Jeg har fået set Drageløberen. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne lade
være med at sidde og halvanalysere filmen og dens forhold til bogen,
hvilket også betyder, at jeg ikke rigtig var grebet af filmen.
Bogens historie er fantastisk, personlig og almen på samme tid, med
stærke figurer og god fremdrift og fuld af relevans og aktualitet. Og
da filmen trofast fortæller samme historie, har den samme kvaliteter.
Jeg er i tvivl om, hvad det så er, der er galt. Er der udeladt for
meget - eller for lidt? Er filmen forkert lavet, eller er det kun,
fordi jeg ikke kan frigøre mig fra forlægget?
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk