Du milde kineser, siger jeg bare..!
Nu løber jeg ikke så ofte ind i folk, der lige har fået hvalp, men her i
weekenden havde jeg fornøjelsen af at hilse på mine gode venners 10 uger
gamle lab-golden blanding...
Og sikke en overraskelse - nærmest et helt kulturchok!
Jeg har jo vænnet mig til at være sammen med små grå schæferhvalpe, som jeg
løber ind i ofte bl. a. via Cassius' opdrætter, og jeg må sige, at der sørme
er forskel på sådan nogle krabater og så en lab-golden blanding.
Den var jo en ren engel!!
Jeg er vandt til små piratfisk der tager fuldt bid om anklerne, leger
bytteleg med bukserne, bider i tæerne, hænderne, næsen, hvis de kan komme
afsted med det. De er bare allevegne, hele tiden..
Og denne tæve var bare så rolig så rolig. Ikke noget piratfisk der, den
luntede rundt, ville nusses lidt, faldt i søvn mellem benene eller i
armene - eller bare for sig selv på gulvet.... Glad var den - men heeeelt
rolig..
Jeg skal love for, at der er forskel på at have hundehvalp!!
Og helt ærligt... Selvom det så virkelig nemt ud at have denne søde lille
pige, så synes jeg godt nok det virker lidt kedeligt...
Kan vi så få lidt gang i gaden
Connie - som er meget tilfreds med valget af hvalp på trods af masser af
skrammer fra piratfisken