Hej Tina
Jeg ville først lade være med at "tvinge" hende til at have kontakt med
andre mennesker, dvs. altid selv lade hende tage initiativet til kontakt.
Derefter skal du nok bruge nogle hjælpere og et sted hunden kan løbe løs,
evt. en træningsplads. Lad hunden møde hjælperne en ad gangen. Få hjælperen
til at sætte sig med siden til hunden og bruge de dæmpende signaler hunden
selv benytter. Han skal være så langt væk, at hun ikke reagerer. Få
hjælperen til at kradse lidt i græsset og hvis hunden tager kontakt, give en
godbid og rose ganske sagte. Hvis folk skal nærme sig din hund, skal de
undgå øjenkontakt, nærme sig i en stor bue istedet for direkte forfra, dette
viser nemlig venlig indstilling. Prøv om du kan finde nogle hjælpere, der
kender lidt til hunde og dæmpende signaler.
Jeg ville undgå børn indtil hunden bliver mere tryg med voksne, da det er
svært at få børn til at opføre sig korrekt overfor hunden.
Jeg ville nok også få en adfærdsbehandler til at hjælpe et par gange - især
hvis du bor i byen, hvor der er mange mennesker hele tiden. Det må jo være
ubehageligt for vovsen at den hele tiden møder store skræmmende mennesker
istedet for flinke, rare godbidsgivende mennesker.
-Trine
--
-Trine
Se Robin på
http://knarf.adsl.dk
"Tina Dandanell" <tina.stig@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3b4c085f$0$2526$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej NG.
> Håber på lidt hjælp fra jer. Jeg har en labradortæve på 10 mdr. Hun er
> simpelthen på sky! Hver gang hun møder nye mennesker/hunde er hun så
> usikker, at man skulle tro det var løgn. Overfor hundene er det OK, hun
> ligger sig ned med alle 4 "hjul" lige i vejret og tisser en tår mens hun
> smasker. Fint nok, og der har heller aldrig været problemer med det.
> Men med mennesker er det noget andet. Det er ikke noget problem med
folk
> hun kender, heller ikke selv om det er længe siden hun sidst har set dem.
> Men med nye mennesker er det ved at blive et problem. Eks: Den anden dag
> kørte jeg til stranden med hende, fordi det var så varmt, og hun har af en
> eller anden grund sværere ved at komme af med varmen end de andre to. Jeg
> mødte nogle af vores venner med deres tre børn, som hun har set før. Der
gik
> vel det meste af en halv time før jeg turde lade ungerne klappe hende - en
> ad gangen. Hun stod helt stille (da hun var færdig med at bjæffe) med
halen
> hængende slapt ned og hængende ører.
> Jeg fatter det simpelthen ikke!!! Siden hun var lille har hun været
med
> rundt alle mulige steder, og mødt mange mennesker og hunde. Herhjemme er
hun
> den gladeste hund, en rigtig mor-hund. Hun leger meget med vores mellemste
> hund, en anden tæve der er to år. Og her er det altså den lille der
> domninerer - temmelig voldsomt endda (den mellemste har altid sår på
halsen
> efter Mollys bid). Men så længe den mellemste selv lægger op til det, og
> godt gider det, vil jeg ikke stoppe dem. Men jeg kan ikke rigtig få Mollys
> adfærd til at haænge sammen
> Hjemme: En djævel, der har overhalet den mellemste i hierakiet
> Ude: En tøsepige, der gemmer sig bag mors ben.
>
> Derfor: HELP!!! Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min hund? DEt kan da
umuligt
> være rart for hende at have det sådan, og det er meget uvant for os at
have
> sådan en hund, for de to andre kan man stort set aflevere hvor som helst,
de
> er glade bare de bliver klappet.
>
> Mvh. Tina
>
>