Tju hej hvor går det godt.
http://ekstrabladet.dk/112/article987022.ece
To dræbt i jalousi-opgør
En jaloux mand huggede en kniv i en 39-årig kvinde og hendes far i en
isenkræmmerbutik i Hørsholm i formiddags. Hendes to børn var vidner
til drabet
En 39-årig kvinde og hendes 65-årige far blev lørdag formiddag stukket
ihjel i en isenkræmmerbutik på Hovedgaden i Hørsholm.
Kvindens 46-årige mand er anholdt for drabene.
Efterforskningsleder Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi
oplyser, at den 39-årige kvinde var ude at handle sammen med sine to
børn på fem og 11 år. Også kvindens forældre var med. Hun var gået fra
børnenes far og havde ifølge de foreløbige oplysninger for kort tid
siden fået forældremyndigheden over børnene.
Kvindens 65-årige far blev stukket ned bagerst i forretningen. Kvinden
forsøgte at søge dækning oppe ved disken, men manden satte sig på
hende og huggede en af forrretningens brødknive i brystet på hende.
Børn var vidner til drabene
Bedstemoderen og de to børn slap uskadt fra familiedramaet, men var
altså vidner til drabet.
- Ifølge vidner var han så ophidset, at der måtte 3-4 politifolk til
at holde ham, siger Ekstra Bladets journalist på stedet.
Resten af butikkens ansatte er nu samlet til krisehjælp på bygningens
1. sal. I stueetagen er politiet gået i gang med de tekniske
undersøgelser og vinduerne er blændet af
Alle de implicerede har iransk baggrund.