---

Go´ Påske,

I den seneste kvartalsoversigt fra Nationalbank fra 1. kvartal 2008 kan man
læse på side 55, at der handles rentederivater for 5.5 milliarder kroner i
Danmark - vel at mærke om dagen. Det drejer sig om Forward rate agreements
(FRAs) 2.5 mia. kroner, Renteswaps 2.8 mia. kroner og rentedeivater (OTC)
0.2 mia. kroner.

Jeg har ingen intuitiv fornemmelse af, hvad dette enorme beløb dækker over,
så måske nogen kan forklare mig, hvad det er, der foregår.

1. Hvem handler med hvem?
2. Hvad er formålet med nogle typiske handler?
3. Hvad betyder de 5.5 mia. kr. overhovedet - for i Nationalbankens rapport
kan man læse, "at det skønnes, at den beregningsmæssige hovedstol udgør
1.250 mia. kroner" (er det om dagen ?).

For mig lyder det som helt vilde beløb, men jeg ved heller ikke, hvad det er
der foregår ?

Kan nogen oplyse mig på et højere niveau ?

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen

---

Lasse wrote:

> 1. Hvem handler med hvem?

Banker med banker (interbank markedet), banker med pensionsselskaber (det
er dog typisk i EUR, og dermed ikke med i Nationalbankens tal), og banker
med virksomheder (herunder tilpas store landbrug). Privatpersoner
deltager typisk ikke, blandt andet af skattemæssige årsager (og fordi man
normalt handler beløb som er for store til en almindelig privatøkonomi;
det er trods alt de færreste som har gæld for 5 mill kroner).

> 2. Hvad er formålet med nogle typiske handler?

Formålet er styring af renterisikoen (generelt). Lad os sige at du har et
realkreditlån med variabel rente ("du" = den virksomhed, hvor du er
finansdirektør, eller dit megastore svinelandbrug). Så vågner du op en
dag og ønsker fast rente i stedet. I stedet for at omlægge dit lån, kan
det være billigere at indgå en renteswap, hvor du betaler fast og
modtager variabel rente. Det variable ben i swappen netter ud med dit
realkreditlån, og tilbage er der en fast betaling som ønsker.

Der er 117 andre forklaringer - af samme skuffe (styring af renterisiko).

> 3. Hvad betyder de 5.5
> mia. kr. overhovedet - for i Nationalbankens rapport kan man læse, "at
> det skønnes, at den beregningsmæssige hovedstol udgør 1.250 mia. kroner"
> (er det om dagen ?).

Alle disse kontrakter repræsenterer en aftale mellem to parter om at
udveksle betalinger, for eksempel fast mod variabel rente. Betalingen
udmåles fra den beregningsmæssige hovedstol (heraf navnet).

Den samlede mængde udestående kontrakter (bestand) repræsenterer en
beregningsmæssig hovedstol på 1250 mia ifølge dine tal, og der laves nye
kontrakter for 5.5 mia om dagen (tilgang). Afgang fra bestanden sker når
kontrakterne udløber eller når man aftaler at lukke en kontrakt.

Generelt er den samlede bestand af kontrakter meget stor, fordi man ofte
indgår modgående kontrakter i stedet for at lukke eksisterende. I
låneeksemplet ovenfor vil du måske tilbage til variabel rente. Så kan du
lukke swappen med din modpart, eller du kan indgå en ny swap hvor du
modtager fast rente og betaler variabelt. Hvis du lukker en eksisterende
kontrakt falder bestanden; hvis du laver en modgående kontrakt vokser
bestanden, og ofte vælges den sidste løsning af økonomiske hensyn
(specielt i interbank markedet).

--
Jesper Lund