Hej NG,
For nogle dage siden fandt der en interessant (og sjov) debat sted
herinde om hvor vi hver i sær har vores grænser når det kommer til
økonimisk ofring i forhold til vores kære. Jeg syntes der var mange gode
argumenter til begge sider, og uden at forholde mig her, vil jeg bare
gerne videregive en sjov sandfærdig historie som kan sætte et perspektiv
til debatten.
Here goes.
Jeg bor i en større by her i landet hvor der tæt ved min bopæl findes et
dejligt område med lidt skov og græsareal. Området er mangfoldigt
benyttet af løbere, stavgængere og naturligvis også vi hundeluftere.
Som her i gruppen er der mange holdinger til hundeopdragelse, fodring
osv, men samtidig en fælles enighed om at vi alle skal have lov at være
her.
Dog er der enkelte "ekstreme" hundeejere, og det er en sådan min
historie starter med.
Bente er en middelaldrende alene-boende kvinde som har en dansk/svensk
gårdhund ved navn King. King bliver behandlet som et meget forkælet
3-årigt menneskebarn. Han får fx 5 forskellige retter mad hver aften. Så
er der altid noget han kan lide siger Bente. Han har også 5 forskellige
hundesenge med forskelligt betræk så han kan sove på det han fortrækker
bedst. Når Bente tilbereder hendes eget aftenmåltid, sidder King på
køkkenbordet og følger med.
Når Bente og King går ture i parken, bliver King altid løftet op på
armen hvis de møder andre hunde, med den forklaring at King ikke bryder
sig om andre hanhunde. Samme handling og forklaring sker når de møder
tæver, så ja. King har lært at andre hunde er farlige. Det siger hans
mor jo.
Det er dog svært helt at undgå at socialisere med andre hundeejere når
vi er så mange der går samme sted.
Det kunne Bente heller ikke en dag. Det var den dag hun mødte Erik som
har en gnaven gammel fransk bulldog; Balder. Ikke fordi Balder er en
bidsk hund, han kan bare ikke lide andre hunde som hilser hengivent på
Erik. Så brummer og gør han nemlig af dem.
Den dag aftalte Erik og Bente at Erik skulle komme til kaffe den
efterfølgende søndag.
Da det bliver søndag ankommer Erik til den aftalte tid. Til trods for
alt det Bente har lært King om andre hunde, har hun sagt til Erik at han
sagtens kan medbringe Balder. Det sker der nok ikke noget ved.
Erik ringer på døren og Bente byder ham indenfor i entréen. Balder
venter pænt udenfor mens Erik tager sine sko af. I samme øjeblik opdager
King at han har fået en gæst, som han skynder sig ud for at hilse pænt
velkommen. Den eneste måde King kender man kan gøre dette på, er at gø
henrykt og hoppe så højt op af gæstens ben, altså Eriks, som muligt.
Dette bliver dog for meget for Balder som stadig står udenfor, og nu
føler sig tvunget til at handle. Så han stormer ind mellem Eriks ben og
råber stakkels King lige ind i hovedet: KAN DU SÅ KOMME NED DERFRA. King
som indtil nu slet ikke havde opdaget at Balder stod og ventede udenfor
stivner som et bræt......hvorefter han falder død om.
I få sekunder, som sikkert har føltes som evigheder, står Erik og Bente
mundlammet og betragter den livsløse King med en forventning om at han
rejser sig op lige om lidt. Det gør King bare ikke, og nu breder
panikken sig i Bente. Heldigvis er Erik gammel politibetjent og kender
til førstehjælp til hunde. Han instruerer lynhurtigt Bente i hvordan hun
giver king kunstigt åndedræt gennem snuden, samtidig med han selv yder
den lille hund hjertemassage.
Efter kort tids livredende førstehjælp sker miraklet. King bliver
genoplivet, men virker meget omtumlet, og Bente insiterer på at de
fortager en civil udrykningskørsel til dyrlægen som hun undervejs ringer
til og orienterer om den kommende patient.
Dyrlægen er nødt til at tage avanceret måleudstyr i brug for at måle
Kings hjerterytme og kan hurtigt konstatere at han har et dårligt
hjerte. Da King får dennne nedslående besked får han et slagtilfælde
mere og dør for anden gang denne dag.
Bente trygler dyrlægen om at gøre noget, og under stærkt press fra Bente
får doktoren for anden gang bragt King tilbage.
Efter at have holdt King til observation natten over er King nu kommet
hjem. Hans tilstand er lige nu ukendt. Vi har ikke set Bente siden
episoden, men vi ved at dyrlægeregningen løb op i lidt over 13.000 kr
hvilket er et lidt sjovt tal da King er 13 år gammel.
(Bente, King, Erik og Balder er alle fiktive navne. De rigtige navne er
bekendt af undertegnede).
Prolog:
Under tunger (eller bare dem med sort humor) har forslået at næste gang
én af os møder Bente og King vil det være interessant at se hvad der
sker hvis én af os nyser højlydt eller siger BØØØØØØØØH i det øjeblik vi
passerer dem.
Mvh
Michael
Australian Shepherd- og Border Collie ejer
|