/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvordan kunne du gøre det?
Fra : lh


Dato : 10-03-08 19:21

Stof til eftertanke


Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du
kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par
ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Nåe jeg havde været "uartig"
sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så
lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du
havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de
nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine
betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne
blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind til
siden for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde",
sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle
komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere
og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig,
trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig
dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg
hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede
hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de
små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af
dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget,
og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et
hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt
en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til
min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne,
undersøgte min ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og
deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have
forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i
deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen
ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund -
tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.
Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra
at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have
udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til
en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige
beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste
familie du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til
internatet. Der lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du
udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende".
De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte
virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt
til at vriste din søns fingre fri af mit halsbånd, men han skreg "Nej, far!
Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for,
hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og
om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik
mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en
deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to
rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i
forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andte godt hjem
til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme over for os her på internatet, som deres travle hverdag
tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere
dage siden. I begyndelsen, nåe nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen
til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at
det hele bare var en ond drøm ... eller jeg håbede, at det i det mindste
ville være nogen, som brød sig om mig, en eller anden som ville redde mig.
Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der -
uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak
jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg
traskede efter hende hen ad gangan til et andet rum. Et velsignet stille
rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke
skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning i forventning om det,
der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens
dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den
byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som
jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om
mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jegslikkede hende på hånden
på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den
kølige væske løbe gennem mni krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende
ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunnr du gøre det?" Måske
forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og
forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre
sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller
forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så
meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse
forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvordan kunne du gøre
det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte
på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv vise
dig så stor loyalitet.

SLUT



Note fra forfatteren: Hvis - Hvordan kunne du gøre det? - gav dig tårer i
øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den
udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som
hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til
at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt
forsynet med copiright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres
hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsulationers
opslagstavler. Forfæl offentligheden om beslutningen om at bringe et kæledyr
ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores
kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for
dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganesation kan tilbyde råd
og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse
aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede
dyr.

Af Jim Willis 2001

Håber det kan få nogle folk til at tænke sig om.

lh



 
 
Tove Krieger (10-03-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 10-03-08 19:59

"lh" <com@comhere.dk> skrev i en meddelelse
news:47d57bfb$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Stof til eftertanke
>

Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne
triller uhæmmet, og man ønsker alle uansvarlige eks-hundeejere hen
hvor peberet gror. Jeg ville aldrig kunne gøre det mod mit eget
kæledyr, men desværre er vi alle ikke ens. At svigte den kærlighed
og loyalitet man bliver vist af et trofast dyr er i mine øjne
utilgiveligt.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


jopa (10-03-2008)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 10-03-08 20:17

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> skrev
>
> Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne triller
> uhæmmet

Typisk kvinder hyler over det mindste.
Jeg gik da bare ud i hundegården og hentede Milo og puttede ham ind under
dynen i min seng da jeg havde læst det

--
Mvh. John
www.web-graphic.dk


Leyna (10-03-2008)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 10-03-08 20:58

On Mon, 10 Mar 2008 20:16:47 +0100, "jopa" <admin@jp-web.invalid>
wrote:

>"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> skrev
>>
>> Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne triller
>> uhæmmet
>
>Typisk kvinder hyler over det mindste.
>Jeg gik da bare ud i hundegården og hentede Milo og puttede ham ind under
>dynen i min seng da jeg havde læst det

*ROTFLMAO*


--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

Trine Kornum Christi~ (10-03-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 10-03-08 21:04

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> writes:

> Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne triller
> uhæmmet, og man ønsker alle uansvarlige eks-hundeejere hen hvor
> peberet gror. Jeg ville aldrig kunne gøre det mod mit eget kæledyr,
> men desværre er vi alle ikke ens. At svigte den kærlighed og loyalitet
> man bliver vist af et trofast dyr er i mine øjne utilgiveligt.

Jeg har læst den før, så jeg valgte at gå videre til næste indlæg, for
resultat ville også bare blive et drivvådt tastatur og en møgforvirret
Siri.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Torben og Marie-loui~ (10-03-2008)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 10-03-08 21:11


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:u8x0qbb2c.fsf@trinekc.dk...
> "Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> writes:
>
>> Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne triller
>> uhæmmet, og man ønsker alle uansvarlige eks-hundeejere hen hvor
>> peberet gror. Jeg ville aldrig kunne gøre det mod mit eget kæledyr,
>> men desværre er vi alle ikke ens. At svigte den kærlighed og loyalitet
>> man bliver vist af et trofast dyr er i mine øjne utilgiveligt.
>
> Jeg har læst den før, så jeg valgte at gå videre til næste indlæg, for
> resultat ville også bare blive et drivvådt tastatur og en møgforvirret
> Siri.

GG.. også her.. (-;

Det er meget stærkt skrevet, og rammer rigtigt hårdt synes jeg

Mvh. marie



Ukendt (10-03-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 10-03-08 21:57

On Mon, 10 Mar 2008 21:11:11 +0100, "Torben og Marie-louise Ager"
<dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> wrote:

>
>"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
>news:u8x0qbb2c.fsf@trinekc.dk...
>> "Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> writes:
>>
>>> Jeg tror aldrig at have læst noget så hjertegribende. Tårerne triller
>>> uhæmmet, og man ønsker alle uansvarlige eks-hundeejere hen hvor
>>> peberet gror. Jeg ville aldrig kunne gøre det mod mit eget kæledyr,
>>> men desværre er vi alle ikke ens. At svigte den kærlighed og loyalitet
>>> man bliver vist af et trofast dyr er i mine øjne utilgiveligt.
>>
>> Jeg har læst den før, så jeg valgte at gå videre til næste indlæg, for
>> resultat ville også bare blive et drivvådt tastatur og en møgforvirret
>> Siri.
>
>GG.. også her.. (-;
>
>Det er meget stærkt skrevet, og rammer rigtigt hårdt synes jeg
>

Den var optrykt i OES-klubbens blad jeg tror en gang sidste år. Det er
så smukt skrevet og desværre rammende for mange hundes skæbne.
--
med pt. fire OES'ere i hytten.
http://www.123hjemmeside.dk/fi-ka

Benny Mortensen (11-03-2008)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 11-03-08 11:35


"lh" <com@comhere.dk> skrev i en meddelelse
news:47d57bfb$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Stof til eftertanke
>
>

Tja, hvad skal man sige, andet end det bekræfter den gamle talemåde...

Hjælp mig at vogte mig for mine venner.

Mine fjender skal jeg nok selv, holde øje med.

M.V.H....Benny..


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste