---

Det kunne synes som en selvmodsigelse, men hvis vi ret betænker hvad en
Gud egentlig er, så får det alligevel mening.

Som mennesker lever vi med os selv i tanke, med ægtefællen i tanke, med
kolleger i tanke o.s.v..
Men bag det hele lever vi med menneskeheden i tanke...

Vi er en flok dødelige på rejse i et kæmperumskib i universet. Vi er
besætningen på dette rumskib og vi drager en samlet erfaring af vores
rejse.
Vi dør men giver komandoen videre til en ny generation af tapper besætning
der rejser imod uendeligheden imod alle ods.

Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare os
imod uendeligheden på. Vi håber engang at have sparet så megen erfaring
sammen, at vi kan vide hvad formålet er med rejsen, eller at vi kan søge
en sikker havn et eller andet sted.

Den samlede rejsemanual af dyrekøbt erfaring, har nogle konklusioner som
udstikker hvordan astronauterne skal omgås hinanden. Det er blodkøbte
erfaringer, som skal igennem utallige diskussioner, krige og rensninger
inden de bliver til konklusioner.

Disse uomtvistelige leveregler til fælles allerbedste får prædikatet:"Gud!"

Hvis man ikke tror på Gud, så vil man alligevel tro på prædikatet:"Gud!"-
Det giver ny dimension til det gamle slogan:"Hvis Gud ikke fandtes, så
måtte vi opfinde ham!"

Her kommer ateisten ind. Idet han ikke tror på Gud bliver han nødt til at
opfinde ham og tro på sin opfindelse.

For hvis den mest dyrekøbte erfaring, som for eksempel at du ikke må
dræbe, hele tiden skal tages op til en debat med et :"Hvof' må jeg ikke
det?" Så går "besætningen på rumskibet jorden i opløsning". De
landvindinger menneskeheden på deres fælles rejse har sat flag på, må have
to streger under og erklæres facit. De bliver ophøjet til "Gud" og bliver
ikke mere sat til debat.
Det er alt det menneskeheden er enige om der er "Gud".

Den troendes Gud og ateistens Gud.

--
Hilsen fra
Jens Erik Bech
lyrik@heaven.dk

---

On Mon, 01 Oct 2007 14:19:14 +0200, Lyrik <lyrik@heaven.dk> wrote:
..
>
> Vi er en flok dødelige på rejse i et kæmperumskib i universet. Vi er
> besætningen på dette rumskib og vi drager en samlet erfaring af vores
> rejse.
> Vi dør men giver komandoen videre til en ny generation af tapper
> besætning der rejser imod uendeligheden imod alle ods.
.........
Jeg poster lige min lille film igen:
http://www.luen.dk/ET.mp4

Jeg synes den passer godt her.


--
Hilsen fra
Jens Erik Bech
lyrik@heaven.dk

---

"Lyrik" <lyrik@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news.tzipuc2jcof222@jens-erik-bechs-computer-2.local...
> For hvis den mest dyrekøbte erfaring, som for eksempel at du ikke må
> dræbe, hele tiden skal tages op til en debat med et :"Hvof' må jeg ikke
> det?" Så går "besætningen på rumskibet jorden i opløsning". De
> landvindinger menneskeheden på deres fælles rejse har sat flag på, må have
> to streger under og erklæres facit. De bliver ophøjet til "Gud" og bliver
> ikke mere sat til debat.
> Det er alt det menneskeheden er enige om der er "Gud".

Jeg forstår aldrig, når folk mener at man behøver en form for Gud, for at
indse det upraktiske i at slå hinanden ihjel.
I virkeligheden er de mest moralsk fattige mennesker, dem der behøver en
trussel om helvede eller lignende, for at opføre sig anstændigt.

Sådan ser jeg på det.

Andreas

---

"Andreas Jensen" <mitfornavn@wincrash.org> skrev i en meddelelse
news:4700f4cd$0$21929$157c6196@dreader1.cybercity.dk

> Jeg forstår aldrig, når folk mener at man behøver en form for Gud,
> for at indse det upraktiske i at slå hinanden ihjel.

Mener du seriøst, at det altid er upraktisk at slå hinanden ihjel?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9dadne4cbo0Tx5zaRVnygQA@giganews.com...
>
>> Jeg forstår aldrig, når folk mener at man behøver en form for Gud,
>> for at indse det upraktiske i at slå hinanden ihjel.
>
> Mener du seriøst, at det altid er upraktisk at slå hinanden ihjel?

Jeg mener at det ikke er en god ide, i en almindelig hverdag, i vores
samfund. Er du ikke enig?

Andreas

---

"Andreas Jensen" <mitfornavn@wincrash.org> skrev i en meddelelse
news:47015c7b$0$21926$157c6196@dreader1.cybercity.dk

> Jeg mener at det ikke er en god ide, i en almindelig hverdag, i vores
> samfund. Er du ikke enig?

Nej. Jeg mener ikke, man kan opstille faste regler for den slags.

Betjenten, der er truet på livet af en sindssyg, knivbevæbnet mand, skal
bare skyde. Det er ganske praktisk.

Hvis min familie eller jeg selv er i en situation, hvor jeg ved at slå et
andet menneske ihjel kan sikre familien eller mig selv, vil jeg ikke betænke
mig et sekund. Jeg vil samtidig ansé det som en situation, hvor det for mig
er rasende praktisk at slå hinanden ihjel.

På samme måde kan jeg finde massevis af situationer, hvor *mit* samfund bør
slå andre ihjel, fordi det tjener et rigtigt godt, praktisk formål.

Vrangforestillingen om, at der skulle eksistere universelle regler og
normer, overlader jeg til religiøse mennesker som f.eks. mormonerne.

Mener du, mennesket er helligt? Er du 100% pacifist?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:qfGdneQitPhJwpzanZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
> Betjenten, der er truet på livet af en sindssyg, knivbevæbnet mand, skal
> bare skyde. Det er ganske praktisk.
>
> Hvis min familie eller jeg selv er i en situation, hvor jeg ved at slå et
> andet menneske ihjel kan sikre familien eller mig selv, vil jeg ikke
> betænke mig et sekund. Jeg vil samtidig ansé det som en situation, hvor
> det for mig er rasende praktisk at slå hinanden ihjel.

Heldigvis er disse situationer ikke en del af min almindelige hverdag. Vi to
lever åbenbart meget forskellige liv.

Andreas

---

Andreas Jensen wrote:
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:qfGdneQitPhJwpzanZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
>> Betjenten, der er truet på livet af en sindssyg, knivbevæbnet mand, skal
>> bare skyde. Det er ganske praktisk.
>>
>> Hvis min familie eller jeg selv er i en situation, hvor jeg ved at slå et
>> andet menneske ihjel kan sikre familien eller mig selv, vil jeg ikke
>> betænke mig et sekund. Jeg vil samtidig ansé det som en situation, hvor
>> det for mig er rasende praktisk at slå hinanden ihjel.
>
> Heldigvis er disse situationer ikke en del af min almindelige hverdag. Vi to
> lever åbenbart meget forskellige liv.
>
> Andreas
>
>
Jeg vil også mene situationen er underbestemt. Er personen jeg skal slå ihjel
for at redde min familie i sig selv uskyldig?

---

On Mon, 01 Oct 2007 14:19:14 +0200, Lyrik skrev:

> Det kunne synes som en selvmodsigelse,

Umiddelbart synes det egentligt bare som noget sludder.

> men hvis vi ret betænker hvad en
> Gud egentlig er, så får det alligevel mening.

Mon der nu kommer en ny definition på de trosramtes gud?

> Som mennesker lever vi med os selv i tanke, med ægtefællen i tanke, med
> kolleger i tanke o.s.v..
> Men bag det hele lever vi med menneskeheden i tanke...

Ikke der.

> Vi er en flok dødelige på rejse i et kæmperumskib i universet. Vi er
> besætningen på dette rumskib og vi drager en samlet erfaring af vores
> rejse.
> Vi dør men giver komandoen videre til en ny generation af tapper besætning
> der rejser imod uendeligheden imod alle ods.

Heller ikke der. Man fornemmer, der tages tilløb ...

> Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare os
> imod uendeligheden på.

Heller ikke der; men øh, hvorfor i alverden skulle man dog
'forsvare' sig mod uendeligheden? Går du rundt og er bange for
uendeligheden?

> Vi håber engang at have sparet så megen erfaring
> sammen, at vi kan vide hvad formålet er med rejsen,

Der er ikke noget formål ud over det du selv sætter eller lidt
dovent lader andre sætte for sig.

> eller at vi kan søge
> en sikker havn et eller andet sted.

Altså lade andre anvise formålet med dit liv? Jamen i så fald
kan du bare slå efter i diverse religiøse manualer. Det
vrimler med bud på, hvordan du kan blive 'frelst'.

> Den samlede rejsemanual af dyrekøbt erfaring, har nogle konklusioner som
> udstikker hvordan astronauterne skal omgås hinanden. Det er blodkøbte
> erfaringer, som skal igennem utallige diskussioner, krige og rensninger
> inden de bliver til konklusioner.

> Disse uomtvistelige leveregler til fælles allerbedste får prædikatet:"Gud!"

Nå der var den så. Det er altså "uomtvistelige leveregler" der
skulle være gud. Bare ærgerligt at der er så voldsom forskel
på og konflikt mellem disse "uomgtvistelige leveregler" blandt
de trosramte, ikk'?

> Hvis man ikke tror på Gud, så vil man alligevel tro på prædikatet:"Gud!"-

Ja haha - hvis du definerer 'gud' som 'leveregler' så findes
'gud' sandelig blandt mange; men ateismen siger ikke en dyt
om, hvad 'leveregler' der gælder. Så altså - det var da et
forsøg; men "no cigar".

> Det giver ny dimension til det gamle slogan:"Hvis Gud ikke fandtes, så
> måtte vi opfinde ham!"

Det giver en god gammel fornemmelse af, at du har ladet dine
tanker vandre frit og uhæmmet hele formiddagen.

> Her kommer ateisten ind. Idet han ikke tror på Gud bliver han nødt til at
> opfinde ham og tro på sin opfindelse.

Ateismen anstifter ingen gud - hverken i almindelig forstand
eller i din 'forstand' af leveregel. Hvis der findes en
ateist, der følger, hvad du skitserer, så er det ud fra hans
andre personlige overvejelser, der intet har med ateisme at
gøre.

> For hvis den mest dyrekøbte erfaring, som for eksempel at du ikke må
> dræbe, hele tiden skal tages op til en debat med et :"Hvof' må jeg ikke
> det?" Så går "besætningen på rumskibet jorden i opløsning".

Mennesker dræber dagligt løs og glæder sig dagligt over
fjendens tabstal - og "rumskibet Jorden" er stadig ikke gået i
opløsning. Din egen fantasigud har ifølge skriblerierne dræbt
løs så alle de andre fantasiguder må sig forbarme.

> De
> landvindinger menneskeheden på deres fælles rejse har sat flag på, må have
> to streger under og erklæres facit. De bliver ophøjet til "Gud" og bliver
> ikke mere sat til debat.

Du er godt selv klar over, det er rent dogme du fremfører?
Desuden anbefaler altså religionerne stadig noget helt
forskelligt som leveregler - også når det kommer til drab.

> Det er alt det menneskeheden er enige om der er "Gud".

Okay, så dropper du din kreationisme, da vi ikke er enige, og
du selvfølgelig ikke vil holde gudsløse opinioner?


--
A casual stroll through the lunatic asylum shows that faith
does not prove anything. - Nietzsche

---

On Mon, 01 Oct 2007 15:24:06 +0200, Andreas Jensen
<mitfornavn@wincrash.org> wrote:

Det er alt det menneskeheden er enige om der er "Gud".
>
> Jeg forstår aldrig, når folk mener at man behøver en form for Gud, for at
> indse det upraktiske i at slå hinanden ihjel.
> I virkeligheden er de mest moralsk fattige mennesker, dem der behøver en
> trussel om helvede eller lignende, for at opføre sig anstændigt.
>
> Sådan ser jeg på det.
>
> Andreas
..............
Ateisten ressonnerer kun at det er "upraktisk" at slå hinanden ihjæl. Ikke
at det er umoralsk. Fandt han det "praktisk" så ville han ikke tøve...
Moral er Guddommelig. Praktisk er grisen-praktiske gris.
Stalin tøvede ikke. Han fandt det praktisk at slå ihjæl.
Ateistens svaghed er at man ikke kan stole på ham. Hans "moral" svinger
fra sag til sag med hamselv som centrum. Finder JEG noget praktisk så gør
jeg det. Finder JEG noget upraktisk så gør jeg det ikke.
Ateister er ikke kendt som blændende moralske eksempler til efterfølgelse.

Her er en praktisk ateist:
Bjørn Lomborg vækker igen international opsigt med sin nye bog, "The
Skeptical Physician". Bjørn Lomborg gør op med den generelle tro på, at
midlerne til lægevidenskabelig forskning giver fornuftigt afkast. I stedet
bør pengene spares, og mennesker bør satse på brugerbetalt alternativ
behandling.

Det er også praktisk at satse på at hjælpe promiskuøse afrikanere af med
deres, af manglende moral-selverhvervede aids end at bekymre sig over
uskyldige ofre for menneskeskabte klimaforandringer.
Det er praktisk!
Men gudskelov er verden ikke indrettet efter denne form for praktisk tæft!

Gudskelov er det ikke ateister der sætter verdens dagsorden. Det ville
være verdens ruin. Fri os fra ateismens praktiske grise.



--
Hilsen fra
Jens Erik Bech
lyrik@heaven.dk

---

On Mon, 01 Oct 2007 15:28:03 +0200, Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com>
wrote:

> On Mon, 01 Oct 2007 14:19:14 +0200, Lyrik skrev:

>> Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare os
>> imod uendeligheden på.
>
> Heller ikke der; men øh, hvorfor i alverden skulle man dog
> 'forsvare' sig mod uendeligheden? GÃ¥r du rundt og er bange for
...........
Det er i virkeligheden rent historisk det grundlæggende problem.

I Gilgmesh Eposet, fortæller den tredie konge af Uruk hvordan det
grundliggende problem viste sig for ham. Hans ven Enkidu dør efter en
ekspedition til Libanon efter cedertræ til en tempeldør.

Så gribes Gilgamesh af sorg over vennens død. Kunne jeg blot få Enkidu
tilbage, så undværede jeg gerne cedertræsdøren og nøjedes med en sivdør.
Guderne har evigt liv. Hvordan får vi det evige livs gave ligesom
dem?(uendeligheden=evigheden=det evige liv-tanken)

Gilgamesh tager på rejse og møder en kvinde der ironisk siger:" Véd du
ikke at guderne har forbeholdt det evige liv for sig selv! Det giver de
ikke til menneskene!"
Interessant nok finder vi samme tanke i 1. Mosebog hvor mennesket har
spist af kundskabens træ. De bliver smidt ud af haven for at de "ikke skal
spise af livets træ og leve evigt!"

En tanke der som en virus inficerer hele urtiden-menneskets første
civilisation.

Hele menneskets stræben er efter at finde det som Gilgamesh ledte
efter-livet-evigheden!

Gilgamesh kom i tanker om Noa-ikke at han hed Noa for det hebraiske sprog
var ikke født endnu. Han hed Ziusudra. Efter syndfloden blev han
pensioneret i Dilmun hvor Gilgamesh opsøgte ham.
Han var det nærmeste et menneske havde været på evigt liv. Det var i hans
600. leveår at syndfloden kom over Mesopotamien, efter senere jødiske
annaler. Og-han levede endnu. Man troede at han ville leve evigt.

Efter Gilgameshs beretning så træffer han "Noa" og denne giver ham en urt
til udødelighed, som han imidlertid taber i en brønd på vejen hjem!

Denne gamle drøm der gør os i stand til at møde evigheden åbenbarer Jesus
Kristus for os. Han trykker på en ældgammel knap.
Dette er det evige liv at de kender dig og ham som du har udsendt Jesus
Kristus.

Vejen til dette liv går igennem en forvandling af vor kødelige natur til
en ny person skabt i Jesu kristi opstandne billede.
Denne kødelige, materielle verden kan ikke overleve evigheden. Alle sole
slukker.


--
Hilsen fra
Jens Erik Bech
lyrik@heaven.dk

---

On Mon, 01 Oct 2007 17:56:19 +0200, Lyrik skrev:

> On Mon, 01 Oct 2007 15:28:03 +0200, Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com>
> wrote:
>
>> On Mon, 01 Oct 2007 14:19:14 +0200, Lyrik skrev:
>
>>> Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare os
>>> imod uendeligheden på.
>>
>> Heller ikke der; men øh, hvorfor i alverden skulle man dog
>> 'forsvare' sig mod uendeligheden? Går du rundt og er bange for
> ..........
> Det er i virkeligheden rent historisk det grundlæggende problem.


>
> Så gribes Gilgamesh af sorg over vennens død. Kunne jeg blot få Enkidu
> tilbage, så undværede jeg gerne cedertræsdøren og nøjedes med en sivdør.
> Guderne har evigt liv. Hvordan får vi det evige livs gave ligesom
> dem?(uendeligheden=evigheden=det evige liv-tanken)

Uendeligheden skal forståes som "evigt liv"? Så når du frygter
uendeligheden, så frygter du det "evige liv"?


> Interessant nok finder vi samme tanke i 1. Mosebog hvor mennesket har
> spist af kundskabens træ. De bliver smidt ud af haven for at de "ikke skal
> spise af livets træ og leve evigt!"
>
> En tanke der som en virus inficerer hele urtiden-menneskets første
> civilisation.

1. Mosebog lå langt ude i fremtiden for oldtidens Ægypten.
Ægypten var mere henimod et samfund, der satte kundskab højt.

> Hele menneskets stræben er efter at finde det som Gilgamesh ledte
> efter-livet-evigheden!

Det er en kendt sag, at mange mennesker er bange for at dø og
gør sig de mest kreative og desperate tanker i den anledning.

> Gilgamesh kom i tanker om Noa-ikke at han hed Noa for det hebraiske sprog
> var ikke født endnu. Han hed Ziusudra. Efter syndfloden blev han
> pensioneret i Dilmun hvor Gilgamesh opsøgte ham.
> Han var det nærmeste et menneske havde været på evigt liv. Det var i hans
> 600. leveår at syndfloden kom over Mesopotamien, efter senere jødiske
> annaler. Og-han levede endnu. Man troede at han ville leve evigt.
>
> Efter Gilgameshs beretning så træffer han "Noa" og denne giver ham en urt
> til udødelighed, som han imidlertid taber i en brønd på vejen hjem!
>
> Denne gamle drøm der gør os i stand til at møde evigheden åbenbarer Jesus
> Kristus for os. Han trykker på en ældgammel knap.
> Dette er det evige liv at de kender dig og ham som du har udsendt Jesus
> Kristus.
>
> Vejen til dette liv går igennem en forvandling af vor kødelige natur til
> en ny person skabt i Jesu kristi opstandne billede.
> Denne kødelige, materielle verden kan ikke overleve evigheden. Alle sole
> slukker.

Og nye opstår. Vi ateister er ikke så angste ved, at ting
foregår og forgår som de gør. Vi behøver ingen narresut.


--
More people are driven insane through religious hysteria than
by drinking alcohol. - W.C.Fields

---

"Lyrik" <lyrik@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news.tzipuc2jcof222@jens-erik-bechs-computer-2.local

> Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare os
> imod uendeligheden på.

Hvorfra får du, at uendeligheden er noget, vi skal forsvare os mod? For mig
at se er uendeligheden en uendelig smuk tanke, der ikke kræver et forsvar,
men som tværtimod skal omfavnes.

> Vi håber engang at have sparet så megen
> erfaring sammen, at vi kan vide hvad formålet er med rejsen, eller at
> vi kan søge en sikker havn et eller andet sted.

Du kan da kun tale for dig selv. Rejsen er ikke et enten/eller for mig.
Måske jeg engang finder ud af, om der er et formål eller ej. Måske gør jeg
ikke. I mellemtiden undgår jeg de sikre havne, da de typisk skjuler alt det
spændende for os.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

> "Lyrik" <lyrik@heaven.dk> skrev i en meddelelse
> news.tzipuc2jcof222@jens-erik-bechs-computer-2.local
>
>> Dette at vi giver vor erfaring videre er det eneste vi kan forsvare
>> os imod uendeligheden på.
>
> Hvorfra får du, at uendeligheden er noget, vi skal forsvare os mod?
> For mig at se er uendeligheden en uendelig smuk tanke, der ikke
> kræver et forsvar, men som tværtimod skal omfavnes.
>
>> Vi håber engang at have sparet så megen
>> erfaring sammen, at vi kan vide hvad formålet er med rejsen, eller at
>> vi kan søge en sikker havn et eller andet sted.
>
> Du kan da kun tale for dig selv. Rejsen er ikke et enten/eller for
> mig. Måske jeg engang finder ud af, om der er et formål eller ej.
> Måske gør jeg ikke. I mellemtiden undgår jeg de sikre havne, da de
> typisk skjuler alt det spændende for os.

Man kan diskutere evigheden i een uendelighed eller også kan man diskutere
uendeligheden i en evighed. (jeg nøjes med at vrøvle fra tid til anden)