---

Demokrati-vås i old-Grækenland

Næsegrus underkastelse præger Mellemøsten, før som nu, og det hænger sammen
med at flodkulturene havde stor befolkningstæthed pga frugtbarhed og enorme
antal slaver pga krigsfanger og derfor styredes alt af kommandoveje fra top
til bund.

Tyndtbefolkede Europa havde mere selvstændighed og mindre beskatning for de
enkelte småbyer og når disses byboer skulle løse fællesproblemer så mødtes
de ledende borgere på torv eller tingsted og fandt kompromisser fx via
stemmeafgivning.

Det kaldte de græske havnebyer for demokrati, men de afskaffede det næsten
altid i krigstid, fordi en tyrans oplyste enevælde var mere effektivt under
kamptummel.

Det nåede man dog ikke for alvor, da Athen og Sparta modstod Perserriget, og
litteraturen tog sin start, netop da mundtligt overlevede Illiaden og
Odysseus suppleredes med nedskrevne Herodot og Thukydid skriftruller.

Demokratiet kunne ikke modstå makedonerkongerne fra Nord, men havde fået en
så god presse , at da romerne lærte af grækerne , trængte det ikke igennem,
at Alexander den Stores verdenserobring på ingen måde gavnedes af de
demokratier, han smadrede og heller ikke af sin privatlærer Aristoteles. Han
kom fra Platons akademi der havde et elitært, snobbet og antidemokratisk
slogan "Ingen adgang for dem der ikke kan matematik"