/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Pan&Scan i biografer
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 13-07-01 00:56

Jeg var lige inde at se Evolution i dag. Ganske god komedie ellers, men det
er nu ikke det, der er problemet. Jeg tør nemlig sværge på, at det var en
Pan&Scan-udgave, vi sad og så på! Kan det være rigtigt? Formatet var i al
fald 4:3, og ofte så det ud, som om billedet var komponeret til bredformat.
Voldsomt irriterende - bl.a. fordi kun lidt over halvdelen af lærredet
bliver udnyttet.

Biografen var Bio5 i Aalborg, og filmen blev vist i deres næststørste sal.
Hvad med de udgaver, I har set rundt omkring i landet? Var de også beskåret?
*Er* filmen i virkeligheden i 4:3-format? Og hvis den er beskåret, hvorfor
så det? Er det billigere at købe 4:3-udgaver af filmene? Det synes
underligt, da det jo kræver, at filmen redigeres til 4:3-format.

Er det hele bare noget, jeg bilder mig ind?

Mvh.
Peter

--
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
"The simulacrum is never what hides the truth -
it is the truth that hides the fact that there is none.
The simulacrum is true." - Baudrillard



 
 
Kim Voss Schrader (13-07-2001)
Kommentar
Fra : Kim Voss Schrader


Dato : 13-07-01 02:01

Hej!

Peter Bjerre Rosa wrote:
>
> Er det hele bare noget, jeg bilder mig ind?

Det hænder at film dukker op i fuldformat i biograferne, men det hænger sammen
med at man har mere billede synligt i top og bund for at give mindre biografer
mere billede synligt (for det ikke bliver for lille). Det var tilfældet for
f.eks. Ace Ventura i sin tid... Så det er en widescreen film, men med "safearea"
i top+bund synligt.

Om den film du har set virkeligt er i p&s har jeg umiddelbart svært ved at tro.

--
Regards / M.v.h. Kim Voss Schrader

"Information wants to be free"

Jens Thomsen (13-07-2001)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 13-07-01 10:59


Peter Bjerre Rosa <Peter.rosa@mobilixnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ild8q$hmk$1@sunsite.dk...

> Biografen var Bio5 i Aalborg, og filmen blev vist i deres næststørste sal.
> Hvad med de udgaver, I har set rundt omkring i landet? Var de også
beskåret?
> *Er* filmen i virkeligheden i 4:3-format? Og hvis den er beskåret, hvorfor
> så det? Er det billigere at købe 4:3-udgaver af filmene? Det synes
> underligt, da det jo kræver, at filmen redigeres til 4:3-format.

Der er sandsynligvis tale om en film, der er vist "open matte", dvs. uden
den maskering som biografen egentligt burde anvende i top og bund ved
fremvisning. Mange film optages "full frame". Man udnytter hele billedfeltet
på negativet for at lette overførslen til video, men komponerer naturligvis
stadigt billederne til et bestemt bredformat. Biograferne modtager
instruktioner om, hvilken maskering de skal anvende på filmen.

Altså at billedet i en film er 4:3 betyder ikke i sig selv, at filmen er
pan/scannet. Filmen kan lige så godt være optaget full frame og gengivet
uden den rette maskering.

Og for en god ordens skyld, så lad mig lige slå fast, at pan/scan
udelukkende anvendes, når man overfører film til bånd til brug på video og
tv. Der findes simpelthen ikke pan/scannede biografkopier.

MVH
Jens



Ole Kofoed (14-07-2001)
Kommentar
Fra : Ole Kofoed


Dato : 14-07-01 00:42


Jens Thomsen skrev i meddelelsen ...

>Der er sandsynligvis tale om en film, der er vist "open matte", dvs.
uden
>den maskering som biografen egentligt burde anvende i top og bund ved
>fremvisning.

Det må de have brugt i Filmhuset til dette års NatFilm ved "Q: The
Winged Serpent" og så vidt jeg husker "Original Gangstas". Der var
billedet næsten firkantet mens de på DVD er i widescreen - Det undrede
vi os meget over efter at have set filmene der nærmest lignende noget
der blev vist med en lysbilledefremviser.

Hvad så med underteksterne, bliver de placeret så højt i billedet at der
er mulighed for dette?


Mvh.

Ole



Jens Thomsen (14-07-2001)
Kommentar
Fra : Jens Thomsen


Dato : 14-07-01 11:11


Ole Kofoed <cowfeet@email.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9io0na$1elp$1@news.cybercity.dk...

> Det må de have brugt i Filmhuset til dette års NatFilm ved "Q: The
> Winged Serpent" og så vidt jeg husker "Original Gangstas". Der var
> billedet næsten firkantet mens de på DVD er i widescreen - Det undrede
> vi os meget over efter at have set filmene der nærmest lignende noget
> der blev vist med en lysbilledefremviser.

Der er også den mulighed, at filmhuset har anvendt en gammel 16mm kopi. Det
gør de en sjælden gang imellem, hvis filmen ikke kan skaffes på andet.

