/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Bagemaskiner, hvad skal man dog vælge??
Fra : Jesper


Dato : 08-10-07 10:54

Hej

Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal der
investeres, så nu er problemet bare hvor stor kapacitet skal man gå efter??
Jeg har fundet forskellige bagemaskiner på nettet og kapaciteten går helt
fra 450 gr. og op til 1450 gr. hvilket jo må siges at være noget af en
forskel. Vi er kun to i hytten men jeg ville gerne have mulighed for at
kunne præsentere overnattende gæster for friskbagt brød morgenbrød, derfor
vil jeg høre om der er nogen som har erfaringer med diverse bagemaskiner, og
som måske endda kunne anbefale mig en kapacitet som kunne passe til vores
behov.

På forhånd tak
Jesper



 
 
Steen Jakobsen (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Steen Jakobsen


Dato : 08-10-07 14:17


"Jesper" <jesperts@oncable-anti-spam.dk> skrev i en meddelelse
news:4709fe34$0$93943$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
> overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal
> der investeres, så nu er problemet bare hvor stor kapacitet skal man gå
> efter?? Jeg har fundet forskellige bagemaskiner på nettet og kapaciteten
> går helt fra 450 gr. og op til 1450 gr. hvilket jo må siges at være noget
> af en forskel. Vi er kun to i hytten men jeg ville gerne have mulighed for
> at kunne præsentere overnattende gæster for friskbagt brød morgenbrød,
> derfor vil jeg høre om der er nogen som har erfaringer med diverse
> bagemaskiner, og som måske endda kunne anbefale mig en kapacitet som kunne
> passe til vores behov.

En billig Idé line til omkring 300 på tilbud er rigelig stor til os og et
par gæster. ( 800 g tror jeg )

Steen



Max (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-10-07 14:56

Hej Jesper

> som har erfaringer med diverse bagemaskiner, og som måske endda kunne
> anbefale mig en kapacitet som kunne passe til vores behov.

Bagemaskiner bliver typisk købt, brugt et par gange og ryger
så på loftet eller i kældren. Så prøv de lokale genbrugsbutikker
og loppemarkeder, så kan du afprøve din ide billigt.

--
Mvh Max



Tove Krieger (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 08-10-07 16:06

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:470a36d5$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Hej Jesper
>
>> som har erfaringer med diverse bagemaskiner, og som måske endda
>> kunne anbefale mig en kapacitet som kunne passe til vores behov.
>
> Bagemaskiner bliver typisk købt, brugt et par gange og ryger
> så på loftet eller i kældren. Så prøv de lokale genbrugsbutikker
> og loppemarkeder, så kan du afprøve din ide billigt.

Det er så også min mening.

Min ældste datter anskaffede en, og der var ikke grænser for hendes
begejstring........i nogle få måneder, så røg den i kælderen og er
ikke brugt siden.

Jeg foretrækker nu også de håndæltede brød og boller. Det er noget
mere lækkert.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Klaus Alexander Seis~ (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 08-10-07 16:12

Tove Krieger skrev:

>> Bagemaskiner bliver typisk købt, brugt et par gange og
>> ryger så på loftet eller i kældren. Så prøv de lokale
>> genbrugsbutikker og loppemarkeder, så kan du afprøve din
>> ide billigt.
>
> Det er så også min mening.

Enig.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 16:38

Tove Krieger wrote:
> Jeg foretrækker nu også de håndæltede brød og boller. Det er noget
> mere lækkert.

Enig. Men det er desværre ikke os alle der har tiden til at stå og nosse en
½ time med æltning. Er man hjemme fra arb. kl 17, så er der andre og lidt
mere interessante ting at tage sig til.

/Hauge



Klaus Alexander Seis~ (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 08-10-07 17:36

Hauge skrev:

>> Jeg foretrækker nu også de håndæltede brød og boller. Det er
>> noget mere lækkert.
>
> Enig. Men det er desværre ikke os alle der har tiden til at stå
> og nosse en ½ time med æltning. Er man hjemme fra arb. kl 17,
> så er der andre og lidt mere interessante ting at tage sig til.

Jeg vil næsten hellere undvære brød, eller købe et bagerbrød (eller
et af de der halvbagte man selv bager færdigt), end spise et maskin-
bagt brød.

Hvis man kun ønsker at bruge kort tid på brødbagning, så kan man med
fordel bage et grydebrød:

· http://ulink.zone237.dk/2007/04/grydebrd.html

Se videoen. Det er meget let at bage brødet, og resultatet bliver
fremragende.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 17:44

Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Jeg vil næsten hellere undvære brød, eller købe et bagerbrød (eller
> et af de der halvbagte man selv bager færdigt), end spise et maskin-
> bagt brød.

Hvad er forskellen så på et industrifremstillet brød og et lavet i en
hjemmebagemaskine? Altså udover snopperiet med at det bare er noget lort.

/Hauge



Klaus Alexander Seis~ (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 08-10-07 17:57

Hauge skrev:

> Hvad er forskellen så på et industrifremstillet brød og et
> lavet i en hjemmebagemaskine?

Jeg synes at kvaliteten af det industrifremstillede brød, i hvert fald
hvis vi taler om halvbagte brød fra fx Il Fornaio, er langt bedre end
hjemme-maskinbagte brød. Men kvalitet tænker jeg især her på skorpe og
krummestruktur. Smagen er man til dels selv herre over i en bagemaskine
(selv om det kommer til at smage noget anderledes end hvis man bruger
langtidshævning og/eller ælter i hånden).

