"Søren Friberg" <hushovmesterenfjern@msn.com> skrev i
meddelelsen
news:47aa1ded$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Her kan man - som jeg læser din holdning - have det
> standpunkt, at en elev der ønsker at gå på gymnasium skal
> have lov uden nogen begrænsning. Det standpunkt har den
> ulempe, at en række elever må forlade gymnasiet - især efter
> 2 år uagtet, at det egentlig havde været rimeligt
> forudsigeligt. Det er ikke altid det bedst tænkelige
> udgangspunkt for et ungt menneske at stå med halen mellem
> benene efter 2 "spildte" år.
På den anden side risikerer du jo at dømme en elev ude der
faktisk kunne klare et gymnasium på trods af dine
"forudsigelser". Hvis alle kommer ind som udgangspunkt, vil
det jo netop betyde at dem der enten ikke har lyst eller den
fornødne energi opdager at det ikke er det der tændte dem og
de forlader så gymnasiet og kaster sig over noget andet. Men
de fik chancen og opdagede ved selvsyn at det ikke var dem.
Det er der da mere "retfærdighed" i end det modsatte. Her
lader du jo netop folk der ellers kunne udvikle sig i stikken.
>
> Man kan også have det standpunkt - som jeg - at skolen
> (folkeskolen) må tage et ansvar og give en bedømmelse. Her
> er jeg enig i at udgangpunktet naturligvis må og bør være
> konkrete resultater. Men i modsætning til dig tror jeg
> alligevel på det kolegiale "slagsmål" som en vigtig
> parameter også. Det er ikke ligegyldig hvordan et givent
> resultat er opnået. Det er en kendsgerning, at der er
> voldsomt forskel på arbejdsbyrden i grundskolen og
> gymnasiet - i hvert fald min erfaring fra egne 3 børn. Så 2
> elever der ganske vist har opnået samme gode karakterer i
> grundskolen er ikke nødvendigvis lige velegnet. Den ene kan
> jo have opnået den ved voldsom flid og god "tilpasning",
> mens den anden har småkedet sig lidt og ikke lavet meget,
> men til gengæld har haft "let ved tingene". De har afgjort
> ikke den samme prognose for at gennemføre en gymnasiel
> uddannelse efter min opfattelse.
Det er vi ikke uenige om - to elever med 02 kan bestå af at
den ene er luddoven og ikke gider og den anden kan være
myreflittig og alligevel kun opnå 02 - den luddovne vil ikke
kunne gennemføre et gymnasium - alt andet lige - den anden vil
måske bruge så meget tid på det at der ikke bliver plads til
andet. Men hvem har mest chance for at gennemføre: den
myreflittige eller den luddovne? Hvem af de to ville du
indstille uden videre og hvem ville du relegere?
>
> Når det er sagt, er enhver bedømmelse naturligvis
> fejlbehæfter, hvilket vel er elementært. Nogen bliver bedømt
> for godt andre omvendt, men det gælder også karakterer, der
> jo ofte har det med at gå i selvsving omkring en bestemt
> elev - op eller ned.
javist.
>
> > og da det er gymnasielærerne der skal
>> omlægge deres undervisning og drosle det ned på et rimeligt
>> niveau,
>
> Næ, de skal drosle det op på et moderne niveau og opdatere
> deres visen i stedet for stædigt at fastholde - som
> Sokrates - at den kommende generation er uduelig.
Præcis.
>
>
>> men det er et faktum at de fleste der går til prøve faktisk
>> kommer ind fordi gymnasierne er sultne,
>
> Ja, det er da også betænkeligt at man optager og hæver ved
> kasse 1 for at smide ud efter 2 år.
Enig.
>
>> Ingen kan spå om fremtiden.
>
> Næ, men man kan altså ikke lade hver ny generation prøve alt
> forfra. Det er uansvarligt.
Det er jo det man gør ved at ændre på kriterierne hvert år.
Det er nye elever, nye lærere, men pensum er det samme - eller
hvis det er ændret, hvad betyder det så for de elever der det
ene år var kommet igennem, medens de det andet år ikke var?
Stopprøverne ved universitetet kan jo det ene år lade en masse
studerende gå ind på drømmestudiet, medens man det andet år
ikke indlader studenter med i øvrigt samme karakter som dem de
første havde året forinden.
Karaktergivning er ikke en eksakt videnskab.
>
>> Når det er sagt, så er det imho altså gymnasierne der er
>> bedst til at vurdere om de elever de har med at gøre også
>> er dem der egner sig til at vurdere sagerne.
>
> Ja, det kan jo virke rigtigt, men som du skriver, bliver
> alle jo optaget.
Nej, men de fleste! Alligevel har mine kollegaer en
mimoseagtig skræk for at sende betænkelige elever til prøve.
Det burde være sådan at kun hvis der er enighed i
lærerkollegiet skulle eleverne komme direkte ind -ellers
skulle de til prøve - men sådan ser virkeligheden ikke ud.
>>
>> Endelig skal du ikke glemme at når en skolelærer bliver
>> tvunget til at vælge mellem pest og kolera, nemlig at
>> skulle indstille eleven, enten til prøve eller direkte til
>> gymnasiet, så er han/hun jo også påvirkelig af elevens
>> adfærd i skolesammenhæng.
>
> Ja, men elevens adfærd m.v. er vel heller ikke ligegyldig
> for elevens muligheder. Jeg er heller ikke sikker på at
> karakterer altid er uafhængig af elevernes adfærd
Næppe -men når vi vurderer "modenhed" så er det ofte som at
vurdere et træ på det æbler det faktisk bærer fremfor de æbler
det kunne komme til at bære.
>
> Bøddel eller ej. Det er da vores opgave, at være på elevens
> side og dermed bl.a. give den mest kvalificerede rådgivning,
> som det er muligt uden at opstarte en diskussion og
> vejledningssystemet her.
Det er ren teori - har du nogensinde oplevet ved et møde
omkring gymnasieindstillinger at alle dine kollegaer er enige
om alle eleverne? Og hvad med de fag der nu er blevet
obligatoriske? Bliver de regnet med i bedømmelserne om
elevernes egnethed? nej. Det er stadig de "traditionelle" fag
som dansk, matematik og engelsk der afgør den sag - også
selvom de øvrige også er prøvefag.
Og hvis der er uenighed -hvem er det så der får gennemtrumfet
sine opfattelser? Klasselæreren eller faglæreren? Og hvis
klasselæreren slår et stort slag for eleven, har du så opdaget
at man alligevel har sendt vedkommende til prøve i stedet for
direkte ind?
Jeg har i hvert fald konstateret efter at have indstillet
elever i årevis, at det ofte er den med størst anciennitet,
klasselærerfunktionen samt skolevejlederens udtalelser der
afgør en sådan sag - uanset hvad de øvrige lærere mener.
>