Misundelse = rod til alt ondt og godt!
At få ild var engang om at holde ild vedlige eller vente på lynnedslag, men
så fandt en stenalderstamme på at gnide træ mod træ .
Nabostammen blev misundelig og fandt snart en anden måde at lave ild og et
klima for teknologifornyelse opstod - takket være jalusiens grønne djævel.
På den anden side blev misundelse en af de mange typer fortrængte
aggressioner, ligesom hævnlyst, forurettethed, rethaveriskhed og bitterhed.
Kedsomhedens angst forværrer vor opfindelse af syndebukke, når vi fortrænger
vor selvskabte eller delvis selvskabte ulykke, og vi opfinder et kæmpe
pseudoliv ud af falske fjendebilleder.
Ondets rod er, at vi ikke er så bondefornuftige som Grundtvig, der troede på
markedsfrihed og afskyede skat, socialhjælp og tvungen militærtjeneste. Hvis
vi dropper medynk og falskhed kan vi få et samfund styret af udbud og
efterspørgsel med meningsfulde job til alle og langt mindre løgn og
frustrationer. Med tæt i tæt arbejdsglæde og resultatglæde i en sådan grad
at vi næsten aldrig gider dagdrømmens ynkelige substitut.
Farisæeren der siger "tak Gud at jeg ikke er som tolder, synder, skøge" er
et resultat af for god tid dvs for lidt arbejdsglæde, for lidt
markedsfrihed.
Misundelse er basis for socialismens ligemageri. Staten bør stoppe at blande
sig i at nogle er mere misundelsesværdige end andre.
|