> Altså udover snopperiet med at det bare er noget lort.

Jeg kan ikke se om "det" i ovenstående sætning henviser til industribagt
brød eller til hjemme-maskinebagt brød, og jeg ved ikke hvor du får
snobberiet fra.

Jeg forsøgte mig en overgang med en bagemaskine, men jeg synes ikke at
brødene er noget at skrive hjem om - så skulle det da være negativt.
Man kan selvfølgelig altid argumentere for at det er mig der ikke kan
finde ud af at bage brød i sådan en fætter, men jeg er ikke sikker på
at den holder.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

-= JF =- (08-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 08-10-07 20:24

Klaus Alexander Seistrup skrev:
>
> Jeg synes at kvaliteten af det industrifremstillede brød, i hvert fald
> hvis vi taler om halvbagte brød fra fx Il Fornaio, er langt bedre end
> hjemme-maskinbagte brød. Men kvalitet tænker jeg især her på skorpe og
> krummestruktur. Smagen er man til dels selv herre over i en bagemaskine
> (selv om det kommer til at smage noget anderledes end hvis man bruger
> langtidshævning og/eller ælter i hånden).
>
Jeg tror altså bare at du har været uheldig!
Vi har en bagemaskine, og bruger den flittigt.
Vi har dog opgivet at lave hvidt brød / morgenbrød i den, og bruger den
således kun til rugbrød - og det er altså bare lækkert brød.

Skorpen kan være lige vel hård, men det klarer vi ved at lægge et
fugtigt klæde over brødet det første kvarters tid efter det kommer ud af
maskinen.

> Man kan selvfølgelig altid argumentere for at det er mig der ikke kan
> finde ud af at bage brød i sådan en fætter, men jeg er ikke sikker på
> at den holder.

Nah - Man skal være ualmindeligt kvajet for ikke at kunne hitte ud af
sådan en fætter
Vi er som sagt meget glade for vores brød, og bruger det færdigblandede
mel fra Lidl.

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Klaus Alexander Seis~ (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-10-07 16:34

-= JF =- skrev:

> Jeg tror altså bare at du har været uheldig!

Gang på gang?

> Vi har en bagemaskine, og bruger den flittigt.

Men...

> Vi har dog opgivet at lave hvidt brød / morgenbrød i den,

Jaså, det er jo interessant. Har I osse været uheldige gang på gang,
eller hvorfor opgav I at lave hvidt brød i den? Hvor gik det galt?

> og bruger den således kun til rugbrød - og det er altså bare
> lækkert brød.

Det kan være, men jeg købte min maskine for at bage hvedebrød i den,
ikke rugbrød, og jeg var ikke tilfreds med resultatet.

> Nah - Man skal være ualmindeligt kvajet for ikke at kunne
> hitte ud af sådan en fætter

Netop, og derfor konkluderer jeg osse at det ikke har været mine
manglende evner, men snarere maskinen som sådan, der gjorde at hvidt
brød blev kedeligt.

> Vi er som sagt meget glade for vores brød, og bruger det
> færdigblandede mel fra Lidl.

Ja, rugbrød. Men jeg synes at det ku' være lidt interessant at høre
hvorfor I måtte opgive at bage hvidt brød i maskinen.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

-= JF =- (09-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 09-10-07 19:51

Klaus Alexander Seistrup skrev:

> Jaså, det er jo interessant. Har I osse været uheldige gang på gang,
> eller hvorfor opgav I at lave hvidt brød i den? Hvor gik det galt?

Der gik såmænd ikke noget galt. Vi kunne bare ikke finde noget mel der
gav morgenbrød.

> Det kan være, men jeg købte min maskine for at bage hvedebrød i den,
> ikke rugbrød, og jeg var ikke tilfreds med resultatet.

Der var vi så i den omvendte situation. Vi smagte det hjemmebagte
rugbrød hos nogle bekendte og kunne li' det, så vi købte maskinen for
rugbrødets skyld - Vi havde dog regnet med at man også kunne bage
franskbrød i den.

> Ja, rugbrød. Men jeg synes at det ku' være lidt interessant at høre
> hvorfor I måtte opgive at bage hvidt brød i maskinen.

Vi har såmænd bare ikke kunnet finde noget franskbrødsmel. Mere er der
såmænd ikke i det
Vi har prøvet forskellige ciabatta-blandinger, og det gi'r da også godt
brød - men er efter vores smag bare ikke morgenbrød.


--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Klaus Alexander Seis~ (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-10-07 19:57

-= JF =- skrev:

> Vi har såmænd bare ikke kunnet finde noget franskbrødsmel.

Sjovt problem. Jeg kan bage dejligt franskbrød med 'autentisk' skorpe
af ganske almindeligt hvedemel, hvis jeg selv ælter brødet og slår det
op. Men hvis jeg benytter samme opskrift i en bagemaskine bliver det
kedeligt og uinteressant.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

-= JF =- (09-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 09-10-07 22:12

Klaus Alexander Seistrup skrev:

>
> Sjovt problem. Jeg kan bage dejligt franskbrød med 'autentisk' skorpe
> af ganske almindeligt hvedemel, hvis jeg selv ælter brødet og slår det
> op. Men hvis jeg benytter samme opskrift i en bagemaskine bliver det
> kedeligt og uinteressant.

Min søster har ind i mellem bagt noget brød i maskinen hvor hun bruger
almindeligt mel, tørgær. tørmælk, vand og salt - Og det bliver faktisk
rigtigt gode franskbrød - Men det er for besværligt at skulle måle og
veje så meget for at bruge maskinen. Så lige så godt bage på den
gammeldaws maner - hvilket vi da også gør med franskbrød og boller.

En bagemaskine skal bruges med mindst muligt besvær Ellers ka' det
være det samme.


--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

ASKF (15-10-2007)
Kommentar
Fra : ASKF


Dato : 15-10-07 22:15

-= JF =- ytrede sig i <dad50$470bee9d$3e3d8c6c$24759@news.arrownet.dk>
med dette:

>Klaus Alexander Seistrup skrev:
>
>>
>> Sjovt problem. Jeg kan bage dejligt franskbrød med 'autentisk' skorpe
>> af ganske almindeligt hvedemel, hvis jeg selv ælter brødet og slår det
>> op. Men hvis jeg benytter samme opskrift i en bagemaskine bliver det
>> kedeligt og uinteressant.
>
>Min søster har ind i mellem bagt noget brød i maskinen hvor hun bruger
>almindeligt mel, tørgær. tørmælk, vand og salt - Og det bliver faktisk
>rigtigt gode franskbrød - Men det er for besværligt at skulle måle og
>veje så meget for at bruge maskinen. Så lige så godt bage på den
>gammeldaws maner - hvilket vi da også gør med franskbrød og boller.
>
>En bagemaskine skal bruges med mindst muligt besvær Ellers ka' det
>være det samme.

I kunne vel lave en større blanding, og så er det jo kun vand der skal
afstemmes med mængden af blandingen i daglig brug.

Det er faktisk princippet i de færdige blandinger i køber.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

-= JF =- (16-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 16-10-07 21:13

ASKF skrev:

> I kunne vel lave en større blanding, og så er det jo kun vand der skal
> afstemmes med mængden af blandingen i daglig brug.

Det har du da selvfølgelig ret i!
Nogle gange er det de mest åbenlyse løsninger man sidst får øje på


--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Peter Lauridsen (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lauridsen


Dato : 15-10-07 17:45

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:470a36d5$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Bagemaskiner bliver typisk købt, brugt et par gange og ryger
> så på loftet eller i kældren.

Jeg har en bagemaskine, som jeg købte, da jeg var ungkarl og kunne bestemme
alt selv.
Nu er jeg blevet gift med en kvindelig kok.
Problemet er så, at hun ikke er tilfreds med mine brød og ikke gider gøre
maskinen ren, når jeg har bagt. Derfor bruges maskinen sjældent.

Hilsen Peter



Carina (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Carina


Dato : 08-10-07 17:36


"Jesper" <

>
> Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
> overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal
> der investeres, så nu er problemet bare hvor stor kapacitet skal man gå
> efter??


Jeg bakker op om de andre i gruppen der siger at man bruger den nogle få
gange, og så gider man ikke det mere. Jeg købte også en, men fik den aldrig
brugt.

Jeg vil i stedet anbefale en røremaskine. Foreks. en Kitchen Aid, jeg er så
glad for min. Den ælter og rører alt, mens man selv har hænderne fri. Den er
supernem at rengøre, tilbehøret monteres og demonteres meget nemt - og så er
den pæn at se på og kan stå fremme.

VH
Carina



Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 17:46

Carina wrote:
> Jeg vil i stedet anbefale en røremaskine. Foreks. en Kitchen Aid, jeg
> er så glad for min. Den ælter og rører alt, mens man selv har
> hænderne fri.

Dvs. at den gør det som en bagemaskine også gør?!

> og så er den pæn at se på og kan stå fremme.

Ja hurra, køkkenet er et værksted. Bagemaskiner er ret ofte kønnere end
manges koner, selvom disse ret ofte sidder frit fremme i stuen.. ;)

/Hauge



Max (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-10-07 19:47

Hej Hauge

> Ja hurra, køkkenet er et værksted. Bagemaskiner er ret ofte kønnere
> end manges koner, selvom disse ret ofte sidder frit fremme i stuen..

Ja, og det er kun det udstyr der står fremme i et køkken der bliver
brugt, man gider jo ikke hente det frem fra skabe og skuffer.

--
Mvh Max



Carina (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Carina


Dato : 08-10-07 19:49


"Max"

> Ja, og det er kun det udstyr der står fremme i et køkken der bliver
> brugt, man gider jo ikke hente det frem fra skabe og skuffer.

Just præcis!

VH
Carina



Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 19:59

Hej Max
Max wrote:
> Ja, og det er kun det udstyr der står fremme i et køkken der bliver
> brugt, man gider jo ikke hente det frem fra skabe og skuffer.

Det er vi helt enige om, men her ved mig er det funktionaliteten og ikke
udseendet der er vigtigt.
Men det er nok fordi det kun er mig selv der bestemmer her i huset Aeh
det er rart. hehe..

Mvh Hauge



Max (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-10-07 20:11

Hej Hauge

> Det er vi helt enige om, men her ved mig er det funktionaliteten og
> ikke udseendet der er vigtigt.

Ja, her i huset er køkkenet også at opfatte som en arbejdsplads.

> Men det er nok fordi det kun er mig selv der bestemmer her i huset

Min kone er proffesionel når det drejer sig om mad, så køkkenet
er indrettet efter det, men det er hårdt at lave mad til hende :)

--
Mvh Max



Carina (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Carina


Dato : 08-10-07 20:49


"Hauge" <



> Det er vi helt enige om, men her ved mig er det funktionaliteten og ikke
> udseendet der er vigtigt.

Sådan set enig. Det ene afhænger vel af det andet. Hvis ikke
funktionaliteten var i top tror jeg heller ikke jeg ville synes at den så
lækker ud.

> Men det er nok fordi det kun er mig selv der bestemmer her i huset Aeh
> det er rart. hehe..

Sjovt nok bestemmer jeg også helt selv i køkkenet ;)

VH
Carina



-= JF =- (08-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 08-10-07 20:27

Max skrev:

> Ja, og det er kun det udstyr der står fremme i et køkken der bliver
> brugt, man gider jo ikke hente det frem fra skabe og skuffer.

Helt rigtigt!
Derfor står vores bagemaskine også fremme. Ikke i køkkenet men i
bryggerset - og den bli'r brugt flittigt!



--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Carina (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Carina


Dato : 08-10-07 19:49


"Hauge"

>
> Dvs. at den gør det som en bagemaskine også gør?!

Altså den bager jo ikke, men den ælter, mixer og rører i en skål. Man skal
selv hælde ingredienser i, og hælde dejen på form.
>
>> og så er den pæn at se på og kan stå fremme.
>
> Ja hurra, køkkenet er et værksted. Bagemaskiner er ret ofte kønnere end
> manges koner, selvom disse ret ofte sidder frit fremme i stuen.. ;)

Hehe ;) Jeg synes i hvert fald min røremaskine er lækker at se på også. Den
er kraftfuld og alligevel afrundet ud ;)

Carina



Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 19:58

Carina wrote:
> Altså den bager jo ikke, men den ælter, mixer og rører i en skål. Man
> skal selv hælde ingredienser i, og hælde dejen på form.

Så er det jeg godt kunne tænke mig at høre om forskellen mellem en
røremaskine og en bagemaskine, udover man slipper for omhældningen ved
bagemaskinen.. Ok, der er måske en lidt bedre æltning i røremaskinen, men
alligevel..

> Hehe ;) Jeg synes i hvert fald min røremaskine er lækker at se på
> også. Den er kraftfuld og alligevel afrundet ud ;)

Er det manden du omtaler?

Mvh Hauge



-= JF =- (08-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 08-10-07 20:31

Hauge skrev:

> Så er det jeg godt kunne tænke mig at høre om forskellen mellem en
> røremaskine og en bagemaskine, udover man slipper for omhældningen ved
> bagemaskinen.. Ok, der er måske en lidt bedre æltning i røremaskinen, men
> alligevel..

I bagemaskinen hælder du 500 gram mel og 3,5 dl vand.
Så lukker du låget, indstiller hvilket tidspunkt du vil have at brødet
er færdigt - og det var så det.

Når skidtet pipper er brødet lige til at ryste ud af maskinen - That's all.

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Hauge (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 08-10-07 20:34

Hejsa
-= JF =- wrote:
> I bagemaskinen hælder du 500 gram mel og 3,5 dl vand.
> Så lukker du låget, indstiller hvilket tidspunkt du vil have at brødet
> er færdigt - og det var så det.

Jæps, bruger den også selv af og til :)

Mvh Hauge



Ebbe Hansen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Ebbe Hansen


Dato : 09-10-07 18:59

On Mon, 08 Oct 2007 21:30:37 +0200, -= JF =- <null@null.null>
wrote:
klip
>
>I bagemaskinen hælder du 500 gram mel og 3,5 dl vand.
>Så lukker du låget, indstiller hvilket tidspunkt du vil have at brødet
>er færdigt - og det var så det.
>
>Når skidtet pipper er brødet lige til at ryste ud af maskinen - That's all.

Medmindre at det flyder ud over hele bordet, eller sidder fast
halvt nede i maskinen. Jeg fik fornemmelsen af at den er ekstrem
følsom over for gær og iøvrigt tilpasning af ingredigenser.
ud af ca. 10 forsøg var de 9 ren katastrofe. Den blev givet væk,
jeg har ikke hørt fra den siden.
mvh Ebbe
(300 kr i Aldi, svjh Miehle)

-= JF =- (09-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 09-10-07 20:07

Ebbe Hansen skrev:

> Medmindre at det flyder ud over hele bordet, eller sidder fast

Vi har nu aldrig oplevet noget i den retning.
Eneste fejl var dengang jeg forderede maskinen med ingridienser,
programmerede den - og glemte at trykke start

> halvt nede i maskinen. Jeg fik fornemmelsen af at den er ekstrem
> følsom over for gær og iøvrigt tilpasning af ingredigenser.

Det ved jeg såmænd ikke.
Vi hælder 3,5 dl vand og 500 g melblanding i. Andet og mere er der ikke.

> jeg har ikke hørt fra den siden.

Må den hvile i fred

> (300 kr i Aldi, svjh Miehle)
300 i Alstrøm? - og hva' dyret hedder kan jeg ikke huske!

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

-= JF =- (08-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 08-10-07 20:26

Hauge skrev:

> Bagemaskiner er ret ofte kønnere end
> manges koner, selvom disse ret ofte sidder frit fremme i stuen.. ;)

Joh - Men til gengæld kan bagemaskinen ikke hente kolde bajere, lave mad
eller komme med pibe og varme sutsko

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

-= JF =- (08-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 08-10-07 20:35

Jesper skrev:

> Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
> overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal der
> investeres, så nu er problemet bare hvor stor kapacitet skal man gå efter??
> Jeg har fundet forskellige bagemaskiner på nettet og kapaciteten går helt
> fra 450 gr. og op til 1450 gr. hvilket jo må siges at være noget af en
> forskel. Vi er kun to i hytten men jeg ville gerne have mulighed for at
> kunne præsentere overnattende gæster for friskbagt brød morgenbrød, derfor
> vil jeg høre om der er nogen som har erfaringer med diverse bagemaskiner, og
> som måske endda kunne anbefale mig en kapacitet som kunne passe til vores
> behov.

Vi har en af de billige maskiner der oftest er på tilbud til omkring
300,-. Den har en kapacitet på 750 gram, og det dækker lige vores behov
til en frokost (2 voksne og 2 glubske teenagere)

Vi er meget glade for maskinen, og bruger den ofte.
En ting er sikkert - Når den en dag går i udu bliver der købt en ny, men
næste gang skal det være med større kapacitet og to 'dejkroge'
--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Allig8or (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Allig8or


Dato : 09-10-07 02:39


"Jesper" <jesperts@oncable-anti-spam.dk> skrev i meddelelsen
news:4709fe34$0$93943$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
> overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal
> der investeres, så nu er problemet bare hvor stor kapacitet skal man gå
> efter?? Jeg har fundet forskellige bagemaskiner på nettet og kapaciteten
> går helt fra 450 gr. og op til 1450 gr. hvilket jo må siges at være noget
> af en forskel. Vi er kun to i hytten men jeg ville gerne have mulighed for
> at kunne præsentere overnattende gæster for friskbagt brød morgenbrød,
> derfor vil jeg høre om der er nogen som har erfaringer med diverse
> bagemaskiner, og som måske endda kunne anbefale mig en kapacitet som kunne
> passe til vores behov.
>
> På forhånd tak
> Jesper
------------------------------------------------------------
For det første, drop de billige,de laver et ret stort hul i brødet,der hvor
dejkrogen sidder,den bliver jo bagt ind i brødet..
Jeg havde en rigtig god Panasonic 523,hvor krogen lægger sig ned,
når den er færdig med at røre....
Den måtte desværre, gå på velfortjent aftægt i foråret,den arbejdede
2 gange om ugen,til hhv. rugbrød og franskbrød....
Da Jeg ikke kunne finde en Panasonic igen,købte Jeg denne her:
http://www.bielmeier-hausgeraete.com/oxid.php/sid/fd0eaca029808c41eb14d132033cee55/cl/alist/cnid/00842944d39a7d0e2.30059631

Firmaet har desværre ingen forhandlere i Danmark,så Jeg købte den på E-bay i
Tyskland:
http://cgi.ebay.de/BIELMEIER-DOMO-Brotbackautomat-Brotbaecker-B3650-B-3650_W0QQitemZ120170148713QQihZ002QQcategoryZ25843QQssPageNameZWDVWQQrdZ1QQcmdZViewItem


den kostede godt 1000kr.og den er alle pengene værd....
Og for øvrigt, har Lidl,som nævnt andetstedes,mel til både
Franskbrød(Ciabatta)blå pose
rugbrød (Fuldkorn)bordeaux pose

så bare i gang....du bliver ikke skuffet......


--
Henning Holm
allig8or125@hotmail.com
"It's nice to be important,
but it's more important,to be nice."



peter (09-10-2007)
Kommentar
Fra : peter


Dato : 09-10-07 10:54

On 8 Okt., 11:54, "Jesper" <jespe...@oncable-anti-spam.dk> wrote:
Vi er kun to i hytten men jeg ville gerne have mulighed for at
> kunne præsentere overnattende gæster for friskbagt brød morgenbrød, derfor
> vil jeg høre om der er nogen som har erfaringer med diverse bagemaskiner, og
> som måske endda kunne anbefale mig en kapacitet som kunne passe til vores
> behov.
>
> På forhånd tak
> Jesper

Jeg er enig med de andre, der har svaret. Resultatet bliver bedre på
traditionel vis og ofte kan man ikke planlægge i god nok tid i
forvejen alligevel. I stedet vil jeg anbefale, at I laver boller /
rundstykker på traditionel vis i store mængder og så fryser dem ned.


Steen Jakobsen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Steen Jakobsen


Dato : 09-10-07 16:56


"Jesper" <jesperts@oncable-anti-spam.dk> skrev i en meddelelse
news:4709fe34$0$93943$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Efter jeg er faldet over et par artikler om bagemaskiner har jeg fået
> overbevist kæresten om at vi bare ikke kan undvære sådan en, så nu skal
> der

Der har været mange kloge meninger om bagemaskiner kontra røremaskiner. Nok
mest fra mennesker der aldrig har set en bagemaskine.
Jeg har haft 2 forskellige røremaskiner samt en speciel kraftig håndmixer og
det er ikke lykkedes for mig at lave en ligeså god dej som min billige
bagemaskine kan lave. Jeg hælder blot ingredienserne i maskinen vælger
program og vupti har jeg perfekt dej.
Jeg har også prøvet utallige gange med håndæltning og her er resultatet det
samme, bagemaskinen gør det bedre.
Færdigbagt brød har jeg haft problemer med men efter at jeg har fundet den
rigtige opskrift, som forøvrigt er i brugsanvisningen til de nye Idé line
maskiner, er det også blevet rigtigt godt.
Jeg må sige at jeg undres mere og mere over alle de hellige holdninger der
er i denne gruppe angående både værktøjer og ingredienser til madlavning.
Det er ligesomom det hele skal handle om økologiske produkter fra Tiese, og
alt skal være håndlavet.
Hjemmelavet går jeg også ind for, må jeg spørge om hvor mange af jer laver
selv medisterpølse, leverpostej, grønlangkål, rødbeder, osv. Det gør jeg.
Når alt kommer til alt var det det manden spurgte om faktisk ikke om en
mening om bagemaskiner, men hvilken størrelse der kunne være passende.
Jeg ved godt at jeg svarer under det oprindelige indlæg men jeg ved ikke
hvor jeg skulle lægge dette svar.

Steen.



Klaus Alexander Seis~ (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-10-07 18:43

Steen Jakobsen skrev:

> Hjemmelavet går jeg også ind for, må jeg spørge om hvor mange
> af jer laver selv medisterpølse, leverpostej, grønlangkål,
> rødbeder, osv.

Grønlangkål er jeg ikke så vild med, så det har jeg aldrig prøvet at
lave. Dengang jeg spiste leverpostej, lavede jeg det oftere selv end
jeg købte det. Rødbeder har jeg osse selv "lavet", men foretrækker
mælkesyregæring fremfor eddikesyltning. Og medisterpølse lavede jeg
osse i en årrække (nuvel, det var boerewors[¹] i forskellige udgaver,
men mon ikke det kan høre ind under medisterpølse?).

Så bare tæl mig med.

> Når alt kommer til alt var det det manden spurgte om faktisk ikke
> om en mening om bagemaskiner, men hvilken størrelse der kunne være
> passende.

Velkommen til Usenet.

Mvh,
Klaus

[¹] http://en.wikipedia.org/wiki/Boerewors
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Peter Løhde Svarre (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Løhde Svarre


Dato : 10-10-07 18:49

Spar dine penge og ælt og bag selv i stedet for!!

Hilsen
Peter



Gainsbourg (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 11-10-07 01:34

Jeg må simpelthen lige skrive nogle linjer til forsvar for bagemaskinen
efter al den kritik!!

Nu hører vi til den gruppe der selv sylter alt fra bunden, kun spiser
hjemmelavet marmelade og leverpostej, køber smør fra Thise og generelt bare
går enormt meget op i mad og gastronomi. Der er ikke ret mange
"michelin-restauranter" i København hvor vi ikke har spist, ligesom vi flere
gange om ugen har gæster til mange retter der er komponeret og tilberedt med
stor omhu. Jeg mener derfor ikke, at det er mangel på kvalitetssans eller
uevne til at lave tingene fra bunden, der præger os - og vi har da også i
mange år bagt på den gammeldags måde hver-hver anden dag. Både almindelige
brød, rugbrød og koldhævede italienske brød. Men efter vi fik bagemaskinen
laver vi ALT på den - både fordi resultatet er endnu bedre og fordi det er
lettere.

Jeg kan slet ikke forstå hvordan det kan lykkes nogen at lave mislykkede
brød på bagemaskine (men jeg har selvfølgelig heller ikke prøvet andre
modeller end vores egen). Vores er en billig Ideline fra Netto (tror den
kostede ca. 300 kr) og vi bruger den dagligt til enten hvedebrød, boller,
rugbrød eller pizzadej. Dejen bliver æltet og hævet under kontrollerede og
optimale forhold og det giver, efter min mening, et perfekt brød - hver
gang!

Derudover er det så også utrolig nemt - man får ikke nassede fingre og der
er ingen opvask. Vi sætter maskinen til hver aften og bliver vækket hver
morgen til den liflige duft af nybagt brød, der bare står og venter på at
blive spist. Det er også skønt at kunne sætte en pizzadej over om morgenen,
som står færdig og venter til om aftenen når man kommer hjem og der kan være
hjemmebagt pizza på 10 min. Eller dej til boller som lige skal 15 min. i
ovnen når man kommer sent hjem fra teatret med gæster og lige trænger til en
friskbagt bolle med ost og en kop the. Ofte laver vi bare dej på den og
former så boller eller flute som bages i ovnen. Når dejen er klar fra
maskinen har den en perfekt konsistens og fugtighed, så både maskinens skål
og ens hænder er rene, selvom man har formet boller.

Jeg har engang fået den kompliment (fra en kok hvis restaurant har oplevet
den lykke at få en stjerne i guide rouge) at vores italienske brød var noget
af det bedste brød han havde smagt!! Dejen var lavet på bagemaskinen, hældt
ud på ovnpladen, snoet en halv omgang og bagt et kvarter.

Næsten alle vores venner og familie har da også anskaffet sig bagemaskiner
efter at have smagt vores brød. At der så er enkelte af dem, der ikke rigtig
får taget sig sammen til at bruge deres egen maskine når det kommer til
stykket, er vel bare en konsekvens af det faktum, at nogle mennesker har
svært ved at tage sig sammen til at lave noget som helst køkkenrelateret i
deres eget hjem - også selvom det kun drejer sig om 1½ minuts arbejde... De
fleste er glade for dem og slider dem flittigt.

Så kast du dig bare ud i det - hvis I gider bruge den første uge på at
eksperimentere lidt med maskinen og finde ud af hvad den kan og hvad I kan
lide, så skal I nok blive glade for den. De fleste går i stå fordi de bruger
den så sjældent at de ikke kan huske hvordan man programmerer den eller
fordi de første 2 brød de laver, ikke lige blev som de bedst kan lide det og
de ikke gider eksperimentere. Det er også lettere hvis man anskaffer sig et
målebæger til mel og vand og en tsk. og spsk. måleske så man ikke skal til
at veje af.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

Opskrift på hvedebrød eller boller.

275 ml. vand
1 tsk. salt
1 spsk. sukker (eller honning eller sirup eller brun sukker eller...)
1 spsk olivenolie (eller smør eller en anden god spiseolie)
900 ml. økologisk hvedemel
½ pk gær eller 2 tsk. tørgær

Bages i maskinen på egnet program - eller formes til 10 boller (uden at slå
luften ud af dejen) eller hældes ud på en bageplade og trækkes i form til
brød.

Opskrift på let og hurtig pizza:

200 ml. vand
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
550 ml. hvedemel
2½ tsk. tørgær

Brug et dejprogram. Hæld dejen ud og rul den let eller træk den i form til
bagepladen. Åben en dåse gode økologiske flåede, hakkede tomater og hæld
væden fra. Fordel tomaterne på dejen. Flå en bøffelmælksmozzerella i mindre
stykker og fordel dem. Hak en håndfuld persille og fordel det og friske
basilikumblade. (Læg evt. 80-100 g. tynde skiver tørret parmaskinke eller
røget spegeskinke over). Top med friskrevet pecorino romana eller friskrevet
parmesan og bag i en varm ovn i nogle minutter.



Steen Jakobsen (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Steen Jakobsen


Dato : 11-10-07 06:25


"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:470d6f5a$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg må simpelthen lige skrive nogle linjer til forsvar for bagemaskinen
> efter al den kritik!!
>
.. Det er også lettere hvis man anskaffer sig et
> målebæger til mel og vand og en tsk. og spsk. måleske så man ikke skal til
> at veje af.
>

Det er så lige det eneste jeg ikke er enig med dig i. Jeg synes det er
nemmere at stille bageformen eller hvad man kalder den
på sin køkkenvægt, nulstille den, hælde vædske efter vægt, nulstille igen,
mel i. Osv.
Det er også langt mere præcist end at bruge et målebæger.

Steen.



Hauge (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 11-10-07 06:46

Steen Jakobsen wrote:
> Det er også langt mere præcist end at bruge et målebæger.

Enig, er også det jeg altid gør.

Mvh Hauge



Maria de Francis (13-10-2007)
Kommentar
Fra : Maria de Francis


Dato : 13-10-07 07:47



"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:470d6f5a$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
: Jeg må simpelthen lige skrive nogle linjer til forsvar for bagemaskinen
: efter al den kritik!!

Jeg må tilslutte mig forsvaret og undre mig over kritikken fra folk.
Her i huset har vi lige så meget gavn af den. Den er jo en genial opfindelse
og det eneste jeg ærgrer mig over, er at jeg ikke købte en større. Når denne
her skal på pension, bliver den helt sikkert afløst af en ny og stor
bagemaskine.
Og vi går iøvrigt også meget op i selv at tilberede maden og benytte
økologiske og gode råvarer. Oftest bliver den brugt til at sætte en dej
igang, der gøres færdig i ovnen.
Så til spørgsmålet om kapacitet ville jeg vælge den store.

PS vi er to personer + hvem der nu måtte komme forbi.

Mvh Maria



Aksel Pedersen (13-10-2007)
Kommentar
Fra : Aksel Pedersen


Dato : 13-10-07 11:08


"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:470d6f5a$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg må simpelthen lige skrive nogle linjer til forsvar for bagemaskinen
> efter al den kritik!!
>


Tak for dit fine indlæg om bagemaskiner. Det fik min kone til at indvillige
i at tage med hen for at se, hvordan en sådan ser ud.
Vi har lidt dårligt ved at rørearmen tilsyneladende bliver bagt med ind i
brødet, og så synes vi, at det da er en mærkelig form, det færdigbagte brød
får.
Et andet problem er at få plads til maskinen blandt andre redskaber. Der må
ikke stå noget på køkkenbordet, og skabene er i forvejen fyldt op.
Vi må nok stadig fortsætte med vores håndæltning (i røremaskine!) og vores
langtidshævninger.
Mvh
Aksel



Jørgen Hess (14-10-2007)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 14-10-07 12:27


"Aksel Pedersen" <akselp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c7e8$47109909$5518290d$4457@news.arrownet.dk...
>
> "Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
> news:470d6f5a$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg må simpelthen lige skrive nogle linjer til forsvar for bagemaskinen
>> efter al den kritik!!
>>
>
>
> Tak for dit fine indlæg om bagemaskiner. Det fik min kone til at
> indvillige i at tage med hen for at se, hvordan en sådan ser ud.
> Vi har lidt dårligt ved at rørearmen tilsyneladende bliver bagt med ind i
> brødet, og så synes vi, at det da er en mærkelig form, det færdigbagte
> brød får.
> Et andet problem er at få plads til maskinen blandt andre redskaber. Der
> må ikke stå noget på køkkenbordet, og skabene er i forvejen fyldt op.
> Vi må nok stadig fortsætte med vores håndæltning (i røremaskine!) og vores
> langtidshævninger.
> Mvh
> Aksel
>
Jeg bruger ikke maskinen (Ideline, købt hos Fakta til mange forskellige
ting.
De gode råd i brugsanvisningen om at bruge tørgær kan jeg ikke finde ud af.
Til gengæld rådet om ikke at bruge pressegær især når den skal stå i flere
timer kan jeg heller ikke finde ud af.

