Ateistisk påske-sjælevandring
"Den skønneste sjælevandring er at se sig selv opstå i et andet menneske"
skriver Goethe i et tidssskrift han udgav sammen med Schiller.
Som kristen opdraget oplever han sig som del af en evig korpsånd, men det er
ham for barnligt at sjæle efter døden skal stå i kø og afvente dom på den
yderste dag, eller at Gud er noget menneskeagtigt styrende.
Har man fået god social arv fra sine forældre, bør man glædes ved at se det
tillærte blive optaget i sine børns og andre personers sind via eksemplets
magt. Det er det evige liv og genopstandelsen i en moderne udgave.
De, der tror på Jesus, loves via påskemiraklet. himmelfart og
syndsforladelse en livsforlængelse, som den moderne vesterlænding lige så
gerne ser som reinkarnation. Men også hindumodellen er for barnlig til den,
der tænker abstrakt og der er stor tryghed i at "make a difference" og
derved gøre sit livs effekt til noget ,der strækker ud over fødsel-til-død
perioden
Jesus angriber megen facade fx forbud mod at gøre dit og dat på en sabat, og
opreklameringen af de renlighedsritualer, som farisæerne dyrkede.
Han adskiller desuden Gud og kejser og afviser således lovreligion.
Han forlader smålig gerningsretfærdighed og finder det endda kortsynet at
hævne vold med vold - øje for øje - og han foreslår Gandhi-agtigt at vende
den anden kind til, når man bliver slået. Alt dette er revolutionært oprør
mod undertrykkende magthavere i alle lande til alle tider, også mod dansk
godhedsindustri idag.
|