MVH
Jens



Torben Simonsen (13-07-2001)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 13-07-01 22:51

"Peter Bjerre Rosa" <Peter.rosa@mobilixnet.dk> writes:

> Jeg var lige inde at se Evolution i dag. Ganske god komedie ellers,
> men det er nu ikke det, der er problemet. Jeg tør nemlig sværge på, at
> det var en Pan&Scan-udgave, vi sad og så på! Kan det være rigtigt?

Nej.

> Formatet var i al fald 4:3,

Formatet var 1:1,85.

> ... og ofte så det ud, som om billedet var komponeret til bredformat.
> Voldsomt irriterende - bl.a. fordi kun lidt over halvdelen af lærredet
> bliver udnyttet.
>
> Biografen var Bio5 i Aalborg, og filmen blev vist i deres næststørste
> sal.

Sal 2 i Bio 5 kan slet ikke køre 1:1,37 (det du kalder 4:3), så jeg
vil godt garantere dig, at du har set filmen i 1:1,85 (hvilket er det
format, filmen er optaget i).

Til gengæld så kan jeg også godt forklare, hvorfor du syntes, at
lærredet ikke blev udnyttet fuldt ud. Sidemaskerne i denne sal er
nemlig desværre "parkeret" ude i 1:2,39-stillingen for tiden, da
maskespillet er defekt (og jeg har ikke haft tid til at reparere det,
da jeg har lidt travlt med at installere teknik i det nye Biocity
Hillerød i denne tid). Det tomme stykke lærred, du ser ved siden af
billedet, er derfor forskellen mellem et 1:1,85- og et 1:2,39-billede.
Jeg må naturligvis beklage, at vi kører med denne lidt sjuskede
afmaskning i denne sal for tiden, og jeg håber, at jeg får tid til
at reparere det inden alt for længe.

Du er således ikke blevet snydt for noget af billedet. Du har
bare fået lov til at se på noget tomt lærred ved siderne af
billedet, som burde have været afmasket. Det er ganske svært
for et utrænet øje at bedømme et billedes højde/bredde-forhold
uden nogen reference. Hvis man vil være rigtig nørdet, så kan
man eventuelt udklippe små stykker karton i størrelserne
10 cm * 18,5 cm og 10 cm * 23,9 cm, som man så kan tage med i
biografen og holde op foran sig for at teste, om de kan
bringes til at dække lærredet perfekt (Portable Cinema
Image Aspect Ratio Test Equipment (TM) .

Pan&Scan er et rent video-fænomen. Du vil aldrig komme til at
se Pan&Scan i en biograf.

--
-- Torben.

Peter Bjerre Rosa (13-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 13-07-01 23:45

"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> skrev:
<SNIP god forklaring>

Tusind tak til jer alle. Det var vist godt, at jeg tog det forbehold fra
starten, at det var mig selv, der var noget galt med! :)

Jeg må indrømme, at jeg blev godt snydt af det tomme stykke lærred i
siderne. For mig så billedet nærmest kvadratisk ud. Men nu kan jeg forstå,
at jeg ikke blev snydt! Woohoo! Samtidig har jeg fået lidt bedre styr på de
forskellige begreber, så det kan jo ikke være bedre!

--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse



Rune Zedeler (19-07-2001)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 19-07-01 00:57

Peter Bjerre Rosa wrote:

> Jeg må indrømme, at jeg blev godt snydt af det tomme stykke lærred i
> siderne. [...] Men nu kan jeg forstå, at jeg ikke blev snydt!

:) Jeg lod den lige stå.

-Rune

Peter Bjerre Rosa (19-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 19-07-01 21:31

Rune Zedeler skrev:
> > Jeg må indrømme, at jeg blev godt snydt af det tomme stykke lærred i
> > siderne. [...] Men nu kan jeg forstå, at jeg ikke blev snydt!
>
> :) Jeg lod den lige stå.

Citatfusker! :)

--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse



Rune Zedeler (20-07-2001)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 20-07-01 04:20

Peter Bjerre Rosa wrote:

> Rune Zedeler skrev:
> > > Jeg må indrømme, at jeg blev godt snydt af det tomme stykke lærred i
> > > siderne. [...] Men nu kan jeg forstå, at jeg ikke blev snydt!

> Citatfusker! :)

Der er da ikke noget galt med mit citat - jeg har tydeligt markeret (med
[...]) hvor jeg har klippet.

-Rune

Peter Bjerre Rosa (20-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 20-07-01 11:40

Rune Zedeler skrev:
> Der er [...] noget galt med mit citat.

Nej, der er da ikke noget galt med dit citat. Men din klipning får det til
at fremstå, som om jeg både føler mig snydt og ikke snydt af samme årsag. I
virkeligheden blev jeg snydt *af* lærredet i biografen, men fandt senere ud
af, at jeg ikke blev snydt *for* det fulde billede af filmen.

Men tag ikke fejl - jeg fandt dit indlæg morsomt!

--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408865
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste