---

Er der nogen der kender til den mere præcise udvikling i forholdet
mellem præliminær- og realeksamen, herunder hvilke typer skoler der
udbød hvilken eksamen - og forskellen mellem dem i øvrig.

Det jeg har kunnet opspore virker noget forvirrende.

Krydspostet da spørgsmålet såvel vedrører grundskole som historie.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ibo8y5.r5z4y01g0n4r6N%per@RQNNE.invalid...
> Er der nogen der kender til den mere præcise udvikling i forholdet
> mellem præliminær- og realeksamen, herunder hvilke typer skoler der
> udbød hvilken eksamen - og forskellen mellem dem i øvrig.
>
> Det jeg har kunnet opspore virker noget forvirrende.
>
> Krydspostet da spørgsmålet såvel vedrører grundskole som historie.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Hej,
Du kan selv finde en masse på Google, f. eks her:
http://www.google.com/search?hl=da&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&rlz=1I7GGLJ&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=pr%C3%A6limin%C3%A6r+og+realeksamen&spell=1
mvh
kk

---

kk skrev:

> Du kan selv finde en masse på Google, f. eks her:

Jeg tror ikke at du har læst Pers indlæg ordentligt.
Det var ikke information han manglede, det var brugbar
information.


Ivar Magnusson

--
Bruger du Outlook Express?
Se her, hvad den gratis MesNews kan:
http://LexInfo.dk/MesNews/

---

Ivar <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote:

> kk skrev:
>
> > Du kan selv finde en masse på Google, f. eks her:
>
> Jeg tror ikke at du har læst Pers indlæg ordentligt.
> Det var ikke information han manglede, det var brugbar
> information.

Ja, google kan også jeg.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ibp2xn.3x61j910oaa9gN%per@RQNNE.invalid...
> Ivar <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote:
>
>> kk skrev:
>>
>> > Du kan selv finde en masse på Google, f. eks her:
>>
>> Jeg tror ikke at du har læst Pers indlæg ordentligt.
>> Det var ikke information han manglede, det var brugbar
>> information.
>
> Ja, google kan også jeg.
>
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Sorry Per!
mvh
kk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibo8y5.r5z4y01g0n4r6N%per@RQNNE.invalid...
> Er der nogen der kender til den mere præcise udvikling i
> forholdet
> mellem præliminær- og realeksamen, herunder hvilke typer
> skoler der
> udbød hvilken eksamen - og forskellen mellem dem i øvrig.
>
> Det jeg har kunnet opspore virker noget forvirrende.
>
> Krydspostet da spørgsmålet såvel vedrører grundskole som
> historie.


I 1800-tallet var de danske købstæder og byer små. Efter
skoleloven af 1814 skulle der være en skole i hver eneste af
dem, men det skabte utilfredshed at skolen var for alle
børn -også de fattigste. Det medførte at den såkaldte
borgerskole delte sig i to slags skoler: Friskolen, hvor der
stadig var tale om gratis skolegang og så betalingsskolen,
hvor man så skulle af med lidt ekstra skolepenge.

De velstillede sagde at 7 års skolegang ikke var nok fordi
børnene lærte for lidt og havde for få fag, så det førte til
at man lavede en ny slags skoler i slutningen af 1800-tallet.
Disse skoler blev kaldt for "realskooler" og de børn der gik
der kom tit fra forældre der selv var uddannet i et fag, og
det var netop den gruppe der voksede meget i slutningen af
1800-tallet. De havde ikke brug for latinskolen, men på den
anden side ville de godt have at deres børn skulle lære noget
mere og det medførte at der var flere ny fag i skolen og at
eleverne først var færdige når de var 16 år. Det blev så i
1881 bestemt at man kunne afslutte realskolen med en eksamen,
der var næsten lige så vanskelig at udtale som eksamen var
det. Det var den der blev kaldt for præliminæreksamen og den
blev afskaffet i 1958 og blev afløst af den egentlige
realeksamen som vi kendte den indtil den også blev afsluttet
med skoleloven i 1975, hvor de sidste elever så sluttede tre
år efter.

Ved skoleloven af 1903 havde vi så følgende skoleopbygning:

En 7-årig landsbyordnet skole og en skole i købstæderne, der
blev kaldt for folkeskolen.

Skolen i købstæderne bestod af 7 års almindelig skolegang, men
allerede efter 5. klasse havde man så mellemskolen der kunne
afsluttes med endnu et år til en realeksamen (afløseren for
præliminæreksamen). Man kunne altså vælge at afslutte efter 4.
mellem med en mellemskoleeksamen og så fortsætte med et år til
realeksamen ELLER man kunne fortsætter i 3 gymnasieklasser på
gymnasiet.

Skoleloven af 1937 ændrede på dette. Her var der stadig en
7-årig landsbyordnet skole og en skole i købstæderne. De 5
første år blev i købstæderne kaldt for "underskolen" og efter
5.klasse kunne man vælge mellem to former for mellemskole: Den
fri mellem og eksamensmellemskolen. Man skulle dog til
optagelsesprøve hvis man ville i mellemskolen.
Igen var der en realklasseoverbygning på eksamensmellemskolen
der så - som noget nyt - betød at man kunne gå fra realklassen
til 1. gymnasieklasse hvis man ikke gik direkte til gymnasiet
efter 4. mellem.

Dette ændrede sig så i 1958 hvor skolerne blev ensartet,
således at den særlige landsbyskoleordning blev afskaffet til
fordel for 7 års delte og udelte klasser. Man kunne efter den
lov vælge på en skole at dele i 6. og 7.klasserne og derpå
kunne man fortsætte i 8.klasse eller gå fra 7.klasse og videre
til de tre realklasser 1., 2. og 3.real.
Efter 8.klasse kunne man så senere vælge at fortsætte i
frivillige 9. og 10.klasser.

Når 2.real var overstået kunne man så komme i gymnasiets 1.g
og videre frem efter skolens indstilling eller man kunne
afslutte med realeksamen efter 3. real og kunne også vælge at
gå i 1.g i gymnasiet efter realeksamen.

Skoleloven af 1975 bevirkede at man nu skulle afslutte
9.klasse og derefter kunne man gå ud i de såkaldte
EFG-uddannelser, eller man kunne tage 10.klasse og fortsætte i
de to HF-klasser eller man kunne efter 9.eller 10.klasse gå
videre i gymnasieklasserne.

Så dit spørgsmål om udviklingen af præliminær - og realeksamen
var blot at man skiftede navn fra præliminæreksamen til
realeksamen, men uden særlig ændring af indholdet. Det kom
først senere.

Du kan læse om de forskellige skolelove og indhold fx på
www.wilstrup.cn - men du kan ikke søge på eksamen eller
"realeksamen" da disse betegnelser var anderledes og blev
kaldt for "overhøringer"

Du kan endvidere finde noget af det her, der er rimelig
tydeligt hentet fra Salomonsens konversationsleksikons
2.udgave.

http://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6limin%C3%A6reksamen

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibo8y5.r5z4y01g0n4r6N%per@RQNNE.invalid...
> > Er der nogen der kender til den mere præcise udvikling i
> > forholdet
> > mellem præliminær- og realeksamen, herunder hvilke typer
> > skoler der
> > udbød hvilken eksamen - og forskellen mellem dem i øvrig.
> >
> > Det jeg har kunnet opspore virker noget forvirrende.
> >
> > Krydspostet da spørgsmålet såvel vedrører grundskole som
> > historie.
>
>
> I 1800-tallet var de danske købstæder og byer små. Efter
> skoleloven af 1814 skulle der være en skole i hver eneste af
> dem, men det skabte utilfredshed at skolen var for alle
> børn -også de fattigste. Det medførte at den såkaldte
> borgerskole delte sig i to slags skoler: Friskolen, hvor der
> stadig var tale om gratis skolegang og så betalingsskolen,
> hvor man så skulle af med lidt ekstra skolepenge.
>
> De velstillede sagde at 7 års skolegang ikke var nok fordi
> børnene lærte for lidt og havde for få fag, så det førte til
> at man lavede en ny slags skoler i slutningen af 1800-tallet.
> Disse skoler blev kaldt for "realskooler" og de børn der gik
> der kom tit fra forældre der selv var uddannet i et fag, og
> det var netop den gruppe der voksede meget i slutningen af
> 1800-tallet. De havde ikke brug for latinskolen, men på den
> anden side ville de godt have at deres børn skulle lære noget
> mere og det medførte at der var flere ny fag i skolen og at
> eleverne først var færdige når de var 16 år. Det blev så i
> 1881 bestemt at man kunne afslutte realskolen med en eksamen,
> der var næsten lige så vanskelig at udtale som eksamen var
> det. Det var den der blev kaldt for præliminæreksamen og den
> blev afskaffet i 1958 og blev afløst af den egentlige
> realeksamen som vi kendte den indtil den også blev afsluttet
> med skoleloven i 1975, hvor de sidste elever så sluttede tre
> år efter.
>
> Ved skoleloven af 1903 havde vi så følgende skoleopbygning:
>
> En 7-årig landsbyordnet skole og en skole i købstæderne, der
> blev kaldt for folkeskolen.
>
> Skolen i købstæderne bestod af 7 års almindelig skolegang, men
> allerede efter 5. klasse havde man så mellemskolen der kunne
> afsluttes med endnu et år til en realeksamen (afløseren for
> præliminæreksamen). Man kunne altså vælge at afslutte efter 4.
> mellem med en mellemskoleeksamen og så fortsætte med et år til
> realeksamen ELLER man kunne fortsætter i 3 gymnasieklasser på
> gymnasiet.

Du glemmer her at gymnasieskolerne også havde mellemskole, og at de
fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem. De kunne dog også
vælge at tage den 1. årige realklasse, eller fortsætte i 1.
gymnasieklasse.

Ifølge min snart 90-årige faster, der blev student i 1937 [og som derfor
i sommers kunne fejre 70 års studenterjubilæum; der var to drenge og to
piger tilbage fra klassen] var der i øvrigt dengang kun to
gymnasieklasser: 1. og 2. gymnasieklasse. Og ikke alene var der på
Helsingør Gymnasium, som hun gik på, kun to gymnasieklassetrin, der var
også kun to klasser.

Så i stamklasserne var de både matematikere, nysproglige og
klassisk-sproglige, adskilt i små hold, når de ikke havde fællesfagene
dansk, historie, idræt - og hvad der ellers har været.

Langt de fleste elever på Helsingør Gymnasium gik i mellemskolen, og så
var der dem der tog den 1-årige realeksamen i stedet for den 2-årige
studentereksamen.

> Skoleloven af 1937 ændrede på dette. Her var der stadig en
> 7-årig landsbyordnet skole og en skole i købstæderne. De 5
> første år blev i købstæderne kaldt for "underskolen" og efter
> 5.klasse kunne man vælge mellem to former for mellemskole: Den
> fri mellem og eksamensmellemskolen. Man skulle dog til
> optagelsesprøve hvis man ville i mellemskolen.
> Igen var der en realklasseoverbygning på eksamensmellemskolen
> der så - som noget nyt - betød at man kunne gå fra realklassen
> til 1. gymnasieklasse hvis man ikke gik direkte til gymnasiet
> efter 4. mellem.
>
> Dette ændrede sig så i 1958 hvor skolerne blev ensartet,
> således at den særlige landsbyskoleordning blev afskaffet til
> fordel for 7 års delte og udelte klasser. Man kunne efter den
> lov vælge på en skole at dele i 6. og 7.klasserne og derpå
> kunne man fortsætte i 8.klasse eller gå fra 7.klasse og videre
> til de tre realklasser 1., 2. og 3.real.
> Efter 8.klasse kunne man så senere vælge at fortsætte i
> frivillige 9. og 10.klasser.
>
> Når 2.real var overstået kunne man så komme i gymnasiets 1.g
> og videre frem efter skolens indstilling eller man kunne
> afslutte med realeksamen efter 3. real og kunne også vælge at
> gå i 1.g i gymnasiet efter realeksamen.
>
> Skoleloven af 1975 bevirkede at man nu skulle afslutte
> 9.klasse og derefter kunne man gå ud i de såkaldte
> EFG-uddannelser, eller man kunne tage 10.klasse og fortsætte i
> de to HF-klasser eller man kunne efter 9.eller 10.klasse gå
> videre i gymnasieklasserne.
>
> Så dit spørgsmål om udviklingen af præliminær - og realeksamen
> var blot at man skiftede navn fra præliminæreksamen til
> realeksamen, men uden særlig ændring af indholdet. Det kom
> først senere.
>
> Du kan læse om de forskellige skolelove og indhold fx på
> www.wilstrup.cn - men du kan ikke søge på eksamen eller
> "realeksamen" da disse betegnelser var anderledes og blev
> kaldt for "overhøringer"
>
> Du kan endvidere finde noget af det her, der er rimelig
> tydeligt hentet fra Salomonsens konversationsleksikons
> 2.udgave.

Som jeg har stående på hylden; jeg valgte at købe den i stedet for SDE,
som jeg først har anskaffet da den kom i en tidssvarende udgave, på
CD/DVD.

> http://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6limin%C3%A6reksamen

Det er i hvert fald ikke en afskrivning af artiklen i Salomonsen.

I øvrigt tak; jeg skal nok sørge for at dit svar bliver låst så det ikke
bliver slettet fra MacSOUP databasen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibpbu6.1dm3x1y19wjhn1N%per@RQNNE.invalid...
>> Skolen i købstæderne bestod af 7 års almindelig skolegang,
men
>> allerede efter 5. klasse havde man så mellemskolen der
>> kunne
>> afsluttes med endnu et år til en realeksamen (afløseren for
>> præliminæreksamen). Man kunne altså vælge at afslutte efter
>> 4.
>> mellem med en mellemskoleeksamen og så fortsætte med et år
>> til
>> realeksamen ELLER man kunne fortsætter i 3 gymnasieklasser
>> på
>> gymnasiet.
>
> Du glemmer her at gymnasieskolerne også havde mellemskole,
> og at de
> fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem. De kunne
> dog også
> vælge at tage den 1. årige realklasse, eller fortsætte i 1.
> gymnasieklasse.

Jeg glemmer ingenting, Per - du har nævnt det tidligere, men
du forveksler tingene. At man kunne have mellemskoler liggende
på gymnasieskolerne betyder ikke at eleverne afsluttede
gymnasiet efter 4. mellem, men blot at de kunne forlade
gymnasieskolen (=bygningen) med en mellemskoleeksamen i
baggagen. De blev altså ikke studenter efter 4. mellem.

Lad mig citere fra en kilde:
http://sekr.uvm.dk/historie/tekster_tidssoejle/latin_1903.html

"Før 1903 var der ikke nogen sammenhængende forbindelse mellem
almueskolen og den lærde skole. Undervisningen i almueskolen
(kaldt folkeskolen fra 1899) var ikke tilstrækkelig til at
eleverne kunne klare optagelsesprøven til den lærde skole
(kaldt gymnasiet fra 1903).

Emnet var blevet diskuteret i de foregående 30 år, men p.g.a.
forfatningskampen mellem Højre og Venstre, blev det ikke til
mere. Først efter systemskiftet i 1901 blev det muligt at
gennemføre en ny lov for latinskolen.

Loven om højere almenskoler af 1903 indsatte - efter norsk
forbillede - en mellemskole mellem folkeskolen og gymnasiet.
Efter folkeskolens 5. klasse kunne eleven optages i den
4-årige mellemskole og herefter fortsætte i den 1-årige
realklasse eller det 3-årige gymnasium. Ved optagelsen i
mellemskolen skulle aflægges en prøve, hvor der kun måtte
prøves i "Folkeskolens almindelige Skolefag, særlig i Dansk".

Undervisningen i mellemskolen skulle give en "højere
Almenundervisning" og afsluttedes med mellemskoleeksamen.
Gymnasieundervisningen skulle give en "fortsat højere
Almenundervisning, som tillige afgiver det nødvendige Grundlag
for videregående Studier". Den afsluttedes med
studentereksamen.

Undervisningen skulle ikke kun give eleverne en stor
kundskabsmasse, men også lære dem at anvende kundskaberne.

For at give en undervisning der både kunne bruges i samfundet
og i de videregående studier, kom der nu tre linjer i
gymnasiet:

den klassisk-sproglige
den nysproglige
den matematisk-naturvidenskabelige

Undervisningen i latin og græsk blev reduceret væsentligt. Til
gengæld kom de levende fremmedsprog - engelsk og tysk - til at
dominere på den nysproglige linje, mens matematik og naturlære
blev dominerende på den matematisk-naturvidenskabelige linje.

Der kom også et nyt fag - oldtidskundskab.

De statslige latinskoler havde været forbeholdt drenge. Men
1903-loven medførte, at piger fik samme ret som drenge til at
blive optaget på de statslige gymnasier.

Og fra skoleloven af 1937 står blandt andet følgende at læse:

"En kommunal Gymnasieskole bestaar af en Mellemskole, der
giver Undervisning efter Lov af 24. April 1903, med dertil
hørende Gymnasieklasser og eventuelt en Realklasse; den skal
danne et samlet Hele med fælles Leder og fælles Lærerkorps."


Først med skolelovgivningen af 1814 skete der formelle
gennembrud for almuens undervisning. Der kom to anordninger og
et Reglement der blev udstedt den 29.juli 1814, respektivt
dækkede den landsbyordnede skole, den købstadsordnede skole og
en særskilt ordning for Københavns skolevæsen.

Mellemskolen var "en fælles arbejdsmark" for
seminarieuddannede og universitetsuddannede lærer.

Den kunne være del af en gymnasieskole eller optræde som
overbygning på et købstadordnet skolevæsen, der afsluttede med
en mellemskole- og en realeksamen. Fra 1937 blev den kommunale
mellemskole en del af folkeskolen.

Fra http://sekr.uvm.dk/historie/litt_gymnasium.html kan du
også finde diverse kilder.

I øvrigt står der på
http://www.dpb.dpu.dk/site.aspx?p=333&page=search følgende:

"Folkeskolen i en Købstad bestaar enten af 4-aarige
Grundskoler og 3-aarige Hovedskoler eller af 4-aarige
Grundskoler og 4-aarige Mellemskoler; indenfor hver Købstad
skal alle Skoler være af samme Form."

"Folkeskolen på Landet kan være en udelt Skole med et efter
Børnetallet afpasset Antal Klasser, men er Skolen paa 4
Klasser eller derover, deles den i en 3-aarig Forskole og en
4-aarig Hovedskole."

"En Folkeskole paa Landet kan ved Bestemmelse paa Skoleplanen
ordnes som en Købstadskole og er i saa Fald underkastet de for
Købstadskoler gældende Regler med Hensyn til Skolens Ledelse
og Lærerlønningerne.

Købstadskoleordning kan indføres alene for Mellemskolen eller
Hovedskolen, forsaavidt denne er en Centralskole, hvis
Grundskoler eller Forskoler har deres selvstændige Ledere"
" Skoler i Købstædernes Landdistrikter kan være ordnet som
Landsbyskole"


> Ifølge min snart 90-årige faster, der blev student i 1937
> [og som derfor
> i sommers kunne fejre 70 års studenterjubilæum; der var to
> drenge og to
> piger tilbage fra klassen] var der i øvrigt dengang kun to
> gymnasieklasser: 1. og 2. gymnasieklasse. Og ikke alene var
> der på
> Helsingør Gymnasium, som hun gik på, kun to
> gymnasieklassetrin, der var
> også kun to klasser.

Din tante har gået på et studenterkursus i Helsingør på det
tidspunkt - der var nemlig også sådanne "studenterfabrikker"
allerede i bagyndelsen af 1900-tallet.
Der fandtes ikke nogen mulighed for at blive student på et
gymnasium efter to år udover dette, men der fandtes en del der
kunne bestå studentereksamen som privatister efter to år eller
ved at frekventere et studenterkursus. Den mulighed fandtes
allerede i 1920'erne.

Året efter 1903-reformen kom så en uddybning af kravene til
gymnasieundervisningen:

http://www.dpb.dpu.dk/dpb_skolelove/Files/PDFudgave/190.pdf

>
> Så i stamklasserne var de både matematikere, nysproglige og
> klassisk-sproglige, adskilt i små hold, når de ikke havde
> fællesfagene
> dansk, historie, idræt - og hvad der ellers har været.
>
> Langt de fleste elever på Helsingør Gymnasium gik i
> mellemskolen, og så
> var der dem der tog den 1-årige realeksamen i stedet for den
> 2-årige
> studentereksamen.

Der har aldrig været en to-årig studentereksamen udover på
studenterkurserne. Man kaldte også disse studenterkurser for
"studenterfabrikker". De var ganske rigtigt på to år.
>
> Det er i hvert fald ikke en afskrivning af artiklen i
> Salomonsen.

Det hævder jeg heller ikke, men jeg henviser til linket og til
den kilde der står under linket.
>
> I øvrigt tak; jeg skal nok sørge for at dit svar bliver låst
> så det ikke
> bliver slettet fra MacSOUP databasen.


Hvorfor skulle nogen ville slette det? Det er jo faktuelle
oplysninger!?

Men lad os slå fast: skoleloven af 1903 har de klasser, jeg
har nævnt. Derefter har vi skoleloven af 1937, der indfører
den fri mellem og eksamensmellemskolen. Der er så -både i 1903
og 1937 en realklasse på et år. Men både i 1903 og i 1937 var
gymnasiet tre-årigt og det har det været sidenhen.

Vi havde fra begyndelsen af århundredeskiftet (1900-tallet)
altså haft treårige gymnasieuddannelser og studenterkurser på
2 år, og selv da man indførte den treårige linje til
realeksamen i 1958 havde man tre gymnasieklasser og 2-årige
studenterkurser.

Det havde man også med skoleloven af 1975, men her blev der
også indført en 2-årig HF-uddannelse.

Studenterkurserne fandtes som private og statslige. Akademisk
Studenterkursus er stadig eksisterende og er privat. Det blev
oprettet i 1924 og befinder sig i Titangade.

Statens studenterkursus er nu nedlagt, men der findes
Frederiksberg Studenterkursus hvor undervisningen er gratis.
Statens studenterkursus blev i øvrigt oprettet i 1921 så vidt
jeg kan finde ud af.

Præliminæreksamen blev afløst af realeksamen i 1958

Denne blev atter afskaffet i 1975 (loven)

og så er den vist ikke længere.

Jeg mener at have givet dig ganske fyldestgørende svar på
tingene - så nu må du søge andre steder, hvis du ikke er
tilfreds med de oplysninger jeg har støvet frem til dig.

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibpbu6.1dm3x1y19wjhn1N%per@RQNNE.invalid...
> >> Skolen i købstæderne bestod af 7 års almindelig skolegang, men allerede
> >> efter 5. klasse havde man så mellemskolen der kunne afsluttes med endnu
> >> et år til en realeksamen (afløseren for præliminæreksamen). Man kunne
> >> altså vælge at afslutte efter 4. mellem med en mellemskoleeksamen og så
> >> fortsætte med et år til realeksamen ELLER man kunne fortsætter i 3
> >> gymnasieklasser på gymnasiet.
> >
> > Du glemmer her at gymnasieskolerne også havde mellemskole, og at de
> > fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem. De kunne dog også
> > vælge at tage den 1. årige realklasse, eller fortsætte i 1.
> > gymnasieklasse.
>
> Jeg glemmer ingenting, Per - du har nævnt det tidligere, men
> du forveksler tingene. At man kunne have mellemskoler liggende
> på gymnasieskolerne betyder ikke at eleverne afsluttede
> gymnasiet efter 4. mellem, men blot at de kunne forlade
> gymnasieskolen (=bygningen) med en mellemskoleeksamen i
> baggagen. De blev altså ikke studenter efter 4. mellem.

....

> Undervisningen i latin og græsk blev reduceret væsentligt. Til
> gengæld kom de levende fremmedsprog - engelsk og tysk - til at
> dominere på den nysproglige linje, mens matematik og naturlære
> blev dominerende på den matematisk-naturvidenskabelige linje.
>
> Der kom også et nyt fag - oldtidskundskab.

Kun for de nysproglige og matematikerne. Indførelsen af faget
»oldtidskundskab« skyldtes at kun de klassisk-sproglige skulle have
græsk - oldtidskundskab bestod fortrinsvist i læsning af græsk
litteratur i dansk oversættelse. Samt ganske lidt derudover.

> Og fra skoleloven af 1937 står blandt andet følgende at læse:
>
> "En kommunal Gymnasieskole bestaar af en Mellemskole, der
> giver Undervisning efter Lov af 24. April 1903, med dertil
> hørende Gymnasieklasser og eventuelt en Realklasse; den skal
> danne et samlet Hele med fælles Leder og fælles Lærerkorps."

....

> Mellemskolen var "en fælles arbejdsmark" for
> seminarieuddannede og universitetsuddannede lærer.
>
> Den kunne være del af en gymnasieskole eller optræde som
> overbygning på et købstadordnet skolevæsen, der afsluttede med
> en mellemskole- og en realeksamen. Fra 1937 blev den kommunale
> mellemskole en del af folkeskolen.

Nu har du to gange skrevet at en gymnasieskole bestod af en mellemskole
med dertil hørende gymnasieklasser og måske en realklasse.

Dermed kunne børn jo gå ud af gymnasieskolen efter 4. mellem ...
»gymnasieskole« kaldes også kort for »gymnasium«.

> > Ifølge min snart 90-årige faster, der blev student i 1937 [og som derfor
> > i sommers kunne fejre 70 års studenterjubilæum; der var to drenge og to
> > piger tilbage fra klassen] var der i øvrigt dengang kun to
> > gymnasieklasser: 1. og 2. gymnasieklasse. Og ikke alene var der på
> > Helsingør Gymnasium, som hun gik på, kun to gymnasieklassetrin, der var
> > også kun to klasser.
>
> Din tante har gået på et studenterkursus i Helsingør på det
> tidspunkt - der var nemlig også sådanne "studenterfabrikker"
> allerede i bagyndelsen af 1900-tallet.

Hun har ikke gået på studenterkursus men på Helsingør Gymnasium fra 1.
mellem indtil hun blev student som 19-årig, et år ældre end
klassekammeraterne fordi hun på et tidspunkt måtte gå et år om.

Og hun siger at der dengang kun var to gymnasieklasser, 1. og 2.
gymnasieklasse. Men hun er naturligvis snart 90, og hukommelsen kan
naturligvis spille hende et puds. Hun fortsatte derefter på jurastudiet,
og her har jeg set hendes 'afgangsbevis', på latin. Da hun blev gift før
embedseksamen blev uddannelsen nemlig aldrig færdiggjort.

Da manden så døde tidligt måtte hun ud og få et arbejde. Som følge af
den uddannelse hun havde fået, herunder det ikke-fuldførte jurastudium,
blev hun HKer - men med status af fuldmægtig. Det var så hende der stod
for bygningen af det nye, tre-delte Helsingør Gymasium, på en
bakkeskråning i nærheden af hvor hun bor.

Nederst en underskole med egen skolegård og idrætsfaciliteter.

Imellem en mellemskole med egen skolegård og idrætsfaciliteter.

Og øverst en afdeling med egen skolegård og idrætsfaciliteter for de
sidste tre skoleår: 1.-3. gymnasieklasse.

Siden blev mellemskolen / realskolen fjernet fra gymnasiet, men endnu da
jeg gik i 1g på Gladsaxe Gymnasium var der en 3. real på skolen. Den
sidste realeksamen afholdtes så i sommeren 1970.

> > I øvrigt tak; jeg skal nok sørge for at dit svar bliver låst så det ikke
> > bliver slettet fra MacSOUP databasen.

> Hvorfor skulle nogen ville slette det? Det er jo faktuelle
> oplysninger!?

For at undgå at MacSOUP-databasen bliver for stor, sætter man engang
imellem programmet til at slette gamle artikler. Markeres artiklen som
'lås' friholdes den så fra sletning.

Også på newsserverne slettes gamle artikler for at spare plads, men jeg
mener nu at google opbevarer alle.

> Statens studenterkursus er nu nedlagt, men der findes
> Frederiksberg Studenterkursus hvor undervisningen er gratis.

Nej, Statens Kursus til Real- og Studentereksamen blev ikke nedlagt.
Bortset fra at realafdelingen naturligvis blev nedlagt som følge af
afskaffelsen af realeksamen, så fortsatte den frem til 1980er som
statsligt studenterkursus. Da Bertel Haarder blev træt af statsskolerne
blev disse overflyttte til amterne, for Statens Kursus til Frederiksberg
kommune, og siden blev det kaldt Frederiksberg Studenterkursu.

Nu en del af VUF:

<http://www.vuf.nu/Uddannelser/studenterkursus.htm>

> Statens studenterkursus blev i øvrigt oprettet i 1921 så vidt
> jeg kan finde ud af.
>
> Præliminæreksamen blev afløst af realeksamen i 1958

Men fandtes der ikke realeksamen før 1958, sideløbende med
præliminæreksamen? Nu forvirrer du mig nemlig.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ibpyzy.6l4o8p182r6t3N%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>>
>> Præliminæreksamen blev afløst af realeksamen i 1958
>
> Men fandtes der ikke realeksamen før 1958, sideløbende med
> præliminæreksamen? Nu forvirrer du mig nemlig.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Mon der kan være tale om en form for sprogforbistring?
Forstået således, at ordene real og præliminær har været benyttet i flæng?

Som jeg kender begreberne var de, indtil 58 således:

"På landet", kaldte man klassen for præliminærklassen.
Og i byerne for realeklassen.

Jeg har jævnaldrende venner, der på landet har erhvervet sig
Præliminærexamen, hvor der for os byboeres vedkommende blev talt om Real.

Har man blot haft forskellige betegnelser for det samme, eller?

MVH
Egon

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibpyzy.6l4o8p182r6t3N%per@RQNNE.invalid...
>
> Nu har du to gange skrevet at en gymnasieskole bestod af en
> mellemskole
> med dertil hørende gymnasieklasser og måske en realklasse.

ja, der skal skarp lud til skurvede hoveder. Du har jo læst
det adskillige gange fra min hånd, og alligevel postulerer du
det modsatte hver gang. Det kræver sgu sin mand at fortsætte
med at fortælle dig banaliteter om disse ting.
>
> Dermed kunne børn jo gå ud af gymnasieskolen efter 4. mellem
> ...
> »gymnasieskole« kaldes også kort for »gymnasium«.

Du skrev at de kunne gå ud af gymansiet - underforstået - med
studentereksamen, for det er det der normalt ligger i
betegnelsen "at forladet gymnasiet efter en eksamen".
>
>> > Ifølge min snart 90-årige faster, der blev student i 1937
>> > [og som derfor
>> > i sommers kunne fejre 70 års studenterjubilæum; der var
>> > to drenge og to
>> > piger tilbage fra klassen] var der i øvrigt dengang kun
>> > to
>> > gymnasieklasser: 1. og 2. gymnasieklasse. Og ikke alene
>> > var der på
>> > Helsingør Gymnasium, som hun gik på, kun to
>> > gymnasieklassetrin, der var
>> > også kun to klasser.
>>
>> Din tante har gået på et studenterkursus i Helsingør på det
>> tidspunkt - der var nemlig også sådanne
>> "studenterfabrikker"
>> allerede i bagyndelsen af 1900-tallet.
>
> Hun har ikke gået på studenterkursus men på Helsingør
> Gymnasium fra 1.
> mellem indtil hun blev student som 19-årig, et år ældre end
> klassekammeraterne fordi hun på et tidspunkt måtte gå et år
> om.

Hun husker forkert - der har aldrig nogensinde været en
studentereksamen på kun to år, når man undtager
studenterkurserne.
I modsat fald ser jeg meget gerne en dokumentation for det
forhold, for nu er jeg ved at være irriteret over dine mange
påstande der kun har til formål at ophøje dig selv og din
familie med hvor kloge og begavede I er, og hvor ringe og
ubetydelige andre er.

Din evindelige snak om faldende niveauer, som du til dato ikke
har kunnet dokumentere og som du heller ikke vil kunne
dokumentere nogensinde, er lidt trættende i længden. Hvad
glæde har du dog af at nedgøre de eksisterende uddannelser
ideligt? Og får du et "kick" af at fremhæve din utvivlsomt
gode begavelse og dine resultater? Jeg skal ikke lege
lommepsykolog her og tale om mindreværdskomplekser og
kompensering, men jeg vil tro at det ligner meget.

Pyh, ha- så fik jeg luft
>
> Og hun siger at der dengang kun var to gymnasieklasser, 1.
> og 2.
> gymnasieklasse. Men hun er naturligvis snart 90, og
> hukommelsen kan
> naturligvis spille hende et puds. Hun fortsatte derefter på
> jurastudiet,
> og her har jeg set hendes 'afgangsbevis', på latin. Da hun
> blev gift før
> embedseksamen blev uddannelsen nemlig aldrig færdiggjort.

Som sagt - hun husker forkert!
>
> Da manden så døde tidligt måtte hun ud og få et arbejde. Som
> følge af
> den uddannelse hun havde fået, herunder det ikke-fuldførte
> jurastudium,
> blev hun HKer - men med status af fuldmægtig. Det var så
> hende der stod
> for bygningen af det nye, tre-delte Helsingør Gymasium, på
> en
> bakkeskråning i nærheden af hvor hun bor.
>
> Nederst en underskole med egen skolegård og
> idrætsfaciliteter.
>
> Imellem en mellemskole med egen skolegård og
> idrætsfaciliteter.
>
> Og øverst en afdeling med egen skolegård og
> idrætsfaciliteter for de
> sidste tre skoleår: 1.-3. gymnasieklasse.
>
> Siden blev mellemskolen / realskolen fjernet fra gymnasiet,
> men endnu da
> jeg gik i 1g på Gladsaxe Gymnasium var der en 3. real på
> skolen. Den
> sidste realeksamen afholdtes så i sommeren 1970.

Muligvis på det sted, men realeksamen blev afskaffet med
skoleloven af 1975 og de sidste realklasser blev afsluttet i
1978.
>
>> > I øvrigt tak; jeg skal nok sørge for at dit svar bliver
>> > låst så det ikke
>> > bliver slettet fra MacSOUP databasen.
>
>> Hvorfor skulle nogen ville slette det? Det er jo faktuelle
>> oplysninger!?
>
> For at undgå at MacSOUP-databasen bliver for stor, sætter
> man engang
> imellem programmet til at slette gamle artikler. Markeres
> artiklen som
> 'lås' friholdes den så fra sletning.

Jeg kender ikke til MacSOUP eller ret meget til Mac'er udover
at det fra tid til anden kan more mig at se Mac-folkenes sure
eller ligefrem hysteriske reaktioner når man generer deres
yndlingsprodukt fx ved at sige at man jo kunne synke så dybt
som at anskaffe sig en Mac, eller at det jo ikke er en rigtig
computer etc.
>
> Også på newsserverne slettes gamle artikler for at spare
> plads, men jeg
> mener nu at google opbevarer alle.
>
>> Statens studenterkursus er nu nedlagt, men der findes
>> Frederiksberg Studenterkursus hvor undervisningen er
>> gratis.
>
> Nej, Statens Kursus til Real- og Studentereksamen blev ikke
> nedlagt.

Naturligvis gjorde den det -i modsat fald: hvor ligger så
Statens Kursus til Real-og Studentereksamen hr. Ordkløver?

> Bortset fra at realafdelingen naturligvis blev nedlagt som
> følge af
> afskaffelsen af realeksamen, så fortsatte den frem til
> 1980er som
> statsligt studenterkursus.

Ja, og SÅ blev den nedlagt. Som jeg skrev "nu nedlagt!" -

Da Bertel Haarder blev træt af statsskolerne
> blev disse overflyttte til amterne, for Statens Kursus til
> Frederiksberg
> kommune, og siden blev det kaldt Frederiksberg
> Studenterkursus.


ja, jeg har ikke påstået andet end at Statens studenterkursus
blev nedlagt. At man så har flyttet det og kaldt det for noget
andet, vedrører ikke denne sag.
>
> Nu en del af VUF:
>
> <http://www.vuf.nu/Uddannelser/studenterkursus.htm>
>
>> Statens studenterkursus blev i øvrigt oprettet i 1921 så
>> vidt
>> jeg kan finde ud af.
>>
>> Præliminæreksamen blev afløst af realeksamen i 1958
>
> Men fandtes der ikke realeksamen før 1958, sideløbende med
> præliminæreksamen? Nu forvirrer du mig nemlig.

Nej! Det, du kalder for realeksamen, var den såkaldte
præliminæreksamen, der blev afskaffet i 1958 og afløst af
realeksamen, der blev afskaffet med skoleloven af 1975

Det skete da man lavede realafdelingen om fra at være en
et-årig overbygning på 4.mellemskoleklasse til en tre-årig
overbygning på 7.klasseskolen i samme år.

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibpyzy.6l4o8p182r6t3N%per@RQNNE.invalid...
> >
> > Nu har du to gange skrevet at en gymnasieskole bestod af en
> > mellemskole
> > med dertil hørende gymnasieklasser og måske en realklasse.
>
> ja, der skal skarp lud til skurvede hoveder. Du har jo læst
> det adskillige gange fra min hånd, og alligevel postulerer du
> det modsatte hver gang. Det kræver sgu sin mand at fortsætte
> med at fortælle dig banaliteter om disse ting.
> >
> > Dermed kunne børn jo gå ud af gymnasieskolen efter 4. mellem
> > ...
> > »gymnasieskole« kaldes også kort for »gymnasium«.
>
> Du skrev at de kunne gå ud af gymansiet - underforstået - med
> studentereksamen, for det er det der normalt ligger i
> betegnelsen "at forladet gymnasiet efter en eksamen".
> >
> >> > Ifølge min snart 90-årige faster, der blev student i 1937
> >> > [og som derfor
> >> > i sommers kunne fejre 70 års studenterjubilæum; der var
> >> > to drenge og to
> >> > piger tilbage fra klassen] var der i øvrigt dengang kun
> >> > to
> >> > gymnasieklasser: 1. og 2. gymnasieklasse. Og ikke alene
> >> > var der på
> >> > Helsingør Gymnasium, som hun gik på, kun to
> >> > gymnasieklassetrin, der var
> >> > også kun to klasser.
> >>
> >> Din tante har gået på et studenterkursus i Helsingør på det
> >> tidspunkt - der var nemlig også sådanne
> >> "studenterfabrikker"
> >> allerede i bagyndelsen af 1900-tallet.
> >
> > Hun har ikke gået på studenterkursus men på Helsingør
> > Gymnasium fra 1.
> > mellem indtil hun blev student som 19-årig, et år ældre end
> > klassekammeraterne fordi hun på et tidspunkt måtte gå et år
> > om.
>
> Hun husker forkert - der har aldrig nogensinde været en
> studentereksamen på kun to år, når man undtager
> studenterkurserne.
> I modsat fald ser jeg meget gerne en dokumentation for det
> forhold, for nu er jeg ved at være irriteret over dine mange
> påstande der kun har til formål at ophøje dig selv og din
> familie med hvor kloge og begavede I er, og hvor ringe og
> ubetydelige andre er.

Jeg har ingen dokumentation, kun hendes ord, og jeg udelukker på ingen
måde at hun husker galt.

> Din evindelige snak om faldende niveauer, som du til dato ikke
> har kunnet dokumentere og som du heller ikke vil kunne
> dokumentere nogensinde, er lidt trættende i længden. Hvad
> glæde har du dog af at nedgøre de eksisterende uddannelser
> ideligt?

Prøg at se på Pihl & Storm (fysik) og Kristensen & Rindung (matematik),
begge fra 1. g matematisk, og se om dine elever efter 9. klasse kunne
klare dem.

> Og får du et "kick" af at fremhæve din utvivlsomt
> gode begavelse og dine resultater? Jeg skal ikke lege
> lommepsykolog her og tale om mindreværdskomplekser og
> kompensering, men jeg vil tro at det ligner meget.

Jeg har talt om dem i forbindelse med mine erfaringer med den
enhedsskole der var i 1.-5. klasse, og som jeg ikke kunne klare, mens
jeg sagtens kunne klare den senere delte skole.

Og sammenholdt det med de problemer der blev vist i en DR2-sendeflade
for ikke så lang tid siden, som viste at højt begavede børn har
voldsomme problemer i enhedsskolen, og at deres problemer starter
allerede i børnehaven.

> Pyh, ha- så fik jeg luft

På en bedre og billigere måde end at smadre din Ming-base ind i skærmen
.

> > Siden blev mellemskolen / realskolen fjernet fra gymnasiet,
> > men endnu da
> > jeg gik i 1g på Gladsaxe Gymnasium var der en 3. real på
> > skolen. Den
> > sidste realeksamen afholdtes så i sommeren 1970.
>
> Muligvis på det sted, men realeksamen blev afskaffet med
> skoleloven af 1975 og de sidste realklasser blev afsluttet i
> 1978.

I folkeskolen. De blev bare afskaffet tidligere på gymnasieskolerne.

> >> > I øvrigt tak; jeg skal nok sørge for at dit svar bliver låst så det
> >> > ikke bliver slettet fra MacSOUP databasen.
> >
> >> Hvorfor skulle nogen ville slette det? Det er jo faktuelle
> >> oplysninger!?
> >
> > For at undgå at MacSOUP-databasen bliver for stor, sætter man engang
> > imellem programmet til at slette gamle artikler. Markeres artiklen som
> > 'lås' friholdes den så fra sletning.
>
> Jeg kender ikke til MacSOUP eller ret meget til Mac'er udover
> at det fra tid til anden kan more mig at se Mac-folkenes sure
> eller ligefrem hysteriske reaktioner når man generer deres
> yndlingsprodukt fx ved at sige at man jo kunne synke så dybt
> som at anskaffe sig en Mac, eller at det jo ikke er en rigtig
> computer etc.

Det plejer nu at være PC-folket der er intolerante over for
Mac-brugerne. Personligt arbejder jeg dog med begge systemer.

I øvrigt gælder der det samme for PC-nyhedslæsere der gemmer det
downloadede på harddisken.

> > Også på newsserverne slettes gamle artikler for at spare plads, men jeg
> > mener nu at google opbevarer alle.

> >> Statens studenterkursus er nu nedlagt, men der findes
> >> Frederiksberg Studenterkursus hvor undervisningen er
> >> gratis.

> > Nej, Statens Kursus til Real- og Studentereksamen blev ikke
> > nedlagt.

> Naturligvis gjorde den det -i modsat fald: hvor ligger så
> Statens Kursus til Real-og Studentereksamen hr. Ordkløver?

Som nævnt skiftede det navn, og så flyttede det til Filippavej hvor det
overtog Sct Jørgens Gymnasiums gamle bygninger - et gammelt
drengegymnasium.

Nu er det så fusioneret med VUC Frederiksberg, efter at det mislykkedes
at få det lagt ind under VUC Frederiksberg, hvilket ville have sparet
kommunen en rektorløn. VUF Frederiksberg, som fusionen hedder, har
nemlig ikke en forstander men en rektor, og ligger nu på:

<http://www.vuf.nu/Praktisk+info/her_bor_vi.htm>

> > Bortset fra at realafdelingen naturligvis blev nedlagt som
> > følge af
> > afskaffelsen af realeksamen, så fortsatte den frem til
> > 1980er som
> > statsligt studenterkursus.
>
> > Ja, og SÅ blev den nedlagt. Som jeg skrev "nu nedlagt!" -
>
> > Da Bertel Haarder blev træt af statsskolerne
> > blev disse overflyttte til amterne, for Statens Kursus til
> > Frederiksberg
> > kommune, og siden blev det kaldt Frederiksberg
> > Studenterkursus.
>
>
> ja, jeg har ikke påstået andet end at Statens studenterkursus
> blev nedlagt. At man så har flyttet det og kaldt det for noget
> andet, vedrører ikke denne sag.

Vil du også påstå at Avedøre Statsskole, Rungsted Statsskole, Rønne
Statsskole og Lyngby Statsskole blev nedlagt da de overgik til amterne?

> > Nu en del af VUF:
> >
> > <http://www.vuf.nu/Uddannelser/studenterkursus.htm>
> >
> >> Statens studenterkursus blev i øvrigt oprettet i 1921 så vidt jeg kan
> >> finde ud af.
> >>
> >> Præliminæreksamen blev afløst af realeksamen i 1958
> >
> > Men fandtes der ikke realeksamen før 1958, sideløbende med
> > præliminæreksamen? Nu forvirrer du mig nemlig.
>
> Nej! Det, du kalder for realeksamen, var den såkaldte
> præliminæreksamen, der blev afskaffet i 1958 og afløst af
> realeksamen, der blev afskaffet med skoleloven af 1975
>
> Det skete da man lavede realafdelingen om fra at være en
> et-årig overbygning på 4.mellemskoleklasse til en tre-årig
> overbygning på 7.klasseskolen i samme år.

Og så har udgangspunktet været, at jeg har læst at det man på
gymnasieskolerne kaldte for 'realeksamen' kaldte man andetsteds for
'præliminæreksamen', med en forskel også på eksamenspapiret.

Men der er altså før min tid.


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibqhmg.g0poxr169zc5eN%per@RQNNE.invalid...
> >
>> Din evindelige snak om faldende niveauer, som du til dato
>> ikke
>> har kunnet dokumentere og som du heller ikke vil kunne
>> dokumentere nogensinde, er lidt trættende i længden. Hvad
>> glæde har du dog af at nedgøre de eksisterende uddannelser
>> ideligt?
>
> Prøg at se på Pihl & Storm (fysik) og Kristensen & Rindung
> (matematik),
> begge fra 1. g matematisk, og se om dine elever efter 9.
> klasse kunne
> klare dem.

Det er jo ikke nogen dokumentation for et faldende niveau, men
alene et udtryk for nogle datidige krav til matematikken, som
man er gået bort fra til fordel for noget mere nærværende og
relevant.
>
> Jeg har talt om dem i forbindelse med mine erfaringer med
> den
> enhedsskole der var i 1.-5. klasse, og som jeg ikke kunne
> klare, mens
> jeg sagtens kunne klare den senere delte skole.

Det har intet med niveaufald at gøre, men måske har det noget
at gøre med dig selv som personlighed?
>
> Og sammenholdt det med de problemer der blev vist i en
> DR2-sendeflade
> for ikke så lang tid siden, som viste at højt begavede børn
> har
> voldsomme problemer i enhedsskolen, og at deres problemer
> starter
> allerede i børnehaven.
>
>> Pyh, ha- så fik jeg luft
>
> På en bedre og billigere måde end at smadre din Ming-base
> ind i skærmen
> .

Jeg har heldigvis ingen Ming-vase :.-) Og tro mig -det er i
hvert fald en bedre måde end at true folk med øretæver som vi
så tit ser i nogle af grupperne fra folk der bliver sure på
andre.
> >>
>> Jeg kender ikke til MacSOUP eller ret meget til Mac'er
>> udover
>> at det fra tid til anden kan more mig at se Mac-folkenes
>> sure
>> eller ligefrem hysteriske reaktioner når man generer deres
>> yndlingsprodukt fx ved at sige at man jo kunne synke så
>> dybt
>> som at anskaffe sig en Mac, eller at det jo ikke er en
>> rigtig
>> computer etc.
>
> Det plejer nu at være PC-folket der er intolerante over for
> Mac-brugerne. Personligt arbejder jeg dog med begge
> systemer.

Jeg har kun ringe erfaring med Mac -og de har bestemt ikke
været overbevisende. Jeg skulle som it-vejleder i sin tid
forsøge at slå til lyd for om vi skulle have Mac'er eller
PC'ere på skolen. Jeg bevægede mig hen på det daværende
Mac-universitet på Åboulevarden i København og blev
introduceret til disse maskiner. Ingen af dem virkede -de var
alle brudt sammen og man kunne ikke reparere dem uden at være
kyndig i teknikken. Jeg indså hurtigt at de både var dyrere og
besværligere at have med at gøre end PC'erne og at man ikke
kunne få relevante programmer nok til dem. Jeg anbefalede
derfor PC'erne og det har jeg ikke fortrudt.
>
> I øvrigt gælder der det samme for PC-nyhedslæsere der gemmer
> det
> downloadede på harddisken.

javist-
>> > Nej, Statens Kursus til Real- og Studentereksamen blev
ikke
>> > nedlagt.
>
>> Naturligvis gjorde den det -i modsat fald: hvor ligger så
>> Statens Kursus til Real-og Studentereksamen hr. Ordkløver?
>
> Som nævnt skiftede det navn, og så flyttede det til
> Filippavej hvor det
> overtog Sct Jørgens Gymnasiums gamle bygninger - et gammelt
> drengegymnasium.
>
> Nu er det så fusioneret med VUC Frederiksberg, efter at det
> mislykkedes
> at få det lagt ind under VUC Frederiksberg, hvilket ville
> have sparet
> kommunen en rektorløn. VUF Frederiksberg, som fusionen
> hedder, har
> nemlig ikke en forstander men en rektor, og ligger nu på:
>
> <http://www.vuf.nu/Praktisk+info/her_bor_vi.htm>

Alt det er gammelkendt stof.
>>
>>
>> ja, jeg har ikke påstået andet end at Statens
>> studenterkursus
>> blev nedlagt. At man så har flyttet det og kaldt det for
>> noget
>> andet, vedrører ikke denne sag.
>
> Vil du også påstå at Avedøre Statsskole, Rungsted
> Statsskole, Rønne
> Statsskole og Lyngby Statsskole blev nedlagt da de overgik
> til amterne?

Jeg kender ikke til disse skoler og gider ikke at beskæftige
mig med noget så barnligt som at diskutere den sag yderligere.
Det er fuldkommen meningsløst at diskutere om en skole der
skifter navn er nedlagt eller ej. Jeg forholder mig til at man
ikke længere kan finde "statens studenterkursus", som jeg i
øvrigt en gang forsøgte at blive optaget på, men hvor jeg ikke
kom ind fordi jeg nægtede at oplyse min fars bestilling. Jeg
var ung og 18 år gammel og mente derfor at det ikke ragede
institutionen hvad mine forældre - især min far - bestilte.
Derfor fik jeg afslag og kom så i stedet på Akademisk
Studenterkursus,hvor jeg blev student et par år efter. Dertil
tog jeg nogle eksaminer i matematik, fysik og kemi og fik
derfor et tillæg til at jeg nu også er naturfaglig student,
men det er ligegyldigt i sammenhængen, blot en præcisering.
>
>> > Men fandtes der ikke realeksamen før 1958, sideløbende
>> > med
>> > præliminæreksamen? Nu forvirrer du mig nemlig.
>>
>> Nej! Det, du kalder for realeksamen, var den såkaldte
>> præliminæreksamen, der blev afskaffet i 1958 og afløst af
>> realeksamen, der blev afskaffet med skoleloven af 1975
>>
>> Det skete da man lavede realafdelingen om fra at være en
>> et-årig overbygning på 4.mellemskoleklasse til en tre-årig
>> overbygning på 7.klasseskolen i samme år.
>
> Og så har udgangspunktet været, at jeg har læst at det man
> på
> gymnasieskolerne kaldte for 'realeksamen' kaldte man
> andetsteds for
> 'præliminæreksamen', med en forskel også på eksamenspapiret.

Det skal jeg ikke kunne sige - jeg ved at man afskaffede
præliminæreksamen i 1958 og oprettede realeksamen med et
treårigt realskoleforløb. Om der har været overgangsordninger
og navneændringer i mellemtiden kan jeg ikke overskue p.t. og
jeg har også andet at lave.
>
> Men der er altså før min tid.

virkelig? Man skulle ellers tro ud fra din tale og nostalgiske
tanker om det hedengangne at du vitterlig er fra 1800-tallet

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibqhmg.g0poxr169zc5eN%per@RQNNE.invalid...

> > Men der er altså før min tid.
>
> virkelig? Man skulle ellers tro ud fra din tale og nostalgiske tanker om
> det hedengangne at du vitterlig er fra 1800-tallet

Tjae, min mormor blev svjh født 31. december 1899 ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

---

thl <lykkebo47@hotmail.com> wrote:

> On 3 Feb., 12:46, "Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote>
> > r 'realeksamen' kaldte man
> > > andetsteds for
> > > 'præliminæreksamen', med en forskel også på eksamenspapiret.
> >
> > Det skal jeg ikke kunne sige - jeg ved at man afskaffede
> > præliminæreksamen i 1958 og oprettede realeksamen med et
> > treårigt realskoleforløb. Om der har været overgangsordninger
> > og navneændringer i mellemtiden kan jeg ikke overskue p.t. og
> > jeg har også andet at lave.
> >
> Hmmm.
> Mit præliminæreksamensbevis er udstedt i juni 1963.
> På beviset kaldes den også Almindelig Forberedelseseksamen.

Nu tager det jo en del år for en ændret skolelovgivning at slå igennem.
Din præliminæreksamen tyder så på at du er begyndt i 1. mellem i 1959,
og at man altså har tilladt dem der gik i 5. klasse i skoleåret 1958/59
at følge den gamle ordning, for ikke at ændre skolen for hurtigt.

»Almindelig forberedelseseksamen« er også det navn Salmonsen angiver som
præliminæreksamens danske [og officielle] navn, og svarer jo tydeligt
til senere tiders HF.

Fik du i øvrigt din præliminæreksamen fra en jysk folkeskole, en
sjællandsk folkeskole - eller en skole med gymnasieafdeling?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

---

thl <lykkebo47@hotmail.com> wrote:

> On 3 Feb., 17:59, p...@RQNNE.invalid (Per Rønne) wrote:
> >
> > > Mit præliminæreksamensbevis er udstedt i juni 1963.
> > > På beviset kaldes den også Almindelig Forberedelseseksamen.
> >
> > Nu tager det jo en del år for en ændret skolelovgivning at slå igennem.
> > Din præliminæreksamen tyder så på at du er begyndt i 1. mellem i 1959,
> > og at man altså har tilladt dem der gik i 5. klasse i skoleåret 1958/59
> > at følge den gamle ordning, for ikke at ændre skolen for hurtigt.
> >
> > »Almindelig forberedelseseksamen« er også det navn Salmonsen angiver som
> > præliminæreksamens danske [og officielle] navn, og svarer jo tydeligt
> > til senere tiders HF.
> >
> > Fik du i øvrigt din præliminæreksamen fra en jysk folkeskole, en
> > sjællandsk folkeskole - eller en skole med gymnasieafdeling?
>
> Karise Kost- og Realskole.

SDE: på Stevns.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibqxs1.1b5bxbp1ox8v07N%per@RQNNE.invalid...
> >
> »Almindelig forberedelseseksamen« er også det navn Salmonsen
> angiver som
> præliminæreksamens danske [og officielle] navn, og svarer jo
> tydeligt
> til senere tiders HF.

Nej, det er ikke korrekt. Man kan ikke få en HF-eksamen i dag
før man er mindst 19-20 år, og præliminæreksamen (Almindelig
forberedelseseksamen) svarede til realeksamen fra dengang.
Alderen var omkring 17 år-18-år.

I øvrigt er der en besynderlig eksamen her, nemlig de såkaldte
præparandeksaminer for folk der ville være skolelærere.
De der ikke havde realeksamen, kunne forberede sig til at
komme på seminariet ved at bestå forpræparandeksamen og
præparandeksamen, der bestod af fag som dansk og matematik
(regning), og man kunne endda risikere at selvom man bestod
disse eksaminer, at man ikke kom ind på seminarierne.

Læreruddannelsen havde dengang også en slags "mesterlære" hvor
de vordende lærere kom på "græs" i et par år, hvor de blev
fulgt tæt af erfarne, uddannede lærere.
Man blev heller ikke overlærer automatisk, men skulle
indstilles, og man havde to år som tjenestemand på prøve
(=kommunelærer) førend man blev "rigtig lærer" og dermed
indtrådte i lærerhierakiet (yngste mand i gården - gårdvagt),
faste siddepladser på lærerværelset etc.

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibqxs1.1b5bxbp1ox8v07N%per@RQNNE.invalid...
> > >
> > »Almindelig forberedelseseksamen« er også det navn Salmonsen angiver som
> > præliminæreksamens danske [og officielle] navn, og svarer jo tydeligt
> > til senere tiders HF.
>
> Nej, det er ikke korrekt. Man kan ikke få en HF-eksamen i dag
> før man er mindst 19-20 år, og præliminæreksamen (Almindelig
> forberedelseseksamen) svarede til realeksamen fra dengang.
> Alderen var omkring 17 år-18-år.

Jeg skulle naturligvis have udtrykt mig anderledes; det er /navnet/ der
har forbindelse med Højere Forberedelseseksamen.

Der var ikke engang den forbindelse, at man skulle have en Almen
Forberedelseseksamen [realeksamen] for at begynde på HF.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47a621f9$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Læreruddannelsen havde dengang også en slags "mesterlære" hvor de vordende
> lærere kom på "græs" i et par år, hvor de blev fulgt tæt af erfarne,
> uddannede lærere.

Hvornår er "dengang"? Mon ikke du tager fejl?
Midt i 50'erne kom seminarieelever på græs i ½ år, men blev vist sjældent
"fulgt tæt af erfarne, uddannede lærere".
Til gengæld hjalp ordningen - ligesom den korte uddannelse for studenter -
lidt på lærermangelen.

Hilsen Tom

---

"Tom Wagner" <tom.wagner@em1.dk> skrev i meddelelsen
news:47a7414a$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:47a621f9$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Læreruddannelsen havde dengang også en slags "mesterlære"
>> hvor de vordende lærere kom på "græs" i et par år, hvor de
>> blev fulgt tæt af erfarne, uddannede lærere.
>
> Hvornår er "dengang"? Mon ikke du tager fejl?
> Midt i 50'erne kom seminarieelever på græs i ½ år, men blev
> vist sjældent "fulgt tæt af erfarne, uddannede lærere".
> Til gengæld hjalp ordningen - ligesom den korte uddannelse
> for studenter - lidt på lærermangelen.


Jeg har i min bekendtskabskreds en lærer der har prøvet det
med at komme på græs. Det var sådan det blev beskrevet og de
blev fulgt "tæt" af erfarne, uddannede lærere idet disse havde
til opgave at sikre at de nye kom ind i rutinen.

Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47a75141$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Jeg har i min bekendtskabskreds en lærer der har prøvet det med at komme
> på græs. Det var sådan det blev beskrevet og de blev fulgt "tæt" af
> erfarne, uddannede lærere idet disse havde til opgave at sikre at de nye
> kom ind i rutinen.

Din bekendt taler nok om almindelig (ulønnet) praktik, som fandt sted i
enkelte timer eller kortere perioder. Her var der naturligvis tilknyttet
praktiklærere, som gav vejledning.

Udtrykket "at være på græs" dækker noget andet, idet seminarieeleverne her
helt selvstændigt stod for at forberede, tilrettelægge, gennemføre og
evaluere undervisningen. De fik løn og trådte ind som lærere, men ikke "i et
par år", som du skrev.

> Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.

Det var der!
Nyudsprungne studenter kunne i slutningen af 50'erne nemt få job som
vikarer; det var en populær måde at tjene til studierne på.
På landet lokkede sognerådene med store tjenesteboliger med moderne
faciliteter som dybfryser, rengøringshjælp, havemand osv.

Hilsen Tom

---

"Tom Wagner" <tom.wagner@em1.dk> skrev i meddelelsen
news:47a783f7$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:47a75141$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Jeg har i min bekendtskabskreds en lærer der har prøvet det
>> med at komme på græs. Det var sådan det blev beskrevet og
>> de blev fulgt "tæt" af erfarne, uddannede lærere idet disse
>> havde til opgave at sikre at de nye kom ind i rutinen.
>
> Din bekendt taler nok om almindelig (ulønnet) praktik, som
> fandt sted i enkelte timer eller kortere perioder. Her var
> der naturligvis tilknyttet praktiklærere, som gav
> vejledning.
>
> Udtrykket "at være på græs" dækker noget andet, idet
> seminarieeleverne her helt selvstændigt stod for at
> forberede, tilrettelægge, gennemføre og evaluere
> undervisningen. De fik løn og trådte ind som lærere, men
> ikke "i et par år", som du skrev.
>
>> Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.
>
> Det var der!
> Nyudsprungne studenter kunne i slutningen af 50'erne nemt få
> job som vikarer; det var en populær måde at tjene til
> studierne på.
> På landet lokkede sognerådene med store tjenesteboliger med
> moderne faciliteter som dybfryser, rengøringshjælp, havemand
> osv.

Jeg vil vende tilbage til det, da der er noget der ikke helt
stemmer og før jeg får undersøgt det nøjere, vil jeg ikke
skrive mere om det.

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47a7a5f7$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Tom Wagner" <tom.wagner@em1.dk> skrev i meddelelsen
> news:47a783f7$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> news:47a75141$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> Jeg har i min bekendtskabskreds en lærer der har prøvet det med at komme
>>> på græs. Det var sådan det blev beskrevet og de blev fulgt "tæt" af
>>> erfarne, uddannede lærere idet disse havde til opgave at sikre at de nye
>>> kom ind i rutinen.
>>
>> Din bekendt taler nok om almindelig (ulønnet) praktik, som fandt sted i
>> enkelte timer eller kortere perioder. Her var der naturligvis tilknyttet
>> praktiklærere, som gav vejledning.
>>
>> Udtrykket "at være på græs" dækker noget andet, idet seminarieeleverne
>> her helt selvstændigt stod for at forberede, tilrettelægge, gennemføre og
>> evaluere undervisningen. De fik løn og trådte ind som lærere, men ikke "i
>> et par år", som du skrev.
>>
>>> Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.
>>
>> Det var der!
>> Nyudsprungne studenter kunne i slutningen af 50'erne nemt få job som
>> vikarer; det var en populær måde at tjene til studierne på.
>> På landet lokkede sognerådene med store tjenesteboliger med moderne
>> faciliteter som dybfryser, rengøringshjælp, havemand osv.
>
> Jeg vil vende tilbage til det, da der er noget der ikke helt stemmer og
> før jeg får undersøgt det nøjere, vil jeg ikke skrive mere om det.
>

Ordningen med at komme et halvt år "på græs" eksisterede i midten af
60-erne, hvor der var lærermangel. Det var lønnet. Man blev ikke fulgt tæt,
men der var jo erfarne kolleger, at søge råd hos. Skolekommissionens formand
kiggede forbi en enkelt gang, men ellers var det et lærerjob på egen hånd.
For øvrigt en god ordning for en lærerstuderende, for dels hjalp det på
økonomien (- det var før SU'en), og dels vendte man tilbage til seminariet
med en masse praktisk erfaring.

--
tp

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47a7a5f7$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>>> Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.

>> Det var der!

> Jeg vil vende tilbage til det, da der er noget der ikke helt stemmer og
> før jeg får undersøgt det nøjere, vil jeg ikke skrive mere om det.

OK!

Hilsen Tom

---

Tom Wagner <tom.wagner@em1.dk> wrote:

> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:47a7a5f7$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> >>> Der var mig bekendt ikke nogen lærermangel i 50'erne.
>
> >> Det var der!
>
> > Jeg vil vende tilbage til det, da der er noget der ikke helt stemmer og
> > før jeg får undersøgt det nøjere, vil jeg ikke skrive mere om det.

Der var så stor lærermangel, at GL afstod mellemskole-området. Det var
ellers det normale at gymnasielærere underviste fra 1. mellem [boglig 6.
klasse] og frem til studentereksamen, på de mellemskoler der lå på
gymnasiekolerne.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Wilstrup wrote:

> Nej, det er ikke korrekt. Man kan ikke få en HF-eksamen i dag
> før man er mindst 19-20 år,

Det er nu ikke umuligt kun at være 18 år. Men de fleste er lidt ældre.


--
Henry Vest

---

"Henry Vest" <henry_vestREMOVE@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:VcEtj.52$Tp.24@news.get2net.dk...
> Wilstrup wrote:
>
>> Nej, det er ikke korrekt. Man kan ikke få en HF-eksamen i
>> dag
>> før man er mindst 19-20 år,
>
> Det er nu ikke umuligt kun at være 18 år. Men de fleste er
> lidt ældre.

Det mest almindelige er at man mindst er 17 år når man
begynder på HF-uddannelsen - og derpå er man 19 når man
slutter. Men du har da ret. I princippet kan man komme ind
efter man er blevet 16 år, hvis man har begyndt skolen som
6-årig.

---

"Wilstrup" skrev i en meddelelse:

> Der har aldrig været en to-årig studentereksamen udover på
> studenterkurserne.

Min mor (f. 1908) havde noget, der hed "pigeskoleeksamen".
Det var en 2-årig overbygning på mellemskolen (i Kbh), specielt
designet til damer, der ikke skulle studere videre, men med et
indhold mht. levende sprog og kulturfag, der svarede til en
studentereksamen.

V.h. -- Ib

---

"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
news:47a56620$0$2088$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Wilstrup" skrev i en meddelelse:
>
>> Der har aldrig været en to-årig studentereksamen udover på
>> studenterkurserne.
>
> Min mor (f. 1908) havde noget, der hed "pigeskoleeksamen".
> Det var en 2-årig overbygning på mellemskolen (i Kbh),
> specielt
> designet til damer, der ikke skulle studere videre, men med
> et
> indhold mht. levende sprog og kulturfag, der svarede til en
> studentereksamen.

Nej, den højere pigeskoleeksamen var ikke på linje med
studentereksamen. Desværre.

"I det højeste var baggrunden en pigeskoleeksamen, som det så
smukt hed, en skoleafslutning med henblik på den senere
husmodergerning, hvor formaliserede kundskaber i underkanten
af det middelmådige var tilstrækkelige. En sådan skolegang
medførte ikke altid, for ikke at sige sjældent eller snarere
aldrig overbevisende færdigheder i fremmede sprog eller for
den sags skyld i ret meget andet. At forestille sig at disse
kvinder, tanterne, som vel at mærke hørte til de socialt set
relativt begunstigede lag i datidens samfund, ud over deres
spinkle pigeskoleeksamenskundskaber skulle kunne fremlægge
papirer på en videregående uddannelse til gavn for det svenske
samfund er i bedste fald naivt. Det lå ikke for, som man
siger. Således som det heller ikke ligger lige for i nutidens
virkelighed for så tragisk mange mennesker, så tragisk mange
steder på kloden, hvorfra det netop kan være af stor nytte
eller ligefrem en livsbetingelse at komme væk i tide."

http://www.information.dk/print/99334

eller:

"Lægeforeningen (som) i 1903 anbefalede oprettelse af
en »Pigeskoleeksamen«. Den var indrettet sådan, at de unge
piger blev forskånet for så anstrengende fag som matematik og
fysik, således at deres fysiske udvikling kunne ske uhindret
af overdreven hjerneaktivitet. "
http://www.laeger.dk/lf/UFL/ufl99_00/1999_2000/ufl2051/l_s/35487.htm

Den svarede altså til en slags realeksamen/præliminæreksamen
for piger. Den svarede slet ikke til studentereksamen i
øvrigt, og den den blev vedtaget med en lov i 1907.

Den udgjordes altså af en slags 11.klasse - som svarede til
det ene års overbygning på mellemskoleeksamen, men altså for
piger.

---

"Per Rønne" wrote:
de
> fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem.

Det mener du da vist ikke?

Per V

--
Basie Trust Bigband søger basunist. Læs om orkestret på
http://home0.inet.tele.dk/perve/Basie_Trust.htm

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > de fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem.
>
> Det mener du da vist ikke?

Gymnasieskolerne havde tidligere også mellemskoleelever, efter
mellemskolens afskaffelse 1.-3. real. Som følge af den udtalte mangel på
gymnasielærere i 60erne besluttede man at afskaffe ordningen, og
gymnasielærerene afstod for retten til at undervise boglige børn på
6.-9. [10.] klassetrin, svarende til den gamle mellemskole + den 1-årige
realklasse.

Jeg må dog indrømme at jeg ikke aner om de efter mellemskolens
afskaffelse fortsat havde boglige 6, og 7. klasser ...

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:
>
>> "Per Rønne" wrote:
>>> de fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem.
>>
>> Det mener du da vist ikke?
>


Jeg ville bare anføre, at rent sprogligt var dit udsagn noget vrøvl. at
"afslutte gymnasiet" må betyde at tage studentereksamen.

Per V

--
Nu er Hutlihuts nye cd snart ude i velassorterede pladebutikker! Årets
hadegave,

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:
> >
> >> "Per Rønne" wrote:
> >>> de fleste børn afsluttede gymnasiet efter 4. mellem.
> >>
> >> Det mener du da vist ikke?
>
> Jeg ville bare anføre, at rent sprogligt var dit udsagn noget vrøvl. at
> "afslutte gymnasiet" må betyde at tage studentereksamen.

Det er vel et definitionsspørgsmål, og at afslutte gymnasieskolen i en
tid, hvor denne gav tre eksaminer [mellemskoleeksamen, realeksamen og
studentereksamen] kan vel opfattes på mere end en måde.

Men da jeg begyndte i 2. gymnasieklasse var der rigtignok kun en måde at
afslutte gymnasiet på, medmindre man dumpede ud. At få den hvide hue med
en påsyet dannebrogs-korkarde.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk