/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Er det dyremishandling eller ?
Fra : Ukendt


Dato : 08-07-08 08:52

Hej

Nu har jeg ikke selv hund, men jeg holder meget af dyr og derfor
bliver jeg tit vred når jeg ser hvordan mine genboer behandler deres
aldrende basset hund. Jeg vil dog lige høre jeres mening inden jeg
evt. går videre med sagen. Det kunne jo være jeg var helt forkert på
den.

Mine genboer flyttede ind sidste efterår. Her i foråret begyndte de så
at binde hunden udenfor og her står den så i adskillige timer hver
dag. Den er bundet til et nedløbsrør med den samme snor som bruges
når der gåes tur med den, altså en rem på knap et par meters længde.
Hunden har en vandskål og får af og til lidt tørfoder smidt direkte på
græsplænen. Den har intet at ligge på eller mulighed for at søge læ
for sol eller regn. ( Genboen henter dog hunden ind hvis de opdager
at det regner )

Det er tydeligt at hunden er meget ked af at stå bundet, især da nok
da den står ved en gavl uden vinduer, så den kan ikke engang se
sin "familie", men kun høre dem.

Ofte sidder den og kommer med et enkelt trist bjæf med et halvt
minuts mellemrum, som om den kalder på sine mennesker og her er det
så at jeg bliver vred. Ikke over at hunden gør lidt, men over at når
det sker, så kommer fruen i huset ud, skælder højlydt ud på hunden
og giver den et hårdt slag med knoerne oven i kraniet. Et slag som
tydeligt kan høres ovre på den anden side af vejen hvor jeg bor.

Jeg har forsøgt at nævne det for hende at jeg syntes at hun var lige
hård nok ved hunden, men fik det skarpe svar at det skulle jeg
ikke blande mig i.

Nu vil jeg helst ikke lægge mig ud med nogen og desuden er genboen
lige blevet valgt ind i bestyrelsen i den andelsboligforening hvor jeg
også selv bor, så man er jo lidt forsigtig.

Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
bare mig der er for blødsøden ?
Og hvis de mishandler den, hvad stiller jeg så op uden selv at få
problemer ?

mvh Marie

 
 
Torben og Marie-loui~ (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 08-07-08 09:16


<Marie> skrev i en meddelelse
news:2m5674hfj46k5cb4kpiuaooblkk6sagneq@4ax.com...
> Hej
>
> Nu har jeg ikke selv hund, men jeg holder meget af dyr og derfor
> bliver jeg tit vred når jeg ser hvordan mine genboer behandler deres
> aldrende basset hund. Jeg vil dog lige høre jeres mening inden jeg
> evt. går videre med sagen. Det kunne jo være jeg var helt forkert på
> den.

hvor i landet bor du henne?
jeg synes da bestemt at du skulle gå videre med sagen, for mig at læse, er
det dybt uansvarligt og i strid med loven. en hund må ikke stå bundet på den
måde.
arme hund.. )-:
du kan prøve dem her; http://www.alledyrsret.dk/ jeg har hørt at han skulle
være ret effektiv..
dyrenes beskyttelse kunne du også prøve.
Begriber ikke hvad folk skal med dyr, når de så tydeligt ikke ønsker
selskabet.

mvh. Marie



Ukendt (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-07-08 09:24

On Tue, 8 Jul 2008 10:16:19 +0200, "Torben og Marie-louise Ager"
<dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> wrote:

>hvor i landet bor du henne?

I det sydlige Aalborg


>du kan prøve dem her; http://www.alledyrsret.dk/ jeg har hørt at han skulle
>være ret effektiv..
>dyrenes beskyttelse kunne du også prøve.

Tak for tippet.

>Begriber ikke hvad folk skal med dyr, når de så tydeligt ikke ønsker
>selskabet.

Næh, det undrer også mig. Jeg har før haft hund og ville også
meget gerne have en igen, men synes at det ville være synd
for den at skulle være alene i 8 1/2 time 5 dage om ugen.

mvh Marie

Hm (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Hm


Dato : 08-07-08 09:25


<Marie> skrev i en meddelelse
news:2m5674hfj46k5cb4kpiuaooblkk6sagneq@4ax.com...
>
> Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
> bare mig der er for blødsøden ?
> Og hvis de mishandler den, hvad stiller jeg så op uden selv at få
> problemer ?

Hej Marie
ja, det syntes jeg bestemt de gør, og godt der er nogle der tager sig af
det.
Der er vist helt bestemt love for hvor kort en snor man må binde sin hund i,
når der står der hele dagen, og den skal også have ly.
Men er der ikke en dyreværnsforening i jeres område, så ville jeg nok
begynde der, ved godt at det ikke er alle steder de er så effektive, men gå
til dem.
Hvad med de andre naboer, hvad med dem? så kunne i jo samlet henvende jer
til formanden i jeres forening, hvordan i alverden kan man vælge så danne
mennesker til bestyrelsen ??, nå, men det er jo ikke det sagen drejer sig
om.
Marie du må gøre noget både for din egen skyld, og ikke mindst for at hjælpe
den stakkes hund.
Hanne/ som ikke fatter hvad de mennesker tænker på



Trine Kornum Christi~ (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 08-07-08 09:57

Marie writes:

> Mine genboer flyttede ind sidste efterår. Her i foråret begyndte de så
> at binde hunden udenfor og her står den så i adskillige timer hver
> dag. Den er bundet til et nedløbsrør med den samme snor som bruges
> når der gåes tur med den, altså en rem på knap et par meters længde.
> Hunden har en vandskål og får af og til lidt tørfoder smidt direkte på
> græsplænen. Den har intet at ligge på eller mulighed for at søge læ
> for sol eller regn. ( Genboen henter dog hunden ind hvis de opdager
> at det regner )

Hundeloven:

§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.

Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m
lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den
forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et
hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå
oprejst.

Det var de første to ting der er overtrådt.

> Ofte sidder den og kommer med et enkelt trist bjæf med et halvt
> minuts mellemrum, som om den kalder på sine mennesker og her er det
> så at jeg bliver vred. Ikke over at hunden gør lidt, men over at når
> det sker, så kommer fruen i huset ud, skælder højlydt ud på hunden
> og giver den et hårdt slag med knoerne oven i kraniet. Et slag som
> tydeligt kan høres ovre på den anden side af vejen hvor jeg bor.

Hundeloven:

§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende
gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver
dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne
foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket,
at lade den fjerne.

Det var nummer tre.

Dyreværnsloven:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer.

De er også begge overtrådt.

> Nu vil jeg helst ikke lægge mig ud med nogen og desuden er genboen
> lige blevet valgt ind i bestyrelsen i den andelsboligforening hvor jeg
> også selv bor, så man er jo lidt forsigtig.

Trælst når der går politik i det. Men jeg forstår dig godt.

> Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
> bare mig der er for blødsøden ?

Ja!

> Og hvis de mishandler den, hvad stiller jeg så op uden selv at få
> problemer ?

Politiet er nok ret ligeglade, så jeg tror Dyrenes Beskyttelse er dit
bedste bud. Alternativt kan du jo prøve at skrive hundeloven ud og gå
over til dem og forklare hvad de gør forkert. Men de virker jo ikke
ligefrem interesserede i at løse problemet.

Du kan spørge om du må købe den. De er jo lidt ligeglade med den.

Mvh Trine, der håber det bedste for den stakkels hund.

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Ukendt (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-07-08 10:13

On Tue, 08 Jul 2008 10:56:35 +0200, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:

>§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.

OK, men hvordan skal ordene "til stadighed" tolkes i forhold til
at hunden ikke står der hele dagen, men kun i nogen timer ad
gangen. Jeg tror maksimum som jeg har bemærket er omkring 4
timer hvilket jo så fra mit synspunkt er lang tid på en dag hvor
solen bager ned fra en skyfri himmel. Også selvom hunden har
en vandskål.


>§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende
>gøen eller tuden,

Nu klagede jeg så ikke over de småbjæf som hunden kommer med.
Flere af mine naboer har hunde der gør betydeligt mere.
Det var afstaffelsen af hunden der gik mig på.


>Du kan spørge om du må købe den. De er jo lidt ligeglade med den.

Jeg har desværre ikke selv mulighed for at holde hund da jeg er
på arbejde hver dag.

Men ellers tak for rådene.

mvh Marie

Trine Kornum Christi~ (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 08-07-08 10:37

Marie writes:

> On Tue, 08 Jul 2008 10:56:35 +0200, Trine Kornum Christiansen
> <news@trinekc.dk> wrote:
>
>>§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
>
> OK, men hvordan skal ordene "til stadighed" tolkes i forhold til
> at hunden ikke står der hele dagen, men kun i nogen timer ad
> gangen. Jeg tror maksimum som jeg har bemærket er omkring 4
> timer hvilket jo så fra mit synspunkt er lang tid på en dag hvor
> solen bager ned fra en skyfri himmel. Også selvom hunden har
> en vandskål.

Jeg tror ikke fire timer kan regnes som "til stadighed", men snoren er
i hvert fald ikke lang nok og den kan heller ikke komme i læ/skygge.

>>§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende
>>gøen eller tuden,
>
> Nu klagede jeg så ikke over de småbjæf som hunden kommer med.
> Flere af mine naboer har hunde der gør betydeligt mere.
> Det var afstaffelsen af hunden der gik mig på.

Det er jeg klar over, men måske kunne en klage over det, føre til at
hunden fik lov til at være inde hos familien.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Kim Christensen (09-07-2008)
Kommentar
Fra : Kim Christensen


Dato : 09-07-08 08:22

On Jul 8, 10:56 am, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:

> Politiet er nok ret ligeglade, så jeg tror Dyrenes Beskyttelse er dit
> bedste bud. Alternativt kan du jo prøve at skrive hundeloven ud og gå
> over til dem og forklare hvad de gør forkert. Men de virker jo ikke
> ligefrem interesserede i at løse problemet.
>

Efter politireformen har alle prolitikredse fået en konsulent i
dyreværnsspørgsmål, og de er faktisk blevet bedre end deres omdømme..
OK, det var dårligt tidligere.
Nu har jeg så til gengæld oplevet at DB og andre foreninger er belevet
mere ligegalde hvis man anmelder noget der ikke lige er "på" i den
offentlige debat.

Prøv politiet.

Der nævnes andetsteds i diskussionen at få en udenforstående til at
anmelde sagen. Jeg kan godt foretage en anmeldelse, men er nødt til at
have noget konkret at overbevise politiet (og mig selv) med. Find
nogen med en lysfølsom mobiltelefon, og
tag et billede af hunden når den står i sin for korte snor.

Hvis nogen vil skrvie til mig, så findes min emailadresse i systemet,
men hust at slette "slettes", ellers ryger mailen i en bunkem med
mails fra Mr.Mbwangtu fra Ghana der har en kuffert med penge til mig,
og beskeder om at jeg har vundet en 10 milliarder i et lotteri som jeg
aldrig har spillet i.

Hilsen Kim

Leyna (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 08-07-08 10:37

On Tue, 08 Jul 2008 09:51:46 +0200, Marie wrote:


>Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
>bare mig der er for blødsøden ?

Genboen mishandler helt klart hunde, og hvis ikke de er interesserede
i at have hunden hos sig, så fatter jeg ærlig talt ikke at de har en.
Mine egne hunde kan da osse være i hundegården i op til 6 timer ad
gangen, men de har altså adgang til "eget værelse" (i stalden), altid
med adgang til frisk vand. Så de har mulighed for at søge ly hvis det
regner eller blæser, og skygge når solen bager. Derudover har de plads
til at røre sig på, og pt har de muntret sig med at flænse de hynder
der var på deres sofa, så det flyder med skumgummi over det hele. De
har rigtigt "hygget sig", og da det er deres sofa, så må de godt.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

OZ3BTO (08-07-2008)
Kommentar
Fra : OZ3BTO


Dato : 08-07-08 14:45


<Marie> skrev i en meddelelse
news:2m5674hfj46k5cb4kpiuaooblkk6sagneq@4ax.com...
> Hej
>
> Nu har jeg ikke selv hund, men jeg holder meget af dyr og derfor
> bliver jeg tit vred når jeg ser hvordan mine genboer behandler deres
> aldrende basset hund. Jeg vil dog lige høre jeres mening inden jeg
> evt. går videre med sagen. Det kunne jo være jeg var helt forkert på
> den.
>
> Mine genboer flyttede ind sidste efterår. Her i foråret begyndte de så
> at binde hunden udenfor og her står den så i adskillige timer hver
> dag. Den er bundet til et nedløbsrør med den samme snor som bruges
> når der gåes tur med den, altså en rem på knap et par meters længde.
> Hunden har en vandskål og får af og til lidt tørfoder smidt direkte på
> græsplænen. Den har intet at ligge på eller mulighed for at søge læ
> for sol eller regn. ( Genboen henter dog hunden ind hvis de opdager
> at det regner )
>
> Det er tydeligt at hunden er meget ked af at stå bundet, især da nok
> da den står ved en gavl uden vinduer, så den kan ikke engang se
> sin "familie", men kun høre dem.
>
> Ofte sidder den og kommer med et enkelt trist bjæf med et halvt
> minuts mellemrum, som om den kalder på sine mennesker og her er det
> så at jeg bliver vred. Ikke over at hunden gør lidt, men over at når
> det sker, så kommer fruen i huset ud, skælder højlydt ud på hunden
> og giver den et hårdt slag med knoerne oven i kraniet. Et slag som
> tydeligt kan høres ovre på den anden side af vejen hvor jeg bor.
>
> Jeg har forsøgt at nævne det for hende at jeg syntes at hun var lige
> hård nok ved hunden, men fik det skarpe svar at det skulle jeg
> ikke blande mig i.
>
> Nu vil jeg helst ikke lægge mig ud med nogen og desuden er genboen
> lige blevet valgt ind i bestyrelsen i den andelsboligforening hvor jeg
> også selv bor, så man er jo lidt forsigtig.
>
> Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
> bare mig der er for blødsøden ?
> Og hvis de mishandler den, hvad stiller jeg så op uden selv at få
> problemer ?
>
> mvh Marie


Hvor bor du ? .. Den hund skal bare afhentes hurtigst muligt.. Man slår ikke
en hund medmindre den har tænderne dybt begravet i armen på en .. og ikke
engang der bør man slå


Er sikker på at hvis du vil fortælle hvor så skal der nok være en her i
gruppen der tør ligge navn til en anmeldelse så du ikke kommer i knibe med
det nye bestyrelses medlem



Trine Kornum Christi~ (08-07-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 08-07-08 15:51

"OZ3BTO" <no@spam.dk> writes:

> Hvor bor du ? .. Den hund skal bare afhentes hurtigst muligt.. Man slår ikke
> en hund medmindre den har tænderne dybt begravet i armen på en .. og ikke
> engang der bør man slå

Har en hund gebisset i min arm, så slår jeg altså. Hårdt!

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Benny Mortensen (10-07-2008)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 10-07-08 07:48


<Marie> skrev i en meddelelse
news:2m5674hfj46k5cb4kpiuaooblkk6sagneq@4ax.com...
> Hej
>
>
> Den er bundet til et nedløbsrør med den samme snor som bruges
> når der gåes tur med den, altså en rem på knap et par meters længde.
> Hunden har en vandskål og får af og til lidt tørfoder smidt direkte på
> græsplænen. Den har intet at ligge på eller mulighed for at søge læ
> for sol eller regn. ( Genboen henter dog hunden ind hvis de opdager
> at det regner )

Remmen / Lænken, skal være minimum 4,5 meter lang.
Så jo, rent teknisk, er det, måske ikke dyremishandling,
Men de vil helt sikkert få en påtale.
Vandskålen, SKAL være der, foderet er ikke nødvendigt.
Hvis den altså tilses og fodres dagligt.
Mig bekendt, er det kun får, der er fritaget, for at skulle
kunne søge beskyttelse mod Sol, Regn, Vind & Vejr.
Så det var bedre at beskytte den mod solen, fremfor regnen.

> Det er tydeligt at hunden er meget ked af at stå bundet, især da nok
> da den står ved en gavl uden vinduer, så den kan ikke engang se
> sin "familie", men kun høre dem.

Okay, men det er ikke forbudt, at være ked af det

> Ofte sidder den og kommer med et enkelt trist bjæf med et halvt
> minuts mellemrum, som om den kalder på sine mennesker og her er det
> så at jeg bliver vred. Ikke over at hunden gør lidt, men over at når
> det sker, så kommer fruen i huset ud, skælder højlydt ud på hunden
> og giver den et hårdt slag med knoerne oven i kraniet. Et slag som
> tydeligt kan høres ovre på den anden side af vejen hvor jeg bor.

Ja, man kan jo så undre sig over, at den savner sin familie, men OK.
Dårligt selskab, er bedre end intet selskab.

> Jeg har forsøgt at nævne det for hende at jeg syntes at hun var lige
> hård nok ved hunden, men fik det skarpe svar at det skulle jeg
> ikke blande mig i.

Lidt en skam, hun har den indstilling.

> Nu vil jeg helst ikke lægge mig ud med nogen og desuden er genboen
> lige blevet valgt ind i bestyrelsen i den andelsboligforening hvor jeg
> også selv bor, så man er jo lidt forsigtig.

Tja, nu er det jo ferietid, så hvis de nu alligevel er borte, på en
mødeaften, så lad en lille bemærkning falde

> Men hvad synes I ? Mishandler genboen deres hund eller er det
> bare mig der er for blødsøden ?
> Og hvis de mishandler den, hvad stiller jeg så op uden selv at få
> problemer ?
>
> mvh Marie

Tja, jeg vil lade dig selv svare... Og sige det sådan...
De begår måske ikke, bortset fra dette gok i nødden.
De store fysiske overgreb.... Men alligevel...
Næsten systematiske Slag
Remmen for kort....
Intet opsyn i solskin...
Er der solskin, og intet opsyn, bør vandskålen da mindst, udskiftes med en
spand, og jeg havde nær sagt, jo større jo bedre.... Opsynet i regnvejr, er
vist mere, for deres egen behagelighed, og udviser større omsorg for deres
gulvtæpper, end for deres hund.

Jo jeg tror godt, jeg kunne finde på,
At lade et lille ord, eller email, lande på den lokale Politistation /
Landbetjent

M.V.H....Benny..


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste