Peter Mogensen wrote:
> Per Rønne wrote:
>> Ja, hvad mener I:
>>
>> <
http://www.berlingske.dk/article/20080124/verden/80124045/>
>>
>
> Hvis man har læst lidt op på den sekt (og evt. set
> dokumentar-udsendelsen), så vil man vide at det er en gal mand og
> nogle gale familie-medlemmer.
> Uanset hvad man mener om religion, så vil det være vanvittigt at
> betragte disse som andet end rablende gale afvigere.
> Selv den mest tåbelige teologi har dog et smule intern konsistens. Det
> her er bare vanvid.
>
> ... og som andre har nævnt, så fortjener de egentlig ikke
> opmærksomhed.
Det er ikke bare den lille gruppe, men også værter på Fox News:
En vært hos Fox News mener, at skuespilleren Heath Ledgers død er sjov.
Af Poul Høi
Sidst opdateret Torsdag den 24. januar 2008, 18:07
Vil I høre noget virkeligt sjovt? Noget lårklaskende sjovt?
Filmstjernen Heath Ledger er død, 28 år og formentlig af en fejlagtig
overdosis, og hvis ikke det er basis for den ene vittighed efter den anden,
så ved jeg ikke, hvad er.
Det synes at være tankegangen eller manglen på samme hos den konservative
Fox News-vært John Gibson, der også har et radioshow, og som i går begyndte
sit show med begravelses-musik, og derefter spillede han et citat fra filmen
"Brokeback Mountain," hvor Ledger siger de berømte ord: »Bare jeg vidste,
hvordan jeg skulle give slip på dig.«
»Well«, grinede Gibson, »han fandt en måde at give slip på,« og derefter
spillede han endnu et citat fra filmen - et pluk, hvor Ledger siger: »Vi er
døde«.
Gibson grinede igen og gentog hånende: »Vi er døde«.
Færdig?
Langt fra - der er meget mere sjov i Heath Ledgers død, og Gibson mente, at
der kunne være en sammenhæng med turbulensen på aktiemarkederne.
»Måske havde han investeret stort i markedet.«
Medvært Tom Sullivan: »Og en dag kiggede han så ud af vinduet og sagde...«
Gibson: »Min gud, min gud....«