---

Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise usunde
ting?
Jeg er på "slankekur", dvs. jeg indtager max. 1600 kcal/dag og max. 30g
fedt. Jeg har været i gang i 2 måneder og tabt 8 kg, men trangen til pizza,
burger, kager, slik og sodavand er ligeså stor som den altid har været. Det
er et rent helvede at gå og tænke på alle de ting jeg IKKE må få. Findes der
nogle tricks eller metoder til at undertrykke denne trang? Jeg spiser hver
anden time, og er aldrig decideret sulten. Jeg får rugbrød, frugt, lidt Nupo
pulver (som mætter fint) og almindelig aftensmad som frikadeller og lidt
kartofler osv. Spiser også ofte fisk og kylling og kalkun til aften.

Mvh Martin

---

On Fri, 25 Jan 2008 02:05:52 +0100, "Martin" <-> wrote:

>Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise usunde
>ting?

Min mand bruger med held L-Glutamin
(http://en.wikipedia.org/wiki/L-glutamine) det er en aminosyre. Den
kan ikke købes i detailhandlen i Danmark, men du kan f.eks, købe det
fra Vitaviva
(http://www.vitaviva.com/Store/catalog/L-Glutamin,109,da.aspx). Den
hjælper med at bekæmpe trangen til søde sager.

Jeg ved ikke hvor godt jeg synes den virker, men jeg tager (tog) det
fordi det muligvis virker celleopbyggende på tarmen - jeg har Mb
Chrons.

Vitaviva har også en uddybende beskrivelse (op dansk) af virkemåden:
http://www.vitaviva.com/Store/product/L-Glutamine,2146,109,da.aspx



Med venlig hilsen
Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Martin skrev den 25-01-2008 02:05:
> Det
> er et rent helvede at gå og tænke på alle de ting jeg IKKE må få.


Hvem bestemmer dine tanker?


Umiddelbart vil jeg mene, at det gør du selv.


Men når man ser på resten af dit indlæg, så vil nærmere sige, at alene
det du frasiger dig alle de ting du ikke må få, så er det dine egne forbud.

Du tænker hele tiden på den lange liste af forbud som du ikke må bryde.
Jamen, så er det da klart at du har lyst til det.


I bund og grund er du igang med en god omgang jojo-slankeri. hvor du i
en periode fravælger alt det du godt ved ikke hører med i sund
livsstil.....og når den periode er overstået, så hælder du i dig igen
og gæt selv hvordan det så går med vægten.


men hvad gør man så istedet?
Man stiller sig selv tre spørgsmål:

Hvorfor vil jeg tabe mig?
Hvordan vil jeg tabe mig?
Hvad vil jeg opnå med at tabe mig?


svarene på disse tre spørgsmål sætter du så overfor dine generelle
livsholdninger og ser om det er noget som modstrider hinanden.


Det skægge ved disse tre spørgsmål og disses svar er, at det ikke er nok
at have svarene/spørgsmålene....der er også en masse handling indbygget
i spørgsmålene.

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

i virkeligheden drejer det sig vel ikke om "vægten", men om en livsstil der
gør at man ikke behøver at fokusere på ens "tal"..bmi, vægt, talje, osv...

---

Jan Mejer skrev den 26-01-2008 11:59:
> i virkeligheden drejer det sig vel ikke om "vægten", men om en livsstil der
> gør at man ikke behøver at fokusere på ens "tal"..bmi, vægt, talje, osv...
>
>

Tja, når overvægten er sket, så er ligesom - i mangel af bedre ord -
nødvendigt med at have nogen rammer at arbejde indenfor.

Lidt ligesom en forsikringsskade som er opstået og man skal ligesom gøre
regnskabet op.

Det ville være fedest ikke at skulle bruge forsikringen, men når nu
skaden er sket, jamen så skal man ligesom gøre op, hvor slemt det står til.
Skal bilen bare males/lakeres? Eller skal der en motorblok til? Eller
er bilen tæt på totalskadet?
(((((ok, ved en menneskelig "totalskade" er der ligesom ikke mulighed
for at købe en ny krop men jeg håber, at du forstår analogien)))))


Noget lignende med vægttabsproces:
Processen eksisterer kun, når der er opstået et overvægtsproblem
(forsikringsskade):

Kan man nøjes med en lille justering af kost- og motionsvaner
Eller skal man grave lidt dybere i værktøjskassen efter værktøjer som
tager fat på mere dybtgående årsager til, at man ser ud som man gør?
Eller skal gøre noget drastisk og lave operationer så man ikke kan æde
så meget?

Eller for ligesom tage Martins sorte tanker: Kan det være lige meget og
bare blive ved med at æde som man altid har gjort?


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:
> Hvem bestemmer dine tanker?
> Umiddelbart vil jeg mene, at det gør du selv.

Er det din "logik for burhøns-teori"? Selvfølgelig bestemmer jeg da selv
mine tanker, men jeg bestemmer ikke nødvendigvis mine drømme, mit hjerteslag
eller min TRANG til søde sager.

> Hvorfor vil jeg tabe mig?
For at få et bedre helbred, og forebygge overvægtsrelaterede sygdomme.

> Hvordan vil jeg tabe mig?
Spise mindre.

> Hvad vil jeg opnå med at tabe mig?
Et bedre helbred.

Og hvad var dit svar så?
At jeg ligeså godt kan droppe at spise sundt? Hvis trangen aldrig
forsvinder, så er jeg da tilbøjelig til at give dig ret.

/Martin

---

Martin skrev den 27-01-2008 05:58:
> Carsten Riis wrote:
>> Hvem bestemmer dine tanker?
>> Umiddelbart vil jeg mene, at det gør du selv.
>
> Er det din "logik for burhøns-teori"? Selvfølgelig bestemmer jeg da selv
> mine tanker,'

jamen, så la' vær med at ".... tænke på alle de ting jeg IKKE må få."



har du aldrig hørt om udtrykket: what you fear you create?


Det er - med dit udtryk - logik for burhøns, at når du tænker på søde
sager konstant og samtidig fornægter dig alle søde sager.....jamen, så
er det ligeså naturligt som at blinke med øjnene, at du har trangen til
søde sager.







> men jeg bestemmer ikke nødvendigvis mine drømme, mit hjerteslag

Begge dele er en sandhed med modifikationer.

Hjerteslag har du en vis kontrol over ved at undlade at dyrke motion
hhv. dyrke motion.


Og drømme? Det kommer vist an på hvilken slags drøm du taler om.

Hvis jeg har en drøm om at blive direktør en dag, jamen så må jeg
begynde at tage jobs som over tid giver adgang til direktør-job.
Eller hvis jeg har en drøm om at købe en Mercedes, jamen så må jeg da
begynde at omlægge min husholdningsøkonomi, så jeg på et tidspunkt kan
købe mercedes'en.

Taler du tilgengæld om de drømme du har om natten, jamen så har du da
helt ret i, at dem har man ingen kontrol over. Uanset om det er rare
drømme eller mareridt.

> eller min TRANG til søde sager.
>

Hvad tror du, at der sker med trangen til søde sager, hvis du stopper
med at tænke på søde sager?



>> Hvorfor vil jeg tabe mig?
> For at få et bedre helbred, og forebygge overvægtsrelaterede sygdomme.
>

Det hvad der står i oplysningskampagnerne! Hvorfor vil DU tabe dig?

kan du specificere hvad det er for nogen overvægtsrelaterede sygdomme og
beskrive med egne ord, hvorfor lige netop du ikke ønsker at gå igennem
livet med disse sygdome?


>> Hvordan vil jeg tabe mig?
> Spise mindre.
>

Det er hvad der står i oplysningskampagerne!

Hvordan vil DU tabe dig?

Hvilke vaner vil du tillægge dig?
Hvilke vaner vil du aflægge?

Og hvad med det grimme m-ord?



>> Hvad vil jeg opnå med at tabe mig?
> Et bedre helbred.
>

Og hvad vil du bruge det bedre helbred til?

NB: la' vær med at gentage svarene fra Hvorfor-spørgsmålet.

> Og hvad var dit svar så?

At du endnu ikke har fundet _dine_ svar, men bare gentager hvad der står
i oplysningkampagner og generelle almindeligheder, som er alt for
flyvske for netop dit projekt!


Dit oprindelige indlæg og det indlæg jeg svarer på nu viser - hvis du
spørger mig - at du endnu ikke har fået Martin med i
vægttabsprocessen, men bare har opsnappet nogen generelle betragtninger
fra en eller flere oplysningskampagne...og nu prøver at udleve disse
betragtninger ved at pålægge dig nogen forbud/påbud-regler hvor hvad der
må komme af madvarer ned igennem spiserøret.


Tænk lige på, at du - formentlig - er igang med at gøre op med mange års
uvaner på kost- og motions-området.
Hvis ikke du har gjort dig klar over hvilke helt konkrete fordele
vægttabet giver hhv. hvilke ulemper undladelse af vægttabet
giver.......jamen, så er du - efter min bedste overbevisning - igang med
et vægtmæssigt jojo-projekt.






Hvis du spurgte mig om hvad jeg svarede på disse tre spørgsmål.
[[[[[nedenfor er det kun en meget kort udgave af hvad jeg har svaret på
spørgsmålene]]]]]



På hvorfor spørgsmålet svarer jeg (udover de generelle og åbenlyse svar):
- Undgå ledsmerter (jeg havde ledsmerter, da jeg var størst. Og de er
væk nu)
- kønnere spejlbillede (se:
http://picasaweb.google.dk/carsten.riis/FromTimeToTime)
herunder: kunne finde kønnere tøj.
- undgåelse af de overvægtsrelaterede sygdomme som findes (dvs. at jeg
skal tilpasse mig en sygdom fx tage af medicin, have ondt og i den boldgade
-


Hvordan-spørgsmålet:
Udover det åbenlyse: indtag færrere kalorier end der forbrændes.

- indsamle information og data omkring hvad det vil sige at indtage
færrere kalorier og indarbejde dem i min hverdag.
- finde og undgå de faldgruber som er i min hverdag
fx social spisning og ved højtider (tog 7 kilo på i december )
- at have Carsten med i hele processen. dvs. det skal ikke være
påtaget eller eksterne regler som forbyder/påbyder mig hvordan'et skal
udleves.
- Det skal være lysten som driver værket. og naturligvis skal denne lyst
være fornuftsbetonet. Og det er naturligvis noget af en balancegang
at kunne etablere dagligdags tiltag med en fornuftsbetonet lyst


Hvad-spørgsmålet
- bryde en familie-tradition
- lære og udleve gode vaner....på en naturlig måde.
- ikke være så træt hhv. blive mere udholdende.





> At jeg ligeså godt kan droppe at spise sundt?

Nej da, hvordan kan du dog få den tanke?


Tænker du binært?


> Hvis trangen aldrig
> forsvinder, så er jeg da tilbøjelig til at give dig ret.
>

Give mig ret? what? nu klap lige hesten, hvad er det du vil give
mig ret i?


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:
> jamen, så la' vær med at ".... tænke på alle de ting jeg IKKE må få."

Det kan jeg sgu ikke. Jeg er nærmest besat af tanker om mad. Det er
frygteligt.

> har du aldrig hørt om udtrykket: what you fear you create?
Nej.

> Det er - med dit udtryk - logik for burhøns, at når du tænker på søde
> sager konstant og samtidig fornægter dig alle søde sager.....jamen, så
> er det ligeså naturligt som at blinke med øjnene, at du har trangen
> til søde sager.

Det lyder rigtig nok.
Men de fede ting smager bare bedre end det andet lort man skal æde for at
tabe sig. Jeg er efterhånden overbevist om, at min trang til mad skyldes
noget psykisk uligevægt.

> Og drømme? Det kommer vist an på hvilken slags drøm du taler om.
Det var natdrømmene jeg mente.

> Hvad tror du, at der sker med trangen til søde sager, hvis du stopper
> med at tænke på søde sager?

I get your point. 2 stærke sovepiller i døgnet, og 3 måneder efter ville jeg
være normalvægtig.
Jeg tænker desværre på mad hele tiden. Jeg ved ikke hvorfor.

> Det hvad der står i oplysningskampagnerne! Hvorfor vil DU tabe dig?
> kan du specificere hvad det er for nogen overvægtsrelaterede sygdomme
> og beskrive med egne ord, hvorfor lige netop du ikke ønsker at gå
> igennem livet med disse sygdome?

Type 2 diabetes, hjerte- karsygdomme, tarmkræft osv.
Hvem har lyst til at være syg?

> Det er hvad der står i oplysningskampagerne!
> Hvordan vil DU tabe dig? Hvilke vaner vil du tillægge dig?
> Hvilke vaner vil du aflægge?

Et sted skal man jo starte. Så hvorfor ikke bare begynde at indtage mindre
mad end man forbrænder? De seneste 3 år har jeg gået og ventet på en god
grund til at komme i gang, så denne gang besluttede jeg mig for bare at
hoppe ud i det, og spise mindre.

> Og hvad med det grimme m-ord?
Motion? Det kommer når mit BMI er under 35. Jeg orker ganske enkelt ikke
1600 kcal/dag og samtidig motion. Så dør jeg sgu af sult.

> Og hvad vil du bruge det bedre helbred til?
> NB: la' vær med at gentage svarene fra Hvorfor-spørgsmålet.

At få et bedre socialt liv. Min overvægt hæmmer mig. Der er mange ting jeg
ikke kan deltage i, enten pga. smerter fra vægten eller pga. den enorme
svedudvikling jeg frembringer.
Og det faktum at jeg er blevet "lovet" en hjerneblødning indenfor de næste 4
år, hvis ikke jeg taber mig kraftigt (se *)

> At du endnu ikke har fundet _dine_ svar, men bare gentager hvad der
> står i oplysningkampagner og generelle almindeligheder, som er alt for
> flyvske for netop dit projekt!
> Dit oprindelige indlæg og det indlæg jeg svarer på nu viser - hvis du
> spørger mig - at du endnu ikke har fået Martin med i
> vægttabsprocessen, men bare har opsnappet nogen generelle
> betragtninger fra en eller flere oplysningskampagne...og nu prøver
> at udleve disse betragtninger ved at pålægge dig nogen
> forbud/påbud-regler hvor hvad der må komme af madvarer ned igennem
> spiserøret.

Jeg tror du har helt ret. Jeg er ikke selv 100% med i vægttabsprocessen.
*Det skal lige tilføjes at jeg går sygemeldt på 15. måned pga. obstruktiv
søvnapnø, som igen skyldes min overvægt. Jeg har en slem grad af søvnapnø,
og får derfor ikke meget søvn. Det medfører bl.a. nedtrykthed og en uendelig
træthed, hvor jeg næsten ikke orker at lave mad. Jeg er tilknyttet et
sygehus vedr. dette.

> Tænk lige på, at du - formentlig - er igang med at gøre op med mange
> års uvaner på kost- og motions-området.
> Hvis ikke du har gjort dig klar over hvilke helt konkrete fordele
> vægttabet giver hhv. hvilke ulemper undladelse af vægttabet
> giver.......jamen, så er du - efter min bedste overbevisning - igang
> med et vægtmæssigt jojo-projekt.

Jeg har været normalvægtig hele mit liv, bortset fra de seneste 7 år, hvor
jeg har taget >30 kg på.
Jeg skam godt hvad jeg går glip af rent socialt.

Men dit svar satte nogle tanker igang. Det takker jeg for.

Mvh Martin

---

"Martin" <-> skrev i en meddelelse
news:479e9220$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Carsten Riis wrote:
>> jamen, så la' vær med at ".... tænke på alle de ting jeg IKKE må få."
>
> Det kan jeg sgu ikke. Jeg er nærmest besat af tanker om mad. Det er
> frygteligt.



> Men de fede ting smager bare bedre end det andet lort man skal æde for at
> tabe sig.

Det er vi meget enige om. Vi er så ikke enige om at det er måden at tabe sig
på - altså kun at spise mad, man ikke bliver mæt af og som ikke smager godt.
Det løber alle sur i, og det eneste, der kommer til at betyde noget er god
mad. Derfor tænker du på mad hele tiden og kommer til det så længde du
bruger den metode. Den eneste løsning er at finde en anden metode - en du
kan leve med altid (hvilket er rigtig, rigtig længe).

Mvh Maria

---

Martin skrev den 29-01-2008 03:40:
> Carsten Riis wrote:
>> jamen, så la' vær med at ".... tænke på alle de ting jeg IKKE må få."
>
> Det kan jeg sgu ikke.

Jamen, sagde du ikke lige, at du selv kontrollerer dine tanker?



> Jeg er nærmest besat af tanker om mad. Det er
> frygteligt.
>

Forklaringen er: 1600 kcal pr. dag!


Husk lige på, at du har nogen fysiske behov.
Din hjerne og din krop er sådan indrettet, at når du skærer dit
madindtag så langt ned, jamen så vil du ganske ubevidst tankemæssigt
naturligvis rette fokus på mad. På det bevidste plan vil du med 100%'s
sandsynlighed tænke på mad.....og det vil først stoppe indtil du
Og jo mere du fornægter dig mad desto mere vil din fokus øges.


>> har du aldrig hørt om udtrykket: what you fear you create?
> Nej.
>

Ok, udtrykket hedder også: Your Mind Creates What You Fear


Lidt ligesom de monstre som ligger under sengen.
Når du virkelig tænker på, at der ligger monstre under din seng, jamen
på et tidspunkt bliver du så bange for de monstre som du tænker på, at
du er meget overbevist om, at der er monstre under din seng.



>> Det er - med dit udtryk - logik for burhøns, at når du tænker på søde
>> sager konstant og samtidig fornægter dig alle søde sager.....jamen, så
>> er det ligeså naturligt som at blinke med øjnene, at du har trangen
>> til søde sager.
>
> Det lyder rigtig nok.
> Men de fede ting smager bare bedre end det andet lort man skal æde for at
> tabe sig. Jeg er efterhånden overbevist om, at min trang til mad skyldes
> noget psykisk uligevægt.

Næh, i hvert fald ikke umiddelbart.

Du kan sagtens have en uligevægt et eller andet sted i psyken. Det
kan/skal ikke udelukkes.

Mon der skete noget indenfor de sidste 7 år som kan være en
(del-)forklaring til din overvægt. Enten udløsende eller opstået
undervejs som nu forhindrer dig i at nedbringe vægten.

Og hvis der ligger en psykisk (del)forklaring, så skal man bruge de
værktøjer som man bruger til at håndtere psykiske problemer...og ad den
vej nedbringe den fysiske overvægt.






>
>> Og drømme? Det kommer vist an på hvilken slags drøm du taler om.
> Det var natdrømmene jeg mente.
>
>> Hvad tror du, at der sker med trangen til søde sager, hvis du stopper
>> med at tænke på søde sager?
>
> I get your point. 2 stærke sovepiller i døgnet, og 3 måneder efter ville jeg
> være normalvægtig.
> Jeg tænker desværre på mad hele tiden. Jeg ved ikke hvorfor.
>

Fordi du har skåret for langt ned i daglig kalorieindtag!




>> Det hvad der står i oplysningskampagnerne! Hvorfor vil DU tabe dig?
>> kan du specificere hvad det er for nogen overvægtsrelaterede sygdomme
>> og beskrive med egne ord, hvorfor lige netop du ikke ønsker at gå
>> igennem livet med disse sygdome?
>
> Type 2 diabetes, hjerte- karsygdomme, tarmkræft osv.
> Hvem har lyst til at være syg?
>

er det virkelig din beskrivelse med egne ord?

FOr mig lyder det mere som et af de nemme overskrifter uden nærmere
eftertanke.


>> Det er hvad der står i oplysningskampagerne!
>> Hvordan vil DU tabe dig? Hvilke vaner vil du tillægge dig?
>> Hvilke vaner vil du aflægge?
>
> Et sted skal man jo starte. Så hvorfor ikke bare begynde at indtage mindre
> mad end man forbrænder?

Hvad er det nu lige du har problemer med, når du bare indtager mindre
end du forbrænder?





> De seneste 3 år har jeg gået og ventet på en god
> grund til at komme i gang, så denne gang besluttede jeg mig for bare at
> hoppe ud i det, og spise mindre.
>

Altså uden tanke på konsekvenserne.


Konsekvensen her: tænke på mad konstant, at det er frygtelig!


Du har altså erstattet et frygteligt tankesæt: bange for at blive syg.
ud med en anden frygtelig situation: at tænke på mad hele tiden.





>> Og hvad med det grimme m-ord?
> Motion? Det kommer når mit BMI er under 35. Jeg orker ganske enkelt ikke
> 1600 kcal/dag og samtidig motion. Så dør jeg sgu af sult.
>

Det skønne med motion er, at du så kan skrue lidt op for maden.




>> Og hvad vil du bruge det bedre helbred til?
>> NB: la' vær med at gentage svarene fra Hvorfor-spørgsmålet.
>
> At få et bedre socialt liv. Min overvægt hæmmer mig. Der er mange ting jeg
> ikke kan deltage i, enten pga. smerter fra vægten eller pga. den enorme
> svedudvikling jeg frembringer.

Perfekt! Nu er du inde på noget af det rigtige.


> Og det faktum at jeg er blevet "lovet" en hjerneblødning indenfor de næste 4
> år, hvis ikke jeg taber mig kraftigt (se *)
>

Au! Det var noget af en udmelding!

Det syntes jeg helt ærlig, at du skal sætte op under hvorfor-spørgsmålet!





>> At du endnu ikke har fundet _dine_ svar, men bare gentager hvad der
>> står i oplysningkampagner og generelle almindeligheder, som er alt for
>> flyvske for netop dit projekt!
>> Dit oprindelige indlæg og det indlæg jeg svarer på nu viser - hvis du
>> spørger mig - at du endnu ikke har fået Martin med i
>> vægttabsprocessen, men bare har opsnappet nogen generelle
>> betragtninger fra en eller flere oplysningskampagne...og nu prøver
>> at udleve disse betragtninger ved at pålægge dig nogen
>> forbud/påbud-regler hvor hvad der må komme af madvarer ned igennem
>> spiserøret.
>
> Jeg tror du har helt ret. Jeg er ikke selv 100% med i vægttabsprocessen.

jep, nu er det bare med at finde ud af hvordan martin kommer med i
processen.


Hvilke værdier står du for? Hvis du var din egen arbejdsgiver,
hvilke menneskelige værdier vil du værdsætte? Og hvordan udlever du
dem idag?....og hvad kan du gøre på det sted du er for at udleve værdierne.





> *Det skal lige tilføjes at jeg går sygemeldt på 15. måned pga. obstruktiv
> søvnapnø, som igen skyldes min overvægt. Jeg har en slem grad af søvnapnø,
> og får derfor ikke meget søvn.
> Det medfører bl.a. nedtrykthed og en uendelig
> træthed, hvor jeg næsten ikke orker at lave mad. Jeg er tilknyttet et
> sygehus vedr. dette.

Fint! (altså ikke at du har søvnapnø, men har du allerede har en
tydelig og mærkbar konsekvens af din overvægt)

Søvnapnø og alle de ulemper i kølvandet på skal også op under
hvorfor-spørgsmålet. Udspecificer så meget du kan hvilke ting du hader
ved Søvnapnø! Brug ca. 1 A4 side på det.
Brug så næste A4 side på at beskrive hvad du opnår ved at komme af med
søvnapnø'en.

Nu har du



>
>> Tænk lige på, at du - formentlig - er igang med at gøre op med mange
>> års uvaner på kost- og motions-området.
>> Hvis ikke du har gjort dig klar over hvilke helt konkrete fordele
>> vægttabet giver hhv. hvilke ulemper undladelse af vægttabet
>> giver.......jamen, så er du - efter min bedste overbevisning - igang
>> med et vægtmæssigt jojo-projekt.
>
> Jeg har været normalvægtig hele mit liv, bortset fra de seneste 7 år, hvor
> jeg har taget >30 kg på.
> Jeg skam godt hvad jeg går glip af rent socialt.
>
> Men dit svar satte nogle tanker igang. Det takker jeg for.
>


Du skal være så velkommen.



Jeg har sandelig selv været +40 (er stadig 23 kilo fra målet).


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:
>Martin skrev den 25-01-2008 02:05:
>> Det
>> er et rent helvede at gå og tænke
>>på alle de ting jeg IKKE må få.
>
>
>Hvem bestemmer dine tanker?
>
>
>Umiddelbart vil jeg mene, at det gør du selv.
>
>
>Men når man ser på resten af dit
>indlæg, så vil nærmere sige, at alene
>det du frasiger dig alle de ting du
>ikke må få, så er det dine egne forbud.
>
>Du tænker hele tiden på den lange
>liste af forbud som du ikke må bryde.
>Jamen, så er det da klart at du har
>lyst til det.
>
>
>I bund og grund er du igang med en
>god omgang jojo-slankeri. hvor du i
>en periode fravælger alt det du godt
>ved ikke hører med i sund
>livsstil.....og når den periode er
>overstået, så hælder du i dig igen
>og gæt selv hvordan det så går med vægten.
>
>
>men hvad gør man så istedet?
> Man stiller sig selv tre spørgsmål:
>
>Hvorfor vil jeg tabe mig?
>Hvordan vil jeg tabe mig?
>Hvad vil jeg opnå med at tabe mig?
>

Hej Carsten!!
Du kan bare det der gylle, det er en fornøjelse at læse dine
indlæg --- sådan, ikke så meget pjat, der er noget der hedder
den frie vilje, --- man bliver sjældent bundet og tvangsfodret !!
Mvh
Hans
>
>svarene på disse tre spørgsmål sætter
>du så overfor dine generelle
>livsholdninger og ser om det er
>noget som modstrider hinanden.
>
>
>Det skægge ved disse tre spørgsmål og
>disses svar er, at det ikke er nok
>at have svarene/spørgsmålene....der
>er også en masse handling indbygget
>i spørgsmålene.
>
>--
>med venlig hilsen
>www.de3faktorer.dk
>Carsten Riis Mere
>skal der ikke til
> for
>varigt vægttab.

---

Hans Mikkelsen (slet FWA74) skrev den 30-01-2008 00:04:

>
> Hej Carsten!!
> Du kan bare det der gylle, det er en fornøjelse at læse dine
> indlæg ---


tak tak


> sådan, ikke så meget pjat, der er noget der hedder
> den frie vilje, --- man bliver sjældent bundet og tvangsfodret !!


Jep, det er den frie vilje. Den frie vilje skal "gen-defineres".



Fx påståes det, at det er forbrugernes frie vilje som bestemmer at om de
puter vareUsund i kurven eller ej.
Fint, jamen så lad os da lave følgende begrænsninger i den måde
VareUsund bliver præsenteret for forbrugeren.

- Ærlig og ukompliceret information om næringsindhold på VareUsund
- forbyde markedsføring af VareUsund
- placering på salgs-reducerende placeringer i salgstederne.



Forbrugeren har stadig den frie vilje til at vælge vareUsund, men
skal nu bare lave en større indsats for at huske varen.

Forbrugeren får nemmere ved at vælge vareSund
og hvis man virkelig vil spise usundt, jamen så skal man selv gøre en
indsats mentalt og logistisk.








Jeg formoder dog, at du har læst mit indlæg med et lidt mere
traditionelt syn på den frie vilje.


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:
>Hans Mikkelsen (slet FWA74) skrev
>den 30-01-2008 00:04:
>
>>
>> Hej Carsten!!
>> Du kan bare det der gylle, det er
>>en fornøjelse at læse dine
>> indlæg ---
>
>
>tak tak
>
>
>> sådan, ikke så meget pjat, der er
>>noget der hedder
>> den frie vilje, --- man bliver
>>sjældent bundet og tvangsfodret !!
>
>
>Jep, det er den frie vilje.
>Den frie vilje skal
>"gen-defineres".
>
>
>
>Fx påståes det, at det er
>forbrugernes frie vilje som
>bestemmer at om de
>puter vareUsund i kurven eller ej.
>Fint, jamen så lad os da lave
>følgende begrænsninger i den måde
>VareUsund bliver præsenteret for forbrugeren.
>
>- Ærlig og ukompliceret information
>om næringsindhold på VareUsund
>- forbyde markedsføring af VareUsund
>- placering på salgs-reducerende
>placeringer i salgstederne.
>
>
>
>Forbrugeren har stadig den frie
>vilje til at vælge vareUsund, men
>skal nu bare lave en større indsats
>for at huske varen.
>
>Forbrugeren får nemmere ved at vælge vareSund
>og hvis man virkelig vil spise
>usundt, jamen så skal man selv gøre en
>indsats mentalt og logistisk.
>
>Hej Carsten !!
Jag kan kun give dig ret i dine synspunkter. Hvis der dog blot
vil blive brugt lige så mange kr./indsats på en ærlig
markedsføring og rekalmer, som der i dag bruges på at snyde /
lokke forbrugerne til at købe hamrende usunde prodikter under
dække af at det er gode, sunde og gennemtestede produkter.
Blot forbrugeren vil indse at gennemtestet produkt udemærket kan
være både skadelig og giftig --- hvad f. eks. med rottegift, som
er et yderse gennemtestet og godendt produkt !!!
Med venlig hilsen
Hans
>
>
>
>
>
>
>Jeg formoder dog, at du har læst mit
>indlæg med et lidt mere
>traditionelt syn på den frie vilje.
>
>
>--
>med venlig hilsen
>www.de3faktorer.dk
>Carsten Riis Mere
>skal der ikke til
> for
>varigt vægttab.

---

Martin skrev i 479935f0$0$90267$14726298@news.sunsite.dk dette:
> Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise
> usunde ting?
> Jeg er på "slankekur", dvs. jeg indtager max. 1600 kcal/dag og max.
> 30g fedt. Jeg har været i gang i 2 måneder og tabt 8 kg,

Tillykke - succes er formentlig den bedste måde at holde motivationen på
plads. Det er i virkeligheden sværere, når man har tabt sig og det mere
handler om vedligeholdelse.

> men trangen
> til pizza, burger, kager, slik og sodavand er ligeså stor som den
> altid har været. Det er et rent helvede at gå og tænke på alle de
> ting jeg IKKE må få.

Jeg tror ikke på at man nogensinde kommer over det. Det er hamrende trælst,
men sådan er det nok desværre. Mit gæt er at vi er nogle, der biologisk er
disponerede for at hige efter at få et blodsikkerkick - alle de produkter,
du nævner er enten sukkerholdige eller indeholder nogenlunde hurtige
kulhydrater - hvilket næsten er det samme som sukker.
Så mon ikke vi deler skæbne med mange alkoholikere - vi slipper aldrig af
med trangen, men kan blot i gunstige tilfælde se frem til at kontrollere
den.

> Findes der nogle tricks eller metoder til at
> undertrykke denne trang?

Et hav af mere eller mindre selvbestaltede gør-det-selv/wanna-be-terapeuter
har (også i denne tråd!) med stor regelmæssighed fremført noget psykologisk
lirum larum, der skulle være værktøjer, men jeg tror ikke på dem over en
dørtærskel. Enten er det magre personager, som aldrig nogen selv har prøvet
at føle 'suget' eller så er det folk, som elsker at fortælle andre how-to-do
uden selv på overbevisende måde at demonstrere at det funggerer for dem selv
(se. f.eks. slankeguru Anna Larsen - ser hun ud til at have fundet fidusen?)

> Jeg spiser hver anden time, og er aldrig
> decideret sulten.

Jeg troede også en gang, at det handlede om sult. Jeg har fundet ud af at
jeg kan kontrollere min vægt ved at jolde mig til en konsekvent low-carbkost
(Omega, Atkins oma. for dem, der har behov for at sætte et navn på). Men når
jeg i nogle måneder har holdt den vægt, jeg har defineret som den maksimale
(den, jeg forholdvis let kan komme ned på under iagttagelse af præmissen:
ingen hurtige kulhydrater forstået som at undgå mad med bare et moderat
glykæmisk index) og begynder at slække lidt (det er praktisk for ens sociale
liv at kunne nuppe en sandwich og en øl på et kursus eller et seminar eller
at bare nippe en enkelt småkage til mors fødselsdag) så dukker lysten til de
ting, du nævner op. Og så sker der let det besynderlige: Jeg er mæt (masser
af fisk, kød, grøntsager) men et stykke hvidt brød eller noget sødt (og det
skal være sukkersødt - en cola light virker ikke, selvom den smager OK)
bliver uhyre tiltrækkende. Jeg gætter på at mit kadaver skriger på det
endorfinkick, der kan udløses af en stignig i blodsukkeret.

Så løsningen for mig ser ud til at være: Blivende kulhydratafholdenhed, der
er lettest at gennemføre, når den er absolut. Nipper jeg ind imellem, ser
det ud til at det har den samme virkning på min lyst til kulhydrater, som
når en tørlagt alkoholiker nupper en lille en og efterfølgende får et
skrigende behov for alkohol.

For mig er koden: Lær at tackle de sociale situationer gennem selv at
medbringe et lille stykke madelkage eller en pose nødder, så man kan deltage
i småspiseriet. Vær forberedt, så man ikke falder I - sørg for at få et glas
vin når de andre drikker en øl. Fjern brødet under pålægget, når man bliver
budt på frokost, uanset at andre kigger underligt. Spis kødet uden pasta,
kartofler og ris uanset andres reaktion. Det er meget lettere at være
konsekvent - den lille åbning fører til de evige kampe mod trangen.

Dette er så min personlige erfaring; jeg har respekt nok for andre til at
tro, at der er andre veje for andre personer.

vh
Jan


--

"Den der ikke ved noget tvivler aldrig."

---

Jan Boegh wrote:
> Tillykke - succes er formentlig den bedste måde at holde motivationen
> på plads.

Det har du nok ret i. Det giver en selvforstærkende effekt.

> Jeg tror ikke på at man nogensinde kommer over det. Det er hamrende
> trælst, men sådan er det nok desværre. Mit gæt er at vi er nogle, der
> biologisk er disponerede for at hige efter at få et blodsikkerkick -
> alle de produkter, du nævner er enten sukkerholdige eller indeholder
> nogenlunde hurtige kulhydrater - hvilket næsten er det samme som
> sukker. Så mon ikke vi deler skæbne med mange alkoholikere - vi slipper
> aldrig af med trangen, men kan blot i gunstige tilfælde se frem til
> at kontrollere den.

Hmm øv.
Jeg fik engang Letigen, og de holdt sulten fra døren MEGET effektivt. Jeg
havde slet ingen lyst til søde sager. Selv en Twix lykkedes det mig ikke at
spise uden deciderede brækfornemmelser bagefter, kan jeg huske.
Så måske kunne man tage koffein-tabletter for at holde trangen nede? Det
ville ikke røre mig at gøre det.

> For mig er koden: Lær at tackle de sociale situationer gennem selv at
> medbringe et lille stykke madelkage eller en pose nødder, så man kan
> deltage i småspiseriet. Vær forberedt, så man ikke falder I - sørg
> for at få et glas vin når de andre drikker en øl. Fjern brødet under
> pålægget, når man bliver budt på frokost, uanset at andre kigger
> underligt. Spis kødet uden pasta, kartofler og ris uanset andres
> reaktion. Det er meget lettere at være konsekvent - den lille åbning
> fører til de evige kampe mod trangen.

Ak ja. Det gider jeg simpelthen ikke bruge resten af mit liv på - altså at
skulle medbringe egen fedtfattig mad osv. Det er i mine øjne ikke et liv. Så
hellere leve rimeligt fornuftigt, og med lidt pizza og kage og sodavand
engang imellem. Det er jo ikke sådan at jeg SKAL have pizza hver aften. Men
et par gange om ugen ville da passe mig fint.

> Dette er så min personlige erfaring; jeg har respekt nok for andre
> til at tro, at der er andre veje for andre personer.

Jeg skal nok melde tilbage hvis jeg finder en løsning der virker for mig.
Jeg har endda prøvet med en sut (!) for at have noget at "gumle på" om
aftenen, men den giver så meget mundvand at man enten skal have en spytbakke
eller noget slik ved hånden, for at neutralisere. Flot.

/Martin

---

Martin skrev i 479c1199$0$90276$14726298@news.sunsite.dk dette:
> Jan Boegh wrote:

> Ak ja. Det gider jeg simpelthen ikke bruge resten af mit liv på -
> altså at skulle medbringe egen fedtfattig mad osv.

Du misser min pointe. Jeg spiser ikke fedtfattigt mad - det er hurtige
kulhydrater, det handler om. Sukker, hvidt brød, pasta osv.

> Det er i mine øjne
> ikke et liv. Så hellere leve rimeligt fornuftigt, og med lidt pizza
> og kage og sodavand engang imellem.

Tjae - det har nok lidt med alder at gøre. Da jeg var yngre så jeg på det
ligesom dig. I dag vil jeg fandes gerne beholde mine gode knæ, hofter og
rørlighed i det hele taget. Jeg planlægger at blive mindst hundrede og så er
det hensigtsmæssigt af hensyn til livskvaliteten at holde systemet
nogenlunde intakt.

> Det er jo ikke sådan at jeg SKAL
> have pizza hver aften. Men et par gange om ugen ville da passe mig
> fint.

Åh jo, det ville også passe mig glimrende. På den anden side, hvis
omkostningerne er for store er pizzaen til at undvære. Kartofler eller
udspring? Pizza eller sex? Franskbrød eller skiløb? Vælg selv. DU får nemlig
ikke det hele - i længden.


vh
Jan

--
Jan Bøgh | http://jan.boegh.net
In the beginning God made 'the light.' Shortly thereafter God made three big
mistakes. The first mistake was called MAN, the second mistake was called
WO-MAN, and the third mistake was the invention of THE POODLE.

---

"Martin" <-> skrev i meddelelsen
news:479c1199$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Så måske kunne man tage koffein-tabletter for at holde trangen nede? Det
> ville ikke røre mig at gøre det.

I forbindelse med, at jeg skulle til at arbejde om natten tog jeg
koffein-tabletter, og det ændrede ikke på mine spisevaner/trang. I øvrigt er
de på recept i dag, hvilket nok er meget godt - var ved at slå mig selv
ihjel med det stads. De kunne ikke engang holde mig vågen

---

> I forbindelse med, at jeg skulle til at arbejde om natten tog jeg
> koffein-tabletter, og det ændrede ikke på mine spisevaner/trang.

Det gør kaffe heller ikke.

> I øvrigt er de på recept i dag, hvilket nok er meget godt - var ved at slå
> mig selv ihjel med det stads. De kunne ikke engang holde mig vågen

Så har du fået for mange. I stedet for at spise koffeintabletter kan man
drikke en kop kaffe eller to. Det har samme virkning.

Mvh Maria

---

> Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise usunde
> ting?

Måske

> Jeg er på "slankekur", dvs. jeg indtager max. 1600 kcal/dag og max. 30g
> fedt.

Yarks. Jeg ville dø i løbet af meget kort tid. Mad uden fedt smager ikke
fyldigt, og dermed sidder man nemt med følelsen af "hyggesult".


> Jeg har været i gang i 2 måneder og tabt 8 kg, men trangen til pizza,
> burger, kager, slik og sodavand er ligeså stor som den altid har været.
> Det er et rent helvede at gå og tænke på alle de ting jeg IKKE må få.
> Findes der nogle tricks eller metoder til at undertrykke denne trang?

Du kan måske lære tænke anderledes. I stedet for at tænke at du ikke må få
dem, så tænk i prisen for at spise dem - altså en byttehandel. Så ender du
nemlig med tanken "er det kalorierne værd?" i stedet, og dermed et valg i
stedet for et afsavn.

En ½ l sodavand med sukker koster f.eks. 2 km gåtur. En basse 4 km, en
burger 5 km, en lille bakke pommes frites 5 km. Omregn dit ynglingsslik til
gåture/løbeture/cykelture. Ved cykling skal du gange med 2,5 i afstand.

Sæt pris på dine synder, så du kan se om det er det værd. Måske er det,
måske ikke, men så er det et valg og ikke en pine.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
> Du kan måske lære tænke anderledes. I stedet for at tænke at du ikke
> må få dem, så tænk i prisen for at spise dem - altså en byttehandel.
> Så ender du nemlig med tanken "er det kalorierne værd?" i stedet, og
> dermed et valg i stedet for et afsavn.
>
> En ½ l sodavand med sukker koster f.eks. 2 km gåtur. En basse 4 km, en
> burger 5 km, en lille bakke pommes frites 5 km. Omregn dit
> ynglingsslik til gåture/løbeture/cykelture. Ved cykling skal du gange
> med 2,5 i afstand.
> Sæt pris på dine synder, så du kan se om det er det værd. Måske er
> det, måske ikke, men så er det et valg og ikke en pine.

Hmm ja du er måske inde på noget der. Men jeg har altid hadet idéen om, at
man skal true sig selv. Frygten for helvede er ikke nødvendigvis nok. Og
tanken om, at jeg skal gå 25 km for at spise en pizza, drikke en cola og
spise noget dessert fremkalder nærmere en depression end at være en reel
trussel.

/Martin

---

>> Sæt pris på dine synder, så du kan se om det er det værd. Måske er
>> det, måske ikke, men så er det et valg og ikke en pine.
>
> Hmm ja du er måske inde på noget der. Men jeg har altid hadet idéen om, at
> man skal true sig selv.

Nej, så har jeg ikke forklaret mig tydelig nok. Det er ikke en straf, men en
måde at få en ting, som man meget gerne vil. Opfatter du det som en straf at
undvære at købe Guccitasker og i stedet nøjes med en Nettopose, når du
handler ind? Nej vel? Du vælger altså at det ikke er pengene værd at eje en
Gucci-taske - formentig uden nogensinde at have overvejet det nærmere

> Frygten for helvede er ikke nødvendigvis nok. Og tanken om, at jeg skal gå
> 25 km for at spise en pizza, drikke en cola og spise noget dessert
> fremkalder nærmere en depression end at være en reel trussel.

Ikke trussel. Et valg.
En anden måde er at lade dine lørdage være "syndedag" i betydningen at den
dag spiser du de to (eller 3 eller 4) ting, du har savnet mest i den
forløbne uge. Blot sæt en begrænser på, så du træffer nogle valg. Hvad er
vigtigst: Pizza eller pommes frites, cola eller basse. Det er dine valg.
Min prioritering er at jeg under ingen omstændigheder vil undvære min cola,
mens basser, kage, chips og vingummi ikke er et stort afsavn. Når jeg så ser
en basse, så er den konkrete tanke: Cola eller basse? Colaen vinder som
regel

Mvh Maria

---

Martin skrev den 27-01-2008 06:13:
> Maria Frederiksen wrote:
>> Du kan måske lære tænke anderledes. I stedet for at tænke at du ikke
>> må få dem, så tænk i prisen for at spise dem - altså en byttehandel.
>> Så ender du nemlig med tanken "er det kalorierne værd?" i stedet, og
>> dermed et valg i stedet for et afsavn.
>>
>> En ½ l sodavand med sukker koster f.eks. 2 km gåtur. En basse 4 km, en
>> burger 5 km, en lille bakke pommes frites 5 km. Omregn dit
>> ynglingsslik til gåture/løbeture/cykelture. Ved cykling skal du gange
>> med 2,5 i afstand.
>> Sæt pris på dine synder, så du kan se om det er det værd. Måske er
>> det, måske ikke, men så er det et valg og ikke en pine.
>
> Hmm ja du er måske inde på noget der. Men jeg har altid hadet idéen om, at
> man skal true sig selv.


Og det påbuds/forbuds-liste du har lavet er hvad?

og hvad er konsekvensen ved ikke at følge den?



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:
> Og det påbuds/forbuds-liste du har lavet er hvad?

Jeg har sat en "gulerod" op. For hver 5 kg vægttab foretager jeg mig noget
som jeg længe enten har ville købe eller foretage mig. Eks.vis købe en ny
lækker mobiltelefon eller tage på en lille 3 dages rejse til Toscana, nye
briller og lign.

> og hvad er konsekvensen ved ikke at følge den?

At jeg fx. ikke må bruge min bil i X antal dage, eller en form for økonomisk
byrde jeg pålægger mig selv.

/Martin

---

Martin skrev den 29-01-2008 03:46:
> Carsten Riis wrote:
>> Og det påbuds/forbuds-liste du har lavet er hvad?
>
> Jeg har sat en "gulerod" op. For hver 5 kg vægttab foretager jeg mig noget
> som jeg længe enten har ville købe eller foretage mig. Eks.vis købe en ny
> lækker mobiltelefon eller tage på en lille 3 dages rejse til Toscana, nye
> briller og lign.
>

det var da nogen temmelig store "gevinster" for de indsatser du laver.


>> og hvad er konsekvensen ved ikke at følge den?
>
> At jeg fx. ikke må bruge min bil i X antal dage, eller en form for økonomisk
> byrde jeg pålægger mig selv.
>

Altså en straf! selvafpiskning

Prøv lige at læse min artikel om disciplin:
http://www.de3faktorer.dk/?p=76


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Maria Frederiksen skrev i 479b53e2$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
dette:

> Du kan måske lære tænke anderledes. I stedet for at tænke at du ikke
> må få dem, så tænk i prisen for at spise dem - altså en byttehandel.
> Så ender du nemlig med tanken "er det kalorierne værd?" i stedet, og
> dermed et valg i stedet for et afsavn.

Lyder som en rigtig god vej.

> En ½ l sodavand med sukker koster f.eks. 2 km gåtur. En basse 4 km, en
> burger 5 km, en lille bakke pommes frites 5 km. Omregn dit
> ynglingsslik til gåture/løbeture/cykelture. Ved cykling skal du gange
> med 2,5 i afstand.

I virkeligheden vil dette gøre det sundt at synde. For når kalorierne er
neutraliseret er der jo yderligere tilført en dosis god form.

vhJan

--
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

Hej Martin!

Den trang vil aldrig forsvinde. Det er en evig kamp! Smutter det alligevel
så lad være med at bebrejde dig selv, men lav en aftale med dig selv om at
gøre det lidt bedre næste gang.

Når motivationen er på plads, og du 100 % er blevet enig med dig selv om at
du vil smide nogle kilo, så bliver det nemmere, men trangen vil aldrig
forsvinde. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg har været i gang med at tabe
mig længe, flere år faktisk - og jeg har altid været glad for kage og andre
søde ting. Når de andre på arbejdet skal have kage, hænder det at jeg tager
noget frugt i stedet for og laver noget sjov med de andre som spiser kage,
det er især nemt at give pigerne dårlig samvittighed. men det er nemt at
overbevise sig selv om at et lille stykke gør ikke så meget i dag.. og det
ender som regel med to stykker alligevel. Og hvor er moralen så?

Så er der nogle dage, hvor jeg trækker cyklen hjem fra banegården i stedet
for og på den måde kompenserer lidt. Men jeg synes bestemt også det er
svært. For andre lyder det bare så lige til at lave om på nogle vaner som
man måske har oparbejdet gennem flere år - eller et halvt liv, og nogle har
måske også det der skal til. Men der er mange som ikke har. Tænk på dem som
giver op og dropper det hele, og i løbet af kort tid er tilbage hvor de
begyndte. Jeg tror det er nemmere at holde motivationen, hvis man kan få
nogle venner eller nogle i familien med på det. Send evt. morgenvægten og
livvidden én gang om ugen til hinanden. Når der går lidt sport i det bliver
det nemmere, og man har nogle at dele frustrationer og tanker med, og det er
da også en god fornemmelse når der pludselig er røget ½ kg. på en uge.

Hilsen og god kamp
Peter

---

On 25 Jan., 02:05, "Martin" <-> wrote:
> Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise usunde
> ting?
> Jeg er på "slankekur", dvs. jeg indtager max. 1600 kcal/dag og max. 30g
> fedt. Jeg har været i gang i 2 måneder og tabt 8 kg, men trangen til pizza,
> burger, kager, slik og sodavand er ligeså stor som den altid har været.. Det
> er et rent helvede at gå og tænke på alle de ting jeg IKKE må få.. Findes der
> nogle tricks eller metoder til at undertrykke denne trang? Jeg spiser hver
> anden time, og er aldrig decideret sulten. Jeg får rugbrød, frugt, lidt Nupo
> pulver (som mætter fint) og almindelig aftensmad som frikadeller og lidt
> kartofler osv. Spiser også ofte fisk og kylling og kalkun til aften.
>
> Mvh Martin

Kære Martin
Der er et eneste trick til vægttab og undertrykkelse af dine
spisebehov:
MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE.
Jeg har en heftig sød tand, som de fleste andre, og en bekendt, der
tilfældigvis også er diætist i et stort firma, skrev til mig en dag,
da jeg igen have ædt for 70 kr. slik og chips, at trangen til sukker
må man regne med dukker op af og til.
Specielt vi, der må holde et skarpt øje med badevægten, og derfor tit
kommer i underskud med de værdifulde fødevarer, blir overfaldet af
kroppens biologiske urtrang til at få noget sødt til hjerne.
Så mit råd, som jeg selv knokler med er, at DU SKAL VILLE.

Jeg har et par lækre bukser hængende frit fremme. De er til en vægt på
max. 55 kg, og je kan snart være i dem igen. Efter en yoyo-omgang.

---

mariole skrev den 27-01-2008 11:31:

> Der er et eneste trick til vægttab og undertrykkelse af dine
> spisebehov:
> MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE.

Forhindrer du også overtryk i gryde med kogende vand ved at presse låget
ned?

.....
>
> Jeg har et par lækre bukser hængende frit fremme. De er til en vægt på
> max. 55 kg, og je kan snart være i dem igen. Efter en yoyo-omgang.
>
>

Og hvad med når yoyo'en er oppe i din hånd igen? Vejer du så stadig 55 kg?

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

>Der er et eneste trick til vægttab og undertrykkelse af dine
>spisebehov:
>MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE. MAN SKAL VILLE.

NEJ NEJ NEJ.
Viljestyrker hjælper ikke når kroppen skriger på mad. Prøv at holde vejret 4
minutter, og bestem dig så for at holde det et mere - og et mere - og et
mere. Alle kan se at det er dybt tåbeligt når vi taler vejrtrækning, men
åbenbart ikke når vi taler mad. Det er ellers samme grundlæggende behov, der
skal dækkes.

>Jeg har en heftig sød tand, som de fleste andre, og en bekendt, der
>tilfældigvis også er diætist i et stort firma, skrev til mig en dag,
>da jeg igen have ædt for 70 kr. slik og chips, at trangen til sukker
>må man regne med dukker op af og til.

Start med at lade være med at købe det. Er det ikke i huset, kan du ikke
spise det. Det forsvinder trangen ikke af, men så slipper du da for den
dårlige samvittighed og for kalorierne. En alkoholiker køber jo heller ikke
en kasse øl til gæsterne og har den stående, vel?

Eller køb slik/chips/kager og nyd det. Kun en kage, så hvilken skal det
være? Kun 100 g slik, så hvad vil jeg aller helst have, Marabou eller fyldt
chokolade? Vælg, vælg vælg og værd bevidst om de valg, du foretager.

Mvh Maria

---

nogen har gode erfaringer med at spise kromtabletter.

mvh
bj

"Martin" <-> skrev i en meddelelse
news:479935f0$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise usunde
> ting?
> Jeg er på "slankekur", dvs. jeg indtager max. 1600 kcal/dag og max. 30g
> fedt. Jeg har været i gang i 2 måneder og tabt 8 kg, men trangen til
> pizza, burger, kager, slik og sodavand er ligeså stor som den altid har
> været. Det er et rent helvede at gå og tænke på alle de ting jeg IKKE må
> få. Findes der nogle tricks eller metoder til at undertrykke denne trang?
> Jeg spiser hver anden time, og er aldrig decideret sulten. Jeg får
> rugbrød, frugt, lidt Nupo pulver (som mætter fint) og almindelig aftensmad
> som frikadeller og lidt kartofler osv. Spiser også ofte fisk og kylling og
> kalkun til aften.
>
> Mvh Martin
>

---

Jeg kører personligt efter stilen: dyrk motion og spis "relativt"
almindelig.

Dvs. jeg spiser kage i ny og næ og får da også pizza en gang om måneden ca.
Men jeg dyrker meget motion og føler mig i ganske fin form udover at jeg
døjer med løs hud, som jeg er frygtelig ked af.

---

[klip]> Har I et godt råd til, hvad man kan gøre ved trangen til at spise
usunde
> ting?

Hej Martin
Jeg har læst ale indlæg i denne tråd, da jeg har det præcise som dig. Jeg
kan nærmest begå forbrydelser for at få noget sødt. Så kan de andre give råd
om at man skal tænke/handle/agere på forskellige måder, programmere hjernen
om mv. men det forstår min krop ikke, for jeg får simpelthen abstinenser
efter sødt, som andre har brug for luft :o
og finder jeg det ikke, spiser jeg alt muligt andet, i store mængder for
ligesom at fylde sukerhullet. Jeg ved godt alt det der er at sige om det,
men det ændre ikke det faktum at jeg enten spiser sødt eller overspiser. Jeg
har spurgt min læge om ejg har en spiseforstyrrelse, men han smiler blot og
siger jeg skal gå en tur efter aftensmaden.

Iøvrigt har jeg også fået Letigen tilbage i tiden, det var skidegodt, det
kunne godtnok tage trangen til sødt/mad. Og man fik sindsygt med energi af
dem :)
Lad mig høre fra dig, hvis du finder en måde om få bugt med trangen på!
Hilsen Heidi