Staten bør ikke bruge en øre på hævn.
I fortidige fattige bondesamfund var det en katastrofe at få sit hjem tømt
af tyve/plyndrere, og kongerne fandt på erstatningslov, øje for øje, tand
for tand.
Den ruinerede familie skulle hjælpes og intet var naturligere end at lade
skadevolder få frataget det, der svarer til hans udåd, and then some.
I dag er vi rige og har forsikringsordninger, bl.a. over skatten, og vi
behøver derfor ikke den sjuskede retfærdighed, som hævn er.
Straffe bør justeres efter hvor ondt forsæt skadevolderen havde og chancen
for at han og ligesindede forstår, at sådan udåd ikke betaler sig.
Samfundstjeneste kan være god pædagogisk straf.Kristendommen fik hævnstraf
til at gå over gevind og kloge renaissance-tænkere indså, at hævn starter en
endeløs ond cirkel af modhævn, der skaber ny modhævn er resultatet af den
smålige, kortsigtede, milimeterdemokratiske hævnretfærdighed, med lige for
lige, tit for tat.
Vi gøres snævertsynede af Hollywoodfilmenes hævn-forherligelse, der
forenkler livet og ser løsning på alt ved, at en syndebuk findes og
straffes.
Den alvorlige kriminalitet forebygges i høj grad af 1. overvågning og
registrering fx internet gabestok
og 2. jobskabelse så ingen behøver kede sig og derved fristes til
kriminalitet.
Og hævn er forældet og bør gradvis nedtrappes.
|