---

....uvidenhed!

Til JP udtaler han:

"Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, afviser, at
folkeskolen i dag bygger på ansvar for egen læring.

»Det er noget vrøvl. Der er enkelte skoler og enkelte lærere, der har
eksperimenteret med den læringsteori, men jeg har været lærer siden 1982 og
mødt i tusindvis af ansvarlige lærere, der altid har taget det fulde ansvar
for, at deres elever lærte noget,« siger Bondo."

Hvor er det skuffende at læse at formanden ved så lidt om læring. Ved han
ikke at man ikke kan lære andre mennesker noget? Men højst skabe rammerne
for at nogle kan lære sig selv noget (gennem undervisning)?

Med andre ord, Anders: Vi har som lærere ansvar for at rammen er i orden og
at eleverne har mulighed for at lære sig selv noget. Det er ikke vores
ansvar at de er "skoleparate" og tager ansvar for egen læring, bla. ved at
møde til tiden, lave deres lektier, have orden i deres ting, følge med i
undervisningen, osv.

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i meddelelsen
news:4819608c$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> ...uvidenhed!
>
> Til JP udtaler han:
>
> "Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo
> Christensen, afviser, at folkeskolen i dag bygger på ansvar
> for egen læring.
>
> »Det er noget vrøvl. Der er enkelte skoler og enkelte
> lærere, der har eksperimenteret med den læringsteori, men
> jeg har været lærer siden 1982 og mødt i tusindvis af
> ansvarlige lærere, der altid har taget det fulde ansvar for,
> at deres elever lærte noget,« siger Bondo."
>
> Hvor er det skuffende at læse at formanden ved så lidt om
> læring. Ved han ikke at man ikke kan lære andre mennesker
> noget? Men højst skabe rammerne for at nogle kan lære sig
> selv noget (gennem undervisning)?


Det skyldes nok flere faktorer:

1. sproget er upræcist - vi taler hele tiden om at lære, når
vi mener at undervise.
2.Vi kaldes for lærere, skønt vi burde hedde undervisere - at
vise (børn) undere (om verden)
3.at der findes mange der stadig tror at børn er tomme kar som
man blot kan fylde på
4. at vi -som følge af 3. - er ansvarlige for at ungerne
derfor lærer (sig) noget.
5. at han forhåbentlig blot mener at vort ansvar for at
børnene lærer (SIG) noget er vort ansvar ved at vi skal
tilrettelægge undervisningen iht. princippet om
undervisningsdifferentiering.
6.JP-journalisten kender måske ikke fagudtrykket "læring" og
citerer ham derfor forkert. Han kunne fx have sagt: lærerne
tager det fulde ansvar for elevernes læring, hvilket jo er
korrekt nok, hvis vi forstår det sådan at vi som lærere tager
ansvaret for at rammerne er i orden til at eleverne kan lære
sig noget. At eleverne altid lærer sig noget er der ingen der
bestrider, men hvis vi som lærere ikke sørger for at rammerne
er i orden, hvis vi ikke underviser eleverne til at tage
ansvar for egen læring, men blot betyder dem at det er fra os
alle guldkornene kommer, at de ikke behøver at tænke selv
eller at reflektere over tingene, at de tror at det der står i
bøgerne er 100 procent korrekt og at afgangsprøverne fx går ud
på blot at lire indholdet af dem af, så er det naturligvis en
misforståelse, og en sådan undervisning må lærerne naturligvis
tage ansvaret for -også den negative side af sagen.

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:48196ec6$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> 6.JP-journalisten kender måske ikke fagudtrykket "læring" og citerer ham
> derfor forkert. Han kunne fx have sagt: lærerne tager det fulde ansvar for
> elevernes læring, hvilket jo er korrekt nok, hvis vi forstår det sådan at
> vi som lærere tager ansvaret for at rammerne er i orden til at eleverne
> kan lære sig noget.

Her er linket:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1331921.ece

Det er tydeligt at læse at Anders Bondo ønsker at gøre op med begrebet
"ansvar for egen læring."
Hvorfor, forstår jeg egentlig ikke.

Det mest skræmmende er nederste afsnit, hvor Haarder lægger op til en
ændring af formålsparagraffen fordi "ansvar for egen læring" er et
"forældret socialdemokratisk 80'er begreb."

Tænk dig hvis vi som lærere ikke længere "blot" skal være ansvarlige for
undervisningen, men også være "fuldt ansvarlige" for at viden proppes ind i
hovedet på eleven. Det er vist det man kalder "tankpasserpædagogik" - og så
er vi da endnu længere tilbage end 80'erne.

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i meddelelsen
news:48197265$0$56773$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:48196ec6$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> 6.JP-journalisten kender måske ikke fagudtrykket "læring"
>> og citerer ham derfor forkert. Han kunne fx have sagt:
>> lærerne tager det fulde ansvar for elevernes læring,
>> hvilket jo er korrekt nok, hvis vi forstår det sådan at vi
>> som lærere tager ansvaret for at rammerne er i orden til at
>> eleverne kan lære sig noget.
>
> Her er linket:
>
> http://jp.dk/indland/indland_politik/article1331921.ece
>
> Det er tydeligt at læse at Anders Bondo ønsker at gøre op
> med begrebet "ansvar for egen læring."
> Hvorfor, forstår jeg egentlig ikke.

Og igen: han kan være fejlciteret.
>
> Det mest skræmmende er nederste afsnit, hvor Haarder lægger
> op til en ændring af formålsparagraffen fordi "ansvar for
> egen læring" er et "forældret socialdemokratisk 80'er
> begreb."

Der står intet i formålsparagraffen om "ansvar for egen
læring". Det er en læreringspædagogisk -psykologisk opfattelse
der ofte bliver misforstået med at eleverne så skal undervise
sig selv, at det hele er selvstudium - det er ikke tilfældet.
Men ligesom ordet undervisningsdifferentiering er blevet
misforstået af forældrene som en metode til undervisning og
ikke er blevet et princip, så halter det også med Haarders
forståelse for begrebet "ansvar for egen læring".
>
> Tænk dig hvis vi som lærere ikke længere "blot" skal være
> ansvarlige for undervisningen, men også være "fuldt
> ansvarlige" for at viden proppes ind i hovedet på eleven.
> Det er vist det man kalder "tankpasserpædagogik" - og så er
> vi da endnu længere tilbage end 80'erne.

Det tvivler jeg også på er Bondos opfattelse.
>
>
>

---

Hej Zeki

Jeg så en gang en tv-udsendelse hvor Steen Larsen forholdt sig til
AFEL-begrebet. Han sagde, at når læreren siger til forældrene at nu er vi i
klassen gået over til elevernes ansvar for egen læring, så hørte forældre
det som, at lærerne nu fralagde sig ansvaret for at eleverne lærer noget. En
sådan udmelding, ville med andre skabe en masse problemer.

Nu er undervisning og læring jo noget kompliceret noget, og at at afklare
hvem der har ansvaret for hvad i en læringsproces er ikke så let - for
selvfølgelig har eleven også en opgave.

Men jeg har hørt om skoler hvor AFEL-princippet er blevet omformuleret i et
slagord - der minder om, men hvor man imødegår den uheldige signal-værdi.
Det er vist noget med Fælles Ansvar for Elevens Læring eller Fælles Ansvar
for Fælles Læring - eller noget i den stil...

Måske andre kan bidrage med forslag - eller den korrekte formulering ?

God 1. maj!



/Carsten

---

"Carsten" <cjng5_fjern@mail.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:48197c93$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Zeki
>
> Jeg så en gang en tv-udsendelse hvor Steen Larsen forholdt
> sig til AFEL-begrebet. Han sagde, at når læreren siger til
> forældrene at nu er vi i klassen gået over til elevernes
> ansvar for egen læring, så hørte forældre det som, at
> lærerne nu fralagde sig ansvaret for at eleverne lærer
> noget. En sådan udmelding, ville med andre skabe en masse
> problemer.
>
> Nu er undervisning og læring jo noget kompliceret noget, og
> at at afklare hvem der har ansvaret for hvad i en
> læringsproces er ikke så let - for selvfølgelig har eleven
> også en opgave.
>
> Men jeg har hørt om skoler hvor AFEL-princippet er blevet
> omformuleret i et slagord - der minder om, men hvor man
> imødegår den uheldige signal-værdi. Det er vist noget med
> Fælles Ansvar for Elevens Læring eller Fælles Ansvar for
> Fælles Læring - eller noget i den stil...
>
> Måske andre kan bidrage med forslag - eller den korrekte
> formulering ?
>
> God 1. maj!

Der har været tale om AFELOEF = Ansvar For Egen Læring Og Egen
Fiasko - og mere seriøst: FAFFL, som du formulerer det,
ligesom der også er andre bidrag: "LAFEL" = Lærerens Ansvar
For Elevens Læring
Det første opstår af at man forestiller sig en elev der ikke
kan lære noget (generelle læringsvanskeligheder - tidl.
indlæringsvanskeligheder) overlades til sig selv, hvilket der
på ingen måde er tale om.
Det næste opstår som et forsøg på at hævde at det er Lærerens
ansvar at eleven lærer sig noget. Forslagene er mange.

Det der imidlertid er den store misforståelse er at
ovenstående ikke beskriver en metode, men et princip eller en
læringsteori om du vil. Her er det sådan at forstå at en lærer
ikke kan lære nogen noget, men at hun kan undervise nogen i
noget. Det er så eleven der lærer SIG noget. Læreren sidder
ikke inde i hovedet på eleven for lærer FOR denne, men det er
læreren der har ansvaret for at læringen kan finde sted, ved
fx at tilrettelægge undervisningen således at eleverne bliver
i stand til at lære noget.

Et meget groft og overdrevent eksempel; Eleverne i 7.klasse
skal lære ligninger i matematik. Læreren går ind i et andet
klasselokale, skriver nogle principper op på tavlen for
ligningsløsning og siger så til eleverne: Nu har jeg undervist
i det andet klasselokale, så jeg har gjort mit arbejde (selvom
der ikke var elever til stede). Nu er det op til jer at løse
de opgaver jeg har skrevet på tavlen bag mig.

Det er naturligvis noget sludder og en umulighed. Undervisning
forudsætter jo at der er nogen at undervise og at dem man skal
undervise faktisk befinder sig på det sted hvor undervisningen
foregår.

Når eleverne så arbejder med det stof der er kommet ud af
undervisningen, er det at læringen indgår hvis de pågældende
elever sætter sig det mål at lære sig noget, herunder at
inddrage sine refleksioner over det stof der er blevet
præsenteret for vedkommende. Dette kan ske ved at eleven blot
får en masse input og så til sidst kommer frem til nogle
resultater efter massevis af opgaver (spaltestykker), men det
løser ikke problemet med at eleven kan blive stillet over for
opgaver som hun ikke har set før og derfor ikke kan løse (som
følge af den manglende teoridannelse). Man kan også indgå i en
dialog med eleven, men det kan så være at eleven svarer ja til
et spørgsmål om hvorvidt hun har forstået tingene fordi hun
vil tækkes læreren eller er høflig.
En tredje metode er at læreren både giver input, indgår i en
dialog med eleven og lader eleven selv reflektere over tingene
ved at læse opgaverne på en måde, som læreren evt. har gjort
opmærksom på eksisterer.

Denne metodik er beskrevet især for sprogfagene under begreber
som "input-hypotesen, interaktionshypotesen og
output-hypotesen". På dansk har den fået sin egen betegnelse:
Sproglig opmærksomhed.

I slutningen af 60'erne havde Danmarks Skoleradio en lang
række udsendelser der hed "litteraturforståelse ved sproglig
iagttagelse" som senere blev udgivet til skolebrug.

Her var tanken at man ved at iagttage forskellige former for
litteratur, kunne lære hvordan den kunne fortolkes og forstås.

Der har altså være massevis af eksempler på hvad
læringsbegrebet indeholder.

AFEL er blot en beskrivelse af hvordan læring foregår. Det er
ikke sådan at det ligger op til at eleverne blot skal
undervise sig selv, som en hel del har fået galt i halsen og
som undervisningsministeren udtaler sig om uden at kende til
det. Han fører blot et ideologisk korstog mod alt der ikke er
opfundet af Venstre.

---

Zeki wrote:
> ...uvidenhed!
>
> Til JP udtaler han:
>
> "Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, afviser, at
> folkeskolen i dag bygger på ansvar for egen læring.
>
> »Det er noget vrøvl. Der er enkelte skoler og enkelte lærere, der har
> eksperimenteret med den læringsteori, men jeg har været lærer siden 1982 og
> mødt i tusindvis af ansvarlige lærere, der altid har taget det fulde ansvar
> for, at deres elever lærte noget,« siger Bondo."
>
> Hvor er det skuffende at læse at formanden ved så lidt om læring. Ved han
> ikke at man ikke kan lære andre mennesker noget? Men højst skabe rammerne
> for at nogle kan lære sig selv noget (gennem undervisning)?
>
> Med andre ord, Anders: Vi har som lærere ansvar for at rammen er i orden og
> at eleverne har mulighed for at lære sig selv noget. Det er ikke vores
> ansvar at de er "skoleparate" og tager ansvar for egen læring, bla. ved at
> møde til tiden, lave deres lektier, have orden i deres ting, følge med i
> undervisningen, osv.
>

For det første er det givetvis Anders Bondo som repræsentant for
lærerforeningen, der udtaler sig. Hvorvidt han personligt tror på AFEL
tanken, ved jeg ikke. Men der findes jo altså en række
læringspsykologiske retninger, der ikke tror på AFEL. Og dette er
bestemt ikke ensbetydende med, at vi i stedet snakker om
tankpasserpædagogik. Og som repræsentant for lærerforeningen skal Anders
Bondo også repræsentere de lærere, der ikke tror på AFEL.

Personligt tror jeg på, at eleverne har et meget stort medansvar for
egen læring. Men det fulde ansvar skal pålægges eleven selv, læreren,
skolen, forældrene, familien, samfundet,... Og Anders Bondo er også min
repræsentant som formand for lærerforeningen.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

Jacob Tranholm wrote:
>
> For det første er det givetvis Anders Bondo som repræsentant for
> lærerforeningen, der udtaler sig. Hvorvidt han personligt tror på AFEL
> tanken, ved jeg ikke. Men der findes jo altså en række
> læringspsykologiske retninger, der ikke tror på AFEL. Og dette er
> bestemt ikke ensbetydende med, at vi i stedet snakker om
> tankpasserpædagogik. Og som repræsentant for lærerforeningen skal Anders
> Bondo også repræsentere de lærere, der ikke tror på AFEL.
>
> Personligt tror jeg på, at eleverne har et meget stort medansvar for
> egen læring. Men det fulde ansvar skal pålægges eleven selv, læreren,
> skolen, forældrene, familien, samfundet,... Og Anders Bondo er også min
> repræsentant som formand for lærerforeningen.
>

Lige en lille supplerende bemærkning:

Hvis du kigger på den spørgeskema-undersøgelse, der kort skitseres på
side 3 af følgende dokument:
http://www.guldhammer.dk/grafik/nyheder/dias.pdf

Vil du muligvis lægge mærke til, at det "kun" er 38% af underviserne,
der siger, at "AFEL er udgangspunkt for al min planlægning af
undervisning". Og 58% kan godt forstå, hvorfor sociologen Henrik Dal
argumenterer for, at AFEL også er AFEF (ansvar for egen fiasko).

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i en meddelelse
news:48199b69$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> For det første er det givetvis Anders Bondo som repræsentant for
> lærerforeningen, der udtaler sig. Hvorvidt han personligt tror på AFEL
> tanken, ved jeg ikke. Men der findes jo altså en række læringspsykologiske
> retninger, der ikke tror på AFEL.

Som til gengæld tror på hvad? At man kan lære for andre mennesker?

---

Zeki skrev:
>
> Som til gengæld tror på hvad? At man kan lære for andre mennesker?
>

Nu er der jo et bredt spektrum af teorier angående dette, men for en del
af disse er læring ikke altid en selvstændig proces, hvor eleven altid
selv vælger. Meget simplificeret vil det fx. ifølge størstedelen af
socialkonstruktivismen være muligt at opnå en fælles læring i sociale
relationer, hvor individet efterfølgende kan internalisere denne fælles
læring. Og i denne sammenhæng er den enkelte elevs læring både elevens
eget ansvar, og ligeledes ansvaret for de andre medlemmer i den sociale
relation.

Og socialkonstruktivismen er ikke det eneste læringssyn, der lægger en
del af ansvaret over på omgivelserne (inklusive læreren). Men
socialkonstruktivismen er her spændende, da den ligesom Ivar Bjørgens
tanker om AFEL bl.a. udspringer i Piagets kognitive læringsteori. Dette
er bare to forskellige retninger, der (bl.a.) har udgangspunkt i teorier
fra samme person. I min hurtige (og muligvis ikke helt gennemtænkte)
vurdering tager AFEL hovedsageligt udgangspunkt i den yngre Piagets
tanker, hvor socialkonstruktivismen i højere grad tager udgangspunkt i
den ældre Piagets tanker. Når man fx. læser Piagets kommentarer i
slutningen af den første udgivelse af Vygotskys "Tænkning og sprog"
(1962) i Vesteuropa, må det siges, at der er sket en udvikling siden
hans første udgivelser i 20'erne og 30'erne (som Vygotsky bl.a.
kommenterer i "Tænkning og sprog"). Dette kan kort opsummeres med
Piagets egne ord (fra kommentarerne):
---
.... Ud fra en sådan vurdering kan jeg sige, at jeg i dag føler mig mere
i overensstemmelse med Vygotsky på visse punkter, medens jeg på andre
punkter mener at kunne argumentere bedre for mine teorier. [Lev S.
Vygotsky, Tænkning og sprog, Hans Reitzels Forlag, 1971, 2. bog, s. 191]
---

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i en meddelelse
news:481a0d34$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Zeki skrev:
>>
>> Som til gengæld tror på hvad? At man kan lære for andre mennesker?

> Nu er der jo et bredt spektrum af teorier angående dette, men for en del
> af disse er læring ikke altid en selvstændig proces, hvor eleven altid
> selv vælger.

Jeg vil hellere tale sund fornuft frem for teorier. Jeg vil mene at det er
god og sund fornuft at mene, at man ikke kan lære for andre mennesker, men
at man højst kan skabe rammen og muligheden for at nogle kan lære sig selv
noget, evt ved brug af et "spektrum af teorier."

Jeg står næsten dagligt med én eller flere klasser med 24-28 forskellige
børn, der hver har deres forudsætninger og præferencer for læring. Jeg kan
ikke lære nogle af dem noget som helst. Men jeg kan prøve at differentiere
så meget som muligt og gøre undervisningen varieret så så mange som mulig
får mulighed for at lære sig selv noget ved ikke at forstyrre, følge med og
gøre hvad jeg beder om.

Rammen er mit ansvar som underviser. Er rammen i orden vil læring kunne
finde sted. Men det er ikke mit ansvar at lære for dem.

---

Zeki skrev:
>
> Jeg vil hellere tale sund fornuft frem for teorier. Jeg vil mene at det er
> god og sund fornuft at mene, at man ikke kan lære for andre mennesker, men
> at man højst kan skabe rammen og muligheden for at nogle kan lære sig selv
> noget, evt ved brug af et "spektrum af teorier."
>
> Jeg står næsten dagligt med én eller flere klasser med 24-28 forskellige
> børn, der hver har deres forudsætninger og præferencer for læring. Jeg kan
> ikke lære nogle af dem noget som helst. Men jeg kan prøve at differentiere
> så meget som muligt og gøre undervisningen varieret så så mange som mulig
> får mulighed for at lære sig selv noget ved ikke at forstyrre, følge med og
> gøre hvad jeg beder om.
>
> Rammen er mit ansvar som underviser. Er rammen i orden vil læring kunne
> finde sted. Men det er ikke mit ansvar at lære for dem.
>

Angående dette er jeg såmænd ikke så uenig... Jeg bilder mig heller ikke
ind, at jeg kan give anledning til en læring, hvis ikke eleverne ønsker
at lære. Men til gengæld har jeg ofte set, at eleverne kan lære hinanden
rigtigt meget; og at læringen er meget mere effektiv når eleverne
befinder sig i trygge rammer, hvor de kan støtte hinanden.

Hvis vi fx. kigger på et så abstrakt emne som normer og værdier, er der
mange psykologer, der siger, at vi tilegner os grundlaget for vore
normer og værdier indenfor de første 4-5 år af vores liv. Og hvis dette
grundlag mangler, kan det ikke umiddelbart afhjælpes senere i livet.
Dette må være den allerstørste læring i et menneskeliv. Men jeg kan
overhovedet ikke se, hvordan "ansvar for egen læring" stemmer overens
med denne tanke. Yderligere har jeg en del bekendte, der bor i udlandet,
og for deres børn bliver jeg hver gang imponeret over, hvor nemt og
naturligt de tilpasser sig til det omgivende samfund, og herunder lærer
sprogene væsentligt hurtigere end jeg nogensinde (som voksen) kunne. Og
jeg kan ikke få mine observationer angående disse forhold til at stemme
overens med teorien bag AFEL.

Og for en stor del af indskolingen og mellemtrinnet kan jeg heller ikke
forstå, hvordan AFEL skal praktiseres. For overbygningen, hvor jeg
oftest befinder mig, kan AFEL nemt praktiseres, men i min erfaring har
der i enkelte situationer været optræk til, at AFEL ville udvikle sig
til AFEF (ansvar for egen fiasko) for nogle af de svagere elever. Og
dette vil mit sociale gen ikke acceptere... I disse situationer er jeg
tyet til én af mine grundbøger fra pædagogik på seminariet, og i denne
bog er der en artikel af Mariane Hedegaard, der hedder "Udviklende
læring - Dobbeltbevægelse i undervisningen", der har været en
fremragende inspirationskilde og har givet mig opskrifter på, hvordan
det er muligt at undervise uden at tabe de svage (og de stærke). Helt
grundlæggende indeholder modellen følgende trin:

* Undervisningen skal relateres til elevernes tidligere erfaringer
(herunder ligger også elevernes sociale, kulturelle og etniske baggrund)
* Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen
* Ansvaret for læreprocessen skal gradvist overføres til eleverne

Motivationen kan fødes og opretholdes hos eleven ved at vække
nysgerrigheden og/eller tage udgangspunkt i et af elevens dominerende
motiver (motivet er en målsætning for, hvor eleven agter sig hen). I
undervisningen skal eleverne være motiverede for at lære. Motivationen
kan dog skabes i undervisningssituationen, når eleverne aktivt deltager
i virksomheden. Denne læringsvirksomhed viser sig at være mest
hensigtsmæssig, når den foregår i samarbejde med andre elever og
læreren. Indsigter, som skabes i fællesskab med andre, er opstået på
punkter, som aldrig ville kunne realiseres, hvis den enkelte selv skulle
udtænke ideerne alene.

I den begyndende fase af et undervisningsforløb kan processen sagtens
være meget lærerstyret. Dette kan være nødvendigt for at udstyre
eleverne med de faglige redskaber og det faglige sprog, der er
nødvendige elementer i den pågældende undervisningssituation. Den
lærerstyrede undervisning kunne fx være efter modellæringsprincippet,
hvor matematiklæreren tænker højt (sætter ord på egne kognitive
strukturer), imens han/hun løser problemet på tavlen. Undervejs i
undervisningsforløbene er det dog vigtigt, at der sker en gradvis
overdragelse af kontrol og ansvar for læringsprocessen til eleverne.

Dette har fungeret for mig i flere situationer...

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481a4b60$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Zeki skrev:
>>
>> Jeg vil hellere tale sund fornuft frem for teorier. Jeg vil
>> mene at det er god og sund fornuft at mene, at man ikke kan
>> lære for andre mennesker, men at man højst kan skabe rammen
>> og muligheden for at nogle kan lære sig selv noget, evt ved
>> brug af et "spektrum af teorier."
>>
>> Jeg står næsten dagligt med én eller flere klasser med
>> 24-28 forskellige børn, der hver har deres forudsætninger
>> og præferencer for læring. Jeg kan ikke lære nogle af dem
>> noget som helst. Men jeg kan prøve at differentiere så
>> meget som muligt og gøre undervisningen varieret så så
>> mange som mulig får mulighed for at lære sig selv noget ved
>> ikke at forstyrre, følge med og gøre hvad jeg beder om.
>>
>> Rammen er mit ansvar som underviser. Er rammen i orden vil
>> læring kunne finde sted. Men det er ikke mit ansvar at lære
>> for dem.
>>
>
> Angående dette er jeg såmænd ikke så uenig... Jeg bilder mig
> heller ikke ind, at jeg kan give anledning til en læring,
> hvis ikke eleverne ønsker at lære. Men til gengæld har jeg
> ofte set, at eleverne kan lære hinanden rigtigt meget;

Nej, det kan de ikke - de kan lære AF hinanden, men ikke LÆRE
HINANDEN. Deri ligger forskellen.


og at læringen er meget mere effektiv når eleverne
> befinder sig i trygge rammer, hvor de kan støtte hinanden.

Det er ikke en modsigelse af ansvar for egen læring. Og når du
nu tager Vygotskij og Piaget til indtægt for dine synspunkter,
så glemmer du at det var Piaget der i sine ældre værker
nærmede sig Vygotskijs tanker og ikke omvendt.
Og Vygotskij har ikke advokeret for at man ikke skal have
omgivelserne i tankerne. Det ville være særdeles mærkeligt
eftersom han netop som marxist og dialektiker hovedsagelig
anså det materielle for det primære og bevidstheden for det
sekundære. Forholdet mellem væren og bevidsthed var hans
kendemærke.
>
> Hvis vi fx. kigger på et så abstrakt emne som normer og
> værdier, er der mange psykologer, der siger, at vi tilegner
> os grundlaget for vore normer og værdier indenfor de første
> 4-5 år af vores liv. Og hvis dette grundlag mangler, kan det
> ikke umiddelbart afhjælpes senere i livet. Dette må være den
> allerstørste læring i et menneskeliv. Men jeg kan
> overhovedet ikke se, hvordan "ansvar for egen læring"
> stemmer overens med denne tanke. Yderligere har jeg en del
> bekendte, der bor i udlandet, og for deres børn bliver jeg
> hver gang imponeret over, hvor nemt og naturligt de
> tilpasser sig til det omgivende samfund, og herunder lærer
> sprogene væsentligt hurtigere end jeg nogensinde (som
> voksen) kunne. Og jeg kan ikke få mine observationer
> angående disse forhold til at stemme overens med teorien bag
> AFEL.

Det skyldes at du har fået - ikke Vygotskij galt i halsen,
men - i halsen.

Ansvar for egen læring har du altid - men hvis omgivelserne
ikke giver dig de betingelser der skal til for at du kan lære
dig noget, så har du jo ikke noget ansvar at forvalte.

AFEL siger blot at ingen kan lære DIG noget, men man kan lære
SIG noget. Det er ikke noget andre kan gøre FOR dig.

Det er altså ikke blot en teori, men en kendsgerning, som
enhver kan iagttage: man lærer sig selv noget, men hvis
betingelserne ikke er til stede for at der kan foregå en
læring, her en skolemæssig læring, så er det naturligvis
begrænset hvad man lærer sig.

Forholdet er dialektisk, akkurat som Vygotskij fremhævede gang
på gang i sine værker.
>
> Og for en stor del af indskolingen og mellemtrinnet kan jeg
> heller ikke forstå, hvordan AFEL skal praktiseres.


Det er nok fordi du ikke har forstået det begreb.

For overbygningen, hvor jeg
> oftest befinder mig, kan AFEL nemt praktiseres, men i min
> erfaring har der i enkelte situationer været optræk til, at
> AFEL ville udvikle sig til AFEF (ansvar for egen fiasko) for
> nogle af de svagere elever.

Nej, det er ikke korrekt - det må skyldes at du ikke forholder
dig til Vygotskij og zonen for nærmeste udvikling. Her er det
dig der som lærer skal iagttage hvad den enkelte elev kan og
hvad hun er på vej til at kunne mestre ved hjælp af dig. Det
er præcis her du går fejl.
Forholdet er dialektisk, og det er det du overser. Du tror
øjensynlig at AFEL betyder at man selv skal undervise SIG, men
det er ikke tilfældet. Det sagen drejer sig om er at du som
lærer tilrettelægger en undervisning ud fra et
undervisningsdifferentieringsprincip - det betyder at du i høj
grad underviser så alle kan tilegne sig den pågældende viden
og udvikle deres evner, og qua dette princip giver du netop
den enkelte elev mulighed for at få hjælp af dig iht.
Vygotskijs teorier.

Og
> dette vil mit sociale gen ikke acceptere... I disse
> situationer er jeg tyet til én af mine grundbøger fra
> pædagogik på seminariet, og i denne bog er der en artikel af
> Mariane Hedegaard, der hedder "Udviklende læring -
> Dobbeltbevægelse i undervisningen", der har været en
> fremragende inspirationskilde og har givet mig opskrifter
> på, hvordan det er muligt at undervise uden at tabe de svage
> (og de stærke). Helt grundlæggende indeholder modellen
> følgende trin:

Jamen, Mariane Hedegaard er også marxist og advokerer netop
for at det er eleven der lærer sig noget ved dobbeltbevægelsen
i undervisningen hvor man går fra det abstrakte til det
konkrete.
>
> * Undervisningen skal relateres til elevernes tidligere
> erfaringer (herunder ligger også elevernes sociale,
> kulturelle og etniske baggrund)
> * Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen
> * Ansvaret for læreprocessen skal gradvist overføres til
> eleverne

Jamen, det er vi ikke uenige i - men du forstår ikke hvad det
er hun siger her.

Det, der er tale om er

1. Eleven kommer med nogle erfaringer der naturligvis er
kulturelt betinget. Det er en kendsgerning at et kulturfrit
menneske ikke eksisterer, men at det gradvis føres ind i den
eksisterende kultur gennem omgivelsernes påvirkning.
2.At eleverne skal deltage aktivt i undervisningen betyder
blot at man ikke kan lære hvis man ikke ser det som et aktivt
mål at gøre det.
3.Ansvaret for læreprocessens gradvise overgang til eleven er
blot det forhold at man gradvis føres ind i den eksisterende
kultur på dialektisk vis gennem omgivelsernes påvirkning.
Denne påvirkning internaliseres i individet ved at forbinde
sig med individets iboende potentialer.

Et eksempel: læg et befrugtet hønseæg under en varmelampe en
periode, og der kommer en kylling ud af det. Læg en sten under
samme varmelampe i lige så lang tid - der kommer ikke en
kylling ud af det (eller flere sten) - det skyldes naturligvis
at ægget har et iboende potentiale til at udvikle en kylling,
hvorimod det samme ikke gælder for stenen.

>
> Motivationen kan fødes og opretholdes hos eleven ved at
> vække nysgerrigheden og/eller tage udgangspunkt i et af
> elevens dominerende motiver (motivet er en målsætning for,
> hvor eleven agter sig hen). I undervisningen skal eleverne
> være motiverede for at lære. Motivationen kan dog skabes i
> undervisningssituationen, når eleverne aktivt deltager i
> virksomheden. Denne læringsvirksomhed viser sig at være mest
> hensigtsmæssig, når den foregår i samarbejde med andre
> elever og læreren. Indsigter, som skabes i fællesskab med
> andre, er opstået på punkter, som aldrig ville kunne
> realiseres, hvis den enkelte selv skulle udtænke ideerne
> alene.

>
> I den begyndende fase af et undervisningsforløb kan
> processen sagtens være meget lærerstyret. Dette kan være
> nødvendigt for at udstyre eleverne med de faglige redskaber
> og det faglige sprog, der er nødvendige elementer i den
> pågældende undervisningssituation. Den lærerstyrede
> undervisning kunne fx være efter modellæringsprincippet,
> hvor matematiklæreren tænker højt (sætter ord på egne
> kognitive strukturer), imens han/hun løser problemet på
> tavlen. Undervejs i undervisningsforløbene er det dog
> vigtigt, at der sker en gradvis overdragelse af kontrol og
> ansvar for læringsprocessen til eleverne.
>
> Dette har fungeret for mig i flere situationer...

Eller også har du troet at det du gjorde og som fik eleverne
til at tænke var din undervisning.

Du beskriver i øvrigt virksomhedsteorien noget mekanisk mener
jeg. Må jeg anbefale dig at læse mit universitetsspeciale om
netop virksomhedsteorien, hvor jeg beskæftiger mig med
udviklende undervisning på virksomhedsteoretisk grundlag.
Specialet kan lånes på DPUs bibliotek.

Virksomhedsteorien er en spændende tilgang til sagen, og her
vil du netop kunne finde fortalere som fx Mariane Hedegaard,
Thyssen og Rabøl Hansen på dansk.

Den engelske udgave af virksomhedsteorien kaldes "Activity
Theory" hvor der findes mange spændende indlæg som baserer sig
på forskningen i denne.

Det kan undre mig at du på den baggrund i din signatur nævner
den yderst reaktionære positivist Popper som jo står i
diamentralt modsætning til de marxistiske teorier som du her
forfægter.

Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd.pæd.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Det kan undre mig at du på den baggrund i din signatur nævner
> den yderst reaktionære positivist Popper som jo står i
> diamentralt modsætning til de marxistiske teorier som du her
> forfægter.
>

Du har helt ret i, at Popper står i modsætning til marxismen på en række
punkter. Men du har ikke ret i, at han er "positivist". Popper havde
mindst lige så mange opgør med den logiske positivisme som han havde med
marxismen. Og falsifikationisme, som Popper er fader for, er netop
konstrueret i opposition til den meget rationelt inspirerede logiske
positivisme, der var dominerende i årene før og efter 2. Verdenskrig
(hvor Popper kortvarigt var en del af denne kreds, før han gjorde
oprør). Her blev der af visse i den positivistiske videnskabelige verden
lagt op til, at vi igennem logiske argumenter kunne bevise det hele. Og
her siger Popper det modsatte, at beviser hører til i matematikken, men
i videnskaben kan vi ikke bevise noget som helst. Vi kan falsificere
teorierne, men ikke bevise dem.

Undskyld, hvis dette blev lidt for meget indenfor videnskabsteorien, men
her ramte du et emne, der står mit hjerte nær.

Angående det resterende af din tråd, er jeg ikke så uenig med indholdet.
Hvis du går tilbage og lægger mærke til mit ordvalg i forbindelse med,
at jeg snakker om, at individet *kan* internalisere en socialt skabt
læring, har jeg her netop bevidst valgt ordet *kan* for at antyde, at
det er det enkelte individ, der selv skal *vælge* denne internalisering.
Og i forbindelse med internaliseringen bliver denne socialt skabte
læring naturligvis omsat til en individuel læring.

Angående ansvaret er vi dog stadigvæk lidt uenige (ikke meget, men
lidt), hvor jeg mener, at vi altid har et ansvar i forhold til vore
medmenneskers læring. At vi har et ansvar er ikke ensbetydende med, at
vi kan lave læringen for dem. Men vi har et ansvar for at hjælpe vores
medmennesker med at omsætte den faktuelle viden, så det kommer til at
ligge indenfor individets individuelle "zone for nærmeste udvikling". Og
dette ansvar gælder ikke kun for læreren, men i lige så høj grad for
kammeraterne i klassen.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

Jacob Tranholm skrev:
>
> Angående ansvaret er vi dog stadigvæk lidt uenige (ikke meget, men
> lidt), hvor jeg mener, at vi altid har et ansvar i forhold til vore
> medmenneskers læring. At vi har et ansvar er ikke ensbetydende med, at
> vi kan lave læringen for dem. Men vi har et ansvar for at hjælpe vores
> medmennesker med at omsætte den faktuelle viden, så det kommer til at
> ligge indenfor individets individuelle "zone for nærmeste udvikling". Og
> dette ansvar gælder ikke kun for læreren, men i lige så høj grad for
> kammeraterne i klassen.
>

Lige en supplerende bemærkning, der er et citat fra Jesper Juul: "Den
kompetente familie":
---
Det gælder for de mest betydningsfulde områder i livet, at det ikke er
muligt at fordele ansvaret. Begge parter har altid hele ansvaret for
helheden.
---

Og hvis Jesper Juul har ret, kan der jo sagtens gælde, at eleven har
AFEL (ansvar for egen læring). Og at læreren ligeledes har (M)AFEL
((med)ansvar for elevens læring).

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Nej, det er ikke korrekt - det må skyldes at du ikke forholder
> dig til Vygotskij og zonen for nærmeste udvikling. Her er det
> dig der som lærer skal iagttage hvad den enkelte elev kan og
> hvad hun er på vej til at kunne mestre ved hjælp af dig. Det
> er præcis her du går fejl.
> Forholdet er dialektisk, og det er det du overser. Du tror
> øjensynlig at AFEL betyder at man selv skal undervise SIG, men
> det er ikke tilfældet. Det sagen drejer sig om er at du som
> lærer tilrettelægger en undervisning ud fra et
> undervisningsdifferentieringsprincip - det betyder at du i høj
> grad underviser så alle kan tilegne sig den pågældende viden
> og udvikle deres evner, og qua dette princip giver du netop
> den enkelte elev mulighed for at få hjælp af dig iht.
> Vygotskijs teorier.
>

Er du rent faktisk så sikker på, at Vygotsky var overbevist marxist. I
størstedelen af "Tænkning og sprog" kan jeg overhovedet ikke læse
marxismen. Indholdet viser snarere en mand, er oprigtigt bekymrer sig om
læring, og lader marxismen være en politisk ideologi. - I modsætning til
dette står Leont'ev, der næsten helt sikkert var marxist, og også i
højere grad lader marxismen påvirke det skrevne ord.

Vi kan naturligvis ikke spørge Vygotsky, men jeg mener faktisk ikke, at
hans tanker er begrænset til marxismen.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481b1f3f$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> >>
>
> Er du rent faktisk så sikker på, at Vygotsky var overbevist
> marxist. I størstedelen af "Tænkning og sprog" kan jeg
> overhovedet ikke læse marxismen.

Jeg er 100 procent sikker på det. Havde jeg ikke været det,
havde jeg ikke valgt at få en vejleder som er marxist og som
bestemt ikke gav ved dørene når det drejede sig om studerende
med "honette" marxistiske påstande. Jeg har måske ikke p.t.
den store lyst eller tid til at udvikle hans teorier og
historien bag dem i dette forum, men du kan være evigt
forvisset om at grundlaget for hans, Lurias og Rubinsteins
værker var Marx og hans tænkning.

Indholdet viser snarere en mand, er oprigtigt bekymrer sig om
> læring, og lader marxismen være en politisk ideologi. - I
> modsætning til dette står Leont'ev, der næsten helt sikkert
> var marxist, og også i højere grad lader marxismen påvirke
> det skrevne ord.

Vygotskij og Leontjew var påvirket af hinanden.
>
> Vi kan naturligvis ikke spørge Vygotsky, men jeg mener
> faktisk ikke, at hans tanker er begrænset til marxismen.

Jeg mener ikke at det at tænke dialektisk og materialistisk
som hos marxismen er en begrænsning -tværtimod. Det er en
udvikling.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Jeg mener ikke at det at tænke dialektisk og materialistisk
> som hos marxismen er en begrænsning -tværtimod. Det er en
> udvikling.
>

Muligvis... Det vil jeg overhovedet ikke anfægte.

Men dette var faktisk ikke, hvad jeg mente. Den dialektiske tænkning kan
også praktiseres udfra andre tilgangsvinkler end den materialistiske. Og
hvis dette praktiseres kan Vygotskys tanker om læring meget vel forenes
med fx. en fænomenologisk tænkning (i hvert fald i mit hoved). - Dette
er ikke på nogen måde et forsøg på at nedgøre nogen som helst pædagogisk
tænkning, men snarere et forsøg på at åbne udviklingsmulighederne...

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481b1f3f$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> Er du rent faktisk så sikker på, at Vygotsky var overbevist
marxist.

Jeg glemte rent: Vygotsky dannede sammen med Luria og Leontjew
den kulturhistoriske skole, så der er overhovedet ingen tvivl
om at han var overbevist marxist. De bygger alle på den
dialektiske materialisme og viderebearbejder Rubinsteins
tanker som helt givet byggede på marxismen, eftersom det var
Marx' værker han gennemgik omhyggeligt da han dannede sine
teorier om psykologiske fænomener og som blev udgangspunktet
for tanker om tilegnelses-teorierne der blev videreudviklet af
Luria, Leontjew og Vygotskij.

Du kan derfor være helt tryg ved at det er ting jeg ved noget
om og det er noget der står mit hjerte nær.

Popper var anti-marxist, men flirtede en kort overgang med
marxismen - du har ret i at han ikke var positivist i ordets
egentlige forstand, men hans falsificeringsprojekt blev
kritiseret mange steder blandt andet fordi han overså at det
er umuligt at bevise noget er helt falsk eller korrekt for så
at falsificere det, men jeg erkender blankt at jeg ikke er
"stiv" i Popper. Jeg har hæftet mig ved hans negative
opfattelse af marxismen og hans påstande der er vendt imod
den.

Derfor er det interessant at når du forfægter en person som
Vygotsky samtidig med at du også forfægter en person som
Popper i din signatur.

Så enten er du ikke vidende om Vygotskys tankegods, eller også
er du "skizofren"

Man kan på den ene side ikke forfægte marxistiske tænkere
samtidig med at man forfægter borgerlige tænkere der er
antimarxister, ligesåvelsom man ikke kan være både ateist og
så troende på en gud.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Jeg glemte rent: Vygotsky dannede sammen med Luria og Leontjew
> den kulturhistoriske skole, så der er overhovedet ingen tvivl
> om at han var overbevist marxist. De bygger alle på den
> dialektiske materialisme og viderebearbejder Rubinsteins
> tanker som helt givet byggede på marxismen, eftersom det var
> Marx' værker han gennemgik omhyggeligt da han dannede sine
> teorier om psykologiske fænomener og som blev udgangspunktet
> for tanker om tilegnelses-teorierne der blev videreudviklet af
> Luria, Leontjew og Vygotskij.
>
> Du kan derfor være helt tryg ved at det er ting jeg ved noget
> om og det er noget der står mit hjerte nær.
>
> Popper var anti-marxist, men flirtede en kort overgang med
> marxismen - du har ret i at han ikke var positivist i ordets
> egentlige forstand, men hans falsificeringsprojekt blev
> kritiseret mange steder blandt andet fordi han overså at det
> er umuligt at bevise noget er helt falsk eller korrekt for så
> at falsificere det, men jeg erkender blankt at jeg ikke er
> "stiv" i Popper. Jeg har hæftet mig ved hans negative
> opfattelse af marxismen og hans påstande der er vendt imod
> den.
>
> Derfor er det interessant at når du forfægter en person som
> Vygotsky samtidig med at du også forfægter en person som
> Popper i din signatur.
>
> Så enten er du ikke vidende om Vygotskys tankegods, eller også
> er du "skizofren"
>
> Man kan på den ene side ikke forfægte marxistiske tænkere
> samtidig med at man forfægter borgerlige tænkere der er
> antimarxister, ligesåvelsom man ikke kan være både ateist og
> så troende på en gud.
>

Jeg kender godt Vygotskys rolle i forbindelse med den kulturhistoriske
skole, men mener også, at man skal adskille, at der faktisk var tre
hovedophavsmænd (Vygotsky, Luria og Leontjev), der hver især
repræsenterer forskellige sider af tankerne. Og ud af disse tre var
Leontjev i min vurdering den marxistisk politiske korrekte person, hvor
både Luria og Vygotsky har lagt mindre vægt på den politiske side af
sagen. I "Tænkning og sprog" kan du helt korrekt også finde et islæt af
marxistisk tænkning, men du kan ligeledes finde et islæt af en tidlig
behavioristisk tænkning, hvor den russiske psykologiske tradition
(hovedsageligt Pavlov) påvirker tankerne. Det kunne jo tænkes, at
Vygotsky selv har praktiseret det dialektiske syn...

Og du har helt ret i, at jeg har mange modsætninger i to af mine
forbilleder: Vygotsky og Popper. Og jeg er nok lidt skizofren... For at
gøre det endnu værre har jeg også et tredje forbillede: K.E. Løgstrup,
der repræsenterer nogle helt andre tanker (og modsætninger) i forhold
til de to andre. Min skizofreni er dog ikke af en sygelig art, og jeg er
heller ikke den første person, der har forsøgt at forene Vygotsky og
Popper. Et helt fjerde forbillede: Imre Lakatos har her lavet en stor
del af forarbejdet for mig. - Denne eksistens af modstridende tanker ved
forbillederne betyder så, at jeg ikke ukritisk accepterer deres tanker.
Og det betyder også, at jeg kun vælger den del af tankerne, der passer
på mig. Men for mig er det ikke et problem at have både Vygotsky og
Popper som forbilleder (og her giver Lakatos en del af løsningerne)...

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Derfor er det interessant at når du forfægter en person som
> Vygotsky samtidig med at du også forfægter en person som
> Popper i din signatur.
>
> Så enten er du ikke vidende om Vygotskys tankegods, eller også
> er du "skizofren"
>
> Man kan på den ene side ikke forfægte marxistiske tænkere
> samtidig med at man forfægter borgerlige tænkere der er
> antimarxister, ligesåvelsom man ikke kan være både ateist og
> så troende på en gud.
>

Lige en lille kommentar til din skriveform:

Hvis jeg havde været usikker i mit teoretiske grundlag, kunne jeg have
opfattet dette som et angreb imod min faglighed, hvor du mere eller
mindre lægger op til, at jeg ikke kender mine teoretikere godt nok. Der
er meget få folkeskolelærere, der har fordybet sig i Popper og Vygotsky,
og for en del ligger denne viden bare som nogle få linjer fra deres
seminarietid.

Og hvis jeg havde været usikker, kunne dette nemt have ført til et
skænderi snarere end en seriøs diskussion.

I denne sammenhæng er jeg så heldig, at mine reoler er fyldt med bøger
af både Vygotsky og Popper (desværre ikke så mange af Vygotsky, da han
døde alt for tidligt), og jeg har rent faktisk læst bøgerne. Jeg har
muligvis læst færre analyser af bøgerne end dig, da jeg altid går
direkte til kilden. - Og jeg føler derfor, at min teoretiske viden er
stor nok til at kunne indgå i en konstruktiv dialog.

Men hvis du ønsker seriøse samtaler på usenet, skal du passe på med ikke
at skræmme folk væk med denne let anklagende skriveform, hvor der for
størstedelen (ikke mig) kun er to valgmuligheder: 1) Hold op med at
skrive. 2) Start et skænderi, hvor der lægges vægt på den
fælelsesmæssige side af sagen.
Men i denne sammenhæng vælger jeg den tredje mulighed: at tage en seriøs
diskussion.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481b93bb$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> Lige en lille kommentar til din skriveform:
>
> Hvis jeg havde været usikker i mit teoretiske grundlag,
> kunne jeg have opfattet dette som et angreb imod min
> faglighed, hvor du mere eller mindre lægger op til, at jeg
> ikke kender mine teoretikere godt nok. Der er meget få
> folkeskolelærere, der har fordybet sig i Popper og Vygotsky,
> og for en del ligger denne viden bare som nogle få linjer
> fra deres seminarietid.

Når du anfægter min faglighed, som dog bygger på et grundlag
der er blevet bedømt på et højt niveau, så bliver jeg da nødt
til at modsige dig.
I modsætning til mange skolelærere, har jeg altså en
videregående uddannelse med netop speciale i det jeg skriver
om (her: den marxistiske tilgang til pædagogikken)- og jeg
tillader mig den frækhed at hævde at jeg ved en hel del mere
end folk i álmindelighed om netop dette, som jeg har skrevet
speciale om.

Jeg ved godt at det i Jantelovens land ikke er god tone at
fremhæve sine kvaliteter og da slet ikke hvis det indebærer at
andre kan føle sig mindreværdige, men jeg tillader mig
alligevel at påpege at jeg altså har en uddannelse der er ikke
så ringe endda.

Man må tro at når jeg gennem 5½ års intense studier udover
læreruddannelsen på 4, hvor jeg er blevet eksamineret af den
højere sagkundskab, at jeg så ved noget om tingene. Men jeg
erkender at det havde været lettere for mig hvis jeg blot
kunne skrive "seminarielektor"eller blot "seminarieadjunkt"
eller ph.D. i pædagogik. Endvidere erkender jeg at det så
virker som en rød klud på mange mennesker, akkurat som vi som
lærerstuderende af og til blev irriteret over at vi blev
afvist når vi under lektionerne sagde "jeg føler - jeg synes -
jeg tror -" og ikke funderede tingene på et mere
videnskabeligt grundlag.

Der var på seminariet en pige der hele tiden sagde: "Jamen,
jeg tror på det levende ord" - eller som den pige der var
personlig kristen og som ikke kunne forstå at hun ikke fik
topkarakterer i faget til eksamen, selvom hun havde fået at
vide at det ikke var hendes tro der var til eksamen, men
hendes historisk-videnskabelige tilgang til faget hun ikke
rigtig havde fået fat i.

Vi er vant til at blive irriterede på "bedrevidende" personer
uden at vi tager hensyn til at de faktisk kan være
bedrevidende inden for deres områder. Det er ligesom man har
en tendens til at ville have ret over for "autoriteterne".
Lægen: Vi har undersøgt Dem og må konstatere at de har kræft i
maven" Patienten: "Det tror jeg ikke på- jeg føler ikke at
det forholder sig sådan, og jeg står ved min opfattelse uanset
hvad I siger".

Der er altså folk der - uanset folks uddannelse og baggrund-
stædigt fastholder at det ved de da lige så meget om som en
selv, for det har de da set eller erfaret.

Folk ved jo også generelt meget bedre hvordan man skal
undervise børn end lærerne -de har jo selv gået i skole.

Men når man ikke kan måle og veje alt, så er det naturligvis
fristende at komme med lægmands "diagnose" og modsige folk der
har studeret området og være forarget hvis man bliver mødt med
andre synspunkter der måske funderer sig på et mere
professionelt grundlag end ens egne opfattelser. "Du skal ikke
tro du er noget -du skal ikke tro at du er bedre end os"- "du
skal ikke tro at du ved mere end os"

Det bygger nok på en følelse af mindreværd - og "så skal ham
Arne ikke tillade sig at sige noget andet end det jeg har
skrevet, for jeg har jo også læst nogle bøger om det".

Hvorfor det ser ud til at danskere ofte ter sig sådan ved jeg
ikke, men det er sådan jeg ofte oplever det.

Du går i rette med min skrivestil - fair nok, men så bliver du
nok nødt til at erkende at det er sandsynligt at jeg ved en
hel del mere om de ting end dig som følge af min uddannelse -
om du gør det er en anden sag.

Ja, jeg erkender gerne at du kan have læst bøgerne, men det er
ikke det samme som at have studeret dem eksplicit, fået sine
teorier vurderet af folk der befinder sig på et noget højere
niveau end både du og jeg og få vendt og vurderet sine
skriverier i diverse "afhandlinger" samt at have deltaget i
diverse forelæsninger og læst udenlandske kilder om den
aktuelle forskning der foregår på området.

Det er det jeg brugte mere end fem år til at gøre -og derfor
mener jeg at det er fint at du har læst tingene, men det er
ikke det samme som at du har reflekteret over dem på samme
måde som man bliver nødt til at gøre under et studium. Du
kunne fx godt have læst en lægebog om respiratorbehandling,
men det gør dig ikke til læge.

Og nej, du går ikke altid direkte til kilden med mindre du kan
læse russisk -for det var det sprog som både Luria, Vygotsky,
Leontjew og Rubinstein skrev på.

Pas på det med Janteloven.

Hvis folk lader sig skræmme væk, så er det deres egen sag. Når
folk bevæger sig ud på nettet med nogle påstande og forventer
at få ret, men lader sig skræmme væk fordi de ikke altid får
ret, så er det så sandelig dem der har et problem og ikke
afsenderen af budskabet.

I en fri debat må man kunne tåle at blive modsagt - debat er
en hård branche - hold dig væk eller tag hvad der kommer (med
let omskrivning fra Kristen Bjørnkær)

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Når du anfægter min faglighed, som dog bygger på et grundlag
> der er blevet bedømt på et højt niveau, så bliver jeg da nødt
> til at modsige dig.
> I modsætning til mange skolelærere, har jeg altså en
> videregående uddannelse med netop speciale i det jeg skriver
> om (her: den marxistiske tilgang til pædagogikken)- og jeg
> tillader mig den frækhed at hævde at jeg ved en hel del mere
> end folk i álmindelighed om netop dette, som jeg har skrevet
> speciale om.

Jeg har tidligere diskuteret med dig, og ville aldrig anfægte din
faglighed. Jeg er ret sikker på, at du ved væsentligt mere end jeg gør
om den kulturhistoriske skole og virksomhedsteorien... Jeg har kun læst
yderst begrænset materiale om disse teorier som helhed, og har kun valgt
at fordybe mig i Vygotsky. Mit kendskab til Luria, Leontjev og
størstedelen af det, der er foregået indenfor den kulturhistoriske skole
og virksomhedsteorien efter Vygotskys død er meget begrænset.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481bc538$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jeg har tidligere diskuteret med dig, og ville aldrig
> anfægte din faglighed. Jeg er ret sikker på, at du ved
> væsentligt mere end jeg gør om den kulturhistoriske skole og
> virksomhedsteorien... Jeg har kun læst yderst begrænset
> materiale om disse teorier som helhed, og har kun valgt at
> fordybe mig i Vygotsky. Mit kendskab til Luria, Leontjev og
> størstedelen af det, der er foregået indenfor den
> kulturhistoriske skole og virksomhedsteorien efter Vygotskys
> død er meget begrænset.

Du har naturligvis ret til din opfattelse, og jeg respekterer
da også at du forsøger at sætte dig grundigere ind i den og
forsøger at debattere fremfor at postulere. Jf. mit svar til
dit andet indlæg.

Jeg takker for debatten og må af tidsmæssige årsager skrive
EOD.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Det er det jeg brugte mere end fem år til at gøre -og derfor
> mener jeg at det er fint at du har læst tingene, men det er
> ikke det samme som at du har reflekteret over dem på samme
> måde som man bliver nødt til at gøre under et studium. Du
> kunne fx godt have læst en lægebog om respiratorbehandling,
> men det gør dig ikke til læge.
>

Helt enig... Men der er yderligere den store forskel, at vi også lægger
vores personlige holdninger og vores teoretiske grundlag ind i det, vi
læser. Og det kan således sagtens ske, at du kan læse marxismen tydeligt
steder i "Tænkning og sprog", hvor jeg overhovedet ikke kan finde det.
Og i forbindelse med min læsning af fx. "Tænkning og sprog" (i dansk
oversættelse), kan jeg meget vel have lagt lidt Popper, Løgstrup og nok
specielt Lakatos ind i min læsning. Vi har således forskellige
udgangspunkter for vores læsning, og trækker også forskellige
konklusioner ud af teksten. Men da ingen af os ved, hvad Vygotsky har
tænkt i forbindelse med at han skrev teksten, har vi begge bare gæt på
det reelle indhold. Jeg har ligesom dig også en universitetsuddannelse
med mig i bagagen (udover læreruddannelsen), og ved også, at man i et
universitetsstudium sædvanligvis vil fordybe sig mere i teksten. Der,
hvor jeg er lidt kritisk i relation til "Tænkning og sprog", er stadig,
at læseren på universitetet (både de studerende og underviserne) læser
teksten med baggrund i deres viden om den kulturhistoriske skoles
udvikling og virksomhedsteorien. Og en stor del af denne viden havde
Vygotsky ikke.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481bce6c$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>>
>> Det er det jeg brugte mere end fem år til at gøre -og
>> derfor mener jeg at det er fint at du har læst tingene, men
>> det er ikke det samme som at du har reflekteret over dem på
>> samme måde som man bliver nødt til at gøre under et
>> studium. Du kunne fx godt have læst en lægebog om
>> respiratorbehandling, men det gør dig ikke til læge.
>>
>
> Helt enig... Men der er yderligere den store forskel, at vi
> også lægger vores personlige holdninger og vores teoretiske
> grundlag ind i det, vi læser. Og det kan således sagtens
> ske, at du kan læse marxismen tydeligt steder i "Tænkning og
> sprog", hvor jeg overhovedet ikke kan finde det. Og i
> forbindelse med min læsning af fx. "Tænkning og sprog" (i
> dansk oversættelse), kan jeg meget vel have lagt lidt
> Popper, Løgstrup og nok specielt Lakatos ind i min læsning.
> Vi har således forskellige udgangspunkter for vores læsning,
> og trækker også forskellige konklusioner ud af teksten. Men
> da ingen af os ved, hvad Vygotsky har tænkt i forbindelse
> med at han skrev teksten, har vi begge bare gæt på det
> reelle indhold. Jeg har ligesom dig også en
> universitetsuddannelse med mig i bagagen (udover
> læreruddannelsen), og ved også, at man i et
> universitetsstudium sædvanligvis vil fordybe sig mere i
> teksten. Der, hvor jeg er lidt kritisk i relation til
> "Tænkning og sprog", er stadig, at læseren på universitetet
> (både de studerende og underviserne) læser teksten med
> baggrund i deres viden om den kulturhistoriske skoles
> udvikling og virksomhedsteorien. Og en stor del af denne
> viden havde Vygotsky ikke.
>

Det er fint at vi begge har en højtuddannet baggrund at tage
afsæt i, for ellers ville det nok have været omsonst at
diskutere yderligere, hvis man skulle få skudt i skoene at man
blot var "akademisk nedladende" - og jeg finder det også fint
at du vælger debattens vej fremfor konfliktens i denne sag.

Som du dog selv anfører, så er du ikke så dybt inde i de sager
om den kulturhistoriske skole som jeg, og det er nok her
vandene skiller. Men jeg må erkende at når man ikke har
lejlighed til at beskæftige sig med disse ting i det daglige
som følge af andre og mere dagligdags presserende forhold (fx
undervisning i folkeskolen), så kan det være vanskeligt hele
tiden at forholde sig eksplicit til de nævnte ting og med en
håndevending angive kilder og udsagn som man ellers var i
stand til da man beskæftigede sig aktivt med de ting.

Jeg har derfor valgt ikke at gå ind i en nærmere diskussion om
de forhold i detaljer som følge af den eksisterende situation
med kommende eksaminer der skal klares, og der er også andet i
verden end pædagogik i teori såvel som i praksis, men hvis du
lægger til at det er den kulturhistoriske skole jeg er optaget
af, herunder Mariane Hedegaards arbejder der netop er
tilhænger af samme skole og på hvis grundlag jeg blandt andet
skrev mit speciale, (naturligvis også på baggrund af andre
ikke-marxistiske forskere), så bliver mine indlæg andet end
blot 'statements' skulle jeg mene.

Derudover har du naturligvis ret i at man bidrager med sine
egne personlige fortolkninger - men det skulle dog ikke gerne
være baseret på den blå luft, men baseret på en viden om hvad
de forskellige "koryfæer" har udtalt og skrevet i tidens løb.

Der foregår stadig en forskning i "activity theory"
(virksomhedsteorien) og den kommer jeg næppe til at slippe i
resten af mit liv - forhåbentlig udvikler forståelsen af den
sig over tid - det er en vanskelig teori hvis forståelse ikke
ligger lige for for de fleste.

Vi kommer nok ikke videre foreløbig, men tak for debatten.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Som du dog selv anfører, så er du ikke så dybt inde i de sager
> om den kulturhistoriske skole som jeg, og det er nok her
> vandene skiller. Men jeg må erkende at når man ikke har
> lejlighed til at beskæftige sig med disse ting i det daglige
> som følge af andre og mere dagligdags presserende forhold (fx
> undervisning i folkeskolen), så kan det være vanskeligt hele
> tiden at forholde sig eksplicit til de nævnte ting og med en
> håndevending angive kilder og udsagn som man ellers var i
> stand til da man beskæftigede sig aktivt med de ting.
>
> Jeg har derfor valgt ikke at gå ind i en nærmere diskussion om
> de forhold i detaljer som følge af den eksisterende situation
> med kommende eksaminer der skal klares, og der er også andet i
> verden end pædagogik i teori såvel som i praksis, men hvis du
> lægger til at det er den kulturhistoriske skole jeg er optaget
> af, herunder Mariane Hedegaards arbejder der netop er
> tilhænger af samme skole og på hvis grundlag jeg blandt andet
> skrev mit speciale, (naturligvis også på baggrund af andre
> ikke-marxistiske forskere), så bliver mine indlæg andet end
> blot 'statements' skulle jeg mene.
>
> Derudover har du naturligvis ret i at man bidrager med sine
> egne personlige fortolkninger - men det skulle dog ikke gerne
> være baseret på den blå luft, men baseret på en viden om hvad
> de forskellige "koryfæer" har udtalt og skrevet i tidens løb.
>
> Der foregår stadig en forskning i "activity theory"
> (virksomhedsteorien) og den kommer jeg næppe til at slippe i
> resten af mit liv - forhåbentlig udvikler forståelsen af den
> sig over tid - det er en vanskelig teori hvis forståelse ikke
> ligger lige for for de fleste.
>
> Vi kommer nok ikke videre foreløbig, men tak for debatten.
>

Held og lykke med elevernes eksamenforberedelse... Jeg har personligt
aldrig kunnet se en eksamen som en målsætning for undervisning, men du
er naturligvis nødt til at indordne dig under systemet, hvor politikerne
(og eleverne) meget gerne vil bedømme det hele med baggrund i
eksamensresultater (kvantitativ "vurdering" (eksamen) er meget
anderledes end kvalitativ evaluering).

Jeg har stadig lidt svært ved at forstå, hvordan du læste min
oprindelige post (et par trin nede i tråden) som en angreb på din
faglighed, men du har selvfølgelig ikke vidst, at jeg fra tidligere
tråde godt vidste, at du havde en pædagogisk efteruddannelse, interesse
for virksomhedsteorien m.m. Og jeg undskylder, fordi mit ordvalg kunne
misforstås. - Mine bemærkninger om, at vi som lærere ikke altid er inde
i al teorien, var muligvis i lige så høj grad rettet imod mig selv i
relation til AFEL. For AFEL dykker jeg ned i Ivar Bjørgens tanker om
AFEL og glemmer, at disse tanker naturligvis også har udviklet sig og
opfattes anderledes i dag. Og min kritik af AFEL er således en kritik af
Ivar Bjørgens gengivelse af AFEL, og ikke nødvendigvis en kritik din og
Zekis opfattelse af AFEL.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481c5726$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Jeg har stadig lidt svært ved at forstå, hvordan du læste
> min oprindelige post (et par trin nede i tråden) som en
> angreb på din faglighed, men du har selvfølgelig ikke vidst,
> at jeg fra tidligere tråde godt vidste, at du havde en
> pædagogisk efteruddannelse, interesse for virksomhedsteorien
> m.m. Og jeg undskylder, fordi mit ordvalg kunne
> misforstås. - Mine bemærkninger om, at vi som lærere ikke
> altid er inde i al teorien, var muligvis i lige så høj grad
> rettet imod mig selv i relation til AFEL. For AFEL dykker
> jeg ned i Ivar Bjørgens tanker om AFEL og glemmer, at disse
> tanker naturligvis også har udviklet sig og opfattes
> anderledes i dag. Og min kritik af AFEL er således en kritik
> af Ivar Bjørgens gengivelse af AFEL, og ikke nødvendigvis en
> kritik din og Zekis opfattelse af AFEL.

Problemet er blot at mange der skriver i denne gruppe ikke er
lærere, men folk der har nogle ret så ubehagelige udfald mod
os som gruppe fordi de er utilfredse med deres børns lærere på
den pågældende skole. De benytter derfor enhver lejlighed til
at svine os til i dette forum, så de få der bidrager
konstruktivt bliver ofte glemt i mængden eller slået i
hartkorn med de såkaldte Karl Smart'er der huserer i gruppen
her.

Hvis man ikke var så forhippet på at genere lærerne, så kunne
det være at gruppens medlemmer ikke havde paraderne så meget
oppe som nogle af os har, når vi møder saglige indlæg.

Jeg har ved gennemlæsning på ny opfattet dine indlæg som
saglige udover det sædvanlige, men har taget fejl af dem i
begyndelsen - det er naturligvis min fejl og det beklager jeg.
Men i kampens hede... - nu må jeg virkelig tage mig samme
og få lavet mine opgaver til afgangsprøverne.

---

Arne H. Wilstrup skrev:
>
> Problemet er blot at mange der skriver i denne gruppe ikke er
> lærere, men folk der har nogle ret så ubehagelige udfald mod
> os som gruppe fordi de er utilfredse med deres børns lærere på
> den pågældende skole. De benytter derfor enhver lejlighed til
> at svine os til i dette forum, så de få der bidrager
> konstruktivt bliver ofte glemt i mængden eller slået i
> hartkorn med de såkaldte Karl Smart'er der huserer i gruppen
> her.
>
> Hvis man ikke var så forhippet på at genere lærerne, så kunne
> det være at gruppens medlemmer ikke havde paraderne så meget
> oppe som nogle af os har, når vi møder saglige indlæg.
>

Selvfølgelig har vi ret til at forsvare os selv imod ikke saglige
angreb. Men mit overordnede indtryk at spørgsmålene fra forældre i denne
gruppe er nu ikke, at de forsøger at svine lærerstaben til. Jeg kan
sagtens forstå en forælder, der beklager sig over, at det kan tage flere
måneder (og år) for en klasselærer (og kolleger) at tilpasse
undervisningen til deres barns specielle behov. Jeg kender mange lærere,
der er nøjagtigt lige så oprørte over, at systemet ind imellem er alt
for langsommeligt og bureaukratisk, og hvorfor skulle forældrene ikke
føle den samme (og muligvis større) afmagt som lærerne. Det kan være
svært for en forælder at forstå, at lærerne faktisk gør alt i deres magt
for at afhjælpe problemerne, når de ikke udefra kan se, at der sker
noget som helst.

Og her kan vi jo forsøge at hjælpe forældrene med at forstå, at den
pågældende lærer formentligt (forhåbentligt) gør alt i sin magt for at
afhjælpe problemet, og at de i stedet skal rette deres vrede imod
politikkerne.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed

---

"Jacob Tranholm" <jacobtranholm@aim.com> skrev i meddelelsen
news:481c8921$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Og her kan vi jo forsøge at hjælpe forældrene med at forstå,
> at den pågældende lærer formentligt (forhåbentligt) gør alt
> i sin magt for at afhjælpe problemet, og at de i stedet skal
> rette deres vrede imod politikkerne.
>
Så ovenstående i en pause i arbejdet - de fleste forældre er
ok - det er dog mange gange dem der ikke er helt "ok" der
boltrer sig i denne gruppe. Det er forældre der ikke bryder
sig om at få uret når de henvender sig eller som holder vitale
oplysninger tilbage når de kommer med visse postulater om
skolegangen for deres børn så man rådgiver/svarer på et for
utilstrækkeligt grundlag -

Nok om det - tiden iler og jeg har travlt.

---

Hvad med GAFEL - gensidigt ansvar for egen læring ?



/Carsten

---

Carsten skrev:
> Hvad med GAFEL - gensidigt ansvar for egen læring ?
>
>
>
> /Carsten
>

Jeg kan godt lide udtrykket... I forhold til elevens egen læring er jeg
såmænd ikke så uenig i, at eleven har AFEL. Men eleven er ikke den
eneste person, der har ansvaret for læringen. Og spørgsmålet er,
hvorvidt det med ansvar er muligt, at flere personer har fuldt ansvar på
samme tid. Eleven har AFEL. Læreren har ansvaret for, at de rette
omstændigheder er til stede for, at hver enkelt elev kan leve op til
deres AFEL (fx. undervisningsdifferentiering og sikre det sociale og
fysiske klima i klassen). Forældrene har ligeledes ansvaret for, at
eleven kan leve op til sit AFEL (fx. mental støtte, korrekt føde, søvn,
tid,...). Og klassekammeraterne har (sammen med læreren) ansvaret for,
at klimaet i klassen understøtter elevens AFEL. Skoleledelse,
skolebestyrelse og politikere har ansvaret for, at eleven (og læreren)
har de korrekte remedier og den korrekte tid til rådighed til at kunne
varetage AFEL. Og listen er naturligvis meget længere... Og hvis alle
personerne på listen varetager deres ansvar, er de rette omstændigheder
til stede for, at eleven kan varetage sit AFEL.

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Karl R. Popper: Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed.
P.Hein: Matematik er dét, hvis sandhed er uafhængig af dets virkelighed