/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
SDO og SDRO lån
Fra : Lasse


Dato : 27-12-07 15:11

Godt Nytår,

Nu går realkreditinstittuterne tilsyneladende over til at finansiere deres
lån med SDRO obligationer.

http://epn.dk/finans/realkredit_bolig/article1213784.ece

Jeg synes, at jeg har læst, at det betyder, at der altid skal være 80 %
dækning i ejendomsværdien for et lån baseret på disse. Hvis ejendommen
falder under 80 % af vurderingen, så skal pantet sikres yderligere.

Betyder det, at en ejer af en bolig pludselig kan risikere, at skulle
nedbringe lånet med en vis størrelse, hvis vi ser et fald i boligpriserne?
Eller stille med et pant af en eller anden art (aktier, obligationer, konens
løn, pension etc.)

Det virker ikke særligt betryggende - og især ikke, da det ser ud til, at
der ikke længere kan optages normale realkreditlån baseret på de gode gamle
realkreditobligationer med deres blanceprincip. Kunne det ikke blive til
noget, der ligner subprime-krisen.

Er der nogen af I kloge økonomer, der ved noget om dette ?

Lasse



 
 
Jesper Lund (27-12-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 27-12-07 16:30

Lasse wrote:

> Jeg synes, at jeg har læst, at det betyder, at der altid skal være 80 %
> dækning i ejendomsværdien for et lån baseret på disse. Hvis ejendommen
> falder under 80 % af vurderingen, så skal pantet sikres yderligere.

Korrekt - realkreditinstituttet (eller banken) skal stille yderligere
sikkerhed i form af ansvarlig kapital (f.eks. egenkapital), hvis værdien
af pantet falder til under 80% af værdien af gælden.

> Betyder det, at en ejer af en bolig pludselig kan risikere, at skulle
> nedbringe lånet med en vis størrelse, hvis vi ser et fald i
> boligpriserne? Eller stille med et pant af en eller anden art (aktier,
> obligationer, konens løn, pension etc.)

Den enkelte låntager kan ikke blive pålagt en ekstrabetaling fordi hans/
hendes bolig falder i værdi. Det følger af §33d som blev vedtaget sammen
med SDO/SDRO ændringerne.

Uddrag af §33d i Lov om Realkreditobligationer: "Pligten til at stille
supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark
ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst
kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse."

Hvis alle ejendomspriser i Danmark falder kraftigt, må låntagerne dog
imødese en ekstraregning, men sådan var det også under det gamle system
(realkreditinstitutterne kan forhøje bidragsprocenten under visse nærmere
definerede omstændigheder; det gjorde de omkring 1990 da der var store
tab pga. faldende boligpriser).

> Det virker ikke særligt betryggende - og især ikke, da det ser ud til,
> at der ikke længere kan optages normale realkreditlån baseret på de gode
> gamle realkreditobligationer med deres blanceprincip. Kunne det ikke
> blive til noget, der ligner subprime-krisen.

En relation til lige præcis subprime krisen er det nu meget vanskeligt at
se, da SDO/SDRO reglerne stiller krav om *mere* sikkerhed i form af
reserver end de gamle regler (hvor 80% kravet groft sagt kun skulle være
opfyldt ved låneoptagelsen, men ikke nødvendigvis løbende).

Med hensyn til balanceprincippet er det korrekt at der sker ændringer,
eller rettere: der er sket ændringer per 1/7-2007. De nye regler om
balanceprincip er dog fælles for SDO og SDRO, hvilket EPN journalisten
åbenbart har misforstået. Det samme gælder reglerne om fælles funding,
der også er fælles for SDO og SDRO obligationer.

De nye balanceprincipper (ja, der er TO forskellige..) er analyseret i
artiklen "Balanceprincipper i den nye SDO lovgivning", Finans/Invest Nr.
5/07 (2007), side 9-15, skrevet af undertegnede.

--
Jesper Lund

Jesper Lund (27-12-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 27-12-07 16:34

Jesper Lund wrote:

> Korrekt - realkreditinstituttet (eller banken) skal stille yderligere
> sikkerhed i form af ansvarlig kapital (f.eks. egenkapital), hvis værdien
> af pantet falder til under 80% af værdien af gælden.

Ooops, her fik jeg vendt procenterne forkert. Der skulle stå "hvis 80% af
værdien af pantet falder til under værdien af gælden".

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste