Hvad er identitet og har vi brug for den?
Hvem er jeg? Har vi stillet os selv det spørgsmål for nylig, og hvis
vi har - kom der så et meget hurtigt svar, en remse eller andet, og
var vi sikre på svaret? Det handler om at kende sig selv; kender man
sig selv én gang for alle eller er det at kende sig selv en kreativ
erkendelsesproces fra øjeblik til øjeblik? Vi har en seksuel
identitet, en stammeidentitet, en etnisk og national identitet, en
religiøs, politisk, kulturel og subkulturel identitet, en faglig
identitet og så videre - og sidst men ikke mindst har vi et mig.
Identitet er vel et forsøg på at vække en følelse af sammenhæng og
fællesskab i den enkelte og i gruppen - men lykkes det? Eller er
identitet ofte forbundet med krise, med konflikt, med en strid i den
enkelte eller mellem den ene og den anden, mellem os og dem?
Oplæg, diskussion og videouddrag fra Krishnamurtis taler
__ onsdag 14. november 2007 19.00 __
Tårnstudiet
Vesterbrogade 40, 5.
København V
Bus 6a til Vesterbro Torv
*
Krishnamurti
Den indiske filosof J. Krishnamurti (1895-1986) var usædvanligt
klartskuende med hensyn til det moderne menneskes situation.
Imidlertid har der herhjemme været en tendens til at kategorisere ham
alt for snævert.
Vi mener, Krishnamurti har noget at sige alle mennesker og er et
sjældent bud på en helt ny erkendelse. Derfor er han den væsentligste
inspirationskilde og den samlende ramme for arrangementet.
*
Yderligere Info og Kalender:
www.k-taarnstudiet.dk