On 9 Okt., 22:10, "dktekno" <dkte...@gmail.com> wrote:
> I danmark har vi demokrati. Siger man. Siger politikerne på Christiansborg.
> Og sådan siger de fleste danskere.
>
> Men hvad betyder demokrati? Demokrati kommer af de to græske ord, Demos og
> Kratos.
> Demos betyder folk, og Kratos betyder styre. Demokrati betyder således
> FOLKESTYRE.
> Altså, at det er folket, der styrer nationen.
>
> I Danmark har folket en stemme hver, ved hvert valg. De kan stemme på
> repræsentanter.
> Folke bestemmer således hvem der sidder og styrer vores land. Hvis vi er
> utilfredse med vores politikere,
> kan vi bare stemme dem ud ved næste valg.
>
> Men det gør ingen forskel. For vi har nemlig ingen indflydelse på de
> politikere der sidder i vores folketing.
> Når først politikerne er valgt ind i folketinget, og en regering er blevet
> valgt, kan politikerne gøre hvad der passer dem,
> uden at de kan blive smidt ud. Regeringen kan simpelthen vælge at lave alt
> det upopulære i deres regeringsperiode,
> , og så 1 eller 2 år før der skal udskrives valg, lefle for vælgerne. På det
> tidspunkt har vælgerne glemt
> alt om regeringens besparelser (for de højreorienterede regeringer) eller
> regeringens skatteforhøjelser
> (hvad angår de venstreorienterede regeringer).
>
> I perioden mellem valgene har vi ingen indflydelse på politikken der føres.
> Og skulle vælgerne endelig huske
> på de dårlige ting regeringen har gjort, og vælge dem ud til næste valg, så
> vil den nye regering opføre sig lige
> så arrogant over for befolkningen. Der er simpelthen ingen mulighed for, at
> vi ved en underskriftindsamling
> kan fremtvinge et valg i utide. Og det er iøvrigt ligegyldigt hvem vi
> stemmer på, for politikerne ved, at
> der kun er dem at vælge imellem, og derfor kan de være ret så ligeglade med
> befolkningen.
>
> Befolkningen bliver ikke hørt. Vi kan brokke os alt det vi vil, og
> politikerne vil ikke gøre noget.
>
> Man kan forsvare det begrænsede demokrati ved at sige, at hvis vælgerne
> kunne smide regeringen ud når de ville,
> i utide, så ville upopulære, men nødvendige beslutninger aldrig blive til
> noget. Men så er spørgsmålet, om
> det er demokrati vi skal have, og ikke ekspertstyre. For hvis befolkningen
> ikke er kloge nok til at sætte
> sig ind i politik, hvorfor skal de så stemme? Hvorfor så ikke kun have ansat
> eksperter til at styre samfundet?
>
> Det kan vel være en løsning. Men hvis vi siger, at vi vil have demokrati, så
> må vi gå hele vejen! Vi skal have
> DIREKTE demokrati! Istedet for at det er repræsentanterne i folketinget der
> alene kan stemme om lovforslag,
> så skal befolkningen også have lov til at stemme om det!
>
> Med de teknologiske muligheder der er, og med brugen af digital signatur,
> som de offentlige jo benytter sig af,
> uden sikkerhedsproblemer, kan vil snilt indføre direkte demokrati.
>
> Som supplement til vores folketingsvalg, hvor vi vælger repræsentanterne, så
> kunne vi jo indføre muligheden
> for at alle borgere, der er interesserede i politik, eller i et bestemt
> emne, kan stemme om de emner, der er til debat
> i folketinget. Det kan klares ved en internetportal, hvor interesserede
> borgere kan logge ind via digital signatur,
> som jo også bruges hos
www.skat.dk, deltage i en internet-debat om et emne
> der diskuteres i folketinget,
> og når folketinget sætter emnet til afstemning, kan alle der er logget ind
> via deres digitale signatur, afgive deres
> stemme, for om repræsentanternes accept eller forkastelse af lovforslaget,
> skal accepteres eller forkastes af vælgerne.
>
> Eksempel:
>
> Når et lovforslag stilles til afstemning, stemmer folketingets
> repræsentanter for eller imod. Vælgerne kan så se,
> hvilke repræsentanter der stemte på hvad, så de ved hvem de skal stemme på
> til næste valg.
>
> Når folketingsmedlemmerne/repræsentanterne har afgivet deres stemme, og
> forslaget er accepteret eller forkastes,
> skal borgerne have mulighed for vetoret:
>
> Nu skal borgerne have mulighed for også at stemme for lovforslaget. De kan
> vælge at acceptere eller forkaste lovforslaget.
>
> Således giver vi borgerne vetoret i folketinget. Og det vil give os ægte
> folkestyre, i demokratiets ånd!
>
> Hvis det ikke er det vi ønsker, så må vi afskaffe demokratiet, for så er det
> ikke demokrati vi skal have, men ekspertstyre.
>
> Politikere i folketinget ved alligevel intet om det, de taler om.
> IT-ordførerne ved oftes ingenting, eller kun meget lidt
> om IT, og derfor bør de ikke træffe beslutninger. Interesserede borgere, der
> vil stemme for eller imod et IT-lovforslag
> ved ofte meget mere end politikerne, og derfor vil de være bedre egnede til
> at sige god for lovforslaget.
>
> Giv borgerne vetoret! Giv os indflydelse!
Først og fremmest skal folketingsvalget gøres demokratisk.
Der skal ikke kunne stemmes på et parti, kun på personlige kandidater.
Efter stemmeafgivningen kan kandidaternes stemmer godt fordeles på
partier, for min skyld gerne.
Partierne fratages eneretten til tillægsmandater, hvorved at
kandidater uden for partierne kan få del i dem.
Kandidater uden for partierne gives ret til at opstille i hele eller
dele af landet, mod at have stillere i samtlige opstillingskredse i de
storkredse de er opstillet i, dersom de stiller op i mere end en
storkreds.
I dag kan der ikke afgives stemmer på en kandidat uden for partierne i
mere end en storkreds, hvorved at kandadater uden for partierne er
henvist til en kredsmandat. Kunne en kandidat uden for partierne
stille op i flere storkredse, kunne denne få større mulighed for valg,
ved hjælp af et tillægsmandat.
Det vil få folketinget til at være mere demokratisk og blive en
forsamling der vil være mere repræsentativt end det er i dag.
Der skal selvfølgelig også være mulighed for at folket kan stoppe et
folketing i at vedtage en lov, som folket er imod, ved at folket kan
kræve et lovforslag til folkeafstemning. Ved en underskriftindsamling
på 2% af de stemmeberettigede vælgere ved sidste afholdte
folketingsvalg.
Det vil gøre vort folkestyre mere levende og nærværende for folket. Om
det vil være mere demokratisk end det er i dag, kan kun tiden vise.
Nogle vil endog påstå, at et folketing bestående af flere solister
(partiløse medlemmer) end partirepræsentanter, vil være svært at få
til at fungere. Ikke desto mindre vil folketingsmedlemmerne alligevel
gruppere sig i interessefællesskaber, ligesom de gør det nede i EU-
parlamentet, hvor de nationale partier finder sammen i hver deres
interessegruppe.
Et direkte demokrati vil helt sikkers være dødsfødt, fordi et
demokrati, hvor vi skal stemme om alt, hvad der kommer af lovgivning,
vil blive helt uoverkommeligt for folket. Zeki siger i sit indlæg
meget rigtigt, at vi som borgere ikke kunne gøre andet hele tiden.
Hvad nok vil få folket til at miste lysten til folkestyret.
Det repræsentative folkestyre er fint nok, men når nogle har
fortrinsret i forholdet til andre (partiadelen med deres eneret til
tillægsmandater. 1/5 af pladserne i folketinget), da mister
folkestyret store dele af dets repræsentative islæt og derved er det
mindre demokratisk i sin udforming.
Nu er spørgsmålet så, om partierne (partiadelen) vil afgive sin
fortrinsret, som ellers skulle være afskaffet i følge grundlovens §
83:
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen