---

Hej alle I guruer,

I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge en
garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund af
mere investeringsfrihed.

Dem, der IKKE fravælger de høje renter, skal så bære omkostningen ved
afdækning af garantirenten. Nu troede jeg så i min naivitet, at dem med
garantirenten skulle betale for omkostningerne ved de rentederivater
(renteswaps og swaptioner), som er købt ind. Jeg mente at dette var
omkostningerne. Men sådan er det tilsyneladende ikke. Ved en
optionsprismodel kan man åbenbart udregne omkostningerne ved en afdækning.

Se denne dialog med direktøren af pensionskassen i dens debatforum.

"2. Hvad menes konkret med omkostninger ved renteafdækning – er det kun
omkostningerne ved rentederiva-terne, og ikke noget med kurstab/gevinster på
obligationerne eller andet, ændringer af hensættelser mv.?

Svar: Det, der tænkes på, er omkostningerne for pensionskassen ved høje
grundlagsrenter (4,25%). Disse omkostninger giver sig udslag i bindinger på
egenkapitalen, i investeringspolitikken og dermed på investeringsafkastet,
som bliver lavere end det ellers behøvede.

Også her er resten af svaret nødt til at blive lidt teknisk. Omkostningerne
beregnes teoretisk ud fra en såkaldt optionsprismodel, idet man analytisk
kan betragte en grundlagsrente som en option. Der er skrevet adskillige
teoretiske artikler herom, og interesserede kan henvises til tidsskriftet
Finans/Invest. I pensionskassen anvender vi en såkaldt Black-model,
navngivet efter dens ophavsmand, og det er samme grundlag, som andre
pensionskasser i tilsvarende omvalgsprojekter har valgt. Der vil
selvfølgelig blive redegjort herfor ved selve omvalget.

Hvordan pensionskassen så vælger rent praktisk at gennemføre afdækningen
gennem finansielle instrumen-ter eller obligationer er en
investeringsbeslutning, som ud fra en helt principiel betragtning er den sag
uved-kommende."

Er der nogen der med intuitivt forståelige termer kan forkalre denne
omkostningsberegning, eller har et link til, hvor jeg kan se teorien bag
beregningen. Jeg har nemlig meget svært ved at se, at man med en teoretisk
model kan udregne hvad "disse omkostninger giver sig udslag i bindinger på
egenkapitalen, i investeringspolitikken og dermed på investeringsafkastet,
som bliver lavere end det ellers behøvede."

Lasse

---

Lasse wrote:

> I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge
> en garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund
> af mere investeringsfrihed.

Jeg kender selvsagt ikke din konkrete sag, men *typisk* er
problemstillingen følgende:

Pensionsselskabet har afgivet nogle ydelsesgarantier til dig (månedlig
pension på XX kr fra 65 år til du dør, eller noget i den stil), og disse
garantier er beregnet med udgangspunkt i en bestemt rente, der er fastsat
da pensionsordningen blev påbegyndt (for det enkelte medlem/kunde). For
tilpas gamle ordninger er denne såkaldte grundlagsrente 4.5% efter skat,
og med det nuværende lave renteniveau (i historisk perspektiv) kan der
være problemer med at opfylde denne garanti. Hvis selskabet skal være
"sikker" på at kunne opfylde garantien (og det er jo en "garanti"), er
man generelt nødt til at investere en stor andel af porteføljen i lange
obligationer eller finansielle instrumenter der minder om lange
obligationer (receiver swaps eller eventuelt visse former for optioner
som receiver swaps eller CMS floors).

Denne fastlåste investeringsstrategi kan være uhensigtsmæssig for den
enkelte pensionsopsparer, da der ofte ikke er det store råderum til at
købe aktier, og mange har den opfattelse at aktier giver et højere afkast
end obligationer på "lang sigt". Det har aktier i hvert fald gjort i de
sidste 100 år, men om de næste 100 år bliver på samme måde kan kun
fremtiden vise. Hvis inflationen stiger i Danmark risikerer du også at
købekraften af dine pensioner udvandes (det er nominelle garantier).
Aktier giver alt andet lige en bedre beskyttelse mod stigninger i
inflationen end nominelle obligationer.

Af disse grunde (blandt andet) har flere pensionsselskaber fået
medlemmerne/kunderne til at opgive deres høje rentegaranti. Formålet er
at give mere frihed i investeringsprocessen, og ikke mindst øge andelen
af aktier.

Får kunden/medlemmet en højere pension ved at skifte? Tjaaah, det kan kun
fremtiden vise. Meget forenklet kan dette sammenlignes med aktier vs
obligationer (sat på spidsen). Lange obligationer giver sikkerhed for det
nominelle afkast over hele horisonten. Aktier giver mulighed for at
større afkast, men med risiko for at afkastet bliver lavere.

Beslutningen skal naturligvis træffes ex ante. Teoretisk set kan man lave
optimeringsmodeller for dette, men dels er det meget kompliceret at
stille op, dels kommer resultatet til at afhænge af abstrakte parametre
som din risikoaversion, der nok vanskeligt lader sig måle. Bottom line:
den almindelige danske må træffe sit valg uden disse værktøjer.

Som sagt: dette er generelle betragtninger, og om de passer på dit
pensionsselskab skal jeg ikke kunne sige.

--
Jesper Lund

---

Hej Jesper,

Jeg formulerede mig nok ikke særlig klart. Men det, som jeg var ude efter,
var, hvordan man beregner omkostningerne for en rentegaranti helt konkret.
Min pensionskasse fortæller mig, at de bruger en optionsteori og så Blacks
formel (formentlig Black Scholes formel) til beregning af okostningerne.

Hvor kan jeg finde noget om denne optionsteori for omkostningerne ved en
rentegaranti. Problemet er nemlig, at alene dem som ikke vælger om, men
beholder deres garanti, skal bære disse omkostninger.

Mvh Lasse

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:478e6e72$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Lasse wrote:
>
>> I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge
>> en garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund
>> af mere investeringsfrihed.
>
> Jeg kender selvsagt ikke din konkrete sag, men *typisk* er
> problemstillingen følgende:
>
> Pensionsselskabet har afgivet nogle ydelsesgarantier til dig (månedlig
> pension på XX kr fra 65 år til du dør, eller noget i den stil), og disse
> garantier er beregnet med udgangspunkt i en bestemt rente, der er fastsat
> da pensionsordningen blev påbegyndt (for det enkelte medlem/kunde). For
> tilpas gamle ordninger er denne såkaldte grundlagsrente 4.5% efter skat,
> og med det nuværende lave renteniveau (i historisk perspektiv) kan der
> være problemer med at opfylde denne garanti. Hvis selskabet skal være
> "sikker" på at kunne opfylde garantien (og det er jo en "garanti"), er
> man generelt nødt til at investere en stor andel af porteføljen i lange
> obligationer eller finansielle instrumenter der minder om lange
> obligationer (receiver swaps eller eventuelt visse former for optioner
> som receiver swaps eller CMS floors).
>
> Denne fastlåste investeringsstrategi kan være uhensigtsmæssig for den
> enkelte pensionsopsparer, da der ofte ikke er det store råderum til at
> købe aktier, og mange har den opfattelse at aktier giver et højere afkast
> end obligationer på "lang sigt". Det har aktier i hvert fald gjort i de
> sidste 100 år, men om de næste 100 år bliver på samme måde kan kun
> fremtiden vise. Hvis inflationen stiger i Danmark risikerer du også at
> købekraften af dine pensioner udvandes (det er nominelle garantier).
> Aktier giver alt andet lige en bedre beskyttelse mod stigninger i
> inflationen end nominelle obligationer.
>
> Af disse grunde (blandt andet) har flere pensionsselskaber fået
> medlemmerne/kunderne til at opgive deres høje rentegaranti. Formålet er
> at give mere frihed i investeringsprocessen, og ikke mindst øge andelen
> af aktier.
>
> Får kunden/medlemmet en højere pension ved at skifte? Tjaaah, det kan kun
> fremtiden vise. Meget forenklet kan dette sammenlignes med aktier vs
> obligationer (sat på spidsen). Lange obligationer giver sikkerhed for det
> nominelle afkast over hele horisonten. Aktier giver mulighed for at
> større afkast, men med risiko for at afkastet bliver lavere.
>
> Beslutningen skal naturligvis træffes ex ante. Teoretisk set kan man lave
> optimeringsmodeller for dette, men dels er det meget kompliceret at
> stille op, dels kommer resultatet til at afhænge af abstrakte parametre
> som din risikoaversion, der nok vanskeligt lader sig måle. Bottom line:
> den almindelige danske må træffe sit valg uden disse værktøjer.
>
> Som sagt: dette er generelle betragtninger, og om de passer på dit
> pensionsselskab skal jeg ikke kunne sige.
>
> --
> Jesper Lund

---

Lasse wrote:

> Jeg formulerede mig nok ikke særlig klart. Men det, som jeg var ude
> efter, var, hvordan man beregner omkostningerne for en rentegaranti helt
> konkret.

Jeg svarede bevidst ikke på den del af dit indlæg fordi dit referat
givetvis er taget ud af en større sammenhæng, så det vil være både
umuligt og urimeligt at kommentere på det. Beklager.

Mit *generelle* svar var -- efter min mening -- dækkende for den
situation, som medlemmerne af JØP (herunder mig selv) stod over sidste
år, hvor de kunne vælge at opgive deres rentegaranti, eller rettere sænke
den til 0%. Om beskrivelsen af problemstillingen passer på din situation
kan jeg i sagens natur ikke vide.

> Min pensionskasse fortæller mig, at de bruger en optionsteori
> og så Blacks formel (formentlig Black Scholes formel) til beregning af
> okostningerne. Hvor kan jeg finde noget om denne optionsteori for
> omkostningerne ved en rentegaranti.

Dette spørgsmål (omkostningerne ved en rentegaranti) er efter min mening
for komplekst til at det kan besvares med en simpel model som Black-
Scholes formel. Men jeg kan af gode grunde ikke vide hvad du har fået
oplyst og om du har forstået svaret korrekt. Rentegarantier i
pensionsordninger er ikke jordens nemmeste emne.

Hvis du vi vide mere om emnet kan jeg anbefale tidsskriftet Finans/
Invest, hvor der er skrevet mange artikler om pensionsselskabernes
rentegarantier. Der er 131 artikler om pensionsselskaber, hvoraf en del
handler om rentegarantier
http://www.finansinvest.dk/artikelbasen/Default.aspx?pgId=116

> Problemet er nemlig, at alene dem som ikke vælger om, men
> beholder deres garanti, skal bære disse omkostninger.

Hvem skulle ellers betale? Du kan ikke både blæse og have mel i munden.
Hvis du vil have muligheden for høje afkast og fede pensioner, må du også
bære risikoen for lave afkast og magre pensioner. Ellers skal der være en
venlig sjæl som forærer dig nogle penge..

--
Jesper Lund

---

Lasse wrote:

> Min bemærkning om omkostninger bæres af dem, der bevarer
> rentegarantierne går, på at jeg ikke ved, hvor meget jeg skal betale for
> garantien, så jeg kan tage et valg på et kvalificeret grundlag.

Det er næppe muligt at sige hvad omkostningen vil være fremover.

> Og det
> der måske er mere interesseret i er, hvilke parametre omkostningerne
> afhænger af, for så har jeg nok min vurdering om, hvordan de udvikler
> sig. Men jeg har ikke chancen for at lave et fair valg, da jeg ikke kan
> gennemskue omkostningerne.

Jeg kender ikke den konkrete model som anvendes, men rentevolatilitet
(usikkerhed om den fremtidige rente) er givetvis en vigtig parameter.

--
Jesper Lund