlig ting jeg pr. definition ikke
> bryder mig om.
Fatter hat. Hvis du absolut vil kunne spie alt, så giv hele dynen et pift
WD40 og væn dig til smagen. Det giver ikke mening at have smag, hvis man vil
kunne lide alt.

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>'