Frelsen kommer ud fra et personligt forhold til Gud og kan kun komme gennem
Jesus. Det er en af kristendommens grundtanker. Ifølge de kristne har alle
syndet og mistet Guds herlighed (Rom. 3:23), og der kan kun være frelse ved
at få et personligt forhold til Gud, og dette kan ikke ske uden tro på Jesus.
Et andet meget brugt argument over for jøder er, at disse stadig skal ofre
dyreblod for at befri sig fra deres synder, og eftersom disse ofringer blev
stoppet efter templets ødelæggelse, kan også jøderne kun finde frelse ved at
tro på Jesus, som er "død på korset og har givet sit blod som ultimativ
ofring".
Denne tro på, at vi er alle forbandet ved fødslen, og at hvis jøderne ikke
kan ofre blod, kan de ikke befri sig selv fra synd, tyder på stor uvidenhed
om både Bibelen og jødedommen.
I første omgang lærer Bibelen, at synden er en HANDLING og ikke en TILSTAND.
Menneskeheden er blevet skabt med mulighed for at handle ondt (1.mos. 8:21),
men også med den egenskab at kunnne styre det (1.mos. 4:7), og faktisk med en
tilbøjelighed til at foretrække at gøre godt frem for at gøre ondt (sl.
37:27).
På den anden side har Gud givet mulighed for, at man kan befri sig for sine
synder.
Ofringerne i templet var kun for at rense fra de uforsætlige (3.mos. 4:1-ff)
synder, og de blev brugt til at motivere folk til ægte anger.
Mange steder, bl.a. i Hoseas (14:2 og følgende), 1.Kong (8:44-52) og
Jeremias, fortælles det, at i dag, når der hverken er ofringer eller tempel,
er det bønner, der erstatter dem.
Deriblandt kan man læse klart og tydeligt: mit offer, Gud, er en sønderbrudt
ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. (sl. 51:19)
og Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke brændofre (Hos.
6:6).
Torahen (de fem første mosebøger) belærer, at ved anger, faste og gode
handlinger kan enhver komme direkte i forhold til Gud. Ingen mellemmand
behøves!
Den idé er også den, der illustreres i Jonas' og i Esters bog, hvor jøder og
ikke-jøder har angret, har bedt til Gud og er blev tilgivet deres synder uden
at have givet nogen ofring af nogen art.
De kristne misfortolker ofte (med vilje eller af uvidenhed? Efter at have
læst dette kan det så ikke være "af uvidenhed" længere) den jødiske
tradition, ifølge hvilken "de helliges lidelse er en slags forladelse".
De jødiske kilder fortæller ellers klart og tydeligt, at dette koncept
udelukkende omhandler den guddommelige straf, som har været talt mod det
jødiske folk i sin helhed, men den har intet at gøre med den enkeltes synder.
Hvert individ har ansvaret for sine egne synder og evt. tage det op med Gud:
"Men det menneske, der synder, skal dø. En søn skal ikke bære straffen for
sin fars synd, og en far skal ikke bære straffen for sin søns synd. Den
retfærdiges retfærdighed skal virke tilbage på ham selv, og den uretfærdiges
uretfærdighed skal virke tilbage på ham selv." (ez. 18:20).
Det hebraiske ord for "anger" er "Teshuva", hvilket ordret betyder: venden
tilbage til Gud.
Det personlige forhold, man har til Gud, tillader en at vende sig mod Ham til
hver en tid, således som det står skrevet: "Vend om til mig, så vil jeg vende
om til jer, siger Hærskarers Herre" (mal. 3:7) og "Og hvis den uretfærdige
vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed,
skal han bevare sit liv. " (ez. 18:27).
Derudover er der også fra kristen side en som oftest fejlagtig tolkning at
det jødiske gudsbillede og af budene. Gud er nemligt altid meget hurtig til
at tilgive og tilgiver tilmed yderst nemt. Som det står srevet: "Min Gud,
vend dit øre til og lyt! Luk dine øjne op, og se den ødelæggelse, der har
ramt os og den by, dit navn er udråbt over. Det er ikke vore retfærdige
gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjertighed." (Dan.
9:18).
I modsætning til de græske skrifter (rom. 4:15,16), som betragter budene som
en forbandelse, fortæller kong David, at "Herrens lov er fuldkommen, den
styrker sjælen." (Sl. 19:8).
Ifølge Kong Salomo er menneskehedens mål at holde Guds bud: "Frygt Gud, og
hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for
enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt." (præd. 12:13b,14).
Ifølge de hebraiske skrifter er vejen til Gud mulig at følge og at finde for
ALLE mennesker. Direkte og UDEN mellemmand og uden tro på en bestemt person.
Tværtimod: "For det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller
fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: 'Hvem vil stige op til
himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?'
Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: 'Hvem vil
drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det
for os, så vi kan følge det?' Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i
dit hjerte, så du kan følge det.
(<
http://www.nytestamente.org/tekst/Kun_Jesus_frelser>)
--
Venligst,
Cyril
Det nye testamente - Fortæller man dig alt? =>
http://www.nytestamente.org
Følg mig på twitter:
http://twitter.com/cyrilmalka
.... Catholic - which I was until I reached the age of reason.