/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
igen en opsigelse
Fra : Fl. Baumann


Dato : 01-10-07 20:41

Det er godt nok træls...

Lige siden knægten startede i 6. klasse for tre år siden, har han
og klassen været udsat for en uendelig strøm af lærerskift hvor
barsler, opsigelser, lange sygdomsperioder, osv. osv. har præget
klassens liv og en massiv strøm af vikarer og aflyste timer har
betydet at kvaliteten af undervisningen har været, mildt sagt
svingende.

Nu har klasselæreren meddelt at han siger op, og endnu engang
skal klassen, nu niende, have en ny lærer, og det bliver godt nok
spændende om skolen kan skaffe en (fuldgod) erstatning.

Eleverne har efterhånden stået så meget igennem at de nu
resignerer, og en del, der i blandt min knægt, gider ikke mere,
og eleverne er stærkt bekymrede for at deres faglige niveau
allerede er så ringe at det kan få betydning for deres videre
studier.
Når eleverne, så massivt som tilfældet er, kræver kvalificeret
undervisning, så er de enten utrolige dydsmønstre, eller også er
de slet og ret bekymrede, og det må vi tage alvorligt.

Vi forældre har igennem årene haft en fornuftig kommunikation med
ledelsen, og vi er sikre på at de har gjort hvad der har været
muligt på de pågældende tidspunkter, men uanset hvad, så har det
ene "uheld" afløst det andet, og nu er eleverne godt trætte, og
som I ved, så er unge i den alder lidt sort/hvide, men nu vil
flere væk og finde en klasse i byen, som har en mere stabil
lærerfremmøde og højere niveau.

Jeg synes det ville være dødærgeligt at klassen sprænges det
sidste halvår inden de slutter niende af, og skal til at bruge
tid og kræfter på at falde ind i et nyt miljø... læringsstilen er
de vant til skifter hele tiden, så det er ikke der skoen trykker.


Som kuriosum kan fortælles at et af vores vennepar er lærere i
hhv. fokleskole og gymnasium, og de har for sjov testet knægten i
naturvidenskab, dansk, matemetik og fysik og hælder til at han
har en basisviden og problemløsende formåen der ligger lidt under
hvad man kunne forvente, og siger, at det oftest skyldes den
ujævne undervisning og at der ikke bliver øvet og repeteret nok,
men i stedet halses der efter pensumsterminer, hvilket gør at
eleverne ofte løser opgaver gennem "kvalificeret gæt" som det
udtryktes.

Og da min knægt selvfølgelig er en god dreng der elsker at gå i
skole, så er det sæføli´ skolens skyld det hele.

.... bare en lille historie fra lægmand.

--
Fl. Baumann


 
 
Zeki (01-10-2007)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 01-10-07 21:27

"Fl. Baumann" <zillyink@fjerndettehotmail.com> skrev i en meddelelse
news:47014d0f$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Og da min knægt selvfølgelig er en god dreng der elsker at gå i skole, så
> er det sæføli´ skolens skyld det hele.

Naturligvis. For skolen burde jo gøre noget for at fastholde de lærere som
dit barn har været vidne til flygter fra lærergerningen. Skolen burde sikre
bedre arbejdsvilkår og løn så... hov, nå ja - det er jo op til dem længere
oppe i hierakiet. Ledelserne på de enkelte skoler kan ikke stille så meget
op.

Du kan jo gøre din søn en tjeneste - mød op til én af de planlagte store
demonstrationer i morgen.

Mvh
Zeki






Kim2000 (01-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 01-10-07 21:45


"Fl. Baumann" <zillyink@fjerndettehotmail.com> skrev i en meddelelse
news:47014d0f$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er godt nok træls...
>
> Lige siden knægten startede i 6. klasse for tre år siden, har han og
> klassen været udsat for en uendelig strøm af lærerskift hvor barsler,
> opsigelser, lange sygdomsperioder, osv. osv. har præget klassens liv og en
> massiv strøm af vikarer og aflyste timer har betydet at kvaliteten af
> undervisningen har været, mildt sagt svingende.
>
> Nu har klasselæreren meddelt at han siger op, og endnu engang skal
> klassen, nu niende, have en ny lærer, og det bliver godt nok spændende om
> skolen kan skaffe en (fuldgod) erstatning.
>

Det du er vidne til er bestemt slet ikke usædvanligt, flugten fra faget er
massiv, en ting er den halvdårlige løn, en anden ting er den ufattelig
mængde åndsvagt papirarbejde og dokumentationspapir der skal udfyldes, den
tredje ting er at man skal nedgøres af politikerne hver eneste dag, den
fjerde ting er de horrible tekniske betingelser (materialer der er 20 år
gamle) og når det er sommerferie kan man håbe på en krig eller
naturkatastrofe, da man ellers ved at skolen skal svines til. Lav betaling,
dårlige arbejdsvilkår og lav anerkendelse, så har du opskriften på at folk
skrider. Mindre end 50% klarer seminariet, mindre end 50 af dem der klarer
seminariet er lærer efter fem år. Jeg har selv undervist (som lærer) i 2½
år, jeg tvivler på jeg er lærer om 2½ år....
mvh
Kim



Fl. Baumann (01-10-2007)
Kommentar
Fra : Fl. Baumann


Dato : 01-10-07 22:36


"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i meddelelsen
news:47015c40$0$77404$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Det du er vidne til er bestemt slet ikke usædvanligt, flugten
> fra faget er massiv, ...
> ...Jeg har selv undervist (som lærer) i 2½ år, jeg tvivler på
> jeg er lærer om 2½ år...

Lidt skræmmende, ikke sandt?

Før i tiden havde skolen en (almen) anseelse og der var respekt
om læreren og gerningen, i dag oplever jeg at folkeskolen og
lærerne må kæmpe for at holde sammen på sig selv.

Uanset hvad grunden måtte være så som: elevplaner, dokumentation,
dårlig ledelse, dårlige kollegaer, mangelfuld uddannelse,
klassekvotient, børn med særlige problemer, egoistiske børn og
forældre og andet der kan forstyrre læring, pensum, pædagogik
osv. i skolen, så står vi tilbage magtesløse og med et barn (og
her flere børn fra samme klasse) der åbenlyst har fået nok.

Jeg har ikke løsningen, ud over at få fjernet regeringen og
Bertel i særdeleshed, men desværre kan jeg ikke få øje på noget
hos oppositionen der kan give anledning til større optismisme, og
en demonstration, som nævnt i andet indlæg, anser jeg som en
velment, men nyttesløs markering.

På den lange bane kunne -måske- tænkes at pædagoger og lærer
fusionerer deres uddannelser, med sigte på en pædagogisk og
læringsmæssig samtænkning, så den vordende pædagog/lærer operere
i et fælles tankesæt, og på den måde skabe en pædagogik og et
pædagogisk læringsmiljø der i langt højere grad tænker det hele
barn ind, og på den måde bruger ressourcerne mere konstruktivt
end pt. (nogle steder prøver de, men jeg tænker stadig at en
fællesuddannelse må være et must for at sikre pædagogikken bag)

Dette er sæføli´ meget forenklet, men et eller andet bør ske...
det må helst ikke blive meget værre end det er pt...som jeg ser
det fra min stol!
--
Fl. Baumann


Kim J. (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim J.


Dato : 15-10-07 08:37

Hejsa,

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:47015c40$0$77404$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
[SNIP]
>
> Det du er vidne til er bestemt slet ikke usædvanligt, flugten fra faget er
> massiv, en ting er den halvdårlige løn, en anden ting er den ufattelig
> mængde åndsvagt papirarbejde og dokumentationspapir der skal udfyldes, den
> tredje ting er at man skal nedgøres af politikerne hver eneste dag, den
> fjerde ting er de horrible tekniske betingelser (materialer der er 20 år
> gamle) og når det er sommerferie kan man håbe på en krig eller
> naturkatastrofe, da man ellers ved at skolen skal svines til. Lav
> betaling, dårlige arbejdsvilkår og lav anerkendelse, så har du opskriften
> på at folk skrider. Mindre end 50% klarer seminariet, mindre end 50 af dem
> der klarer seminariet er lærer efter fem år. Jeg har selv undervist (som
> lærer) i 2½ år, jeg tvivler på jeg er lærer om 2½ år....
> mvh
> Kim
Velkommen i klubben Kim. Jeg er selv ny lærer. Dette er mit andet år, og jeg
har her i august overtaget en rimelig larmende 4. klasse. Ud af 24 elever er
5 af dem i kontakt med psykologen på den ene eller anden måde. Det er en
rigtig sød klasse, men daglige konflikter: elever der tæver hinanden eller
går amok, en handlingslammet ledelse, forældre der skælder ud over klassen
er larmende og elever der selv mener de er for larmende.

Jeg har kæmpet som en gal for at få styr på klassen, og det er blevet meget
bedre. Men når kampen skal kæmpes på så mange fronter, sammen med alle de
faktorer du nævner. For ikke at nævne, at det går ud over helbredet. Selv
har jeg fået konstateret for højt blodtryk, suk! Jeg er ikke sygemeldt, men
jeg må indrømme, at jeg har dage, hvor jeg tænker, hold kæft, hvor er det
dumt at udsætte sig for alt dette.

Min arbejdsdag er: Op kl. 5, forberede dagens undervisning, afsted på
arbejde kl. 7. undervise fra kl. 8 til ca. 13. Ofte møder fra kl. 13 - 15,
officielle, såvel som uofficielle, konfliktløsning, støtte til kollegaer mv.
De sidste 2 uger har der ud over dette været samtaler medforældre i
telefonen næsten hver aften. Det holder bare ikke i længden, at man føler
man aldrig har fri.

Mvh
Kim (en anden Kim end Kim2000), he he...



Zeki (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 15-10-07 16:03

"Kim J." <BL320SLET@lafnet.dk> skrev i en meddelelse
news:471318c4$0$2672$d40e179e@nntp06.dk.telia.net...
> Min arbejdsdag er: Op kl. 5, forberede dagens undervisning, afsted på
> arbejde kl. 7. undervise fra kl. 8 til ca. 13. Ofte møder fra kl. 13 - 15,
> officielle, såvel som uofficielle, konfliktløsning, støtte til kollegaer
> mv. De sidste 2 uger har der ud over dette været samtaler medforældre i
> telefonen næsten hver aften. Det holder bare ikke i længden, at man føler
> man aldrig har fri.

Pas på at du ikke ender med at blive mere loyal over for dit arbejde end for
dit helbred. Du vælger selv om du vil bruge dine aftener på at have forældre
i røret, ikke sandt?

Mvh
Zeki



Kim J. (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim J.


Dato : 15-10-07 16:23

Hejsa Zeki,

> Pas på at du ikke ender med at blive mere loyal over for dit arbejde end
> for dit helbred. Du vælger selv om du vil bruge dine aftener på at have
> forældre i røret, ikke sandt?

Du har helt ret! Men det er en balancegang, får man tingene til at fungere
fra starten, så håber jeg da, at jeg kan slappe lidt af senere. Men får jeg
ikke eleverne / forældrene til at fungere (samarbejde) fra starten, så går
det sikkert den forkerte vej, og så bliver det først rigtig surt! Det er jo
nærmest en kernereaktion, grumpffff....

> Mvh
> Zeki
>
Mvh
Kim



Wilstrup (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 15-10-07 17:26


"Kim J." <BL320SLET@lafnet.dk> skrev i meddelelsen
news:471385f0$0$1968$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Du har helt ret! Men det er en balancegang, får man tingene
til at fungere
> fra starten, så håber jeg da, at jeg kan slappe lidt af
> senere. Men får jeg ikke eleverne / forældrene til at
> fungere (samarbejde) fra starten, så går det sikkert den
> forkerte vej, og så bliver det først rigtig surt! Det er jo
> nærmest en kernereaktion, grumpffff....

Du skal passe på at det ikke bliver din død - du har ret i at
det er godt at tage fat med det samme, men du skal ikke
udsætte dit helbred for sådan en belastning - den går bare
ikke, for så vil du ikke være i live efter et skoleår - pas på
dig selv så længe du har dig. Jeg mener det dødsens alvorligt.

Arne H. Wilstrup
Overlærer.



Kim J. (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim J.


Dato : 15-10-07 18:25

Hejsa Arne,

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4713949c$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Kim J." <BL320SLET@lafnet.dk> skrev i meddelelsen
> news:471385f0$0$1968$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> > Du har helt ret! Men det er en balancegang, får man tingene
> til at fungere
>> fra starten, så håber jeg da, at jeg kan slappe lidt af senere. Men får
>> jeg ikke eleverne / forældrene til at fungere (samarbejde) fra starten,
>> så går det sikkert den forkerte vej, og så bliver det først rigtig surt!
>> Det er jo nærmest en kernereaktion, grumpffff....
>
> Du skal passe på at det ikke bliver din død - du har ret i at det er godt
> at tage fat med det samme, men du skal ikke udsætte dit helbred for sådan
> en belastning - den går bare ikke, for så vil du ikke være i live efter et
> skoleår - pas på dig selv så længe du har dig. Jeg mener det dødsens
> alvorligt.
>
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer.
Tjaaa... er stadig så naiv, at jeg tror jeg kan ændre noget

Jeg ved det ikke er godt, og jeg forsøger at passe på! Ved bare også, at
melder jeg mig syg, så kan jeg starte forfra når jeg kommer tilbage, det
orker jeg ikke! Jeg holder trods alt af eleverne, også de bøvlede!

Men tak for bekymringen. Kan godt forstå, så mange smider håndklædet i
ringen, vi har mistet nogle stykker på min skole. Det er bare ikke rimeligt,
at man skal blive syg af sit arbejde!

Kim J.




Zeki (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 15-10-07 21:11

"Kim J." <BL320SLET@lafnet.dk> skrev i en meddelelse
news:4713a2c4$0$1949$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Tjaaa... er stadig så naiv, at jeg tror jeg kan ændre noget

Med tiden lærer du forhåbentligt at blive bedre til at sige fra, samt
kunsten at nedprioritere hvis andre ting skal opprioriteres, for som lærer
når man sjældent at gribe alle bolde. Dette er en forudsætning for at blive
flere år i faget, men noget du ikke lærer på seminariet.

Du kunne passende starte med bevidst at lade være med at tage telefonen når
forældrene ringer om aften. Hvis det er vigtigt efterlader de en besked, og
så kan du ringe dagen efter i skoletiden mens de selv er på arbejde. Her kan
samtalen nemlig snildt vare en tiendedel af hvad den ville have varet hvis
det havde været om aftenen I havde talt sammen i stedet.

Nogle forældre (og kolleger) kan være som igler der hægter sig fast på dig
og suger af din energi. Jo hurtigere du viser dem hvor grænsen går for hvad
du vil finde dig i, jo bedre. Men det forudsætter at du selv bliver klar
over det først.

Det værste du næsten kan gøre fordi du gerne vil "ændre noget", er at være
"på" 24/7. Det er der ingen der forventer af dig, og det bør du heller ikke
forvente af dig selv. Du skal give dig selv tiden til at holde fri, så du
kan "føle dig fri." Op i r..... med at du måske ikke altid lige når alt det
du har sat dig for, så længe du overholder de aftaler du indgår med dine
elever, deres forældre og dine kolleger. Holder hvad du lover. Alle lærere
har hængepartier, og du vil finde ud af at det som du selv ser som vigtigt i
øjeblikket for at "kunne ændre noget" ikke altid er så vigtigt igen i det
brede perspektiv. Brænder det om ørene, så til dig selv spørgsmålet: Hvilken
konsekvens har det om ét år at jeg ikke laver denne opgave, eller udfører
den optimalt?

Mvh
Zeki
















Wilstrup (16-10-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 16-10-07 13:18


"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i meddelelsen
news:4713c982$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvilken konsekvens har det om ét år at jeg ikke laver denne
> opgave, eller udfører den optimalt?

Præcist udtrykt - hvilken gavn har hans elever af at han som
ildsjæl brænder ud -og må forlade jobbet i utide?



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste