---

Skadefryd og anden ondskab

Empati-moralen i vor tid lægger op til at benægte at der findes dyb
biologisk lyst til at være ond og skade andre.

Dansk og tysk sprog har dog et ord "skadefryd" som lyder spøgefult men er om
glæde ved destruktion imod en konkurrent.

Vi har alle en vilje til magt, og hvis vor magt øges af, at vi ydmyger og
skader en konkurrent, er det naturligt, at det glæder os.

Vi har alle en frygt for kedsomhed som bunder i angsten for intetheden og
mangel på aktivitet og målsætning.

Passivitet får dyr til at udføre stereotype bevægelser fx gå i cirkler rundt
langs ydergrænserne for deres indespærring. Energien kan også kanaliseres
imod at skade potentielle konkurrenter - og energien KUNNE tænkes
kanaliseret over i handelskrig og anden gavnlighed. Men når der er blokeret
for sådant, opstår ondskab eller det der ligner. Der er en træning af egne
evner, i at udleve skadefryden og se hvor effektivt man kan gøre skade.

---

Der er en træning af egne
> evner, i at udleve skadefryden og se hvor effektivt man kan gøre skade.

Der er også mange der lyver blot for træningens skyld - trist men sandt.!

Glistrups vigtigste værn mod voldsforbrydelser er - foruden overvågning,

udvisning og

langtidsfængsling (af de extremt voldsfarlige) - at der via skattelettelser
skabes meningsfuldt arbejde til alle. Når folk har travlt med noget der er
sjovere, er de ikke farlige.



Glistrup er ikke til hævn, men har øjnene stift rettet mod fremtiden og
samfundstjeneste er oprindelig et Fremskridts-lovforslag, der blev nedstemt
da han stillede det men - ligesom hundred andre gode love - blev vedtaget,
da han ikke var på tinge og kunne tage æren.