"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:
> Jeg trænger til nye input til min madlavning, og lige pt forestiller jeg mig
> sådan et fad med hakket oksekød, nogle grøntsager (ikke for mange), evt.
> pasta og noget revet ost hen over inden det kommes i ovnen. Nogle, der har
> et forslag?
Den slags får vi tit her i huset. Det nemmeste er at lave en gang
kødsovs og koge noget pasta. Læg pastaen i bunden, kødsovsen over og
så godt med revet ost. Brug det som en "grundopskrift" og varier med
f.eks. peberfrugt, squash, gulerødder, aubergine, porre eller hvad du
nu har i køkkenet/køkkenhaven.
Sidst jeg lavede noget i den retning havde jeg en halv squash, en halv
aubergine, nogle kolde kartofler og en rest kødsovs. Jeg kom en lag
A38 i bunden af en stegeso, lagde skivet squash ovenpå sammen med lidt
salt. Så lidt kartofler i tern og lidt kødsovs. Dernæst aubergine, som
jeg lige havde stegt på panden først, lidt flere kartofler i tern og
til sidst resten af kødsovsen. Det fik vel en halv times tid i ovnen,
før der blev lagt ost ovenpå og låget blev fjernet fra stegesoen.
> Andre forslag, der opfylder kravet om "i fad og ind i ovnen" uden at der
> indgår fisk?
Brun et stykke kød af en art, kom godt med gulerødder, pastinakker,
selleri, kartofler, porrer, persillerødder og hvad du nu har ned i
stegesoen sammen med kødet og en ordentlig skvæt rødvin eller øl. Smid
i ovnen indtil kødet er mørt.
Pastitsio er en slags græsk lasagne, som også smager ret godt:
http://www.greek-travel.dk/mad/pastitsio.htm
Og så er der jo den traditionelle lasagne, mousakka og den slags.
Her i huset er vi også til koteletter i fad i forskellige variationer.
Brun koteletter og læg dem i et fad. Brun løg og champignoner og kom
over koteletterne sammen med en dåse hakkede tomater eller nogle
friske tomater i skiver. I ovnen en tyve minutters tid og så lidt ost
over. Spises med pasta eller ris. Man kan igen også bruge forårsløg,
peberfrugter eller hvad man nu lige har i køkkenet.
Eller min favorit, som kræver lidt mere tid: Skumgummikoteletter. Her
er et link:
http://trinekc.dk/hovedretter.php#skumgummi
Kødsovsen kan også laves med kødsovs nederst og kartoffelmos øverst.
Det er også godt med ost ovenpå.
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg