---

Hej,

For små 14 dage siden vores 4 årige Ziva kom ind, haltende på det ene
forben. Han var overordentlig glad for både at komme op i vores arme
og for at få noget at æde - det plejer han altid at være, men dette
var alligevel voldsomt. Vi så haltheden an nogle dage men trods vi
ikke fandt tegn på smerter tog vi ham til dyrlæge nogle dage senere.

Dyrlægen vurderede at det var nerver der er beskadiget men han fandt
ingen tegn på hverken smerter eller ømhed. Han blev beordret i ro og
skulle have binyrebarkhormon. Det startede vældigt godt ud. Han
begyndte at have det mentalt bedre med at gå på benet (omend det så
sært ud) og åd som han skulle, ligesom han hvilede og sov rigtig
meget. Men hen over den forgangne uge er han langsomt gået fra
foderet. Første gang jeg opdagede det, var det tydeligvis pga det var
svært for ham at støtte ordentlig, så da stablede jeg hans foderskål
op, så han bare skulle sidde/stå helt almindeligt. Det hjalp. Men
efterfølgende har jeg måtte fodre ham under let tvang hvor der
alligevel kun er kommet ganske lidt i ham og alt kunne forstyrre ham
imens. Og nu ses det at kræfterne forsvinder, fordi han ikke får nok i
sig. I samråd med dyrlægen stoppede vi igår med at give ham
binyrebarkhormon og han skal så have kvalmestillende. Fik første gang
i aftes og igen her til morgen. I aftes var der intet at gøre med
foder, men han fik dog ca 1 ml mælk i sig - så langt så godt! Men jo
ikke nær nok...

I løbet af ugen har jeg forsøgt med bl.a.: 2 forskellige tørkost fra
Hills Science Plan, vådkost fra Hills Science Plan, leverpostej,
torskerogn, tun, forloren skildpadde, mælk, vådkost fra Precription
Diet, gærpiller og godbidder med kylling (tør)..... I dag har jeg
forsøgt med torskerogn igen, blødt helt op i mælk så han bare skulle
slikke det i sig, men forløbig siger han fra.

Så.... alle gode råd ønskes! Vi håber virkelig at kunne finde noget
mad/foder, som han ikke kan modstå, så vi kan få bare lidt i ham.

Desuden har vi bemærket de seneste 2 dage at han meget let bliver
skræmt fra vid og sans - til trods for at han ellers altid har taget
alt med ophøjet ro og været meget afslappet. At han reagerer på
børnene og hunden er en ting, men selv en flue der flyver helt hen til
hans hoved kan få ham til at springe panisk op og gemme sig under
sofaen...

Vi ved på forhånd, at der chancer for at nerverne ikke kan komme sig
og at vi måske skal sige farvel til ham, fordi han trods "manglende"
smerter ikke vil kunne føre et ordentlig liv selvom han godt kan gå
lidt. Men det skulle helst ikke være fordi han bliver afkræftet og
sygner hen fordi vi ikke kan få ham til at æde! Emnet syg kat er meget
følsomt hos os lige i øjeblikket, da vi samme dag som vi fandt Ziva
haltende, lige havde fået aflivet vores ældste kat på 13 år. Hun havde
brugt alle sine 9 katteliv, så det var på tide med at værdigt farvel.
Vi vil gøre alt (inden for rimelighedens og fornuftens grænse -
kattens tarv er nu det vigtigste) for at vi ikke skal til at sige
favel til endnu en.

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Hej,
>
> For små 14 dage siden vores 4 årige Ziva kom ind, haltende på det ene
> forben. Han var overordentlig glad for både at komme op i vores arme
> og for at få noget at æde - det plejer han altid at være, men dette
> var alligevel voldsomt. Vi så haltheden an nogle dage men trods vi
> ikke fandt tegn på smerter tog vi ham til dyrlæge nogle dage senere.
>
> Dyrlægen vurderede at det var nerver der er beskadiget men han fandt
> ingen tegn på hverken smerter eller ømhed. Han blev beordret i ro og
> skulle have binyrebarkhormon. Det startede vældigt godt ud. Han
> begyndte at have det mentalt bedre med at gå på benet (omend det så
> sært ud) og åd som han skulle, ligesom han hvilede og sov rigtig
> meget. Men hen over den forgangne uge er han langsomt gået fra
> foderet. Første gang jeg opdagede det, var det tydeligvis pga det var
> svært for ham at støtte ordentlig, så da stablede jeg hans foderskål
> op, så han bare skulle sidde/stå helt almindeligt. Det hjalp. Men
> efterfølgende har jeg måtte fodre ham under let tvang hvor der
> alligevel kun er kommet ganske lidt i ham og alt kunne forstyrre ham
> imens. Og nu ses det at kræfterne forsvinder, fordi han ikke får nok i
> sig. I samråd med dyrlægen stoppede vi igår med at give ham
> binyrebarkhormon og han skal så have kvalmestillende. Fik første gang
> i aftes og igen her til morgen. I aftes var der intet at gøre med
> foder, men han fik dog ca 1 ml mælk i sig - så langt så godt! Men jo
> ikke nær nok...
>
> I løbet af ugen har jeg forsøgt med bl.a.: 2 forskellige tørkost fra
> Hills Science Plan, vådkost fra Hills Science Plan, leverpostej,
> torskerogn, tun, forloren skildpadde, mælk, vådkost fra Precription
> Diet, gærpiller og godbidder med kylling (tør)..... I dag har jeg
> forsøgt med torskerogn igen, blødt helt op i mælk så han bare skulle
> slikke det i sig, men forløbig siger han fra.
>
> Så.... alle gode råd ønskes! Vi håber virkelig at kunne finde noget
> mad/foder, som han ikke kan modstå, så vi kan få bare lidt i ham.
>
> Desuden har vi bemærket de seneste 2 dage at han meget let bliver
> skræmt fra vid og sans - til trods for at han ellers altid har taget
> alt med ophøjet ro og været meget afslappet. At han reagerer på
> børnene og hunden er en ting, men selv en flue der flyver helt hen til
> hans hoved kan få ham til at springe panisk op og gemme sig under
> sofaen...
>
> Vi ved på forhånd, at der chancer for at nerverne ikke kan komme sig
> og at vi måske skal sige farvel til ham, fordi han trods "manglende"
> smerter ikke vil kunne føre et ordentlig liv selvom han godt kan gå
> lidt. Men det skulle helst ikke være fordi han bliver afkræftet og
> sygner hen fordi vi ikke kan få ham til at æde! Emnet syg kat er meget
> følsomt hos os lige i øjeblikket, da vi samme dag som vi fandt Ziva
> haltende, lige havde fået aflivet vores ældste kat på 13 år. Hun havde
> brugt alle sine 9 katteliv, så det var på tide med at værdigt farvel.
> Vi vil gøre alt (inden for rimelighedens og fornuftens grænse -
> kattens tarv er nu det vigtigste) for at vi ikke skal til at sige
> favel til endnu en.
>
> Iben

Jeg ville få fat i noget Hills A/D vådfoder, det er til afkræftede katte. Du
skal have fat i en dyrlæge for at købe det, kun dyrlægerne forhandler det.

Jeg synes ikke du skal give ham alm mælk, det kan slå maven i stykker, men
prøv at blande torskerognen op i A38, det ved jeg der er mange der gør. Hvis
du meget gerne vil give ham noget mælkeagtigt, er kaffefløde ok, eller
piskefløde. (Undgå madlavningsfløde, det er tilsat hvedemel, der får maven
til at stoppe)

Prøv evt at give ham lidt råt kød, gerne noget du ved han godt kan lide.

Håber den lille fyr snart får appetitten tilbage

Louise

---

"Iben Holst" <ibenhmr@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:ed755911-5741-4cce-9669-91b5edb54339@y21g2000hsf.googlegroups.com...
Hej,

For små 14 dage siden vores 4 årige Ziva kom ind, haltende på det ene
forben. Han var overordentlig glad for både at komme op i vores arme
og for at få noget at æde - det plejer han altid at være, men dette
var alligevel voldsomt. Vi så haltheden an nogle dage men trods vi
ikke fandt tegn på smerter tog vi ham til dyrlæge nogle dage senere.

Dyrlægen vurderede at det var nerver der er beskadiget men han fandt
ingen tegn på hverken smerter eller ømhed. Han blev beordret i ro og
skulle have binyrebarkhormon. Det startede vældigt godt ud. Han
begyndte at have det mentalt bedre med at gå på benet (omend det så
sært ud) og åd som han skulle, ligesom han hvilede og sov rigtig
meget. Men hen over den forgangne uge er han langsomt gået fra
foderet. Første gang jeg opdagede det, var det tydeligvis pga det var
svært for ham at støtte ordentlig, så da stablede jeg hans foderskål
op, så han bare skulle sidde/stå helt almindeligt. Det hjalp. Men
efterfølgende har jeg måtte fodre ham under let tvang hvor der
alligevel kun er kommet ganske lidt i ham og alt kunne forstyrre ham
imens. Og nu ses det at kræfterne forsvinder, fordi han ikke får nok i
sig. I samråd med dyrlægen stoppede vi igår med at give ham
binyrebarkhormon og han skal så have kvalmestillende. Fik første gang
i aftes og igen her til morgen. I aftes var der intet at gøre med
foder, men han fik dog ca 1 ml mælk i sig - så langt så godt! Men jo
ikke nær nok...

I løbet af ugen har jeg forsøgt med bl.a.: 2 forskellige tørkost fra
Hills Science Plan, vådkost fra Hills Science Plan, leverpostej,
torskerogn, tun, forloren skildpadde, mælk, vådkost fra Precription
Diet, gærpiller og godbidder med kylling (tør)..... I dag har jeg
forsøgt med torskerogn igen, blødt helt op i mælk så han bare skulle
slikke det i sig, men forløbig siger han fra.

Så.... alle gode råd ønskes! Vi håber virkelig at kunne finde noget
mad/foder, som han ikke kan modstå, så vi kan få bare lidt i ham.

Desuden har vi bemærket de seneste 2 dage at han meget let bliver
skræmt fra vid og sans - til trods for at han ellers altid har taget
alt med ophøjet ro og været meget afslappet. At han reagerer på
børnene og hunden er en ting, men selv en flue der flyver helt hen til
hans hoved kan få ham til at springe panisk op og gemme sig under
sofaen...

Vi ved på forhånd, at der chancer for at nerverne ikke kan komme sig
og at vi måske skal sige farvel til ham, fordi han trods "manglende"
smerter ikke vil kunne føre et ordentlig liv selvom han godt kan gå
lidt. Men det skulle helst ikke være fordi han bliver afkræftet og
sygner hen fordi vi ikke kan få ham til at æde! Emnet syg kat er meget
følsomt hos os lige i øjeblikket, da vi samme dag som vi fandt Ziva
haltende, lige havde fået aflivet vores ældste kat på 13 år. Hun havde
brugt alle sine 9 katteliv, så det var på tide med at værdigt farvel.
Vi vil gøre alt (inden for rimelighedens og fornuftens grænse -
kattens tarv er nu det vigtigste) for at vi ikke skal til at sige
favel til endnu en.

Iben

hej Iben

det er min erfaring, at katte er utroligt gode til at skjule, hvis de har
smerter, så hans ændrede adfærd kan skyldes, at han alligevel har ondt.
Jeg håber, at dyrlægen har taget et røntgenbillede af det skadede forben?
Hvis ikke, ville jeg insistere på, at det blev gjort, hvis det var min kat.

Jeg har tidligere kunnet lokke Hills dåsefoder A/D oprørt med lidt vand i en
syg kat, hvis han ikke tager det godvilligt, kan du komme så meget vand i,
at du kan suge det op i en injektionssprøjte (naturligvis uden kanyle) og
give ham det i små portioner. Hvis du anbringer sprøjten i hans ene mundvig
og så giver lidt ad gangen, kan det blive til fuldt måltid i løbet af en
dag.

Rigtig god bedring med ham.

Venlig hilsen, Anelise

---

Tak for jeres indlæg, hvor der er nogle ting jeg tænker over.

Vi havde jubel i hjemmet i går eftermiddag. Først gik Ziva en smule
rundt og endte på vores indhegnede terrasse hvor han slikkede lidt
lunt gråvejr 1/2 times tid (første gang han er gået ud i 3 dage).
Dernæst tog han sig - meget overraskende for mig - en ordentlig
kradsetur på en måtte, med begge forben/poter. Dernæst åd han ca 1
skefuld udskåret lever med stor iver.

..... han har så desværre ikke villet hverken slikke eller sætte
tænderne i noget som helst siden, så tankerne om tvangsfodring med
engangssprøjte svirrer lidt igen, men er jeg er lidt bekymret for
hvilken reaktion han kommer med - om han evt. vil begynde at gemme sig
for mig, for det er han ret god til i forvejen og vi har altså mange
gemmesteder i huset.

Iben

---

Var det min kat ville den altså blive undersøgt yderligere. Det lyder som om
der kan være noget andet galt. Der kan jo være stødt andet til eller den kan
fejle noget andet som ikke har noget med benet at gøre. Det er vigtigt den
ikke går fra foderet ret længe, da katte ikke tåler det så godt. At
tvangsfodre den er en dårlig løsning! Der må jo være en grund til at den
ikke har den store madlyst og den skal findes. Få evt taget en blodprøve for
at se hvordan nyre/lever har det. Fungere de ikke optimalt kan det at gå fra
fodret være første tegn. Men der kan jo være så meget andet til grund for
det. En dyrlæge bør tjekke katten endnu engang.

lh

---

In news:48c3917c$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
news.inet.tele.dk <llll@mail.dk> typed:
> Var det min kat ville den altså blive undersøgt yderligere. Det lyder
> som om der kan være noget andet galt. Der kan jo være stødt andet til
> eller den kan fejle noget andet som ikke har noget med benet at gøre.
> Det er vigtigt den ikke går fra foderet ret længe, da katte ikke
> tåler det så godt. At tvangsfodre den er en dårlig løsning! Der må jo
> være en grund til at den ikke har den store madlyst og den skal
> findes. Få evt taget en blodprøve for at se hvordan nyre/lever har
> det. Fungere de ikke optimalt kan det at gå fra fodret være første
> tegn. Men der kan jo være så meget andet til grund for det. En
> dyrlæge bør tjekke katten endnu engang.
> lh

Det er egentlig også min mening. Noget må der da være galt. Min datter
bragte hendes kat til dyrlægen for et par uger siden, fordi han kastede
meget op, blev tyndere og fik stritpels, og tømte vandskålen flere gange på
en dag.

Jeg ved af erfaring fra min tidligere kat Nuser, at man skal være opmærksom
på åbenbare forandringer, og det viste sig at han havde nyresvigt og måtte
til sidst desværre aflives. Derfor blev min datter lidt nervøs. Hun fik en
regning på 2.300,- kr. for at få at vide at der ingenting er i vejen med
ham. Alle tallene var fine, både urin- og blodprøve viste intet unormalt -
men sæt nu han havde været alvorligt syg. Hun blev meget glad og betalte
gerne for at få at vide at han var rask.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Jamen jeg har bestemt da også en aftale med at ringe og snakke med
dyrlægen i morgen tidlig fordi vi skal snakke om hvordan weekenden er
gået og så tage tingene ud fra dét. Men derfor ville jeg alligevel
lige spørge jer herinde til råds i mellemtiden.

Og jeg giver jer helt ret i, at noget andet kan være stødt til - det
var det der skete med min Siri, som jeg nævnte i mit første indlæg,
som derfor måtte aflives. Hun var til kiopraktisk- og
akpunkturbehandling over nogle uger fordi hun havde problemer med
ryggen og bækkenet og så stødte andet til. Om det var en skjult
sukkersyge der pludselig eskalerede voldsomt eller det var nyresvigt
ved hverken dyrlægen eller jeg (symptomerne pegede på begge dele), men
jeg ville ikke have taget prøver fordi hun havde det så dårligt, at
bare een dag mere ville have været alt for prinefuld for hende, og
uden udsigt til nogen chancer for helbredelse - så jeg valgte at lade
hende få fred med det samme.

Jeg kvier mig også for en tvangsfodring, så jeg tror ikke det bliver
aktuelt.

Tove - kom der en diagnose på din datters kat, eller gik det bare i
sig selv igen når nu alle prøver var fine?

Iben

---

In news:1547c7b8-2250-4bd6-9068-350303ddb638@l64g2000hse.googlegroups.com,
Iben Holst <ibenhmr@gmail.com> typed:
>
> Tove - kom der en diagnose på din datters kat, eller gik det bare i
> sig selv igen når nu alle prøver var fine?
>

For øjeblikket har han det fint. Hans drikkelyst er blevet lidt nedsat igen.
Med hensyn til foder, så har der været problemer med visse fodertyper. Noget
kunne han ikke tåle uden at han kastede op, men nu har dyrlægen vist
ordineret noget som han kan tåle. Vådfoder får han slet ikke, for det kommer
op igen.

Jeg vil lige bemærke, at han har epilepsi. Han er 10 år, og blev for ca. 5
år siden kørt ned af en bil. Han reddede mirakuløst livet, og kom på
dyrehospitalet med det samme. Det er nok en følge af ulykken han fik
epilepsi, men der kan godt være langt imellem anfaldene. Min datter vil ikke
give ham medicin, når det ikke lige er nødvendigt. Han opholder sig nu mest
i deres egen have, men epilepsimedicin sløver, og min datter vil ikke
udsætte ham for at blive "pelset" af de andre katte, så hvis det bliver
værre og medicinkrævende, så synes hun at han hellere må få fred. Men som
sagt, så har han det godt for øjeblikket, han er også en rigtig dejlig mis.
Han hedder iøvrigt Sofie

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Søndag smuttede Ziva pludselig ud af huset for os i et kort ubemærket
øjeblik og vi brugte timer på at lede efter ham. Jeg var helt ødelagt
da vi stadig ikke havde fundet ham inden det blev mørkt. Jeg var oppe
og kalde på ham flere gange om natten og inden jeg skulle på arbejde i
går morges søgte jeg endnu engang. Og glæden var stor da jeg så, at
han var kommet tilbage og havde søgt ly under et legehus.

Vi tilbød ham vand og kattemælk med en engangssprøjte, og han drak
lystigt af begge dele - stak tungen hen og slikkede løs mens jeg
langsom sprøjtede det ud. Jeg ringede efterfølgende til dyrlægen, som
jeg havde en aftale om. Sidst på eftermiddagen var Ziva dog meget
afkræftet og ville bare ligge for sig selv. Så besøget endte med at
jeg lod ham fred. Der var meget små chancer for, at benet ville komme
til at fungere igen og de andre symptomer pegede faktisk mod leukemi.

2 katte aflivet på 14 dage - dét er lige hårdt nok. Hvis ikke det var
fordi de får foder købt gennem dyrlægen, så ville jeg have været bange
for om jeg ikke havde givet dem ordentlig foder med sygdomme til
følge....

Så har vi den "gamle" hankat på 12 år tilbage. Han havde nyreproblemer
for 3 år siden og var meget tæt på aflvning, men han fik det heldigvis
godt igen og 1 år efter diagnosen var han fit for fight igen. Men det
kræver naturligvis specialfoder. Ja, glad og frisk, men hvor længe
endnu ??? - kan man næsten ikke undgå at spørge sig selv.

Men jeg har grædt ud sammen med mine børn og jeg tror vi kommer over
afskeden med Ziva på samme gode måde som med Siri. Det er jo en
process man skal igennem selvom det "bare" er et dyr. Og livet går jo
videre. Om ikke andet er det en lettelse at vide, at uanset hvad de
fejlede, så lider de ikke mere!!

Iben

---

"Iben Holst" <ibenhmr@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:7c3fae29-ae7a-41ec-9f53-c30021b888ea@59g2000hsb.googlegroups.com...

Så har vi den "gamle" hankat på 12 år tilbage. Han havde nyreproblemer
for 3 år siden og var meget tæt på aflvning, men han fik det heldigvis
godt igen og 1 år efter diagnosen var han fit for fight igen. Men det
kræver naturligvis specialfoder. Ja, glad og frisk, men hvor længe
endnu ??? - kan man næsten ikke undgå at spørge sig selv.

Men jeg har grædt ud sammen med mine børn og jeg tror vi kommer over
afskeden med Ziva på samme gode måde som med Siri. Det er jo en
process man skal igennem selvom det "bare" er et dyr. Og livet går jo
videre. Om ikke andet er det en lettelse at vide, at uanset hvad de
fejlede, så lider de ikke mere!!

Iben

hej Iben

jeg er ked af at høre, at I måtte aflive Ziva, men hvor var det dog godt, at
han kom tilbage, da han var smuttet. Ellers havde du sikkert haft en masse
spekulationer over, hvad der kunne være hændt ham, og den uvished må være
svær at udholde.

Når nu I har en halvgammel kat tilbage (jeg skriver halvgammel, fordi flere
af mine katte er blevet 16-19 år), så vil jeg foreslå jer, når I sikkert om
ikke så længe skal have en ny kat, at få ikke én, men to killinger. Så vil
de nemlig underholde sig selv (og jer med), og så kan den ældre kat få lidt
fred og ro og nøjes med at deltage i legen, så meget som han gider.

Venlig hilsen, Anelise

---

In news:7c3fae29-ae7a-41ec-9f53-c30021b888ea@59g2000hsb.googlegroups.com,
Iben Holst <ibenhmr@gmail.com> typed:
>
> 2 katte aflivet på 14 dage - dét er lige hårdt nok. Hvis ikke det var
> fordi de får foder købt gennem dyrlægen, så ville jeg have været bange
> for om jeg ikke havde givet dem ordentlig foder med sygdomme til
> følge....
>

Åh, hvor er det dog trist at høre. Jeg føler med dig kan du tro. At få
aflivet én kat er forfærdeligt, men to på kun 14 dage er næsten ikke til at
bære.

En "formildende" omstændighed er dog, at han kom hjem. Uvished er noget af
det skrækkeligste man kan opleve. Jeg har prøvet det en enkelt gang, og
ønsker inderligt at det aldrig sker igen, men chancerne for det er heldigvis
ikke eksisterende. Jeg er sikker på at det ikke er foderet. Dyrlægens foder
er noget af det mest optimale man kan købe, det er jo gennemtestet i alle
ender og kanter.

Forhåbentlig kan et par små nye misser der trænger til et godt hjem hjælpe
jer over det værste. De bliver jo ikke som dem man havde, men de har så
deres helt eget særpræg, hvilket jo er en rigtig god ting.

Håber det bedste for dig og pigerne, gammelmis og måske et par små nye.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Hej Anelise,

> jeg er ked af at høre, at I måtte aflive Ziva, men hvor var det dog godt, at
> han kom tilbage, da han var smuttet. Ellers havde du sikkert haft en masse
> spekulationer over, hvad der kunne være hændt ham, og den uvished må være
> svær at udholde.

Dét var nemlig det som var i mine tanker i alle de timer ham var væk.
Det er ganske skrækkeligt ikke at vide hvad der er sket. Det kan jeg
tydeligt huske fra min barndom da vi i årenes løb, havde 2 katte der
bare forsvandt. Og velvidende om at Ziva var skadet og derfor ikke
ville kunne forsvare sig eller løbe, gjorde ikke rædslen mindre....

> Når nu I har en halvgammel kat tilbage (jeg skriver halvgammel, fordi flere
> af mine katte er blevet 16-19 år), så vil jeg foreslå jer, når I sikkert om
> ikke så længe skal have en ny kat, at få ikke én, men to killinger. Så vil
> de nemlig underholde sig selv (og jer med), og så kan den ældre kat få lidt
> fred og ro og nøjes med at deltage i legen, så meget som han gider.

Jeg betragter ham heller ikke som gammel - men Ziva var bare så
ung. Vi skal lige have dette bundfældet og så skal vi da have en eller
2 katte mere med tiden. Men da vi havde de 3 katte var der et fint
sammenhold mellem dem, men der gik dog ca 1/2 år fra vi fik Ziva (som
killing for 4 år siden) og til han blev fuldt accepteret at de andre
2. Siden da har alt været godt. Men Zeus, som jo nu er eneste kat på
gården, ville som oftest ikke ind i huset i dette 1/2 år - han virkede
på een gang både skræmt over Ziva og var også meget irriteret på ham
og kunne godt finde på at "tæske" den lille fyr. Og dét vil jeg være
frygtelig ked af hvis det skulle ske igen og kunne især tro, at hvis
det er 2 og ikke bare 1 killing, at Zeus så vil fortrække sig rigtig
meget fra os. Med risiko for at det sker uanset hvad jeg vælger, har
jeg også i tankerne, evt. at tage over på dyreinternatet i Tingskoven
for om høre, om de har en kat der har brug for et nyt hjem på en gård..

Iben

---

"Iben Holst" <ibenhmr@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:0c7a378a-d9b5-4e5f-a04c-a79485731566@m45g2000hsb.googlegroups.com...
Hej Anelise,

> jeg er ked af at høre, at I måtte aflive Ziva, men hvor var det dog godt,
> at
> han kom tilbage, da han var smuttet. Ellers havde du sikkert haft en masse
> spekulationer over, hvad der kunne være hændt ham, og den uvished må være
> svær at udholde.

Dét var nemlig det som var i mine tanker i alle de timer ham var væk.
Det er ganske skrækkeligt ikke at vide hvad der er sket. Det kan jeg
tydeligt huske fra min barndom da vi i årenes løb, havde 2 katte der
bare forsvandt. Og velvidende om at Ziva var skadet og derfor ikke
ville kunne forsvare sig eller løbe, gjorde ikke rædslen mindre....

> Når nu I har en halvgammel kat tilbage (jeg skriver halvgammel, fordi
> flere
> af mine katte er blevet 16-19 år), så vil jeg foreslå jer, når I sikkert
> om
> ikke så længe skal have en ny kat, at få ikke én, men to killinger. Så vil
> de nemlig underholde sig selv (og jer med), og så kan den ældre kat få
> lidt
> fred og ro og nøjes med at deltage i legen, så meget som han gider.

Jeg betragter ham heller ikke som gammel - men Ziva var bare så
ung. Vi skal lige have dette bundfældet og så skal vi da have en eller
2 katte mere med tiden. Men da vi havde de 3 katte var der et fint
sammenhold mellem dem, men der gik dog ca 1/2 år fra vi fik Ziva (som
killing for 4 år siden) og til han blev fuldt accepteret at de andre
2. Siden da har alt været godt. Men Zeus, som jo nu er eneste kat på
gården, ville som oftest ikke ind i huset i dette 1/2 år - han virkede
på een gang både skræmt over Ziva og var også meget irriteret på ham
og kunne godt finde på at "tæske" den lille fyr. Og dét vil jeg være
frygtelig ked af hvis det skulle ske igen og kunne især tro, at hvis
det er 2 og ikke bare 1 killing, at Zeus så vil fortrække sig rigtig
meget fra os. Med risiko for at det sker uanset hvad jeg vælger, har
jeg også i tankerne, evt. at tage over på dyreinternatet i Tingskoven
for om høre, om de har en kat der har brug for et nyt hjem på en gård.

Iben

hej Iben

held og lykke med, hvad I nu bestemmer sig for, det er bare min erfaring
gennem rigtig mange år, at det går nemmest at komme hjem med en killing
(eller to), hvis der i forvejen er en voksen kat i hjemmet, fremfor en anden
voksen kat.

venlig hilsen, Anelise