---

Det er vist almindeligt accepteret, at aktier giver et bedre afkast end
andre investeringer. Men man skal passe på med at stirre sig blind på kurver
og tal omkring dette. Der er opture og nedture på aktiemarkedet. Lad mig
give et eksempel, hvor en person i år 0 køber for 100 kroner aktier og
beholder dem:

Vi siger så (lidt overdrevet), at aktiemarkedet for disse aktier udvikler
sig således i de tre år:

1. år fås et afkast på 50 %
2. år fås et afkast på 100 %
3. år fås et afkast på -75 %

Hvis man hurtigt regner det såkaldte (aritmetiske) gennemsnit ud, så får man
:

(50 % + 100 % - 75 %)/3 = 25 %.

Altså - tror man – har man fået et afkast på i gennemsnit 25 % pr. år,
hvilket ikke er så ringe endda.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Men tallene snyder. For lad os se på den aktuelle udvikling af formuen på
100 kroner investeret i disse aktier.

Formue år 0 100 kroner
Formue ultimo år 1 150 kroner (afkast af formuen 50 %)
Formue ultimo år 1 300 kroner (afkast af formuen 100 %)
Formue ultimo år 3 75 kroner (tab af formuen -75 %)

Altså vi startede med 100 kroner - efter 3 år har vi 75 kroner tilbage,
hvilket svarer til et reelt tab på circa -9 % om året.

Så, det er let at blive ”snydt” af sin umiddelbare fornemmelse. Er der nogen
der har kommenaterer til dette - eller kan finde fejl i mine skyndsomme
beregninger.

Lars Kalsen
www.kalsen.dk

---

Lasse wrote:

> Så, det er let at blive ”snydt” af sin umiddelbare fornemmelse. Er der
> nogen der har kommenaterer til dette - eller kan finde fejl i mine
> skyndsomme beregninger.

Google på "geometric average" og du vil blive klogere. Arithmetisk
gennemsnit giver ingen mening for kumulative investeringsafkast, som dit
eksempel viser (old news).

--
Jesper Lund

---

Grunden til, at jeg blev opmærksom på dette, var at jeg faldt over en
artikel i Finans/Invest 8/06 af Michael Møller et.al. hvori der er en tabel,
hvor de skriver, at aktier gav 9.1 % mere i afkast i perioden 1926-2000 end
visse obligationer regnet efter det aritmetriske gennemsnit.

Når det aritmetiske gennemsnit så bruges i en sådan artikel, og ikke siger
nogetsomhelst - så synes jeg det er mærkeligt, især da artiklen trods alt er
skrevet af to professorer og en direktør.

Årsagen er måske, at jeg ikke forstår artiklen fuldt ud, men kun bed mærke i
tallet i tabellen.

mvh lars.

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:4830282f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Lasse wrote:
>
>> Så, det er let at blive ”snydt” af sin umiddelbare fornemmelse. Er der
>> nogen der har kommenaterer til dette - eller kan finde fejl i mine
>> skyndsomme beregninger.
>
> Google på "geometric average" og du vil blive klogere. Arithmetisk
> gennemsnit giver ingen mening for kumulative investeringsafkast, som dit
> eksempel viser (old news).
>
> --
> Jesper Lund

---

Lasse skrev den 18-05-2008 14:13:
......
> Men tallene snyder. For lad os se på den aktuelle udvikling af formuen på
> 100 kroner investeret i disse aktier.
>
> Formue år 0 100 kroner
> Formue ultimo år 1 150 kroner (afkast af formuen 50 %)
> Formue ultimo år 1 300 kroner (afkast af formuen 100 %)
> Formue ultimo år 3 75 kroner (tab af formuen -75 %)
>
> Altså vi startede med 100 kroner - efter 3 år har vi 75 kroner tilbage,
> hvilket svarer til et reelt tab på circa -9 % om året.
>
> Så, det er let at blive ”snydt” af sin umiddelbare fornemmelse. Er der nogen
> der har kommenaterer til dette - eller kan finde fejl i mine skyndsomme
> beregninger.
>

Old news....i hvert fald, hvis man kan procentregning.


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk