@ <1@invalid.net> wrote:
> <<<<<<
http://danmark.wordpress.com/2006/05/29/begrebet-taqija-i-islam-den-lovl
ige-l%C3%B8gn/
> Taqija er islams lovlige dispensation for at lyve overfor "vantro",
> dvs. ikke-muslimer og myndigheder, kontorer, politi og domstole.
> Ideen er at skabe forvirring, sløre sandheden og få modstandere til at
> argumentere imod hinanden, således at islams sag fremmes og personens
> ære reddes.
>
> Teologisk rækker ideen om taqija tilbage i tiden. "Islams bevis", den
> store teolog Al Ghazali (1056-1111) udtrykte det sådan: "Af og til er
> det din pligt at lyve. vi må lyve, dersom sandheden fører til
> ubehagelige resultater, men sige sandheden, når den fører til gode
> resultater".
>
> Muhammad lærte os at lyve (taqija i shia-islam) "Folk siger, 'Lyv
> ikke'. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allah. Han lærte
> menne-sket at lyve, således at vi kan redde os i vanskelige øjeblikke
> og forvirre vore fjender. Skulle vi holde os til sandheden med den
> konsekvens, at troen udsættes for fare eller nederlag? Nej. Folk
> siger: `Slå ikke ihjel`. Men den Almægtige lærte os, hvordan man slår
> ihjel. Hvorfor skulle vi ikke slå ihjel, når det er nødvendigt for at
> sikre troens sejr? Bedrag, svindel, konspiration, snyd, tyveri og mord
> er ikke andet end midler. I sig selv er det hverken godt eller
> dårligt, uden de hensigter, der lå bag. Se på en køkkenkniv. Er den
> god eller dårlig? En husmoder kan skære kød med den. Og en af islams
> soldater kan gennembore hjertet på et skadedyr" (Teologen M.
> Navab-Safavi i A. Taheri:"Holy Terror").
>
> Han gav os taqujia for at forvirre de vantro og fremme islam. En af
> islams doktriner er læren om "taqiya", den religiøse dispen-sation,
> som muslimer har til midlertidig at fornægte troen for eks. i en
> forhandlingssituation, således at denne kan spille et fordækt spil,
> når det et gavnligt for sagen og for at forvirre en modpart af anden
> religiøs observans. Det kan gå så vidt, at en muslim, hvis det kræves
> af situationen, kan sværge falsk med hånden på Koranen. (Et kendt
> eksempel findes i dokumentarromanen: "Ikke uden min datter"). Dette
> kan endog gøres overfor en ikke-mus-limsk ægtefælle. Denne
> dispensation har alvorlige følger, når man skal vurdere værdien af
> aftaler, samtaler og forlig, da "taqiya" har en direkte nedbrydende
> virkning for troværdigheden. Den bruges desværre i mange sammenhænge:
> asylansøgninger, tilladelser, skat, ansøgninger, og især i
> forhandlings-situationer med "vantro systemer" eller såkaldte
> "illegitime systemer" (offentlige myndig-heder).
>
> Kun sjældent indrømmes brugen af taqija, som i et indlæg af formanden
> for muslimske studerende i Danmark ("Islamic Student Organisation")
> Jahamir F. Abdallah i et indlæg i Ekstra Bladet 6.4.97: "..vi er
> stolte af at være muslimer og finder os ikke i at blive hundset med af
> ikke-troende. Vi er ingens kulier mere den tid er forbi.. At muslimer
> får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet,
> osv. kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den mindre kloge".
> At indrømme brugen af taqija er egentlig imod selve metoden, da det
> netop er den narrede parts mang-lende viden om brugen af taqija, som
> forvirrer. Den tyske muslim-ske forfatter og filosof M.A. Rassoul
> anbefaler i sin bog "Allahs letzte Botschaft, Argumente für den Dialog
> mit Christen", at forvirre dialogpartneren ved at føre ham bag lyset.
> Argumentet henter han i Sura 4,142: "Sandelig, hyklerne forsøger at
> overliste Allah, men han vil overliste dem".
> Undertiden møder man hos blandt sunnimuslimer den påstand, at taqija
> kun findes i Shia-islam (f.eks. imam Leon Soudari i "Kommentar",
> Kristl. Dagblad juli 98). Forskellen mellem shia- og sunnimuslimer er
> i denne sam-menhæng, at taqija er udbredt blandt sunnimusli-mer, men
> påbudt blandt shiamuslimer.
>
> Især når en muslim befinder sig i en uheldig eller umulig situation,
> hvor det gælder om at opnå fordele for islam eller sig selv. Taqija er
> et strategisk middel for at forvirre omgivelserne. Taqija kan også
> oversættes og tolkes med ordet "forsigtighed", hvilket bety-der, at
> den sande muslim i vanskelige situationer bør skjule sine egentlige
> hensigter. Dette at "skjule sandheden" har "forstillelsen" som
> konsekvens.
> Dette gælder f. eks. Korantolkningen, hvor man overfor den uvidende
> vantro fremhæver de blide Koranvers fra Muhammads tidlige år. Men
> disse vers er i modstrid med de senere Koranvers, hvor profeten
> fremhæver, hvordan den fromme muslim med hårdhed skal underkaste de
> vantro og udrydde dem, hvis de nægter underkastelse. (Sura 4.92 Islams
> fuldmagt over de vantro: Sura 47.4, Sura 8 og 9. Overfor de vantro
> skal muslimen henvise til et korancitat, som er sat ud af kraft
> (abrogeret): "Der er ikke tvang i religionen" og således snyde den
> vantro og vække hans interesse).
>
> Begrundelsen for taqija er, at Allah snød sine fjender. Han snød dem
> ved ikke at lade Jesus dø. Islam nægter derfor, at Jesus blev
> korsfæstet ("det så kun sådan ud, det forekom dem sådan"). Denne lære
> overtog profeten fra sekten "doketisterne". Muhammed praktiserede
> taqija, han snød sine modstandere, siger islamiske teologer som
> begrundelse for metoden. Her henvises til "Freden ved Al-Hudabija",
> hvor Muham-mad narrede sine mod-standere. Overenskomsten ved Hudabija
> havde kun som formål ved forstillel-se at få modstanderne til at tro,
> at han havde gode hensigter. Fredsaftalen var dog kun beregnet på at
> samle kræfter til den endelige underkastelse af modstanderne i Mekka,
> hvilket lykkedes. Med aftalen fik han afgang til byens hjerte, hvor
> han boede til han og hans tilhænger kunne tage magten indefra.
>
> Sunnimuslimer i Vesten fornægter overfor ikke-muslimer eksistensen af
> taqija. Den konsekvente fornægtelse af, at man anvender forstillelse
> overfor enkeltpersoner og "vantro" myndig-heder er en del af selve
> metoden i taqija. Ofte medfører det grænseløs forvirring hos
> modstanderen eller de forhandlende myndigheder, når de ofte langt
> senere opdager det. Det har endog medført, at enkelte bøger og leksika
> om islam fejlagtig anfører at taqija kun bruges af shiamuslimer.
> Anbefalingen af løgn i form af taqija, som fandt sted på "The 4.
> Conference of Islamic Research" som en god og brugbar metode blandt
> sunnimuslimer, er yderst betydningsfuld, idet sådanne udtalelser fra
> Kairos Al Azar univer-sitet må anses som normgivende for
> sunnimuslimer.
>
> Et kendt eksempel for aktiv anvendelse af taqija, for at forvirre
> modstanderen ved løgn, kendes fra det overvejende sunnimus-limske land
> Tyrkiet, hvor Erbakan, politisk leder for den tredjedel af vælgerne,
> der stemmer fundamentalistisk i Tyrkiet, aldrig har fortiet brugen af
> taqija. (Søsterbevægelsen i Danmark er Milli Görüs, DMGT).
>
> Assia Harwazinski (tysk islamforsker) henviser til, at brugen af
> taqija er så almindelig for mange muslimer, at det er en "slags
> overlevelseskunst", en måde at leve på, både på det personlige plan,
> men også i islamiske bevægelser, der både har en skjult dagsorden og
> en åben dagsorden. De mest yderliggående er undertiden de mest ærlige,
> da de ofte af lutter iver ikke kan holde sig tilbage. Pudsigt nok
> bruges taqija ofte mere bevidst blandt personer, som man i Vesten
> anser som moderate. Evnen til at bruge taqija ved at udnytte den
> "vantros" naivitet, forplumrer samtalen og forståelsen i den grad, at
> det undertiden kan være yderst svært at se, hvem der har ret. Metoden
> har som et vigtigt mål, at få ikkemuslimer til indbyrdes at blive
> uenige! Derfor indledes ofte med et af følgende påstande:
>
> 1.a)"Taqija findes ikke", b) "det bruges kun af shiamuslimer", c) "Det
> bruges kun af yderliggående".
> 2."Ikke muslimer har det godt, hvor muslimer har flertallet".
> 3. Jihad skal kun forstås som anstrengelse for freden og troen.
> 4. Islam er et eksempel på verdens mest tolerante religion.
> 5. Ordet "islam" skal oversættes med fred, hvilket viser islams sande
> indhold (slm= salama= fred ). Problemet er blot, at ordet "islam"
> faktisk betyder "underkastelse".
>
> Tager en muslim udgangspunkt i et af disse sætninger ved man, at der
> bruges "forstillelse", for at forvirre eller skabe interesse hos
> modparten. Derudover kan ofte forventes taqija, hvis en muslim gør et
> stort nummer ud af de abrogerede (ophævede) Koranvers, for eks.
> verset: "Der er ingen tvang i religionen".
>
> Taqija overfor vantro indledes gennemgående med Koranverset:
> "Tvang findes ikke i Koranen", og påstanden: "islam er en tolerant
> religion", "andre religioner har det godt, hvor islams system
> hersker". At Koranverset er ugyldigt for ortodokse muslimer forties. I
> de muslimske lande bruges i stedet de voldsomt diskriminerende vers,
> der forvandler slamiske lande til gennemførte apartheid-systemer.
> Prof. Spuler Stegeman giver eksempler på, hvordan taqija i Tyskland
> bruges overfor tyske myndigheder, offentlige kontorer også af sunnier.
> Kilder for sunniislams brug af taqija er A. Harwazinski, Gibb og
> Kramer og "Zentrum für Türkei-studien".
>
> Taqija anvendes især overfor såkaldte vantro myndigheder, dvs. politi,
> domstole og myndigheder af enhver art, som ikke accep-terer eller
> underordner sig islamisk lov. Nogle gange kan myndig-heder forbløffes
> over de utrolige og helt usandsynlige historier, som bruges blot med
> det formål at forvirre. Da flertallet aldrig har hørt om taqija,
> tolkes det som sygelig tilbøjelighed til løgn, da det sjældent
> forbindes med noget religiøst.
> Reaktionen er derfor undren og opgiven. Netop det sidste, at
> myndigheden eller personen opgiver, er et tilsigtet mål for taqija.
> Accepterer myndigheden islamisk dominans og underordner sig alle krav,
> dæmpes brugen af taqija. "Folk siger, 'Lyv ikke'. Men dette gælder
> ikke, når vi tjener Allah."
> (Muhammad Navab-Safavi).
>
> Amir Taheri ,tidligere redaktør i Teheran, peger i sin bog "Holy
> Terror" på "Skridt for skridt-metoden" i taqija:
> "Hvis den rettroende ikke har tilstrækkelig magt til at gennemføre
> islam her og nu, må han gå gennem flere stadier. Han må starte med at
> fremme islam gennem propaganda. Men midlerne kan i øvrigt omfatte alt
> lige fra etableringen af koranskoler og til snigmord (Det engelske ord
> for snigmorder "assassin" er direkte overtaget fra arabisk). Løgn er
> acceptabel, når det er nødvendigt for at beskytte troens højere
> interesser. Midlertidige tilbagetog i taktisk øjemed for at vildlede
> fjenden eller som forberedelse til næste slag ("negira") er
> tilladelige."
> <<<<<<<<<
Man kunne vel vælge erobringen af Karthago i 698 eKr som et eksempel på
taqiyah - erobringen blev muliggjort eller i hvert fald lettet ved at
araberne fortalte, at de ville sikre indbyggernes ejendom, liv og
trosfrihed.
Efter erobringen blev hele befolkningen, kristne og jøder, nedslagtet,
og byen blev brændt af. I stedet grundlagde i nærheden en arabisk by,
Tunis. Karthagos er i dag en velstående forstad til Tunis, fyldt af
ruiner fra romertiden.
Det er karakteristisk for SDEs forhold til islam, at artiklen om
Karthago slutter på følgende måde:
=
Efter romernes ødelæggelse lå Karthago ubeboet hen i mere end hundrede
år, indtil byen blev gengrundlagt af Augustus. Den bymæssige udvikling
tog fart i 100-t. e.Kr. På Byrsahøjen, den romerske bys centrum, har man
fundet rester af et forum med en basilika til retshandlinger, der i
størrelse kun overgås af to tilsvarende bygninger i Rom. Karthagos
offentlige badeanlæg var den største bygning af sin art i Nordafrika, og
det samme gjaldt byens cirkus, ligeledes opført i 100-t. e.Kr. Karthagos
betydning i den tidlige kristendom fremgår bl.a. af de mange basilikaer,
der blev opført.
=
Men Karthago blev i folkevandringstiden hovedstad for Vandalerriget, og
i den egenskab havde byen fornøjelsen af at erobre og plyndre Rom. Efter
den romerske generobring under kejser Justinian I af det nordvestlige
Afrika, og barbarinvasionen fra den arabiske halvø, blev Karthago i
lighed med Ravenna i Norditalien til et romersk exarchat, inden det
altså blev erobret og ødelagt af araberne.
<
http://en.wikipedia.org/wiki/Carthago#Roman_Carthage>
Men i det hele taget kan SDE kun være et supplement til andre
oversigtsværker, hvor wikipedia må siges at udgøre det største.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk