Godt demokrati skabes af gode skoler.
Flertalsstyre indførtes pø om pø efter 1849 for at imødekomme folkets
misundelse mod de rige, og de klogeste danskere, bl.a. Grundtvig, var meget
betænkelige ved at pøbelvælde ofte er hadsk og dømmesygt overfor mindretal.
Når disse superkloge danskere bøjede sig, var det dels fordi ytringsfrihed
har enorme fordele, dels fordi de grundtvigske friskoler og højskoler gav
håb om at folket kunne opdrages til tolerance og diskussion, og at det
dengang homogene Danmark havde gode traditioner i den retning.
Arabere er anti-demokratiske, når de ikke møder profet-tegninger med debat,
men med elite-vedtaget krav om boycot imod danske produkter.
Hal Kock var grundtvigiansk skolemand der ikke støttede modstandsbevægelsens
patriotisme men dens krav om åben debat og modvilje mod jødeforfølgelse.
Der er ingen central forskel på diskrimination imod jøder og imod andre
aparte som pøblens kvinder (og mænd) ønsker at kanøfle for at hæve eget
selvværd.
At forarges over, at folk er ulækre er beslægtet med antisemitisme. Faktisk
var den oprindelige jødemodvilje i Tyskland delvis skabt af, at mange jøder
havde stærk kropslugt og ikke samme renlighedsvaner som folketyskerne - de
fleste jøder var flygtninge fra Polen og Ruslands pogromer i 1800-tallet og
her var der stor ligegladhed med både tyfus og kropshygiejne, to ting som
Bismarks lægevidenskabsmænd fandt et link imellem.
Intet tyder dog på, at sygdomstendensen hos østeuropæiske og østtyske
fattige jøder skabte smitte til tyskere - så intolerance og snæversyn var
drivkraft.
Nietzsche, der var atypisk pro-jødisk, var sikker på at jøder havde særlig
stærk kropslugt, men var for saglig til at lade det påvirke, at hans bedste
venner og en kæreste var jøder.
Nietzsches enorme popularitet i dag skyldes måske især to kvinder, hans
geniale søster, der fandt sponsorer til udgivelse af Nietzsches dengang ret
uforståelige bøger, og den jødiske kæreste som havde haft så grundige
samtaler med ham, at hun forstod hans filosofi og som siden var kæreste med
Freud og derved lærte Freud al den psykologi, som hun havde lært af
Nietzsche, og som i dag er rygraden i såkaldt freudiansk psykologi.
|