Hej med jer!
Jeg har arvet en 8-10 år gammel Ginge rotorklipper med elstart.
Da jeg fik den ville den ikke starte, men efter skift af tændrør kører den
rigtig fint - hvis jeg starter den med håndtrækket. For batteriet er helt
fladt
Tilsluttet til bilens batteri virker elstarteren dog fint
Det er et lille genopladeligt 12V-blybatteri (Yuasa NP2.8-12 = 12V 2,8 Ah),
som overhovedet ikke reagerer, hvis jeg sætter det til min
bilbatterioplader. Der er ingen udslag overhovedet. Er det fordi batteriet
er klappet sammen (det er vel ligeså gammelt som plæneklipperen vil jeg
tro), eller bruger jeg den forkerte lader? Jeg vil jo gerne se om jeg kan
vække det inden jeg udskifter det.
Og forresten: Bliver batteriet opladet når det sidder i sådan en
plæneklipper? Har aldrig haft en med elstart...
--
Hilsen Jakob