Jeg er for tiden standset på denne:

5 gram salt )
12 gram sukker ) målt på en manuel skevægt så det er sikkert ikke særlig
nøjagtigt
20 gram margarine (Nåja fedststof) skåret fra målelinierne fra pakken.
Lige godt 3 dl vand
75 gram gram havregryn (Aldis de billigste)
Hvedemel (Rema 1000's) op til i alt 475 gram. Vejet på en måske 100 år
gammel køkkenvægt
Oven i det ca 1/4 pakke gær smuldret lidt ud. Resten pakkes tilbage i
papiret og lidt staniol uden om, for at bevare at pakken er damptæt. Har
mere en én gang bagt af det sidste gær og troet det ville mislykkes på grund
af dårlig gær men det er alligevel gået godt.

Tænd maskinen evt. tryk tid ind på timeren og tryk start.

En sjælden gang har brødet rørt toppen af bagemaskinen og derfor ikke dannet
skorpe, men 3-4 minutter under grillen i ovnen klarer det problem.

Et lille problem kan være at temperaturen på vandværksvandet svinger meget
fra sommer/efterår til vinter/forår. Om vinteren/foråret kan jeg finde på at
kuldslå vandet, og så risikerer jeg overhævningen.

mvh
Jørgen



Jesper (15-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 15-10-07 13:50

Sikke en diskussion jeg fik startet der, hold da op en masse meninger om
bagemaskiner : )

Tak for alle svarene, vi er stadig ganske opsatte på at investere i en
bagemaskine, men da vi hovedsageligt vil bruge den til rugbrød er vi rendt i
et nyt "problem". I er mange som siger, at i bruger jeres bagemaskiner til
at lave fine rugbrød, men ingen af de mærker vi har kigget på skriver, at
man kan lave rugbrød i dem, vi har sågar fået at vide af et par forhandlere
at den slags nok ikke kan findes i Danmark.

Vi er kommet frem til, at da det er vores første forsøg med bagemaskiner vil
vi holde os i den billige ende og formodentlig investere i en Melissa
643-043 til omk. 400,- men importøren siger at deres maskiner slet ikke kan
klare en rugbrødsdej.... passer det eller er det bare producenterne som vil
være på den sikre side??

Håber ikke jeg har flere spørgsmål efter dette indlæg da jeg meget meget
snart vil have min bagemaskine :)

MVH
Jesper



-= JF =- (15-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 15-10-07 19:29

Jesper skrev:

> klare en rugbrødsdej.... passer det eller er det bare producenterne som vil
> være på den sikre side??

Altså, hvis det er en af de bagemaskiner som bager et nærmest
terningeformet brød, hvor røremekanismen er en trekantet dims i midten
af bunden - Så er der ingen ko på isen!
De bager ganske fine rugbrød, ingen problemer der!
Vær dog opmærksom på at rugbrødene minder en del om de der
halvmåneformede rugbrød der ofte hedder Bondebrød.
Men prøv! Det er rigtigt lækre brød!!

>
> Håber ikke jeg har flere spørgsmål efter dette indlæg da jeg meget meget
> snart vil have min bagemaskine :)

Ka' jeg godt forstå

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

noone (22-10-2007)
Kommentar
Fra : noone


Dato : 22-10-07 19:56

> Tak for alle svarene, vi er stadig ganske opsatte på at investere i en
> bagemaskine, men da vi hovedsageligt vil bruge den til rugbrød er vi
> rendt i et nyt "problem". I er mange som siger, at i bruger jeres
> bagemaskiner til at lave fine rugbrød, men ingen af de mærker vi har
> kigget på skriver, at man kan lave rugbrød i dem, vi har sågar fået at
> vide af et par forhandlere at den slags nok ikke kan findes i Danmark.

Min billige bagemaskine er for nylig gået til de evige jagtmarker. Jeg
lavede meget rugbrød på den. Når det skulle gå hurtigt, valgte jeg en
færdig rugbrødsblanding og 'peppede' den op med lidt kerner af den slags
jeg nu havde lyst til.

noone


Martin Larsen (30-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 30-10-07 10:04

Jesper wrote:

> Sikke en diskussion jeg fik startet der, hold da op en masse meninger om
> bagemaskiner : )

Ja, og selv om tråden nu er et par uger gammel vil jeg også lige melde
ind...

Som inkarneret hjemmebager var jeg naturligvis også skeptisk overfor
bagemaskinen (en billig sag fra fakta til ca. 300 kr) men efter et års
tid bruger vi den faktisk stadig temmelig tit.

Det er klart at brødet ikke kan hamle op med mit håndæltede brød, men
det er heller ikke meningen. Derimod er det rart at kunne stå op til et
nybagt brød efter en aften hvor man opdager at fryseren mod forventning
ikke indeholder flere brød. Og netop nybagt er brødet helt ok.

Hvor vi kun bruger den til hvedebrød "til nød", så er det anderledes med
rugbrød. Her bruger vi den når det skal være ekstra lækkert. For
resultatet bliver kanon. Og vi bruger bare færdige blandinger - men man
skal huske på at der kun er plads til en halv portion, ellers løber
dejen over.

Når man bruger en maskine, skal det være særligt nemt - derfor
bageblandingerne. Men engang imellem laver jeg også en opskrift fra
instruktionsbogen, og de er faktisk generelt gode. I øvrigt også
kageopskriften.

Nogle i tråden har talt om rengøring. Men altså: der er ingen rengøring!
Når man hælder brødet ud, er bageformen helt ren og klar til næste
bagning. Så simpelt er det altså.

To minusser ved min model:

1. Den larmer
2. Dejkrogen sidder fast i brødet og kan være bøvlet at få ud

Hilsen
Martin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste