Hejsa.
Ro på nu - kan du huske, jeg fortalte at der gik 3 måneder før vores
hysteriske, hundehadende hunkat accepterede "køteren"?
Og der var ikke kun tale om hvæsen, når hunden kom for tæt på! Saga angreb
den stakkels lille, legesyge hvalp... Der den dag idag 8 år gammel, er
hunderæd for katte, som hvæser af den!
Hunden ved så udmærket godt, at
hvæsen er advarslen lige før det gør ondt!
Det aller bedste råd, jeg kan give dig, er at lære hunden betydningen af
ordet Nej... som du skal bruge, hver gang du ser at hun vil jage efter
kattene...
Og så lade kattene selv finde ud af det... altså lade være med at ynke dem,
men derimod virke som om du har HELT styr på situationen.
Jeg ved godt at det her sk***svært! For et eller andet sted har man utrolig
dårlig samvittighed overfor de "gamle" dyr og over at man lige pludselig har
"ødelagt" hele deres vante verden...
Dine katte har vel aldrig tidligere mødt en hund og må derfor have tid til
at vurdere situationen - men jeg tror da at det vil gå godt.
Jeg er sikker på at katte har humor! Og for mig lyder det ikke som om din
Emma er ligefrem skræmt over hunden... mere som om hun er ved at finde ud af
hvordan "tingesten" egentlig fungerer - og hvad det betyder for hende og
hendes stilling i husets rangorden... Det virker da også som om hvalpen
(selv om den stadig kan virke vild) bøjer af for de betingelser, som Emma er
ved at sætte op for deres samvær...
Skal måske lige tilføje at, selvom Saga altså har accepteret vores 2 hunde,
er det _ikke_ at anbefale at tage sin hund med på besøg her!!! Hun hader som
sagt hunde og vil ikke betænke sig så meget som 1 sekund, før hun går til
angreb!!!!! Noget svogerens schæfer har fået at mærke....
Og stadig med Saga i tankerne vil jeg sige, at jeg aldrig har hørt om at
hund og kat ikke kan finde frem til en måde, at være sammen på... også selv
om de måske ikke ligefrem bliver venner.
Saga er idag ven med vores lab-x Sif, mens den lille sheltie Dise nærmest
bliver ignoreret, så længe den opfører sig ordentligt... gør den ikke det,
får den et hvæs!
Mvh Ann