Der er intet vigtigere i politik end at forstå hvordan folk vildleder
vælgerne.
Det nytter ikke at hetze mod løgnere for alle lyver. Men jo mere vi forstår
de mange strategier der lyves efter og hvor gennemsyret hele samfundet er af
vildledning, jo mere kan vi på valgdagen stemme rigtigt
At læse om politiske løgne i debatform på usenet er fint.
Her et forsøg på en samlet fremstilling der kommer hele vejen rundt - eller
? - hvad mangler jeg at berøre?
Løgn og bedrag som er en af de udfordringer, der har udviklet vor
intelligens. Ligesom påfuglehannens hale har været en udfordring der har
skabt dygtighed i overlevelse hos påfuglehanner. Der er løgn som er rutine
og kompliceret kreativ løgn som er en daglig udfordring fx humor
Karakterstyrke er et personlighedstræk som handler om at undgå at lyve så
meget, at det gennemskues og så man bliver stemplet som asocial.
Store komplicerede løgnestrategier er bla. SKUESPIL Vi vinder status ved
pral og bl.a. ved at foregive at være lykkeligere end vi er.
At skuespille at man er lykkelig, går lettest, når man har mange venner, der
roser og smigrer, så man kommer til at tro på, at man er en supervinder
Omvendt kan det være farligt at modsætte sig janteloven om at "man skal
ikke tro, man er noget" for så er man en trussel mod konkurrenter.
Derfor er der allerede hos lavtstående pattedyr en tendens til "tillært
hjælpeløshed", så man skuespiller at man er ydmyg og svag, og næsten alle
mennesker benytter tricket "falsk beskedenhed" så man ikke opleves som en
trussel og bliver angrebet af de stærke.
De to modsat rettede former for skuespil er to blandt mange former for
skuespil, hvor man med både ord og kropssprog søger at bedrage både venner
og fjender . Dyr har duftsprog og kropssprog og menneskets særkende er en
særlig vægt på tale og skriftsprogets symboler=ord, der har en analogi med
virkelige ting, og som opdrager os til at lægge vægt på logik. Sproget er
fattigt og forenklende, men ofte praktisk. Man undgår forenkling ved at
basere sin forståelse på intuition hvor det logiske ræsonements
mellemresultater delvis forbliver i underbevidstheden.
Menneskekulturen lyves ofte til at fokusere på kærlighed, startende med
moderens kærlighed til sine børn. Denne positive magnetisme mellem to
personer, der har gavn af hinanden, er ofte blandet med had, som fortrænges,
og fortrængning skaber vildledning dvs løgn.
Ser man realistisk og sandhedssøgende på vekselvirkningen mellem personer,
så kommer man ikke uden om at vor kultur blev anderledes end dyrenes ved at
stenkast i tidlige krige skabte særlig forestillingsevne om hvor missilet
ville ramme. Våbnenes flugt skabte tankens flugt, og den abstraktionsevne
der førte til springet fra dyr til menneske.
Dyr på savannen der har været ved vandingshullet om aftenen og står i
grupper og beskytter hinanden, vil ofte small-talke dvs afgive lyde, der
skaber gruppesammenhold og måske rummer lærerige historier om dagens
oplevelser. Primitive stammer har megen af den slags hyggesnak, fx ved
lejrbålet, og vort store ordforråd er opstået og blevet skærpet ved at vi
fortalte historier, og det gav prestige at gøre det godt. Den høvding der
kunne imponere med at berette om egne bedrifter i jagt og krig og smøre tykt
på, blev respekteret, ofte en respekteret storløgner, og religion opfandtes
omkring forfaderdyrkelsen, der gjorde konger til halvguder, der var i
venskabelig kontakt med skæbnen og naturens mystiske kræfter.
Religionsstifternes tryghedsgivende forklaringer på de gåder i naturen
meget som stammemedlemmerne ikke kunne forstå(fx skabelsen) , var et "opium
for folket " - og præsteskaber og kirker forfinede dette og skabte HÅB OG
ANDEN DAGDRØM, og man brugte ofte så megen tankevirksomhed på den behagelige
falske virkelighed at man blev fantast og livsløgner med mange SELVBEDRAG.
Det gjaldt både overklasse og underklasse og selvbedraget er ikke kun
behageligt, det er også nødvendigt for at kunne lyve overbevisende. Vi satte
i system at få et splittet sind og opdele og fremmedgøre vor psyke med flere
og flere gestalter fx en indre domstol, der belønner vor FORFÆNGELIGHED
gerningsretfærdigt for det, der i fællesskabet opleves som socialt og godt,
og som straffer asociale "syndere" for at lyve og volde, hvilket giver
skyld, syndsbevidsthed og skam - det sidste er mere om frygt for
gruppepressets straf end frygt for den indre domstols
samvittighedsnag=skyldfølelse
Det var bl.a. Luther, der skabte interesse for gerningsretfærdighedens
smålighed da han hjalp tyske og skandinaviske fyrster til at stjæle rigdom,
magt og ære fra den katolske kirke, og særligt hetzede mod den smålige
afladshandel, hvor fromhed blev italesat og sat i tal med penge til
afladsbreve. Den smålighed var til at forstå og bidrog til øget interesse
for spontan moral, der kommer indefra og er vedvarende bæredygtig og
intuitiv klog.
Gerningsretfærdighed er udbredt i jødedom, hvis smålige moselovs
erstatningsregler om øje for øje både gælder ved retssager og ved himmelsk
afgørelse af straf og belønning når man er død. Megen kristendom og jødedom
har bevæget sig væk fra dette, men Islam, der ikke har haft reformation og
oplysningstid , er stadig meget fokuseret på den smålige udmåling af
gerningers plus og minus og tildeling af status derefter. Dømmesyge findes i
Danmark hos både den religiøse del af godhedsindustrien, der hetzer mod "racister"
og hos ateistiske socialister, der føler sig hævet over materialistiske
kapitalister og fremmedhadere.
Misbrug af logik var stort hos de skriftkloge i templet som Jesus lærte af
som 12-årig og gennemskuede og satte til vægs med sin mere storsindede og
buddhismeagtige tilgivelses-lære. Det fine ved spontan moral der kommer
indefra er at den intuitivt tager højde for meget af det, der ikke kan
indfanges i sprogligt forenklede fornufts-regler og respekterer følelser.
Et supplement til religion om tro, håb og kærlighed har
1. fornuftsmennesker i VIDENSKAB og
2. skønhedsdyrkere i KUNST
Der er knyttet store fremskridt til natur- og læge.videnskabens fremskridt,
men der er også tale om at forskerne har gjort sig til et magt-sygt
præsteskab, der løgnagtigt propaganderer(med mediernes hjælp) for at DE KOM
FØRST og skabte de praktiske fremskridt, men sandheden er snarere at
praktisk erhvervsliv, opfindere og investorer, prøvede sig intuitivt frem og
fandt ud af rutiner, der gav gode resultater, og siden har universiteter
efterrationaliseret og taget æren for industrialismens mirakler.
Et eksempel på indbildsk skrivebordsteori er MENNESKERETTIGHEDERNES stive
regelsæt, der påstås at skabe et bedre liv for ulandsfolk. Sandheden er
snarere at ulandsfolks sympati søges købt af bureukrater, der beskatter de
rige landes erhvervsliv og giver gaver og regulerer, udfra medlidenhed og
uden god forståelse af ulandsfolkenes behov.
JEg vil gå så vidt som at til at sige at uddannelsessystemet handler om at
få de unge til at forgude eliten og lade sig programmere selvdestruktivt og
underdanigt overfor godhedsindustrien
At reklame og TV er propaganda og løgn, er vist de fleste ved at forstå.
Hvis alle private kunne starte en TV-kanal, villeder være effektiv
konkurrence udfra det fri marked.
Først da er grundlovens krav om ytringsfrihed opfyldt.
|