Længe er mad blevet mindre og mindre del af os rige danskeres forbrug og
budget. Selvom vi spiser luksusmad af fineste raffinerede råvarer
Nu har de der styrer verden arrangeret prisstigninger, og dermed
anti-frihandel hysteri, så fattige lande forbyder madeksport.
Det er en lykke for den danske landmand, som nok vil slippe ud af
braklægnings-EU-pjat og alle lande vil tillade gensplejsede afgrøder, og
sådant er DK god til
Øko-tosser vil forstumme
Ulande vil tvinges til at forstå at markedsfrihed er godt og overbefolkning
er skidt. Flere vil fornuftigt kopiere Kinas velsignede etbarnspolitik evt
forbedret med "Har du penge så kan få (børn)/
Har du ingen så må du gå".
Der er intet undertry kkende eller kritisabelt i madprisstigningerne
Her en fornuftig artikel fra DDF-hjemmesiden,
www.dendanskeforening.dk
Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
3. maj 2008
Fødevarekrise?
Prisen på fødevarer stiger, - men der er intet nyt under solen
Igennem de seneste måneder er fødevarepriserne steget kraftigt verden over.
Således er alene prisen på ris steget med 30 % siden januar i år.
Verdensbanken oplyser i en nylig rapport "Rising food prices: Policy options
and World Bank response", at den vigtigste årsag til de stigende priser er,
at miljøhensyn har fået mange lande til at anvende voksende dele af
afgrøderne til produktion af biobrændstof. Dertil kommer, at voksende
oliepriser har gjort produktionen dyrere, og at voksende velstand i først og
fremmest Kina og Indien har medført større efterspørgsel på kødprodukter.
Produktion af kød lægger beslag på store mængder vegetabilsk foder.
Verdensbanken vurderer, at de stigende priser vil medføre sult for
yderligere 100 millioner. I forvejen lever 2,7 milliarder mennesker for
mindre end 2 $ per dag, hvilket betyder, at de ikke har råd til at skaffe
sig en sund kost. Med andre ord får næsten halvdelen af Jordens 6,7
milliarder indbyggere en utilstrækkelig kost. En stor del af dem lider
direkte af sult.
Det er der mange mennesker, som med rette er forfærdede over. Men i
virkeligheden er sult en helt naturlig del af tilværelsen. Del gælder for
alle levende arter, hvad enten det drejer sig om gråspurve, klokkeblomster
eller mennesker, at deres antal afhænger af den til rådighed værende
fødemængde.
I hårde vintre er der mange mennesker, der lægger foder ud til fuglene, men
inderst inde ved vi godt, at det forslår som en skrædder et vist sted, og at
naturen ubønhørligt vil regulere bestanden, inden vinteren er omme.
Tilsvarende er det med den fødevarehjælp, som mange velmenende mennesker og
organisationer nu vil iværksætte til de fattigste lande, hvor sulten er
størst. Uanset leverancer og støttekoncerter, som lover at "det går bedre
dag for dag", så vil den voksende bestand af mennesker i de fattigste lande
ubønhørligt se sig reguleret af naturens ubønhørlige lov: Der er grænser for
vækst.
At en del af kornproduktionen nu anvendes til produktion af biobrændstof har
kun en marginal betydning i den forbindelse. Faktisk er det imponerende, at
verdens fødevareproduktion i mange år har kunnet holde trit med
befolkningstilvæksten. Igennem de seneste årtier er antallet af munde, der
skal mættes, vokset med omkring 80 millioner om året!
At det har kunnet lade sig gøre, skyldes udelukkende den vestlige verdens
kreativitet og dygtighed.
Men sulten kan ikke afskaffes ved at forøge fødevareproduktionen.
Forøget fødevareproduktion forøger blot det antal mennesker, som kan
overleve, før sulten sætter ind som regulator.
Sådan har det også været i vor del af verden. Der er kun få danskere, der
ved det, men det er faktisk mindre end 100 år siden, at sult var en naturlig
del af hverdagen for mange danskere. Det var ikke uden grund, at
arbejderbevægelsen i sin tid sang om "sultens slavehær".
Men hvorfor er sult så ikke længere en del af tilværelsen i den vestlige
verden, når sult er naturens middel til at sætte grænser for vækst?
Det skyldes ganske enkelt, at vi i den vestlige verden har narret naturen
ved selv at regulere bestanden. Ved hjælp af prævention (p-piller, kondomer
osv.) holder vi selv befolkningsvæksten nede. Endog med en sådan
effektivitet, at folketallet falder i flere vestlige lande - incl. Danmark,
hvor folketallet udelukkende vokser som følge af indvandring.
Ved hjælp af prævention forhindrer vi bestanden af vesterlændinge i at vokse
op til sultgrænsen. I stedet for at bruge ressourcer på at opfostre store
børneflokke, bruger vi ressourcerne på at skabe en bedre tilværelse for de
færre børn, vi får.
Derfor er prævention den direkte årsag til velstanden i den vestlige verden.
Vil de fattige lande være sulten kvit, er de nødt til at gøre lige så.
Der findes ikke andre måder.
Kilder:
http://siteresources.worldbank.org/NEWS/Resources/risingfoodprices_backgroundnote_apr08.pdf
http://www.worldbank.org/html/extdr/foodprices/
http://en.wikipedia.org/wiki/Poverty#Measuring_poverty
http://en.wikipedia.org/wiki/World_population
http://www.iht.com/articles/2008/01/27/business/meat.php
http://www.themoscowtimes.com/article/1016/42/362409.htm
Ansvarshavende redaktør: Harry Vinter
Tilmelding, afmelding og kommentarer til harry.vinter@tele2.dk
www.dendanskeforening.dk
danskeren@danskeren.dk