Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> skrev:
>> Jeg ved ikke hvad du specifikt tænker på?
>
> Hvilket investeringsaktiv har 0% beskatning af værdistigninger og
> en forholdsvis lav beskatning af det løbende afkast?
> Prøv at
> sammenligne med obligationer (specielt hvis du betaler topskat!!)
> eller aktier.
Ja positiv kapitalindkomst er der ikke meget ved som topskattebetaler.
I det hele taget er indkomst over topskattegrænsen ikke meget værd her
og nu, da det næsten ikke kan svare sig at lade være med at indbetale
på en ratepension.
> (Ingen kan vide om boliger falder med 25% over de næste to år, men
> på "lang sigt" vil det være rimeligt at antage at boligpriserne
> følger lønudviklingen således at boligudgiften udgør en fast andel
> af indkomsten;
Vi er helt enige i, at i et normalt marked vil boligpriserne følge
lønudviklingen og derved har man mere eller mindre inflationssikret
sine penge. Hvilket da er bedre end at have pengene i banken, hvor selv
en rente på 5% reelt set giver et tab pga. inflation og skat.
Problemet er, at boligmarkedet de sidste ca. 10 år ikke har været
normalt pga. politiske "indgreb" som 30-årige lån, afdragsfrie lån og
senest SDO-lån.
Det har betydet at priserne er steget langt mere end lønudviklingen,
hvilket selvfølgelig er dømt til at gå galt på et tidspunkt. Da mange
boligejere samtidig har gearet deres økonomi voldsomt ved at bruge af
"friværdien" så er der lagt op til at det kan gå rigtigt galt hvis/når
de pågældende bliver ramt af ændrede indtægtsforhold.
Dette kan medføre voldsomme fald i boligpriserne og hvis vi forestiller
os 25% (som jeg tror er for lidt), så vil en der køber fast ejendom nu
have et tab på 25% der skal indhentes ved værdistigninger. Det kommer
alligevel til at tage 5-6 år med en lønudvikling på 4% årligt. Ikke
sjovt hvis man har brug for at realisere før tabet er indhentet.
Derudover er der "problemet" med udlejning af den ældre boligmasse,
hvor der er et loft over lejens størrelse der gør det nærmest umuligt
at få en fornuftig forrentning. Og med usikkerheden omkring en kommende
øget boligbeskatning så mener jeg, at spørgerens projekt kræver
kompetent rådgivning.
>> Men beskatningen af ejerboliger bliver sandsynligvis også øget
>> indenfor de nærmeste par år.
>
> Who knows, men der er efterhånden et flertal af boligejere i de
> fleste partier og de vil gerne genvælges (en beskatning af
> værdistigninger er meget kompliceret at gennemføre, og det vil
> skabe en masse bureaukrati fordi forbedringer af boligen skal
> modregnes; dvs. cirkuset med andelslejligheder skal overføres til
> hele ejerbolig massen).
Jeg tror nu heller ikke man vil beskatte ved salg men derimod øge den
løbende beskatning - resultatet er det samme hvis man fjerner
skatteloftet her. Og selvom mange af politikerne er boligejere og gerne
vil genvælges kan de også godt se at det er det der skal til for at
kunne sænke beskatningen på arbejde.
Og med et bredt forlig vil genvalgsproblematikken ikke være tilstede.
--
Morten
http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum
http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri
http://miljokemi.dk/coppermine